De ulige værelsesnumre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Færdig
Drengen, Aage, skal sammen med sin 2. klasse på en sommerlejr i Løgstør i Nordjylland i 1896. Han er selv vildt forelsket i pigen, Jytte, og hans bedste ven Carl er vildt forelsket i pigen, Margrethe.

Ved det første aftensmåltid skal hver dreng fra klassen trække et navn fra en pose på en af pigerne, som de så kommer til at sidde overfor. Her trækker Aage Margrethe, og Carl trækker Jytte. Da det bliver bestemt fra en af lærerne, hvilke emner der skal snakkes om ved hvert bord, udtrykker både Margrethe og Jytte hemmelige kærlighedsønsker, da samtaleemnet er kærlighed.

Da Carl og Aage får fortalt hinanden om pigernes kærlighedsønsker, gælder det selvfølgelig for dem begge to om at dem opfyldt uden at komme i kløerne på deres lærer, Jacobsen, og det kan de nemt komme til, hvis de bliver opdaget, for det er ikke helt lovlige ønsker.

Jeg ved godt, at skriftstørrelsen lige i starten af historien er lidt anderledes, og jeg ved ikke hvorfor, men det har ikke noget med historien at gøre.

3Likes
0Kommentarer
728Visninger
AA

2. Kapitel 2

Nu skulle vi endelig ud at spise. Alle elever stod klar ved hoveddøren præcis klokken 18. Vi gik imod Løgstør by. Der var bestilt bord til klokken 18.45, og jeg tror også, at vi var der deromkring. Da vi stod foran restauranten, forklarede Jacobsen, at han havde planlagt, at vi skulle sidde pige-dreng over for hinanden. Idet der var lidt flere drenge end piger, måtte tre drenge sidde sammen med lærerene. Der var i forvejen trukket lod om, hvem der skulle det, og det var heldigvis ikke mig. Vi skulle trække i alfabetisk rækkefølge, så jeg skulle trække et pigenavn først. Jeg tog hånden ned i posen med pigenavne, hev et navn op og håbede selvfølgelig, at der stod Jytte på. Det gjorde der ikke - der stod Margrethe. "Hvad står der på?", spurgte Jacobsen. "Der står Margrethe", svarede jeg. "Så gå over ved siden af hende", sagde han. Man skulle afleverer sedlen til Jacobsen, når man havde trukket, så han var helt sikker på, at man havde talt sandt, så jeg afleverede sedlen og gik over til Margrethe. Endnu en dreng trak en pige, og derefter skulle Carl trække et pigenavn. Han tog hånden ned i posen og hev en seddel op. "Der står Jytte på", sagde Carl. Han afleverede sedlen til Jacobsen og gik over ved siden af Jytte. Jeg tænkte, at det var da et sjovt sammentræf. Nu skulle jeg sidde over for den pige, som Carl var forelsket i, og Carl skulle sidde over for den pige, som jeg var forelsket i. "Bare det var mig", må vi begge to have tænkt om hinanden. Vi gik ind på restauranten. Der var linet fint op med små topersonersborde, der stod ved siden af hinanden. Margrethe og jeg satte os over for hinanden. Først begyndte vi stille og roligt at snakke om skolen, og hvilke fag vi bedst kunne lide og sådan noget. Det var det, snakken kørte på, indtil vi fik vores forret. Under forretten var der ret stille ved alle borde. Da vi var færdige med at spise den, snakkede vi lidt om skolen igen, men lige efter vi havde fået båret vores tallerkener ud, bad Olga, den anden lærer, om fuldstændig ro. Nu skulle vi hver især snakke om bestemte emner med vores borddame. Hun forklarede, at vi i alt skulle snakke om fem emner, og hver emne skulle vi snakke om i tre minutter. Det mente hun godt, vi kunne nå inden hovedretten. Hun sagde: "Det første emne er skolen. Snak om noget skolerelateret alle sammen i tre minutter". Det havde vi jo allerede snakket om, siden vi kom, så vi gentog nærmest bare det, vi havde sagt i forvejen. Næste emne var familie. Jeg fortalte om min mor, far, storesøster, mine to lillebrødre og min lillesøster, og hun fortalte mig om sin familie. Jeg syntes, det var noget mærkeligt noget med de bestemte emner. Tredie emne var fortid. Vi skulle sige noget mindeværdigt om vores fortid. Jeg fortalte bare om nogle ferie, jeg havde været på. Det gjorde hun også, og så en eller anden episode hun havde haft i børnehaven med en kage, som jeg ikke han huske, hvad præcist handlede om. Næste emne var kærlighed. Den var jeg lidt spændt på. Jeg vidste jo, at Carl var forelsket i Margrethe, og gad vide om hun havde bemærket noget. Jeg havde tidligere prøvet at se, om man kunne høre, hvad Carl og Jytte snakkede om, men det var helt umuligt, for de sad ret mange borde fra os, og der var mange, der snakkede. