Maybe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 21 apr. 2013
  • Status: Igang
Clara er en pige på 17 år som ufriviligt lander på en musikskole efter morens ønske. Hun elsker musik, men er meget genert overfor nye mennesker, men på lejren møder hun en som vil vende op og ned på hele turen!

0Likes
1Kommentarer
310Visninger
AA

1. Lempless: Stedet For Unge Musik Talenter!

 

Clara's synsvinkel:

Det var snart sommer. Min mor havde fået mig ind på en lejr hvor man lærte at spille på instrumenter og at synge. Lejren var kun for dem der kunne lidt i forvejen og mor syntes at det var en god måde til at blive bedre på og samtidig få en masse venner. Jeg tror bare det var en undskyldning for at være lidt alene med hendes veninder. Jeg hadede hende for det! Men dagene gik og dagen hvor jeg skulle afsted kom tættere og tættere på. Der var kun en dag til og jeg farede rundt i hele huset og pakkede med musikken skruet helt op, da det ringede på. Jeg skruede ned for musikken og gik hen og åbnede døren. Der stod postmanden med en pakke til Clara Hamilton. Den var til mig! Jeg genkendte straks mærkaten hvor der stod "Lempless: Stedet For Unge Musik Talenter" Det var Musiklejren mor havde sendt mig på. Jeg skyndte mig at skrive under og tog imod pakken.

Jeg gik ind i stuen og åbnede pakken. Nede i den var der et skema for ugen med de timer mor havde meldt mig til og en seddel med de ting man skulle huske at have med og transport til lejren der lå helt ovre i Kansas. Jeg smed alle papirerne ned på stuebordet og tog en rød hættetrøje frem med Lempless logo på. Der hørte et brev til. Der stod at man skulle have trøjen på til samlingerne og når vi skulle ud fra Lempless areal.

 

***

 

Jeg tjekkede huske listen en ekstra gang for at være sikker på at have det hele med. Alt var der! Bussen var kommet og jeg gav mor et kys på kinden og  gik hen mod bussen. "Har du husket din tandbørste?" Råbte mor efter mig. Jeg himlede med øjnene. "Ja jeg har husket den!" Råbte jeg tilbage med et lille smil på læben. Der kom en og tog min taske og min guitar og jeg vinkede farvel til min mor og steg så ind i bussen.

Der var kun piger i bussen, drengene havde sikkert en anden bus for sig selv. En pige gjorde tegn til at jeg gerne måtte sætte mig ned ved siden af hende. Hun havde Mørkt hår og brune øjne. Hun smilede stort da jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun havde en pæn stil selvom jeg ikke gik særlig meget op i tøj, men jeg fik tit at vide at jeg gik i noget flot tøj. Hun havde en masse smykker på og så rigtig glad ud. Hun var en smule brun i huden. Sikkert kvart asiater. Hun rakte hånden frem mod mig "Jeg hedder Rebecca" Jeg tog min hånd i hendes "Clara" fik jeg lige fremstillet. Jeg var ret genert. Det var jeg altid når jeg mødte nye mennesker, men efterhånden som jeg lærte dem at kende blev jeg mere snakkesalig. " Hvor gammel er du?" Lød det fra Rebecca "Jeg er sytten"  Jeg kiggede ned på mit armbånd jeg havde fået af min mor på ferie i Mexico. Hun så afventende på mig. Ups! Det var der jeg skulle spørge hende hvor gammel hun var. "Hvor gammel er du?" Jeg tror ikke rigtig hun kunne høre hvad jeg sagde, men det gav jo sig selv lidt så hun svarede "Jeg blev atten i sidste uge. Se her" Hun tog en af sine halskæder frem. "Den fik jeg af min far, min storesøster gav mig turen hertil og min mor gav mig et par dyre øreringe. Min mor og far er nemlig ikke sammen længere så de giver mig..." Der opgav jeg at høre mere efter.

Hun var rigtig sød, men jeg orkede ikke at sidde og høre på en time lang forklaring om hendes liv.                                       

Efter lidt tid stoppede hun. Jeg kiggede op hun havde lagt armene over kors og sad og kiggede på mig. "Hører du overhovedet efter?" Spurgte hun med en anelse skuffelse i stemmen. "Øh undskyld... jeg fal" mere nåede jeg ikke at sige inden hun afbrød mig

"Jeg gør det igen ik?"

