Take Care {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 1 jun. 2013
  • Status: Igang
Zara Clark, bedre kendt som Niall Horans kusine har årevis holdt sig skjult til familie middage, grundet hendes sygdom (anoreksi)
Som 17 årig er hun dog helt ændret, en smilende, men dog stadig for tynd. Men alligevel er hun klar til at komme ud igen, derfor beslutter hun sig for at deltage til en påskefrokost, hvor hun traffer sin fætter og hans bandmedlemmer One Direction. Særligt en gør et bestemt indtryk på hende, specielt da hun mister sin hjerte halskæde til frokosten.
*stødende scener*

15Likes
4Kommentarer
1315Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Zaras synsvinkel

Jeg lader forsigtigt mine fingre lukke låsen på min dyrebareste halskæde, en sølv hjerte halskæde. Som jeg oveni købet fik i dåbsgave af mine forældre.

Halskæden betyder stadig alt for mig i dag, den har gjort mig så stærk, når jeg har været svag. Derfor hare jeg næsten båret den siden jeg var en lille pige.  Nok om halskæden.

I dag er en helt bestemt dag, da jeg skal til påskefrokost, med lidt af min familie. Samtidig er jeg også nervøs, da jeg skal møde min berømte fætter, Niall Horan. Vi har ikke set hinanden i 10 år, og dengang legede meget med legetøjsdukker. Jeg kan kun bebrejde mig selv for det, jeg har ikke kunne lade folk kigge på min krop siden jeg var 10 år, min sygdom har nærmest dræbt en del af min barndom.

’’Zara, vi skal køre nu!’’ råber min mor, mens jeg kan høre Zoey, min lillesøster græde.

Hun er trodsalt kun to år, men hun er verdens sødeste og dejligste søster. Jeg retter kort på min freshtop, blusen blottede min slanke mave, men de tre fede farver tager alt opmærksomheden fra min mave.

’’Jeg kommer nu.’’ Svarer jeg tilbage og løber ud til mine forældre og Zoey, som allerede har fået overtøj på. Jeg skynder mig derfor at tage mine vans på, og sender dem et opmuntrende smil, da de kigger på mig.

 

 

Jeg sætter mine høretelefoner i ørene, og sætter min iPhone til at spille: ’’Evanesence – My Immortal.’’ Dog bliver jeg afbrudt af Zoey, da hun smider sin giraf bamse over til mig, og rammer mit underliv, et højt grin kommer fra hende og hendes savl løber ned af hendes mundvige. Jeg kigger på hende og sender hende et smil, og giver mig til at underholde hende med giraffen.

’’Far?’’ Spørger jeg og prikker ham samtidig på skulderen, for at aflede hans opmærksomhed.

’’Ja, snuske.’’ Svarer han og vender kort hovedet mod mig, for at mødes med mine grå/grønne øjne.

’’Hvem kommer egentlig til påskefrokosten, udover os fire?’’ spørger jeg, og prøver at virke sej, selvom jeg er en smule nervøs for at besøge min familie.

’’Det er os fire, dine to fætre Niall og Greg, deres forældre og hans bandmedlemmer.’’ Svarer han kort, men virker lidt ukoncentreret

Jeg nikker, selvom han ikke kan se det, jeg kigger derfor mod bilvinduet, hvor jeg tænker på One Direction, jeg kender dem faktisk ikke. Dog har jeg hørt kort om dem, og lidt af deres musik. Men jeg kender kun Nialls navn og ingen af de andre.

’’Zara, gider du ikke give Zoey hendes sut i munden?’’ spørger mig mor, jeg nikker hurtigt til hende og giver Zoey hendes sut i munden, og jeg sætter mig til at høre musik igen, uden nogen afbrydelse fra Zoey, som nu har lukket øjne en smule i.

 

 

’’Så er vi her!’’ Udbrøder min far højt, dog tysser min mor hurtigt til ham og peger på en sovende Zoey. Han griner lavt, men åbner døren og lukker den hurtigt igen.

Vi skal åbenbart holde påskefrokost i et telt udenfor, hvilket nu er meget hyggeligt. Specielt i det her vejr.