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig at høre, hvad Jytte sagde til det emne. Margrethe sagde, at jeg skulle starte. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige. Jeg havde aldrig haft en kæreste eller noget, og jeg ville jo selvfølgelig ikke fortælle hende om min interesse i Jytte. Mens jeg tænkte, prøvede jeg igen at se, om jeg ikke kunne høre, hvad Carl eller Jytte snakkede om, men det var stadig helt umuligt. Jeg endte med at fortælle hende om en pige fra min vej, som jeg var ret tætte venner med, da jeg var seks-syv år gammel, selvom det jo ikke havde noget med forelskelse at gøre overhoved, men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle sige. Jeg snakkede stadig med hende nogle gange, hvis vi lige mødtes, men vi besøgte ikke rigtig hinanden mere på det tidspunkt. Jeg sagde, at jeg ikke havde mere at sige, og at hun måtte sige noget. Hun sagde, at hun heller aldrig rigtig havde været forelsket. Derefter fortalte hun om en dreng, hun havde mødt på en ferie i Assens på Fyn to år tidligere, men hun sagde også, at det ikke var forelskelse, men bare venskab. Nu sad vi egentlig bare og ventede på, at de tre minutter var løbet ud, så vi kunne komme videre til næste og sidste emne, men så sagde hun pludselig: "Nej, der er faktisk en ting omkring kærlighed til". "Nå, hvad er det?", spurgte jeg. "Øhm, altså det er ikke noget, som er sket, men det er noget, jeg ønsker sker", sagde hun. "Hvad er det?", spurgte jeg. "Jeg har faktisk i mange år haft sådan et ønske om at få en bukket røde roser af en dreng. Dem elsker jeg helt vildt, og jeg ville bare synes, det ville være så romantisk, hvis jeg fik dem i gave af en dreng", sagde hun. Jeg tænkte, at det måtte være noget, som Carl gerne ville vide. Gad vide om Jytte også fremsagde sådan et kærlighedsønske, men det kunne jeg jo som sagt ikke høre. Sidste emne blev fremtid. Altså hvad vi tænkte om vores egen fremtid. Der var meget tavst i de sidste tre minutter ved de fleste af bordene. Det var der jo ikke så mange, der havde gjort sig så mange overvejelser om i den alder.

 

Resten af aftenen på restauranten forløb stille og roligt. Vi gik nu hjemad igen. Klokken var omkring otte tror jeg, og vi skulle ligge i vores senge klokken ni. Jeg gik meget i mine egne tanker. Jeg glædede mig til at høre, hvad Carl og Jytte havde snakket om, da emnet var kærlighed, når vi kom hjem. Det kunne vi jo ikke snakke om her, hvor de alle sammen kunne høre det.

 

Klokken blev hurtigt ni, efter vi var kommet hjem, og jeg havde ikke nået at få spurgt Carl om, hvad de havde snakket om, inden vi alle skulle gøre os klar til at gå i seng. Der var ret fyldt op ude på toilettet. Det var et toilet med tre små toiletrum og tre vandhander. Efter vi alle sammen var færdige med at børste tænder og gøre os klar, gik vi i seng. Carl lå allerede inde på vores værelse, da jeg kom ind. Jeg tænkte, at vi måske kunne nå at høre hinanden, hvad vi hver især havde snakket om, inden Edith kom ind. "Hvad snakkede dig og Jytte egentlig om, da emnet var kærlighed?", spurgte jeg. Han kiggede på mig, som om han havde et spændende svar. "Ja... hun fremsagde faktisk et kærlighedsønske. Det ville jeg også have fortalt dig, men så skulle vi jo lige pludselig hurtigt i seng", sagde han. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt. "Hvad var det?", spurgte jeg. Idet jeg spurgte, kom Edith ind og lagde sig op i køjesengen. Carl sagde: "Vi venter til", mens han pegede op på øverste køje, hvor Edith lå. Jeg nikkede spændt. Jeg havde jo også noget at fortælle ham. Læreren gik rundt på alle værelser og sagde: "Godnat".