"Gør hvad?" Spurgte jeg stille

"Taler om alle mulige ligegyldige ting uden at lade dig tale" Jeg kiggede spørgende på hende

"Okay, nu skal du fortælle mig noget om dig" Insisterede hun

 "Hvad skal jeg fortælle?" Spurgte jeg

 "Hm... Hvad hedder din kæreste?" Åh nej ikke det spørgsmål! Hvad for en sytten årig pige havde ikke en kæreste? Jeg lod som om jeg ikke havde hørt det men hun var meget villig til at høre noget om mig og blive venner.

 "Jeg har ikke nogen," Mumlede jeg og pillede ved mit armbånd.

 "Undskyld du mumler! Jeg troede lige at du sagde du ikke havde en kæreste!" Sagde Rebecca "Det er rigtig nok" "At du mumler?" Årh, hun blev ved! Kunne hun ikke bare lade det ligge?!

"At jeg ikke har en kæreste" Svarede jeg så stille at kun hun kunne høre det. Rebecca kiggede underligt på mig.

 "Kan vi ikke snakke om noget andet?" Bad jeg.

"Jo selvfølgelig..." Sagde hun måbende

Resten af turen gik fint Rebecca og jeg blev hurtigt gode venner og vi blev enige om at spørge om vi ikke godt måtte få et værelse sammen. Jeg var rigtig glad for at jeg havde mødt Rebecca hun var super sød og sjov og slet ikke genert ligesom mig. Jeg fik sikkert øget min selvtillid ved at gå sammen med hende resten af turen. Jeg fandt ud af at Rebecca også spillede guitar og  at vi skulle have time sammen men som ekstra fag havde hun valgt sangtekster hvor min mor havde meldt mig på sang...

Da vi enlig kom frem var det første vi gjorde at gå hen til en lærer og spørge om vi måtte få et værelse sammen efter som man sov to piger sammen. På damens navneskilt stod der Ms. Lenny. Jeg fik straks en klump i halsen. Jeg hadede at skulle snakke til folk som Ms. Og Mr. ,men det måtte jeg vel bare til at vende mig til. Ms. Lenny  sagde at det måtte vi selvfølgelig gerne hun skulle bare bruge vores navne og så ville vi få mere information til hvordan tingene foregik her om fem minutter, hvor der var samling.

"Rebecca Salton og Clara..." Rebecca kiggede spørgende på mig

" ... Hamilton. Clara Hamilton" Sagde jeg og fik et smil frem.

 Ms. Lenny skrev vores navne på en liste og anmeldte samtidig vores ankomst.

"Hej allesammen og velkommen til Lempless!!" Lød det begejstret fra en af højtalerne der stod ring omkring på lejren.

"Det er dejligt at se så mange glade ansigter!!" Der lød en jublen indtil damen fortsatte.

"I sover to på hver værelse. Der er to værelser i hver hytte et ovenpå og et nedenunder. Hver værelse har eget toilet. Pigerne sover ovenpå og drengene nedenunder..."

 Perfekt! turen lagde bare op til at blive værre og værre...

"Der er selvfølgelig mulighed for at låse døren til hver enkelt værelse. Vi håber i får et godt ophold og nyder det hele rigtig meget! Husk der er samling klokken fire imorgen! Så i har bare at møde op!" Det sidste blev sagt med en smule ironi i stemmen.

 Der lød et lille bip og så begyndte folk at snakke igen. der var ikke kommet nogen drenge endnu, men de kom sikkert i morgen.

Mig og Rebecca gik op til Ms. Lenny for at få vores værelse.

 

Det var ved at blive mørkt nu. Mig og Rebecca var igang med at pakke ud, imens vi spiste forskelligt frugt de havde lagt frem til os. På sengen havde de lagt en T-shirt magen til hættetrøjen, som vi sikkert kunne vælge at tage på istedet for hættetrøjen hvis det blev for varmt.

 Her var overraskende rart! Der var hyggeligt på værelserne Rebecca var sød mod mig og vi var blevet gode venner!! Men der var jo heller ingen drenge endnu og jeg havde ikke mødt alle!

Klokken var halv elleve da vi blev færdig med at pakke ud. Jeg gik ud på badeværelset og børstede tænder tog nattøj på og lagde mig så i sengen der lå til venstre, fra hvor man kom ind. Rebecca slukkede lyset og lagde sig i sin seng. Vi sagde godnat til hinanden og faldt hurtigt i søvn.

