She Wants Revenge | One Direction 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2013
  • Opdateret: 22 apr. 2013
  • Status: Igang
Den 18-årige, Alice Moore, lever det perfekte liv: popularitet, kæreste, venner og familie. Men en helt almindelig dag i Alice's liv, bliver pludselig forandret fuldstændig da de finder Alice's tvillingesøster, Zoe, som har hængt sig selv på hendes værelse. Zoe efterlader et afskedsbrev til Alice, hvor hun skriver at hendes kæreste, Harry Styles, var en grund til at hun tog sit eget liv.. Zoe skriver at hun blev slået, truet og blev voldtaget af Harry, han havde ødelagt hendes liv - det får Alice til at sætte en mission igang, hun vil opsøge Harry.. Men Alice opsøger ikke Harry kun for at snakke, hun opsøger ham for at kunne give den samme smerte tilbage til Harry som Zoe følte.. Alice har planer om at dræbe Harry, hun vil have hævn for det Harry gjorde mod Zoe.. men kan hun få sig selv til det? Hvad sker der egentlig når hun opsøger Harry? Er Harry virkelig sådan? Og begynder der at ske noget mellem Alice og Harry - eller er det bare en del af Alice's plan? She Wants Revenge!

27Likes
12Kommentarer
950Visninger

2. Kapitel 1

"If you had a sister, and she dies, wouldn't you do anything to make her soul gets peace? I would.. and that's why I want revenge on the one who was the reason that my sister died. He deserves that."
___________________________________________________________________________________________

Alice's synsvinkel

    Jeg var ved at finde det behageligt at sidde og stirre tomt ud af vinduet i timevis. Bare stirre på bladene der løsnede sig fra træerne og faldt langsomt ned og ramte det grønne græs. Hver gang sad jeg med Zoe’s brev i hånden, det brev hvor hun havde skrevet farvel.. men ikke bare skrevet farvel, men forklaret hvorfor hun gjorde det. Hendes liv var blevet ødelagt, hun var konstant bange.. Bange for kæresten, Harry Styles. Bange for hvad han gjorde næste gang de sås. Hun var blevet slået med jernrør og blev truet flere gange med en kniv.. men ikke nok med det, Harry havde også voldtaget hende brutalt. Hun fik afhvide af ham at hvis hun nogensinde nævnte nogle af hændelserne til nogen, ville han slå hende ihjel.. det blev alt for meget for Zoe, og hun kunne ikke klare at leve i en verden hvor Harry også eksisterede, derfor tog hun livet af sig selv.. Idag er det kun tre måneder siden det skete.

”Har du tænkt dig at sidde der hele dagen?” Spurgte min storebror, Logan. Jeg var glad for at jeg havde Logan, han var så omsorgsfuld overfor mig, og vi trøstede hinanden når vi var kede af det. Det var også Logan der opdagede Zoe på hendes værelse. Jeg husker stadig synet af Zoe’s blege og forsvarsløse krop der bare hang og dinglede i rebet. Den dag var mig, Logan og Zoe alene hjemme.. det var den absolut værste dag i mit liv. Jeg kan huske hvordan jeg skreg så højt at naboerne kom og var bekymret for hvad der skete i huset, da Logan viste dem Zoe’s værelse gik de også bare helt i sort. Mine forældre er stadig fuldstændige knuste, og de føler den samme smerte som mig og Logan. Zoe var den mest søde og hjælpsomme pige i hele byen, en hver var chokeret over Zoe’s selvmord.. Det var jeg også.. jeg havde aldrig hørt om at hun havde et forhold til nogen, mig og Zoe var ellers så ekstrem tætte, vi var ikke bare søstre men også bedsteveninder.

”Jep..” Svarede jeg og skænkede ham ikke engang et blik. Han kom hen til mig og satte sig på en stol ved siden af mig. Han begyndte at køre sig hånd op og ned af min ryg. Vi sad sådan i lidt tid uden at sige noget til hinanden. En prikkende fornemmelse i øjnene udviklede sig hurtigt til en masse tårer der strømmede ned af mine kinder.

”Vil du ikke med ud og gå en tur?” Spurgte Logan og tog begge sine hænder op til mine øjne og tørrede tårerne væk. Jeg nøjes bare med at nikke langsomt. Han hjalp mig op fra stolen og trak mig med ud af mit værelse. Jeg fik altid et sug i maven når jeg gik forbi Zoe’s værelse som var placeret lige ved siden af mit. Alle minderne sammen med hende strømmede igennem mit hoved.