 

Jeg lå og ventede helt vildt spændt til, når Edith var faldet i søvn, for så kunne jeg høre, hvad de havde snakket om. Efter en god halv time, var jeg næsten sikker på, at Edith var faldet i søvn, idet hun ikke havde bevæget sig i næsten ti minutter og også havde en søvnlignende ånde. Jeg sagde stille til Carl: "Nu sover hun. Må jeg høre, hvad dig og Jytte snakkede om". "Ja, altså hun sagde...", startede han. "Må jeg ikke lige høre, om Margrethe også fremsagde et kærlighedsønske", spurgte han. "Det gjorde hun faktisk", svarede jeg. Nu så Carl også rigtig spændt ud. "Må jeg ikke lige høre Jyttes ønske først, så skal jeg nok sige Margrethes bagefter", sagde jeg. "Jo, jo, det er fint", sagde han. Mit hjerte bankede på højtryk. "Altså hun sagde, at hun altid havde haft et ønske om at blive vækket af en dreng, og så skulle han fører hende et eller andet sted hen og sige eller gøre noget sødt", sagde Carl. Jeg var helt varm indeni. Jeg havde jo faktisk allerede mulighed for at opfylde det ønske den nat. Nu skulle jeg fortælle Margrethes kærlighedsønske. Carl så meget lyttende på mig, da jeg fortalte, og også lidt alvorlig, som om at jeg bare havde at fortælle det ordentligt. Han takkede mig for, at jeg havde sagt det. Mit hjerte sad helt oppe i halsen. Jeg havde lyst til at gå ind til hende med det samme, men da vi stod på terrassen, og Jacobsen fortalte om de dér regler, sagde han faktisk også, at man ikke måtte stå op om natten, med mindre man skulle på toilettet, derfor måtte jeg vente til, jeg kunne høre, at Jacobsen var gået i seng, så han ikke opdagede mig. "Vil du ind til Jytte allerede i nat?", spurgte Carl. "Ja, men jeg venter til Jacobsen er gået i seng", svarede jeg. Det kunne han godt forstå. "Hvad med dig og roserne?", spurgte jeg. "Jeg tror, jeg går ned og køber dem i morgen", svarede han. Gad vide hvordan han havde tænkt sig at ordne det. Vi måtte jo ikke forlade husets grund.

 

