De ulige værelsesnumre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Færdig
Drengen, Aage, skal sammen med sin 2. klasse på en sommerlejr i Løgstør i Nordjylland i 1896. Han er selv vildt forelsket i pigen, Jytte, og hans bedste ven Carl er vildt forelsket i pigen, Margrethe.

Ved det første aftensmåltid skal hver dreng fra klassen trække et navn fra en pose på en af pigerne, som de så kommer til at sidde overfor. Her trækker Aage Margrethe, og Carl trækker Jytte. Da det bliver bestemt fra en af lærerne, hvilke emner der skal snakkes om ved hvert bord, udtrykker både Margrethe og Jytte hemmelige kærlighedsønsker, da samtaleemnet er kærlighed.

Da Carl og Aage får fortalt hinanden om pigernes kærlighedsønsker, gælder det selvfølgelig for dem begge to om at dem opfyldt uden at komme i kløerne på deres lærer, Jacobsen, og det kan de nemt komme til, hvis de bliver opdaget, for det er ikke helt lovlige ønsker.

Jeg ved godt, at skriftstørrelsen lige i starten af historien er lidt anderledes, og jeg ved ikke hvorfor, men det har ikke noget med historien at gøre.

3Likes
0Kommentarer
730Visninger
AA

1. Kapitel 1

Løgstør, Nordjylland, mandag 8. juni 1896

 

Lige fra stationen og til det hus hvor vi skulle bo på vores lejrtur, gik alle elever i rækker med to i hver lige bag vores klasselærer, som vi bare kaldte Jacobsen. Allerbagerst gik vores matematik- og engelsklærer, som hed Olga, som også var med på turen. Hun var i 30'erne på det tidspunkt. Jeg gik ved siden af en, der hed Gerda på hele turen. Egentlig kendte jeg hende ikke særlig godt, men vi endte bare med at gå ved siden af hinanden alligevel. Jacobsen var en, som man virkelig så op til. Jeg havde én gang i første klasse fået en ordentlig øretæve af ham, siden dengang havde jeg ikke været helt tryg ved ham. Det var en stor mand, der var omkring 50 på det tidspunkt. Denne lejrtur foregik i slutningen af anden klasse lidt uden for Løgstør. Den varede fra mandag til onsdag. Efter vi havde gået i lang tid, drejede vi endelig til højre, hvor der lå et stort hus. Det var dér, vi skulle bo. Jacobsen gik op på det øverste trappetrin, så han stod lige foran hoveddøren. Han vendte sig om og kiggede ud over os alle sammen. Han sagde: "Find jeres værelse og kom ud til mig i haven". I toget på vej herover havde vi hver især fået at vide, hvilket værelse vi skulle bo på. Jeg skulle bo på værelse 9. Jeg gik ind og ledte efter mit værelse. Jeg gik forbi dør nummer 1, 3, 5 og 7. Jeg undrede mig over, hvorfor der kun var ulige værelsesnumre. Nu stod jeg foran døren med 9-tallet på. Det lå lige til højre for et hjørne. Jeg gik ind. Der var allerede to fra min klasse derinde i forvejen. Det var Carl og Edith. Carl var min bedste ven, og Edith var en, som jeg sådan snakkede med nogle gange, men vi havde aldrig besøgt hinanden eller noget. "Skal du også bo her?", spurgte Edith. "Ja, jeg fik at vide, at jeg skulle bo på værelse nummer 9", svarede jeg. "Ja, det er her, Aage", sagde Carl og smed sig ned på den nederste madras af køjesengen. Der var en køjeseng til højre og en enkelseng til venstre. Det så ud til at Carl og Edith allerede havde reserveret køjesengen, så jeg tog enkelsengen ved siden af. I øvrigt var jeg også ligeglad.