Vejret udenfor var gråt og kedeligt, men sådan var det i England midt i efteråret. Men alligevel fandt jeg et eller andet smukt over det, jeg kunne godt lide når vejret var sådan her, jeg kunne godt lidt når det regnede.. der var bare noget over det. Noget helt fantastisk.

”Hvordan går det med dig og Austin?” Spurgte Logan efter lidt tid i tavshed. Austin er min kæreste, min helt igennem fantastiske kæreste.. men alligevel behandlede jeg ham som lort. Jeg var afvisende overfor ham og jeg lod alt min vrede gå ud over ham, jeg kunne se at det var begyndt at frustrere ham. Han vidste godt hvad der var sket med Zoe, og han forstod godt min opførsel, men jeg tror snart ikke at han kan klarer sådan en opførsel mere.. helt ærligt så fortjener han at blive elsket og blive behandlet som han fortjener, han burde ikke være sammen med mig lige nu, jeg forstod ikke hvorfor han stadig var sammen med mig?

”Jeg er en idiot, Logan,” Sagde jeg og slog ud med armene, jeg var så irriteret på mig selv, så irriteret over at jeg overhovedet kunne finde på, at behandle ham jeg elsker aller højest på den måde. ”Jeg behandler den dreng som lort.. han fortjener bedre end mig.”

”Du er ikke en idiot, Ali, jeg er sikker på at Austin forstår hvad du går igennem..” Sagde Logan opmuntrende, og tog sine hænder i hans bukselommer. Vi gik forbi gamle fru Dexter’s hus.. Zoe havde engang kommet hos hende meget, Zoe og fru Dexter havde det altid hyggeligt sammen, de drak tit the. Fru Dexter var enke og var derfor altid glad for at Zoe gad komme og besøge hende. ”Desuden har han jo ikke slået op med dig, det viser bare at han elsker dig.”

”Ja.. du har nok ret, men..” sagde jeg og tog begge mine pegefingre og gned dem på mine tindinger. ”Han fortjener det ikke, måske bliver jeg nødt til at slå op med ham, det er nok det bedste?”

”Hvis du synes.. men jeg synes ikke du skal gøre det værre for dig selv.. jeg mener, du fik taget din bedste halvdel fra dig og nu har du tænkt dig at tage den anden halvdel fra dig også, pludselig er der ikke mere Alice tilbage?” Han kiggede forsigtigt på mig.. jeg vidste udmærket godt hvad han mente.. Zoe var min ene halvdel af mig og Austin var den anden – hvis jeg tog Austin fra mig selv, var der pludselig ingen Alice Moore tilbage. Men alligevel.. jeg kunne ikke fortsætte med den opførsel overfor Austin, så det var nok det bedste at gøre det.. at gøre det.. at gøre det forbi.

”For helvede jeg hader mit liv!” Råbte jeg og så kom der igen en masse billeder af Zoe igennem mit hoved, og det fik tårerne til at bryde frem igen. Jeg sank ned på knæ på jorden og slog min knytnæve hårdt ned i jorden, jeg gjorde tit skade på mig selv, for at få min psykiske smerte til at gå væk. Jeg brød fuldstændig sammen. Logan satte sig på knæ overfor mig og trak mig ind i et trøstende kram.

Da vi kom hjem igen skyndte jeg mig at lukke mig inde på mit værelse. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen når jeg havde det sådan her. Efter jeg havde slået min knytnæve i jorden havde jeg fået nogle skrammer, men det var ikke nok.. jeg skulle føle mere smerte, inden den psykiske smerte lagde sig. Derfor gik jeg hurtigt mod mit badeværelse, jeg skulle have et barberblad.. Det var nok en af de bedste måder at få den psykiske smerte til at lægge sig.

Jeg tændte for badekarret på toilettet, jeg skyndte mig at flå mit tøj af, jeg lagde mig ned i det dampende varme badekar, jeg kunne godt lide at gøre det i badekarret.. spørg mig ikke hvorfor?

Jeg tog barberbladet, jeg placerede den skarpe ende på huden på mit lår.. jeg tog en dyb indånding også pressede jeg barberbladet hårdere ned i huden, indtil der kom et kæmpe snit.. jeg kunne godt lide at blodet blandede sig med vandet i badekarret og gav en helt rød farve over alt i badekarret. Jeg blev mere afslappet, jeg kunne straks mærke at al min psykiske smerte straks gik ned i snittet og forsvandt fra mit hjerte.. jeg nød smerten ved snittet.