Jeg vågnede 7:43 ved at Rebecca stod og ruskede i mig. Jeg missede med øjnene og så op på hende.

"Hvad er der?" Sagde jeg lidt surt over at være blevet vækket.

"Jeg tror der har været nogen i nat" Sagde Rebecca en smule bange. Jeg satte mig op i sengen og så ud over værelset. Det var totalt rodet. Skuffer stod på vid gab og vores tøj lå spredt ud over hele gulvet.

Jeg rejste mig modvilligt op og gik ud på badeværelset. Badeværelset så ikke meget bedre ud! Vores tandbørster var smidt ned på gulvet, vores håndklæder lå helt gennemblødte i vasken og alt vores tandpasta var taget ud af tuberne og smurt ud over spejlet.

Jeg gik over og tjekkede døren og den var ikke låst. Det var nok smartest at låse den efter det her.

Jeg satte mig ned i min seng og så over på Rebecca der sad i sin seng.

"Her er ikke nogen," Sagde jeg og lagde mig træt ned i min seng.

 "Der har bare været nogle for at lave lidt nattefis." Sagde jeg igen eftersom hun så usikkert på mig.

"Det er sikkert drengene der har gjort det. De må være kommet nu."Sagde jeg i håb om at hun ville blive smader glad. Tværtimod.

Hun rejste sig op, tog en kjole på og gik målrettet hen mod døren.

"Hvad laver du?" Spurgte jeg.

"Jeg går ned og siger det. De skal ikke komme her og så gøre sådan noget når vi ikke engang har mødt hinanden endnu!" Sagde hun surt.

"Faktisk så har de mødt os..." Prøvede jeg, men stoppede straks med et alvorligt blik fra Rebecca.

Hun var sikkert ikke vandt til sådan noget her, men det var jeg efterhånden efter alle de gange min bror Sam havde haft venner med hjem at sove.

"Rebecca..."Prøvede jeg, men hun var allerede gået.

Jeg brød mig ikke rigtig om at sladre da folk bare fik et dårligt indtryk af en, men det var Rebecca vist lidt ligeglad med.

 Jeg skulle lige til at tage tøj på og følge efter Rebecca da jeg opdagede noget på min arm. Jeg kiggede lidt nærmere på det og opdagede at der var nogen der havde skrevet noget med sprittusch. Det var lidt dårligt skrevet. Sikkert med venstre hånd og skrevet så jeg kunne læse det.

 Der stod; Så mødes vi igen, hilsen T!    

 Først forstod jeg ikke rigtig hvad ham 'T' mente med at han fik mig  igen? Men pludselig viste jeg hvem det var. Det var Tony fra Sam`s gamle klasse.

Sam og ham havde aldrig haft et tæt bånd og var meget oppe mod hinanden. Jeg vidste ikke helt hvorfor, men Sam havde flere gange været på kontoret på grund af ham. De havde altid en eller anden `fight``igang og Sam vandt næsten altid efter som alle bakkede ham op.

Men på en dag i skolen skuppede han surt til mig efter han havde tabt mod Sam og Sam skulle selvfølgelig straks forsvare mig! Men altså den dag fandt han altså ud af at Sam havde et blødt punkt for hans lillesøster.

Det var totalt barnligt, men ingen af dem havde i sinde at stoppe fighten så jeg havde flere gange været indblandet i det. Ligesom nu! 

Og nu var han her! Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne ikke bare leve med ham resten af sommeren. Jeg kunne ikke sige noget til de voksne. Det havde jeg prøvet før, men det endte bare med at de grinte og da jeg kom ud derfra stod Tony med knyttede næver og hev hårdt fat i mig og bar mig kæmpende ud i skoven. Det var fem år siden, men stadigvæk! En to år ældre dreng der var MEGET stærkere end mig! Han lignede jo en af de der fyre  far fjernsynet der var totalt veltrænede!

Jeg prøvede at få tuschen så godt af som muligt, men man kunne stadigvæk se den. Jeg tog tøj på og løb neden under. Jeg havde bare ikke lige set de to store tasker forenden af trappen og pludselig lå jeg på alle fire med en frygtelig smerte i håndledet. Jeg kunne høre døren ind til drengene blive åbnet og en dreng med nogle flotte grønne øjne bøjede sig ind over mig.  

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...