Change your life » L.P.

Leah Styles er Harrys Styles tvillingesøster, og har tidligere været kærester med Liam og efter de så har været sammen, blev Leah gravid. Hun har ikke fortalt det til nogen ud over hendes mor, Anne, hun måtte ikke fortælle det til nogen, så der gik en måned så slog Leah op med Liam, hun cuttede kontakten til Harry og flyttede til Wales. Hun er boet der i godt og vel to år, et par dagen inden hendes søn, Leos, fødselsdag flytter hun igen til London hos hendes mor. (I denne her historie bor fam. Styles i London) Anne har inviteret Harry og hans band til fødselsdagen. Og da Leah får øje på Liam, får hun alle følelserne frem i sig igen. Og hvad sker der, når Harry og Liam finder ud af at hun faktisk har en søn, som hun ikke har fortalt om? Hvordan reagere Harry? Hvordan reagere Liam, når han får af vide at det er ham der er faren? Bliver de en stor lykkelig familie? Hvordan klarer resten af bandet det, når Liam lige pludselig er blevet far?

140Likes
178Kommentarer
20178Visninger
AA

11. Kapitel 10

"Leo, ham der, Liam.. Han er din far" siger jeg og smiler. Hvorfor smiler jeg? Lad vær med at smil. Jeg ser han på Liam, som bare ser en smule forvirret ud, men på en glad måde. "Liam?" Leo peger på Liam, som om han ikke forstår det. "Liam er din far" fortæller jeg. "Far?" Leo ser helt spørgende ud. "Bil" siger han så og peger på gulvet. Jeg løfter ham over mine ben og sætter ham på gulvet. 

"Jeg har slet ikke købt ham en gave" siger Liam og slår sig selv i panden. "Det gør ikke noget" siger jeg og giver ham et smil. "Jeg skal da give min egen søn en gave" siger han så og ser fra Leo hen på mig. Jeg læner mig frem og ligger min hånd hans hånd. "Det gør ingenting" siger jeg. Jeg prøver at få øjenkontakt, men han kigger dog bare ned på min hånd. Han er dog ikke langsomtil at flette vores fingre sammen, hvilket få mig til at kigge ned på vores hænder, men Liam ligger to fingre under min hage og løfter mit ansigt op, så jeg ser direkte ind i de gylden brune øjne, som Leo også har. 

Der går ikke ikke lang tid før han presser sine læber mod mine læber, dejligt blødt som altid. Tænk at han slet ikke har fundet en anden en, når der alligevel er gået 2 år. Jeg stikker min tunge ud og skiller han læber ad og vores tunger leger hurtigt og ivrigt med hinanden. "AD!" udbryder Leo, men det stopper os ikke. "Arry! Arry!" råber han og løber ud for at hente ham. Hurtigt får jeg trukket mig væk fra ham og ser ham i øjnene. "Undskyld for alt" hvisker jeg og sætter mig tilbage. "Om nu Arry. Mor, Far Ad" han prøver at forklarer det så godt han kan, mens Leo kommer gående med Harry i hånden, eller det skulle forestille sig, at Leo trækker Harry med sig.

"Ad!" Leo peger på os, mens han holder en bil i hånden. "Sker der noget?" spørger Harry og løfter øjenbrynene et par gange, hvilket får mig til at række tunge af ham. "Edderdop" udbryder Leo og farer hen til sengen. "Hvor!?" hviner jeg og springer op. Jeg er hunderad for edderkopper, og der er irriterende at Leo er så vild med dem. "Edderdop" griner han og viser mig sin plastik edderkop, som jeg helt har glemt, at jeg har givet ham inden vi rejste her tilbage. 

Harry griner af at jeg hoppede op og hivnede af edderkoppen, selvom den ikke er ægte. "Hun er stadig den samme efter 2 år" griner Liam. "Lad vær med at grin" mumler jeg surt og sætter mig ned med et bump. "Kom Leo. Så går vi ned til onkel Louis." "Uis?" han springer hen til Harry. "Ja Louis" griner Harry. "Uis e edderdop og aill og am der" siger han. "Uis e edderdop" griner han og går ud af døren. "Lad og så lader vi turdelduerne være" "Ad vær" siger han, hvilket får mig til at grine. "Han er kær" griner Liam og ser straks hen på mig, da Harry lukker døren. "Han er jo også min søn" siger jeg og blinker med det ene øje. "Han er vores søn" siger han og ligger sin hånd på min og fletter hurtigt fingrene ind i. 

Først er Liam overhovedet ikke glad for at se mig, hvorefter han ikke vil snakke med mig, men så kysser vi også, hvor gnisten bare er større. Selvfølgelig ønskede jeg det, men jeg ved bare ikke om jeg er parat endnu. Jo, selvfølgelig savner jeg ham og elsker ham, det er bare blevet endnu større, efter jeg flyttede, og ønsker inderligt, jeg ikke gjorde det. Og nu sidder mig og Liam og flirter på min seng, og har en søn der render rundt med de andre drenge. 

Kan det blive mere forvirret? 

"Hvorfor fortalte du ikke, at du var gravid?" startet Liam ud med. Jeg giver ham et skævt smil, måske ville det være godt at fortælle, ham hele sandheden. Han skal jo vide det, hvis jeg vil ha' en chance hos ham igen, måske starter vi ud som venner og så finder sammen i sidste ende. Men har vel lov til at håbe. Altså jeg vil altid drømme om at komme tilbage til Liam, fordi han er en skøn fyr, sådan en fyr alle pigerne er vilde med.