Jeg tog proppen ud af hullet i badekarret, så blodvandet kunne forsvinde ud i kloakken. Jeg greb det nærmeste håndklæde og bandt det rundt om min krop. Jeg åbnede også et plaster og satte det for snittet.

”Alice!” Kaldte min mor et sted langt væk. ”Austin er her!” Det fik mig til at få mit tøj hevet hurtigt på igen.. der var gået lang tid siden sidst jeg havde set ham, og det glædede mig at han dukkede op her. Men jeg vidste også at det var nu jeg havde chancen for at gøre det forbi med ham.. jeg blev nødt til det!

Det bankede forsigtigt på min værelses dør, jeg rettede lige en sidste gang på mit tøj og mit hår. Jeg kørte lige replikken - som jeg ville sige til Austin - igennem i hovedet.. mit hjerte bankede som en hest i trav, jeg var virkelig nervøs for hvordan han ville tage det.

Han åbnede forsigtigt døren og stak hovedet ind. ”Må jeg komme ind?” spurgte han og gav mig sit chamerende smil, jeg elskede det, og jeg ville savne det som en gal. Jeg nikkede og fik tvunget et smil frem på mit ansigt. Han kom ind og lukkede døren efter sig. Han gik hen mod mig med åbne arme, jeg havde aller mindst lyst til at kramme ham, for så ville jeg ønske at hans arme lå omkring mig for evigt, også ville jeg aldrig kunne give slip på ham.. Derfor tvang jeg mig selv til at kigge afvisende ned i gulvet, sådan som jeg havde gjort så mange gange før, han må snart blive vant til det. Han stoppede op ved siden af min seng, han sukkede tungt og satte sig ned på sengen.

Han kiggede på hans hænder, hans smil og hans dejlige positive energi var fuldstændig forsvundet. Jeg følte mig så skyldig, og det var jeg jo også. ”Austin, jeg..” Begyndte jeg, men jeg gik i stå.. jeg kunne ikke huske hvad jeg skulle sige, jeg kunne bare ikke gøre det her.

”Det er okay, Alice.. du kan ikke gøre for at du har det sådan, jeg kom egentlig bare for at se hvordan du havde det, jeg kan sagtens gå igen hvis du ønskede at være alene?” Han kiggede skuffet ind i mine øjne. Det var så betænksomt af ham at komme her for at se hvordan jeg havde det.. åh for helvede da.. hvorfor skulle det hele være så svært?! Jeg elskede ham så ulideligt højt, men alligevel vælger jeg at give slip på ham. Alice, sig det så til ham.. Alice, sig det nu!

”Austin, jeg slår op med dig..” røg det over mine læber, jeg skyndte mig at sætte min hånd for min mund, åh gud.. så havde jeg sagt det! Hans ansigt skiftede fra skuffet til forvirret men samtidig ked af det. Han rejste sig fra sengen og gik med hastige skridt hen til mig, han tog begge mine hænder i sine også begyndte han at ryste på hovedet.

”Nej.. Ali.. nej, please nej.” Han rystede stadig voldsomt på hovedet, jeg kunne se at han kæmpede for at holde tårerne inde. ”Hvorfor?” Han nussede mine arme og hænder, også kunne jeg ikke holde det inde længere.. tårerne væltede ud som et vandfald.. jeg hadede at græde overfor Austin, men han trak mig bare ind i et kærligt kram og begyndte at kysse min hals.

”Undskyld Austin..” Sagde jeg hulkende og trådte et skridt baglæns. Det her var fandme hårdt! Måske meget hårdere end jeg troede. ”Du bliver nødt til at gå nu.” Jeg kiggede ned i gulvet, jeg ville ikke møde Austins blik lige nu.. Jeg ventede bare på at han forsvandt ud af døren så jeg kunne bryde sammen i fred.

Han begyndte at mumle en masse ting, jeg forstod overhovedet ikke hvad han sagde. Men pludselig lød der et kæmpe stort brag, det var min værelsesdør som var blevet smækket hårdt i.. Austin var gået. Jeg kiggede op og der sad et lille håb i mig om at Austin stadig stod der, men nej, han var skredet. Jeg kastede mig over i min seng og begravede mit hoved i min pude, Logan havde måske ret, jeg skulle nok ikke have slået op med Austin, for nu skal jeg igennem endnu en ekstrem hård tid – min søster var død og jeg havde slået op med ham jeg elskede så fucking højt, det hele var bare noget værre lort.

