She brings the 'Her' to 'HERoin'

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2013
  • Opdateret: 29 apr. 2013
  • Status: Igang
Quin er en ung pige, med et lettere narko misbrug. Under selve historien finder Quin ud af en ting eller to om hendes bedsteven Nathaniel, og opdager ubehagelige ting om sin exkæreste Max og hendes veninde Bella.

1Likes
2Kommentarer
302Visninger
AA

2. Helt normal dag, eller næsten.

Da jeg kom tilbage til lejligheden, noget forbavset over Nathaniels reaktion på at se mig, begyndte jeg at genoverveje hvad jeg havde gang i - altså mit liv: Jeg er en 17, snart 18 årig pige, spinkel af bygning, misbruger, bor i en 6 værelses lejlighed med 8 andre unge, har intet job og ingen uddanelse. De sidste 3 år af mit liv, har alt bare handlet om Max, stoffer og blive voksen nu og her. Jeg mødte Max for 4 år siden, og jeg faldt lynhurtigt for ham. Hans slemfyr udstråling, det charmerende smil, og hans evne til at virke så ligeglad med det hele, ja han var alt det jeg altid ville have haft. Det virkede til han faldt ligeså hurtigt for mig, for vi begyndte at date efter 4 måneders venskab. Efter godt 6 måneder, blev vi officelt kærester, indenfor et år forlovede, og nu var det slut. Max havde gjort meget for mig de godt 3 og et halvt år vi var sammen, både godt og skidt. Han præsenterede mig for sine venner, og derved medfulgte stofferne. Det bedste han har gjort for mig, var at præsentere mig for Nathaniel, den dreng, den spinkle enspænder dreng, med de sjove krøller og gennemborende øjne. Nathaniel er en rimelig spacey dreng, han elsker a skrive digte, gå ture og ja selvfølgelig at tage stoffer. 

Da jeg stod der og tænkte det hele igennem, gik det op for mig, jeg vil aldrig kunne komme videre herfra? Ingen uddanelse, og hvem vil dog ansætte en misbruger. Jeg blev pludselig meget ilde til mode.

 "Quin? Er du ok, du virker ret crashed"

Jeg vendte mig om, der stod André. André var altid høflig og sød mod mig. Han er en pumpet fyr med lyst hår og mørke rare øjne. Jeg smilede og nikkede som svar. Han klappede mig på ryggen og smilede igen.

Max slentrede ud i køkkenet. "Baby, lad nu vær' vi skal nok finde ud af det ikk? Bare slap af der er intet med Bella og jeg. Vi snakkede bare du ved? Det jo dig jeg vil have" Det hørte Bella vidst, for i selv samme sekund stod hun også i køkkenet "Er der ikke?! Ej, fuck dig så. Du lovede at du snart ville skille dig af med hende så vi ku' være sammen, hun gjorde det bare let for dig. Jeg hader dig" vrælede hun og stak af. Jeg sendte Max et noget skeptisk blik og vendte hovedet. Han så rimelig nervøs ud. Så gik han banende ud af køkkenet igen. Nar.

Jeg slentrede ind i stuen "Hey Zac, kom lige." Jeg hviskede nærmest. Zac rejste sig tungt og fulgte mig ud i køkkenet.

Uden at vide hvad der gik af mig tog jeg fat i hans kæbe og kyssede ham. Han virkede overrasket men på en positiv måde. Jeg ved ikke hvor længe vi stod såden, men længe nok til Max så det, for jeg kunne høre hans gisp, så suk, og så gråd.

Jeg rykkede mig fra Zac og kiggede lidt på ham, som han stod der med det henslængte smil. Hans veltrænede krop stod lænet op af køkkenbordet, han sorte hår var slasket lidt ned i ansigtet på ham, og jeg kunne gennemskue han gift grønne øjne igennem det. Zac og jeg havde aldrig snakket vildt godt sammen, hvilket forklarede det lidt overraskede udtryk. "Jeg vidste du ikke kunne holde fingrene fra mig" sagde han og gik. Nu var det min tur til at være overrasket. 

Jeg træk et brød frem og lavede mig noget at spise. Efterfølgende kunne dagen ikke have været mere normal, altså udover normalt ville det have været mig der sad og gnavede i Max, nu var det Bella. Skide god veninde, tak søde.

Da jeg gik i seng samme aften skænkede jeg faktisk ikke Max Bella, eller Zac en tanke, jeg kunne kun tænkte på 1 ting: Hvor er Nathaniel, hvad skal han, og hvornår kommer han tilbage igen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...