’’Jeg skal nok tage Zoey, gå du bare ind til de andre.’’ Opfordre jeg til min mor, hun smiler til mig. Da hun nok kan se jeg er lidt nervøs, men Zoey kan nok hjælpe på min nervøsitet, så jeg bedre kan passe på hende, end at snakke med min familie, som jeg knap nok kender mere. Jeg spænder min sele op, og åbner for Zoeys børnesele. Derefter bærer jeg hende ud af bilen og bevæger mig hen mod et stort hvidt telt, hvor jeg kan høre stemmer. Jeg kysser Zoey i panden, for at få hende til at vågne, men hun hviler tungt hendes hoved på min højre skulder.

Mine ben begynder at ryste, da jeg kan høre stemmerne nærmere, unge fyres latter brøder op, hvilket får Zoey til spytte hendes sut ud, så den lander på jorden. Jeg sætter hende på jorden, men hun lander på numsen, dog tager jeg mig ikke af det. Men tager hendes sut op i min venstre hånd. Jeg rækker mig hen til hende, mens hun sidder at griner, og hopper.

’’Skal jeg hjælpe dig?’’ spørger en lyshåret dreng, som jeg dog stadig kan kende, men han er ændret.

’’Er du Niall Horan, min fætter?’’ spørger jeg en smule usikkert.

Han nikker, mens han dukker sig ned til Zoey, for at bæger hende op i brudeform.

’’Vil du med ind at hilse på mine venner? Dine forældre og mine forældre er lige inde i nabohuset for at snakke med kokken, og min bror kommer senere.’’ Spørger Niall, og kigger på mit outfit

Jeg nikker nervøst og går efter ham mod teltet, fire drenge står med et glas champagne i hånden, men de taler højt. Et pift lyder fra Niall, hvilket får drengene til at vende sig om mod os.

’’Boys, det her er mine to kusiner, Zoey ligger i mine arme, mens Zara er hende ved siden af mig.’’

Jeg piller nervøst ved min halskæde, og får øjenkontakt med en krølhåret dreng, han smiler hurtigt til mig, hvilket får mig til at smile tilbage.

’’Nå, men vi må hellere præsentere os. Jeg hedder Louis, det her er Zayn, Liam og Harry.’’ Han peger kort på de tre andre, hvilket får mig til at løfte mine øjenbryn. Jeg smiler et par sekunder efter, og lader som om jeg ved hvem de er. Hurtigt bevæger jeg mig over mod et bord, hvor jeg tager et glas champagne i hånden.

Jeg vender mig om, hvor Niall glor på min piercing i næsen, jeg vender hovedet mod venstre side, for at læse hans blik. Men han kiggede ned mod Zoey, og gik derefter væk fra os andre.

’’Vil du have et jordbær?’’ Spørger en brunhåret fyr, med flotte mørke øjne, og peger over mod jordbærrene i en porcelæn skål.

’’Ja tak.’’ Svarer jeg og tager et jordbær med forsigtige bevægelser. Den her stemning var akavet, og for at være ærlig, frygtede jeg at blive holdt udenfor, nu hvor Zoey eller Niall ikke var her. Drengene kan lige så godt være nogle bitches, jeg kender dem jo ikke.

’’Skål.’’ Den krølhåret dreng støder hans glas mod mit, og smiler da jeg kigger mod hans ansigt. Vi drikker kort af vores glas.

’’Hvad er det nu du hedder, søde?’’ spørger jeg nervøst.

’’Jeg hedder Harry, din piercing er rigtig flot til dig.’’ Svarer han

’’Tak, dine krøller er også… pæne til dig.’’ Jeg bider mig i læben, og kigger ned i jorden, jeg er så dårlig til at give komplimenter til en dreng. Hvilket nok også er grunden til jeg aldrig har haft en kæreste, været forelsket eller har haft sex. Selvom jeg tit får at vide jeg er en køn pige, bliver de frasødt af min usikkerhed.

’’Din halskæde er flot.’’ Han lader blidt sin venstre hånd kærtegne den, mens jeg trækker vejret ukontrolleret. Min halskæde, som ingen andre har rørt ved før, undtagen de nærmeste.

’’Tak Harry. Hvad hedder ham der gav mig det jordbær?’’ Jeg sender ham et stort smil, som han ler af.

’’Han hedder Zayn, og ham der også har brune øjne, men mindre hår på hovedet er Liam. Og den sidste er Louis.’’ Svarer han, mens han peger langsomt på dem

Jeg nikker, og skal til at spørge ham om et nyt spørgsmål, men bliver afbrydt af Niall.