Jeg tog mine hænder under min pude og mærkede noget papir, jeg undrede mig lidt over hvad det var, men jeg fandt hurtigt ud af at det var Zoe’s afskedsbrev.. jeg tog det frem og læste det igennem, det hele fik mig til at bryde sammen. Jeg savnede Zoe som en gal.. jeg manglede hende til at muntre mig op, jeg havde for helvede lige slået op med den dejligste mest fantastiske dreng i hele verden.. gud, hvor jeg manglede hende.

Harry Styles.

Det navn dukkede pludselig op i mit hoved. Det navn fik mine hænder til at lave knytnæver og det fik vækket min vrede i mig. Jeg hadede det navn som pesten! Fuck ham, fuck ham, FUCK HAM.. skreg jeg inde i mit hoved. Det fucking svin havde fået min højt elskede søster til at begå selvmord.. jeg havde virkelig lyst til at flå hans hoved af og skære hans krop ud i millioner af stykker også drukne det hele ude i den nærmeste sø. Han fortjente ikke at leve. Han fortjente at føle smerte.. åh, det lede svin.

Jeg satte mig op i min seng, jeg gned pegefingrene på mine tindinger, alle de tanker gjorde mig svimmel. Jeg rejste mig op fra sengen og gik mod mit skrivebord, på skrivebordet stod min computer. Jeg havde tænkt mig at finde ud af hvem denne Harry Styles egentlig var?

Jeg trykkede på tændknappen og så begyndte min skærm at live op. Jeg sad i nogle minutter, minutter som føltes som timer. Da computeren var klar gik jeg på nettet, jeg skrev ’Harry Styles’ og der kom straks en masse forskellige mennesker op på skærmen.. mange af dem var ihvertfald halvtreds og derover, hun kunne umuligt have noget kørende med en gammel nisse, nej, sådan var Zoe ikke. Jeg scrollede lidt ned på siden, der kom stadig gamle nisser op på skærmen, men jeg stoppede straks op da jeg så en der ikke var gråhåret.. fyren var brunhåret og havde en masse krøller, han var meget tiltrækkende, måtte jeg indrømme. Der stod på siden at han var nitten og boede i Holmes Chapel, Cheshire, det vil sige at han boede i samme by som jeg gjorde. En masse tanker blev sat igang i mit hoved.. der var så mange at mit hoved føltes som en tikkende bombe som bare ventede på at sprænge i luften.

Tænk nu hvis.. hvis denne Harry Styles døde? Ville jeg så få ro i sjælen? Ville jeg føle at jeg gjorde Zoe en tjeneste, hvis jeg nu slog ham ihjel? Ville det føles godt? – ja, det var hvad jeg ønskede, jeg ønskede Harry død. Det var alt sammen Harry’s skyld at Zoe var død, han fortjente så meget at mærke smerte og mærke døden. Jeg vil have hævn.. hævn for at han fik Zoe til at begå selvmord.

Jeg tog et papir fra printeren og greb en blyant. ’Harry Edward Styles – nitten – Holmes Chapel, Cheshire – Anne Cox og Des Styles – synger tit nede på baren, The Red Shoe’ skrev jeg, det var de facts der stod på den hjemmeside. Jeg begyndte igen at tænke over hvordan det ville være at slå denne Harry Styles ihjel? Tanken fik mig til at smile.. jeg ville føle at jeg gjorde Zoe glad, og at jeg ville give hendes sjæl fred.. derfor starter jeg en ’mission’, den mission bliver kaldt ’Mission Dræb Harry Styles’. Morderen Alice Moore.. nok ikke lige det politiet er vilde med at høre, de ville ihvertfald holde et vågent øje på mig. Bare jeg slår Harry ihjel, så er jeg sgu ligeglad med at jeg ender i fængsel, jeg ville stadig have det godt med at have gjort det – det vil de aldrig nogensinde kunne få mig til at tvivle på.

”Zoe, I promise you I’ll find him and kill him, no matter what!” Hviskede jeg stille for mig selv.

