Det som ikke dræber dig gør dig stærkere

Dette er en ungdoms historie. Så den handler om en piges ungdom. Lad os bare kalde pigen Malou, det er sådan en smukt navn synes jeg. Malou har haft der meget svært hele sit liv og vil gerne dele sin historie anonymt så jeg skriver hendes historie her. Alt der kommer frem i historien er sandt og jeg håber at folk vil lære noget af hendes historie. Hun har lukket sin far ud af sit liv og blev mobbet og blevet svigtet at mennesker hun troede hun kunne stole på, men alt der har bare gjort hende stærkere. Hun er her stadig og er stærkere end nogensinde før og har lært at livet er nogengange uretfærdigt men vi er alle nødt til at komme videre og leve i nutiden. Vi kan ikke forandre fortiden men vi kan godt nok styre vores nutid.
Jeg håber at i nyder historien :)
Og ja jeg kommer fra island og det er sirka to år siden jeg boede i danmark så det kan være at jeg laver nogle fejl så jeg vil bare undskylde på forhånd :)

0Likes
0Kommentarer
135Visninger
AA

2. Ikke stærk nok

Ligesom normalt så går jeg sammen med mine veninder på gangen. Jeg griner når en af dem siger noget sjovt og smiler når de siger noget der burde få mig til at smile. Men hver dag bliver det sværere og sværere at smile foran pigerne. Der er noget jeg ikke har sagt dem endnu, men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dem det. Jeg aner ikke hvordan de vil fungere. Vil nyhederne gøre dem kede af det eller vil de bare være ligeglade. Holder de overhovedet af mig? Jeg spørger mig selv det spørgelsmål hver dag, selvom jeg ved at de aldrig har gjort mig noget der burde få mig til at tænke over om de gidder at hænge ud med mig. Det er fortiden der har ødelagt mig på den måde. Jeg har det svært med at stole på folk af og til. Efter min far prøvede at tage mig fra min mor så har jeg haft det svært med ham. Jeg er bange hver dag. Jeg tænker konstant på det og er bange for at han kommer en dag i skolen og tager mig fra min mor og tilbage til Island. Det vil jeg ikke. Jeg burde ikke være bange for ham men det er jeg og der er egentlig ikke noget jeg kan gøre ved det.

Jeg beder pigerne om at komme med mig lidt væk fra alle de andre børn fordi jeg er nødt til at fortælle dem noget. Jeg fortæller dem at jeg skal flytte tilbage til Island igen. Det var rigtig hårdt for mig og jeg bange for at se deres reaktion. 

Med det samme blev jeg mast af dem. De krammede mig og fortalte mig at de ville savne mig så meget. Jeg kunne se min bedste veninde begynde at tårest og så fik jeg også tårer i øjnene.
Jeg krammede hende og fortalte hende at jeg ikke skulle flytte endnu, at det ville først være om to måneder og at jeg ville komme og besøge hende så tit som muligt. Men det som sårede mig ret meget var at en af mine rigtig gode veninder sagdeat det roandrede ikke så meget fordi at hun skulle aligevel flytte. 
"Jeg skal alligevel flytte så det er ret ligemeget" sagde hun. Alle troede hun var skør eller noget. Det var sku da ligemeget sagde hun! Selvom hun skulle flytte så flyttede jeg stadig. 

Jeg blev ret såret men gik bare væk med min Sara min bedste veninde og sammen gik vi ind i vores klasselokale. Vi skulle have dansk. 

Da læreren kom ind fortalte han os at i skulle tage vores diktat bog op og øve os sammen med en makker ordene til næste tekst. Mig og Sara fik lov til at gå ind på biblioteket og øve os der indtil timen var slut. 

" Det var ret ledt af Mille at sige sådan noget. Du flytter stadig og det gør ingen forskel at hun flytter. Du skal jo flytte til et andet land... Jeg kommer godt nok til at savne dig Malou. Du er en rigtig god ven". Jeg krammede hende og sagde i ligemåde. På samme tid tænkte jeg over det hun sagde om Mille. Er Mille virkelig ligeglad om mig? Det nytter nok ikke så meget at spekulere over det, jeg får nok ikke noget ud af det. Efter lidt stykke tid begyndte mig og Sara at øve os. 

Jeg fortalte mor hvordan pigerne havde reageret da jeg fortalte dem at jeg skulle flytte. Hun var ret shokeret over det men vi snakkede ikke mere om det. Vi havde begge to nok at tænke over.

 

Jeg håber i syntes godt om den færste kapitel. Det ville være fint hvis i fortalte mig hvad i syntes om den. Skulle jeg skrive mere eller bare droppe det her? Jeg er meget bedre til at skrive historier på engelsk eller islansk. Så ja endelig fortæl mig hvad i synes :) Og tak for at lære :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...