’’Vi skal spise!’’ Råber han, mens forældrene og hans bror står rundt om ham, Niall peger over mod det flotte pyntede bord, inde i teltet.

Jeg tager plads ved siden af min mor, og ved siden af mig sidder Louis. Jeg fører mit brune hår om bag ørene, mens jeg venter på en salat skål fra Louis.

’’Værsgo, smukke Zara.’’

Jeg får skålen i hånden, og kigger på ham, og sender ham et blink med øjet. Jeg føler mig allrede tilpas i hans selvskab, han virker som en sjov og rar type. Jeg smider noget salat på min tallerken, mens min mor overvåger mig, hun er stadig nervøs for mig, grundet min anoreksi. Men det er nu meget forståligt. Min opmærksomhed røg over på Niall, som slår på glasset og rejser sig op efter.

’’Kære gæster. Tak fordi at i alle er kommet,lad os nu komme nu spise en masse dejlig mad. Skål! Råber Niall, som virker en anelse fuld.

 

 

 Da vi har spist og klokken er lidt over 21.00,  skæver ned i den anden ende, hvor Zoey sidder med is om hele munden, da vi har fået is til dessert. Jeg går ned mod hende og løfter hende op af babystolen og tager en servriet, som jeg tørrer hende rundt i hovedet, jeg bæger hende ud fra teltet, og sætter hende på græsplænen. Jeg sætter mig ved siden af, kort efter kommer Niall dog ud til os.

’’Niall.’’ Råber Zoey højt, og klapper i hendes hænder, han smiler til os.

’’Du skal lige prøve noget.’’ Siger han, men jeg forstår ikke hvem han taler til.

’’Mig?’’ Spørger jeg, og peger mod min brystkasse. Han nikker til mit spørgsmål, og griber ud efter mine arme.

’’Prøv at lave en vær mølle.’’

Jeg gør som han siger, og laver en vær mølle, som blev en smule kikset, efter jeg har stramme bukser på. Jeg sender Niall et spørgende ansigtsudtryk, hvilket får ham til at grine.

’’Kan du ikke huske da vi gjorde det hjemme hos jer, da vi var små?’’ Spørger han, med et stort smil. Jeg rystede på hovedet, og hans mund bliver til et trist smil.

’’Tak fordi du kom i dag, Zara.’’ Siger han med en alvorlig stemme

’’Det var så lidt Niall, vi må snart være sammen igen.’’

’’Zara og Zoey, vi skal køre nu!’’ Råber min far, hvilket får mig til at lave en mærkelig grimasse. Hvorfor så tideligt?

’’Hvorfor nu?’’ Spørger jeg, da jeg ikke forstår hvorfor vi skal køre kl. 21.08

’’Zoey skal  i seng, du kan snakke med Niall i telefonen i morgen.’’ Svarer min far

’’Du kan ringe til Niall i morgen? Far, jeg er ikke noget lille barn.’’ Jeg får et stor flabet smil på mine læber.

Jeg bærer Zoey op på min ryg, og går over mod teltet, hvor alle de andre sidder.

’’Vi ses alle sammen.’’ Udbryder jeg, da jeg ikke orker at sige farvel, når jeg har en tung pige på ryggen

’’Farvel søde Zara.’’ Svarer de i kor.

 

Jeg putter Zoey, tæt ind til hendes dyne, efter min mor har sunget for hende, jeg har altid elsket at se Zoey falde i søvn, mens jeg kigger på hende. Jeg lægger hendes bamse op mod hendes ansigt, mens hun har lukket hendes øjne i, min hånd kærtegner blidt hendes kind. Jeg rejser mig, og smutter ind på mit rodede værelse. Jeg finder mit nattøj frem, som består af en sort top, og små shorts. Jeg klæder hurtigt om, og smider tøjet over i min rode bunke. Jeg går over mod mit spejl, hvor jeg hurtigt spotter min bare hals. Min halskæde. Hvor er den?

’’Fuck.’’

 

 

Hvad synes i om historien, er den god/dårlig? Hvad synes i om Zara? Tror i at hun bliver bedre venner med drengene? Og, hvor tror i hendes halskæde er?

Jeg håber at i kan lide den, så jeg kan bruge mere tid på denne FanFiction :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...