 

Efter at have redt seng og pakket ud gik vi ud i haven til vores lærer, Jacobsen. Alle elever stod nu på terrassen, mens Jacobsen stod foran os. Han startede med at fortælle nogle regler, der var sat for os. Bl.a. skulle vi alle sammen ligge i vores seng klokken ni, og det var under ingen omstændigheder tilladt at forlade husets grund. Bagefter spurgte han, om nogen af os havde bemærket, at der kun fandtes ulige værelsesnumre i huset. Der var mange, der sagde: "Ja", heriblandt mig. Han sagde: "Det er fordi, da huset oprindeligt blev bygget, blev der bygget et andet hus lige ved siden af samtidig, og så blev det bare sådan, at det her hus fik ulige værelsesnumre, og det andet hus fik lige, men huset med de lige værelsesnumre blev revet ned i 1885". Han afsluttede med at sige, at vi havde fri frem til klokken 18, for der tog vi i byen for at spise aftensmad på en restaurant, og at der var frokost kl. 13.

 

Efterfølgende gik jeg lidt rundt ude i haven og kiggede lidt rundt. Det var en dejlig varm sommerdag. Haven var fyldt med træer og blomster. Pludselig fik jeg øje på hende. Man kunne se, at hun rigtig gik nødt det det dejlige sommervejr, og solen skinnede så smukt over hende og hendes rødhvide kjole. Jeg gik hen imod hende og stoppede, da jeg var lige ved siden af hende. "Hej", sagde jeg. Hun kiggede på mig, smilede og sagde: "Hej". "Hvilket værelse bor du på?", spurgte jeg. "Nummer 17, hvad med dig", spurgte hun. "Ni", svarede jeg. Vi snakkede lidt videre, inden hun gik videre. Hun hed Jytte, og jeg havde været forelsket i hende siden slutningen af 1. klasse. Vi havde nogle gange snakket lidt sammen, hvis vi havde frikvarter eller noget, men det var desværre aldrig blevet til mere end det. Jeg gik lidt videre i den store have. Fuglene sang, og det var meget varmt. Pludselig fik jeg øje på Carl. Han sad sammen med en pige, der hed Margrethe. Jeg vidste, at Carl var forelsket i hende, og han vidste også, at jeg var forelsket Jytte. Jeg gik over til dem og satte mig ved siden af dem. Margrethe fortalte, at hun boede på værelse 15, og at hun også boede med to andre. Hun sagde efterfølgende, at der boede tre på alle værelser. Jeg fik aldrig den store samtale i gang med dem. Jeg kunne også mærke på Carl, at han helst ville være alene med hende, derfor gik jeg videre. Jeg fortsatte med at smalltalke med nogle af de andre fra klassen. Det var ikke engang middag endnu, så der var rigtig mange timer til, vi skulle ud at spise. Carl og Edith var allerede gået tilbage til vores værelse, inden jeg også gik derover.

 

På vej derover passerede jeg dør nummer 17, hvor Jytte boede. Døren stod åben. Jeg bemærkede, at hun boede sammen med to andre drenge: Christian og Ove. Jeg blev egentlig ikke nervøs eller noget, da jeg så det, for der var egentlig ikke rigtig nogen fra klassen, der havde virket interesseret i hende, men det, som jeg selvfølgelig ærgrede mig over, var, at jeg ikke boede på samme værelse med hende.

 

Resten af eftermiddagen forløb stille og roligt. Mange af eleverne var bare inde på deres eget værelse. Jeg tænkte på et tidspunkt, at der nok var større chance for at komme i mere kontakt med Jytte på denne tur, end der var i hverdagen. På et tidspunkt en times tid efter frokosten fangede jeg igen Jytte inde i den store stue med tilsvarende køkken. Det lod ikke til, at hun havde nogle at snakke med. Jeg gik over til hende og begyndte at tale med hende. Vi satte os ned på gulvet og snakkede i ca. 5 minutter. Vi snakkede bare lidt om skolen, men lige meget hvad vi talte om, var det altid dejligt at tale med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...