Jeg følte jeg fik et hjertestop da døren blev revet op ind til mit værelse og Logans hoved kom frem. Han havde et bekymret udtryk i ansigtet, det havde han tit når han så til mig, han var altid bekymret for mig, bekymret for at jeg nogensinde gjorde det samme som Zoe, selvom jeg flere gange havde forklaret ham at det kunne jeg ikke finde på at gøre overfor ham, men han fattede det aldrig. ”Austin så rimelig ked ud af det, slog du op med ham?” Spurgte han og kiggede ned på det papir jeg havde skrevet på, jeg skyndte mig at folde det sammen og ligge det væk. Jeg gav ham et koldt blik, jeg gad virkelig ikke snakke med nogen lige nu, kunne han slet ikke forstå det?

”Jep.” Svarede jeg koldt. Jeg havde tit den kolde attitude på, og det irriterede Logan og mine forældre, men siden Zoe’s død, havde jeg forandret mig utrolig meget, jeg lukkede mange mennesker ude af mit liv, jeg kontaktede heller ikke min bedsteveninde, Caitlin, mere.. selvom jeg faktisk havde brug for hende i den her tid, så kunne jeg bare ikke snakke med hende, jeg kunne ikke snakke med nogen, kun Logan og mine forældre.. mest Logan.

”Vil du være alene?” Spurgte han og jeg nikkede bare og kiggede hen på min computer hvor den stadig var inde på den hjemmeside, jeg lukkede skærmen ned, så Logan ikke opdagede noget. Logan nikkede og lukkede døren efter sig.

Jeg gik frem og tilbage i mit værelse i lang tid, jeg tænkte og tænkte.. var det en dum idé? Var jeg ved at blive sindssyg? Burde jeg indlægges på hospitalet? Tænk at jeg virkelig gerne ville dræbe et andet menneske.. jeg tror måske jeg skulle indlægge mig selv?

Det bankede på min dør. Jeg sukkede tungt, hvad fanden ville alle de mennesker, kunne de da ikke forstå at jeg egentlig bare gerne ville være alene? Ind af døren kom min mor. ”Kan du ikke lige gå ned og købe noget cola til aftensmaden?” Spurgte hun og gav mig et forsigtigt smil. Jeg gav hende et koldt blik, men endte alligevel med at nikke modvilligt.

Jeg gik ud i entréen og tog mit overtøj på. Min mor stak mig nogle penge også forsvandt jeg ud i det kolde England. Men jeg havde ikke tænkt mig at gå ned på tanken og købe cola.. eller jeg ville ihvertfald lige aflægge et besøg hos en inden jeg gik ned på tanken.

Jeg vendte næsen mod The Red Shoe, der måtte jeg kunne finde frem til hvor Harry Styles boede. Hvis han sang der meget, må der da være nogen dernede der vidste hvor Harry boede. Jeg skulle lige tale med ham..

The Red Shoe er en meget dyster og mørk bar, jeg havde kun været der en gang i hele mit liv, og det var Austin og Caitlin der havde tvunget mig derind. Vi havde drukket rigtig meget og det endte med at vi blev smidt ud derfra, det var lang tid siden det var sket.

Baren udefra var med vinduer hvor der var klistret sort tape op så man ikke kunne se ind i baren, det var nok for børns skyld, de skulle ikke se hvad der skete derinde, de vil få traumer for evigt. Døren var en glasdør og var derfor også klistret ind i sort tape. Jeg tog i det store håndtag og gik ind i baren. Der var næsten kun mænd på den bar, men der var sgu også altid et par luder der hyggede sig sådan et mandested her. Alle vendte sig og kiggede undrende på mig, jeg ignorerede bare deres blikke, og gik lige direkte mod baren.

”Hvad kan jeg så gøre for dig, smukke?” Spurgte ham der stod bag baren, jeg kunne høre på hans stemme at han røg en masse forskelligt. Han var ihvertfald over femoghalvtreds, så jeg fik virkelig kvalme da han kaldte mig smukke.. jeg måtte tvinge mig selv til ikke at stikke ham en lussing.

”Kender du en Harry Styles?” Spurgte jeg ud af mine sammenbidte tænder, jeg måtte virkelig holde fokus, jeg kunne ikke bare flippe ud på den mand, selvom jeg virkelig havde lyst!

”Ja, han er The Red Shoe’s stjerne, alle herinde kender ham!” Sagde han og begyndte at tørrer et glas af. ”Han er måske lige noget for dig? Han vidst på din alder?” Han blinkede til mig og nu var min vrede ved at koge over, det var så fandens ulækkert når en pensionist blinkede til en og kaldte en smukke – føj.

