God only knows {1D}

Alex Smith er 17 år. Hun bor i London med sin far. Hendes mor døde af brystkræft i 2006.
En dag skal Alex til fødsesldagsfest hos hendes gode veninde, Amber. Der sker noget uventet, Amber har nemlig nogle venner, Alex ikke kendte til. De venner vender op og ned på Alex's liv. But god only knows what would happen next.
Læs videre og find ud af hvem det kan være.

5Likes
4Kommentarer
609Visninger
AA

1. Birthdayparty

Jeg skulle virkelig skynde mig, jeg havde kun 3 timer tilbage at gøre mig klar i. Forbandede stilletter. Jeg skulle måske ikke have gået med dem i 6 timer. Jeg havde fået mega ondt i fødderne. 

Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle tage på i aften.
Det var et svært valg når jeg lige havde købt 6 nye kjoler.
Jeg skyndte mig ud på badeværelset, jeg tog mit tøj af, tændte for bruseren og gik lige så stille derind i.
Det var en rar følelse at mærke vandet sive ned ad kroppen.
Jeg stod og sang, "well you only need the light when it burning low". Da jeg havde vasket håret og skyllet min krop steg jeg ud i af badet.
''Only miss the sun, when it starts to snow'' Fortsatte jeg imens jeg tørrede mig.
Jeg tog føntørren frem og begyndte at tøre mit hår. Hvorfor tager det altid så lang at tørre mit skide hår?


Færdig! Endelig var det tørt! Jeg løb ind på mit værelse, og fandt noget matchende undertøj, og tog det på. Nu kom det store dilemma.
Jeg tog alle 6 kjoler frem, og stod og kiggede på dem, i noget der føles som en halv time.
"Okay, tag dig sammen" tænkte jeg.
Jeg valgte 3 af kjolerne fra, så der kun var 3 tilbage.
To af kjolerne var lange. Den ene var sort og grå, mens den anden var orange. Men jeg valgte alligevel den sidste korte sorte kjole, med et guldbælte. 
Da jeg var færdig med at lægge make-up, så jeg på klokken og råbte til min far at vi skulle af sted. Jeg løb ud og tog stilletterne på. Fandt gaven frem, og smuttede ud i bilen og ventede på min far. 
Da der var gået 10 minutter, og min far stadig ikke var kommet råbte jeg ”kom nu far jeg har travlt! Der er 10 minutter til, at jeg skal være der”.

Da jeg kom hen til festen, blev jeg modtaget af min veninde, Amber, som havde den flotteste kjole på. Den var lang og farven matchede hendes blonde hår. Hun så virkelig godt ud. 

Jeg gav hende et kram og stillede gaven hen på gave bordet.
Der var et stort bord ude i haven, der var dækket flot op med rød dug, sølv bestik og vinglas.
Jeg lagde mærke til at der var navne skilte  og besluttede mig for at går på jagt efter mit navn.
Amber sad for bordenden. Ved siden af hende var der hendes forældre og en Liam, en Harry og en John.
Der, ved siden af John skulle jeg sidde.
På min anden side skulle der sidde en der hed Niall, Det navn lød bekendt. Men det tænkte jeg ikke mere over.
Amber rømmede sig og sagde ”værsgo at gå til bords. Der kommer mad om 5 minutter”.
Jeg fandt min plads og kiggede hen til John.
John var min eks kæreste så jeg syntes det var lidt sjovt at hun satte os sammen. Men jeg smilede til ham og sagde hej.
Så kiggede jeg over til den anden side og så ham som skulle vise sig at være Niall. Jeg kiggede genert på ham.
Han vendte sig om og så jeg kiggede på ham forfra. Jeg kiggede ned i min tallerken. Han sagde hej, og jeg blev helt rød i hovedet. Hans stemme var smuk.
Jeg satte mig nervøst til bords og samme gjorde de andre gæster. Der var mange. Måske 200, ville jeg gætte på.
Jeg kunne ikke lide store forsamlinger, det gjorde mig nervøs. Alt i alt var der mange ting der gjorde mig nervøs.
Jeg skævede hen til Niall, og han smilede bredt til mig, jeg skyndte mig at kigge ned i tallerkenen, så han ikke kunne se at jeg rødmede. Han så bare så sød ud!
Amber rejste jeg op, slog et par gange på glasset og rømmede sig. ''Bufféen er åben nu, og i må meget gerne tage for jer''.
Jeg rejste mig op og gik lige direkte ind i en høj fyr med krøller, som bare sendte mig et surt blik. ''Det må du undskylde'' råbte jeg, men han var ikke til at se nogle steder.
 
Da jeg havde været oppe og tage en masse mad, satte jeg mig ned på min plads. Jeg havde taget noget kartoffelmos, noget kød, massere af sovs og nogle grøntsager.

Vi begyndte at spise. Niall kastede et lille stykke gulerod hen på mig, for at irritere mig.
Jeg kiggede spørgende hen på ham og sagde ''det her er du selv uden om'' imens jeg sagde det, smurte jeg noget kartoffelmos ud på hans kind.
Han blev stille, jeg troede han var blevet sur, men så brød han ud i en forfærdelig morsom latter, som jeg ikke kunne lade være med at grine af.

 

Vi snakkede lidt frem og tilbage omkring vores interesser og hvad vi kunne lide at lave. Jeg fandt ud af at vi har ret meget tilfælles. Blandt andet at han kan lide musik. Det kan jeg også. Han sagde også at han var i et band. Også spurgte jeg lidt ind til det. Og så fik vi delt telefon numre. Jeg blev glad af at snakke med ham.

 

Hans smil. Hans fyldige læber. Hans bløde stemme. Han gjorde mig blød i knæene.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...