i can´t not more!

folkeskolen er ikke lige det bedste, når man bliver mobbet med at man ikke er klog, og man er langsom (altså til at tænke), det er jeg blevet de sidste par år.
de første par måneder var sådan det holder snart op igen, men niks efter jaa det er vel 2-3 år, vor jeg ikke har gjort noget ved det, jeg tænker tit tilbage på hvornår det startede, jeg kan ikke huske det men jeg ved hvem der startede det og gjorde mit liv i skolen... surt.
og skolen er intet i forhold til mine andre problemer, søskende skænderier, jaa mit liv er ikke helt nemt.

2Likes
2Kommentarer
1084Visninger
AA

8. hjem

Elena og jeg sov hos selveste one direction. jeg er lykkelig, vi sover på en sofa være, og drømmer sikkert begge to om drengene.

da jeg vågnede var der lys i hele rummet, jeg satte mig op og kiggede rundt, "good morning boys" sagde nej sang jeg næsten, og de smilede "there is not so much tomorrow about it more if you woke up three hours ago, it would be tomorrow" sagde Harry, og grinede sammen med de andre igen, jeg blev lidt rød i hoved, og det synes det var mega sjovt.

"where is Elena?" spurte jeg og de pegede alle over mod en dør, jeg rynkede panden, det var en dør hvor der stor  'clothes' når det er deres tøj. jeg gik over mod døren, og gik der ind.

"Elena, vi må til at komme hjem nu" sagde jeg, og hun kiggede mærkeligt på mig, som om det var mig som stod og kiggede alt deres tøj i gemmen. "hvorfor det" spurte hun. "fordi det var kun i aftes vi skulle være sammen med dem, de skal sikkert snart væk fra København" sagde jeg. "men jeg er sådan lidt kærester med Harry" sagde hun, og rynkede panden lidt. "AF HVAD ER DU"  råbte jeg, og hun kiggede helt forskrækket på mig, som om jeg lige havde et eller andet i hoved. men det var bare mig som råbte af min søster, (søskende kærlighed vis i forstå).  "jeg er blevet kærester med Harry, sagde jeg jo" det sidste råbte hun.  hun skreg det de sidste skreg hun. jeg blev helt forskrækket det er meget længe siden jeg sidst så hende, sådan der.

"jeg ringer til far, NU" sagde jeg og gik ind og fandt min mobil. "far, kom og hent os nu, eller i vært fald mig" sagde jeg.

"okay, hvad er der sket?" spurte han. "Harry er sket" sagde jeg og kiggede over på Harry som så helt: forskrækket ud, nej det er ikke ordet, han er mere forvirret, det er ikke sådan helt det ord jeg leder efter, men jeg har aldrig været god til at tyde mennesker.

"okay jeg er der om en time eller 1 1/2 time" sagde far og jeg nikkede og sagde "tak, ses" og lagde på. jeg gik over til Harry, "why, you are lovers with my sister"  og kiggede ondt på ham. han så spørgende hen på drengene, som kiggede mærkeligt på mig.

"why, you are lovers with my sister" spurte jeg hårdt igen. " You are lovers, with my sister, you are a player Harry Styles" sagde jeg hårdt igen. han kiggede skræmt på mig og sagde så "yes was a player I really like her" jeg ville saver igen, jeg vil, jeg vil, jeg vil.

og her kommer det så "why is it because of her issue?" spurte jeg, og jeg kunne se at den sad, jeg vidste det. "
no I like her personality, I knew love" sagde han og jeg havde vidst ikke ramt ham, eller hvad man nu siger.

og nu sidder jeg så, i en af sofaerne, hvor jeg tænkte på at vi havde det så sjovt i går og nu er jeg i familie med krølle. det ville være fedt, men ikke efter vores lille skænderi (på engelsk, min engelsk lære må være stolt, før i går kunne jeg ikke rigtigt engelsk og nu skænes jeg på engelsk) med krølle.. ikke lige det fedeste, når man elsker de drenge..

"hallo" sagde min ynglings Niall, han har verdens sødeste accent. " hallo" sagde jeg og kiggede op på ham.

"are you hungry?" spurte han, og jeg smilede og mærkede efter,  ja jeg er mega sulten, jeg nikkede og sagde så "yes  i am hungry"  og han smilede igen, "are you hungry" spurte jeg "yes i am hungry" jeg grinede, eller vi grinede sammen " hey sister, kom her nu" sagde Elena og pegede hen til de stol krølle og hende sad på. jeg gik der hen, " hvad er der" spurte jeg og kiggede slet ikke på Harry. " harry sagde lige at i skændes i dag" sagde Elena, og kiggede surt på mig, "ja det gjorde vi og far er her om en halv time eller sådan noget" sagde jeg. hun kiggede ondt på mig, og jeg vidste hvad hun ville sige, jeg ved det, vi har lev et sammen i 13 år, sådan noget ved jeg bare.

"jeg er 18 år jeg kan selv bestemme hvad jeg vil, men det kan du ikke stump" sagde hun, jeg bliver så ked af det når hun siger at jeg er lille, og at jeg ikke kan klare mig selv.

"du ved godt at det er mig, som opføre mig som den på 18, og dig som den på 13 ikke?" sagde jeg, jeg hader når folk tror de har ramt plet, på mine følelser, det gør folk tit men jeg visser det aldrig.

"nå så det tror du, det er da ikke mig som skændes med min kæreste tidligere Sara" sagde hun koldt som hun plager at gøre når vi skændes. jeg bliver virkelig såret når hun taler sådan, for hun er så, så sød og gør ingen fortred. jeg gik over i sofaen igen hvor Niall stadig sad med store øjne, "Why talked so cold to each other's siblings, in must be nice to each other." sagde han og jeg kiggede surt på ham, så han kunne se, at jeg ikke er i godt humør. "reach but we are not, and I'm almost done with her." sagde jeg koldt og ligegyldigt. igen kiggede han med store øjne.  "what" sagde han, og jeg smilede lidt, over at han sagde det sådan. 

"i am hungry" sagde jeg, men lige efter det ringede min mobil, jeg tog den op til øret og sagde "hallo" "hej, jeg kan ikke komme ind til jer, på grund af sikkerheds flokene" sagde min far, og jeg fnisede lidt, "Niall, my father is out of your security, we can pick him bebe" sagde jeg sukker sødt, og han smilede og rejste sig op, og gav mig hans hånd så så han kunne hjælpe mig op. "thanks" sagde jeg og smilede stort til ham, og han smilede tilbage. 

vi har fået hentet far, og nu er vi ved at sige forvel til drengene, jeg er ulykkelig, de er så søde. der er en del at fortælle dem. hov nej jeg ville sige venner okay der er en del at sige til min familie. "Niall, goodbye, you are super fantastic" sagde jeg og fik tåre i øjnene. vent hvad han skal da ikke gå væk, han gik over til et bord, hvor han rodede lidt i den, og kom tilbage, med armene ome på ryggen, "here, so can you and your sister get in to all of our concerts and vip room" sagde han og gav mig nogle kort som hang i nogle snore, jeg begynder at græde. "Niall, i love you" sagde jeg og krammede ham, han krammede igen.  efter et min. gik jeg over til de andre og sagde farvel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...