Irresistible - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 3 nov. 2014
  • Status: Igang
En slutning blev en ny begyndning. Sommeren 2013 blev den vigtigs og mest betydnings fuld i mit liv. En masse valg og en masse nye mennsker. Jeg lærte mig selv at kender, og jeg var ikke den eneste. Dette er første kapitel at mit liv..

6Likes
6Kommentarer
763Visninger
AA

3. 1

Solen brændte sig ind i min bleg hud. Den daglige gåtur fra skolen til mit lille dejlige hjem cirka 2 km derfra, var ved at slutte for sidste gang. Det sidste halve år havde stået på prøver og atter prøver. I går havde vi så dimension. Jeg havde bestået. Det var lidt sørgelig. En slutning. Slutninger var det værste. På denne jord havde jeg endnu ikke fundet noget jeg hadet mere. Harry lovet mig for 3 sommere siden det ikke vil være en slutning. Det vil være en ny begyndning. Det blev det også. Han blev en international superstjerne. Ikke lige det man forvente af ens 16 årrig storebror. Efter One Directions gennembrud, havde Harry ikke rigtig tid til så meget mere. Det meste tid gik med at øve, øve, øve, øve. Og så lige skrive en sang i ny og næ. Gemma lovet mig sommeren efter, at den slutning jeg var så bange for aldrig vil komme. Jeg husker stadig den da vi stod på trappen foran vores elskede barndomshjem. Hun tørrede mine tåre væk en efter en, med hendes bløde finger. En 15 årig pige kan være bange for mange ting. Men normalt skal de ikke være bange for at miste først deres storebror, og der efter deres storesøster. Det skulle jeg. Med et års mellemrum drog de begge mod London. Alle de gange jeg har ønske bare at kunne hoppe på et tog til London og aldrig kigge tilbage. Alle de gange. Jeg vil ikke virke negativ og ensom. Det er jeg ikke. Jeg elsker Holmes Chapel. Jeg elsker min familie. Men afslutninger var det værste.

 

Jeg drejede om hjørnet, og et rødt og hvidt hus kom tilsyne. Det dejlige hus. Jeg gik op af den lille gangsti og trådte ind. Min taske smed jeg på tappen som jeg plejede. Ind i køkkenet var der skruede helt op for bassen. Min mors velkendte skrålen overdøvet næsten et af versene i One Thing. Jeg skubbe træ døren op mens min sorthåret mor vendte en pandekage, og sang den sidste linje

And you have got that one thing”

Hendes blå øjne rette hendes opmærksomhed mod min hendes yngste barn.

 

“Hej skat” sagde hun da hun omfavnet min spinkle lille krop.

“Hey mami, laver du pandekager?” Vi trak os fra hinanden. Hun nikkede.

“De er til imorgen” jeg smilet. Selvfølgelig.

“Kan jeg hjælpe med noget?” Hun rystede på hovedet.

“Tænk det var din sidste skoledag” sagde hun, hun betragtede min mørkeblå uniform.

“Jeg gad godt have haft et billede af dig og Harry og Gems, ligesom jeg har fra din første skoledag, hvor i allesammen står med jeres små uniformer på” Hun strøg mig over håret mens hun så drømmene på mig.

“Nu bliver du sytten i morgen” sagde hun og smilede med sammenklemte læber og glæde i øjnene.

“Og du må ikke græde..” Sagde jeg.

 

**

 

Efter at havde sover i de ni timer man anbefaler til folk i min alder, var det nu officielt min 17 års fødselsdag. Var jeg spændt? På en mærkelig måde ja. Jeg satte mig op og gabte. Klokken var kun 9. Jeg skyndte mig at glatte mit lange brune hår, inden min mor og Robin opdaget jeg var vågen. Jeg tog min pink natkåbemover mig. Lidt piget har man vel lov at være. Jeg trippet ned af trappen, fuldt optaget af mine egne tanker. Inde i stuen var der pyntede fint op med balloner på hele gulvet. Plus den min mor stod og var ved at puste op. Robin smilet over fra køkkenet hvor han stod og lavet bacon.

“GODMORGEN OG TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN” blev der råbt. Jeg smilet. Endelig havde jeg været ret ked af det, da hverken min far, Gemma eller Harry kunne komme men det føles ligegyldigt nu.

Min mor trak mig ind i et kram. Hun nussede min ryg. Jeg fik alt hendes sorte filtret æble duftende hår i hovedet.

 

Efter en mini fødselsdagssang og noget mad fik jeg et konvolut. Den var helt blankt. Min mor kiggede spændt på mig. Inde i konvolutten var der en sammenfoldet seddel.


 

Jeg fattede det ikke. HVAD? Jeg læste sedlen igen. Og igen. Jeg kiggede på min mor med en rynke i panden og et smil på læben.

“Forstod du den?” Spurgte hun. Jeg nikkede lidt.