Jeg lå og ventede og ventede med store øre. Tiden gik ufattelig langsomt. Jeg var sindssyg spændt. Jeg havde forlængst fået styr på, hvad jeg skulle gøre, efter jeg havde vækket hende: Vi skulle gå ud i sofaen i stuen, og så skulle jeg bare sige, at hun var vildt sød. Da klokken var omkring halv elleve, kunne jeg høre en gå i seng, men jeg kunne tydeligt høre, at det var Olga. Hun havde sådan en bestemt måde at nynne på. Da klokken var lidt i elleve, kunne jeg høre, at der igen gik nogen ud på toilettet og på grund af et host, kunne jeg høre, at det var Jacobsen. Lidt efter kunne jeg høre, at han gik ind på værelset og lukkede døren. Nu skulle jeg bare vente på, at han var faldet i søvn. Jeg kunne jo ikke vide, hvornår han ville falde i søvn, men jeg besluttede mig at ved midnat, var der stor nok chance for, at han var faldet i søvn til, at jeg godt turde gå ind til hende. Jeg ventede igen. Jeg lå hele tiden og kiggede på det ur, der hang over vores dør. "Tik, tak, tik, tak, tik, tak", sagde det. Til sidst stod alle viserne endelig på nul. Jeg tog en dyb indånding, tog en tynd t-shirt på og gik. Jacobsen boede på værelse 13. Jeg måtte liste stille og roligt, så han ikke kunne høre mig. Mens jeg listede, var mit blik fastfrosset på Jyttes dør. Jeg følte, at jeg gik og gik, men det var som om, døren aldrig kom tættere på. BAAAAAAAAAAAAANG, lød der på et tidspunkt - i hvert fald i mine øre, så voldsomt lød det nok ikke i virkeligheden, men når der skal være helt stille, og der så kommer en lyd, lyder den ofte højere i ens øre, end den gør i virkeligheden. Jeg var faldet over et stykke træ, der var fastgjort til gulvet. Da jeg faldt, kunne jeg tydeligt høre, at Jacobsen var vågnet. Han havde sagt en høj, forskrækket lyd, lige da jeg faldt. Jeg rejste mig lynhurtigt og forsøgte at styrte ind på mit værelse igen. Jeg troede lige, at jeg nåede derind, inden han så mig, men desværre. Få sekunder efter jeg havde smækket døren, blev den banket op af Jacobsen. Jeg glemmer aldrig synet af ham lige dér. Han stod i sine bitte små grå underbukser og sin store hvide t-shirt med en stor glad, gul smiley på. "Hvad render du rundt for midt om natten?", spurgte han vredt. Jeg kiggede stille over på Carl. Han lod som om han sov, men det kunne han umuligt gøre med den hurtige vejrtrækning. Det har han også senere bekræftet over for mig, at han ikke gjorde. "Jeg, øh, jeg skulle bare tisse", sagde jeg. "Han grinte let på en ondskabsfuld måde. "Toilettet ligger ikke den vej, hvor du gik. Jeg kunne tydeligt høre, at du faldt lige uden foran min dør", sagde han. Han gik hen mod mig, mens han sagde en ondskabsfuld, stille lyd. Han tog mig omkring maven, lige under ribbenene. Han vendte mig om og kastede mig med hovedet forlæns ned på sengen. Han gav mig et hårdt slag bagi. Så var der få sekunders pause, og så fik den ellers ikke for lidt. BANG, BANG, BANG, BANG. Jeg har efterfølgende prøvet at tælle, hvor mange slag jeg fik. Jeg tror, at det var ca. 15-20 stykker. Han vendte mig om igen og lænede sit hoved ned mod mit. Jeg troede, at han ville råbe et eller andet, men han sagde i stedet stille, men meget vredt: "Nu skal der soves". Carl åbnede stille det ene øje og kiggede på mig, der han var gået. Edith vendte sig også om og kiggede på mig.

 

Der gik mange timer, før jeg faldt i søvn. Mine følelser og tanker kørte frem og tilbage. Jeg var bange og forelsket på en gang. Hvordan skulle jeg nu opfylde Jyttes ønske?

 

Jeg listede ned af en nærmest uendelig lang gang med døre på hver side. Ligemeget hvilket dørnummer man kiggede på, var det altid ulige. Jeg skulle over til Jytte, der boede på værelse 913. Det gik uendelig langsomt. 719, 721, 723 osv.. Nu nærmede jeg mig endelig. 895, 897, 899, 901, BANG, sagde det. Jeg var faldet over Jacobsens arm, der var fastgjort til gulvet. Hånden var helt rød. Jeg vendte mig om og løb tilbage af den lange gang. Jeg kunne høre en dør gå op en begynde at løbe efter mig. Efter jeg havde løbet i lang tid, fik jeg et kæmpe smæk bagi, der gjorde, at jeg fløj lynhurtigt ned af gangen. Jeg fløj og fløj og fløj. Nu kunne jeg endelig se enden af gangen. Carl stod der med lukkede øjne, en hurtig vejrtrækning og kroppen en mod væggen. Jeg havde kurs lige imod ham. BANG, sagde det, der jeg hamrede ind i ham. Jeg vågnede med et sæt, lige da jeg hamrede ind i ham. Sikken en drøm, der virkelig afspejlede alle de tanker, der kørte igennem mit hoved, inden jeg var faldet i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...