Hov! De fleste piger er jo vilde med ham.. Hehe

"Kunne ikke klare tanken om at du ville sige, jeg skulle have en abort og..-" "Jeg ville aldrig sige du skulle få en abort" siger han og ser på mig med hans dejlige øjne. "Lad mig snakke ud, om det hele" siger jeg bare og han nikker og sætter sig tættere på mig. "Og hvad hvis jeres fans, så hatede på mig, på Leo, på dig fordi du valgte at blive far så tidligt. Hvad vil din mor og far ikke sige. Eller magementet. Jeg var bange og er det stadig, jeg var meget bange for at fortælle det til dig, men Harry overtalte mig, da han fandt ud af det igår. Er vildt bange for al haten, jeg kan klare den mod mig, men ikke mod Leo og jeg kan heller ikke klare hvis i mister fans" siger jeg og ser på ham, da jeg har kigget ned på mine hænder. 

"Schhh" siger han og kysser min kind. "Vi klare det" siger han og kysser min kind endnu engang. "Sammen" afslutter han og det får mig til at lyse op i et smil. Tænk hvis der virkelig bliver noget mellem mig og Liam igen. 

^_^

At bare ligge og snakke med Liam på min seng, er noget jeg har savnet. Jeg har helt glemt, hvordan det var, efter vi ikke har gjort det i to år. To år folkens, så bliver man sgu næsten helt følsom. For da vi lagde os ned, lagde Liam sin arm om mig og det fik tårene frem, for tænk alligevel hvis det ikke kommer til at fungere. Dog har han taget det på en pæn måde, for så dejlig er Liam. Jeg har giver Liam forklaringen to gange og sagt et par gange at jeg viste godt det var dumt, og havde en change for at du slet ikke ville se eller snakke med mig. Dog kyssede han mig bare hurtigt på munden, hvilket fik mig til at rødme enormt meget. 

"Måske vi skulle gå ned" hvisker Liam og ager mig på maven, da vi ligger i ske. "Jeg ligger lige så godt" hvisker jeg tilbage, hvilket bare får ham til at grine. "Hvad så hvis jeg bare går ned?" spørger han, men stadig hviskende. "Nej" udbryder jeg og vender mig om, så vi ligger ansigt til ansigt. "Hvorfor ikke?" spørger han mistænktsomt. "Fordi jeg har savnet dig" siger han. "Og jeg har savnet dig, men lad os komme ned og se hvordan det står til med vores søn"  siger han og ligger ekstra tryk på 'vores søn', hvilket jeg godt kan forstå, for vi skal lege mor, far og barn nu, og sådan vil det være fra nu af. 

Jeg rejser mig op og retter hurtigt på mit hår, og inden jeg når at tænke mig om, har Liam taget min hånd og flettet vores fingre sammen. "Hvad tror du ikke de andre siger nede i stuen, hvis vi kommer gående sådan her?" spørger jeg og ser ned på vores hænder. Han trækker bare på skulderen og åbner døren og vi går ned i stuen, dog tager jeg min hånd til mig, da vi når ned ad trappen, de skal ikke tro alt muligt. "Bare gå ind" siger jeg og giver ham hurtigt et kys på kinden, hvorefter jeg smutter du i køkkenet og ham ind til de andre. 

"Mor?" hører jeg hurtigt Leo sige. "I køkkenet" siger Liam og jeg hører nogle fodtrin, eller mere  som en der løber. "Mooooaaar" han løber hen til mig og jeg tager ham op i min favn og sætter ham på bordet. "Mad" siger han så. "Er du sulten?" han nikker ivrigt og holder sin edderkop i hånden. "Og edderdop" siger han og holder den oppe. Jeg nikker og griner lidt. "Pas på du ikke falder ned, sid stille" siger jeg og han nikker. Jeg skynder mig at åbne skabet og finder en pakke kiks. "En til dig og en til edderkop" siger jeg og rækker ham to. "Liam" siger han glad, jeg vender mig om og ser ham stå i døren. "Far" retter jeg på Leo.

"Far" siger han og viser hans edderkop. "Edderdop også mad" siger han og viser ham kiksene. "Så pas på den ikke spiser begge to" griner Liam og kommer tættere på os begge og ligger en hånd på min læn. "Må ikke" siger Leo og peger finger til edderkoppen, hvilket får både mig og Liam til at grine. "Arry og Uis" siger han og hoppe på rumpen. Jeg tager ham og sætter ham ned og han løber direkte ind i stuen. "Edderdop mad også!" råber han. Jeg bryder ud i et kæmpe latterudbrud, men det bliver stoppet da Liam vender mig om og ligger sine læber på mig. 

Hvad er det, jeg dog har gået glip af i løbet af to år? Jeg håber virkelig han har tilgivet mig, og vi kan blive et par igen, det er mit eneste ønske i fremtiden. 
Jeg tror sgu jeg elsker ham. 

________________________________________________________________________

Jeg ved jeg lovede jer kapitlet i går, men er lige blevet færdig med det, men havde travlt med at lave et manuskript til min dansk eksame, som jeg skal op i imorgen. Min sidste heldigvis. 

Håber ikke i syntes det går for hurtigt frem. 
Håber i kan lide den endnu. 

Og en ting til, hvis i vil  have informationer om hvornår jeg ligger ud og sådanne ting, med hvad jeg skriver på, så like min facebook siden, for søren. Gå ind på min profil, og i mine mumbels, er der et link til min side.. :D 

Det var alt for nu. 

Mathilde xx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...