“Harry kommer og om et par timer”

Hvad?

Harry kommer. Harry kommer. Harry kommer!

Min mor grinet af mit forbavset ansigt.

Jeg kunne ikke fatte det.. Jeg skulle bo i London.

 

**

 

Jeg havde ingen anelse om hvad klokken var. Det var også lige meget. Jeg skulle ikke noget. Min mor og jeg lå bare i sofaen og så Pretty Woman. Jeg lå og pillede lidt i mine negle da der var en sex-scene. Det var lidt akavet. Hvis jeg var heldig var jeg den eneste der synes det. Mit hovede lå i min mors skød. Hun havde lagt et blødt tæppe over mig, selv om der var 20 grader udenfor. Min mor smasket vildt meget, men jeg sagde ikke noget. Efter endnu en lang ‘kysse/vi skal havde sex ligeom lidt’-scene, satte jeg mig op. Den kolde luft gjorde min hud tørre ind den var i forvejen. Stuen var lys. Min mor vendte sit hovede for at observere mine bevægelser.

“Hvad skal du”

Jeg fold rummet efter at havde fortalt om den lille blære jeg har. Hun grinet. Jeg gik hele vejen op af den gamle lille hvide trappe.

Da jeg var færdig på toilettet tog jeg min smedre iPhone for at se om der var nogen der havde skrevet. Det var der ikke. Lyden af et bagagerum der lukkede fik mig til at stivne.  Jeg løb medrystendee ben hen til mod vinduet. Bilen der holdt på fortovet.. Det var ham. Jeg flået døren op til mit værelse og spændet ned af trappen. Døren ind til stuen var lukkede så jeg åbnet den og der stod han. Han vendte sig om da han hørte min hurtige skridt. Et smil formet sig på hans læber. Jeg kastede mig i armene på ham og han holdt min lille krop ind til sig. Jeg svinget min ben om hans hofter. Mit hovede passet helt perfekt til hans skulder. Jeg havde sådan savnet hans duft. Hans dejlige, dejlige duft. Min mors hæse grin, lød lykkeligt i baggrunden. Hun var glad. Lykkelig. Harry var her. Hunvidstee hvor meget jeg havde savnet Gemma og Harry. Hunvidste jeg var lykkelig. Hun viste Harry var lykkelig.

Harry satte mig ned og kiggede smilede på mig. Mine øjne var røde. Jeg græd ikke. Der var inden tåre men mine øjne var røde. Og blanke. Harry grinedet og trak mig ind til sig igen. Han kyssede mig i håret.

"Hej Prinsesse" mumlede Harry ned i mit, efterhånden uglet hår. Jeg trak mig væk og smilede stort.

"Hej"

 

**

 

Tårenen trillet ned af hendes kinder. En efter en forlod de hendes smukke blå øjne. Ligesom jeg skulle forlade hende nu. Jeg følte mig skyldig. Jeg efterlod hende. Hun tog en hånd op til min kind og kærtegnet den.

"Ååhhhhh, min store pige" Hendes stemme var ved at knække flere gange men hun var stærk. Det var hun altid. "I bliver så hurtigt store" Hun kiggede ned på mine fødder og smilede. Hendes hånd forlod min kind. Den lande på min skulder og hendes anden hånd fandt min anden skulder. Hun tog et skridtd bagud og betragtede mig i min fulde størrelse.

"Jeg kan husk da jeg kiggede på dig og tænkte du var den smukkeste lille pige, og du er bare blevet smukkere og smukkere siden" Hun smilede og kiggede mig i øjnene igen.

"Det er 17 år siden" hendes stemme knækkede.

"Jeg elsker dig skat" Hun trak mig ind i et kram. Hunnussedee mit baghoved. Jeg vil komme til at savne det her. Jeg vil komme til at savne hende.

"Jeg elsker også dig mor" Vi trak os fra hinanden. Jeg kunne mærke mine øjne også var blevet blanke. Det var ellers en smuk dag. Vi stod ude foran hoveddøren. Jeg gik over til Robbin og kramme ham farvel. Jeg kunne høre min mor i baggrunden. Hun krammet Harry.

"Pas nu på hende ikke?" "Det skal jeg nok” Jeg trak mig væk fra Robbin. Jeg gik hen til Harry.

"Så er det nu sagde han" Jeg smilede og nikkede. Robbin gik hen og lagde en arm om mor. Jeg gik efter Harry ned gennem den lille have. Vi kom ned til det lille stakit. Jeg vendte mig om og vinkede til dem. De stod der og smilede til mig. Jeg vendte mig. Harry stod på den anden side af bilen. Han smilede til mig. Jeg tog en dyp indåndingg. Jeg satte mig ind i bilen. Klikkede selen. Den anden dør åbnet. Harry kom ind og tændte bilen. Vi kørte ned af vejen. Vi kørte hjemme fra. Jeg smilede. Nu skulle jeg til London.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...