”Hvor bor han?” Spurgte jeg og gav ham et vredt blik. En arm plantede sig pludselig omkring mine skuldre, da jeg kiggede op på personen var det en stor gammel mand, som var virkelig stiv.. jeg prøvede at komme ud af hans greb, men han holdt bare endnu mere fast, jeg knyttede mine hænder og gav ham et ordenligt slag i maven.

”Hvad fanden..” Udbrød manden, så trak han mig væk fra baren og over mod toiletterne. Jeg prøvede virkelig at komme væk fra psykopaten, men det virkede ikke rigtig, han gik bare og lo af mig. Jeg spjættede helt vildt, og råbte på hjælp.. manden gik bare stadig og lo af min opførsel.

”Slip mig!” Råbte jeg af mine lungers fulde kræft. Jeg slog på ham, men han lo bare og det irriterede mig virkelig meget.

Han åbnede døren ind til toiletterne og skubbede mig derind. ”Din lille møgunge.” Sagde han også plantede der sig et virkelig klamt smil på hans ansigt. Han gik tættere på mig, jeg bakkede bagud for hvert skridt han tog hen mod mig, men da jeg ramte væggen, vidste jeg at jeg ingen chance havde.. overhovedet. Min hjerne kørte rundt i en masse tanker, mit hjerte galoperede afsted, jeg var bange for hvad manden kunne gøre mod mig. Ville han voldtage mig? Fuck fuck fuuuuck.

Hans ansigt kom tættere på mit, og inden jeg vidste af det havde jeg givet ham en kæmpe lussing. ”Hvis du rører mig..” Truede jeg, men det lod ikke til at virke. Hans kæmpe hænder låste mine arme fast mod væggen så jeg ikke kunne gøre noget. Nu var jeg for alvor bange..

Han begyndte at kysse mig på halsen, det gav mig kvalme.. han var for helvede en tudse gammel nisse, han skal ikke rører mig, det fik mig til at spjætte meget, men han låste mig fuldstændig fast, også fortsatte han det han havde gang i.

Døren til toiletterne gik op og ind kom en ung fyr. Mit hjerte sprang et slag over da jeg opdagede hvem det egentlig var der var kommet ind. Hans brune krøllede hår, hans smukke grønne øjne og det chamerende smil. Det var djævlen der var trådt ind på toilettet.

Det var, Harry Styles.

”Hvad helvede..?” Udbrød Harry og lignede et spørgersmålstegn. Han kiggede undrende på mig. Mine øjne bad om hjælp, men gad vide om sådan en nar som ham, ville kunne forstå det?

Den gamle mand vendte sig om for at se på Harry. ”Kan du ikke se vi har gang i noget her?” Spurgte han irriterede og gav tegn til at Harry skulle skride.

Den gamle mand havde stadig en arm på mig så jeg ikke kunne smutte. ”Så hjælp mig dog, for fanden!” Råbte jeg og det gav den gamle mand og Harry et chok, jeg havde åbenbart råbt rimelig højt.

”Slip hende..” Sagde Harry roligt til manden. Det fik manden til at le.

”Hvorfor skulle jeg? Er det din kæreste?” Lo manden og gik truende et skridt frem mod Harry, men Harry rykkede sig ikke og samtidig så han rimelig afslappet ud.

Inden jeg vidste af det havde Harry givet mand en ordentlig knytnæve i ansigtet, og det fik manden til at falde på knæ på gulvet, han slap grebet om mig også havde jeg chancen for at komme væk.

Jeg løb ud fra toilettet og fortsatte direkte mod døren ud af The Red Shoe. Men en ovre fra toiletterne kaldte på mig.

”Hey.. du.. vent lige!” Jeg vendte mig om og så at det var Harry der havde kaldt på mig. Jeg overvejede at vende mig mod døren også forsvinde væk fra The Red Shoe, og aldrig nogensinde komme tilbage igen. Men da jeg skulle til at tage i håndtaget lå der pludselig en hånd på min skulder. ”Er du okay?” Spurgte personen, men jeg vidste at det var Harry.

”Ja, jeg har det fint.. lad mig nu gå.” Vrissede jeg og skubbede Harrys hånd af min skulder. Jeg tog i håndtaget og åbnede døren, jeg tøvede lidt, måske skulle jeg snakke med Harry nu? Få det hele overstået? Men det kunne jeg ikke.. Jeg trådte ud af døren og begyndte at slentre ned af fortovet.

”Forresten.. Jeg hedder Harry.” Råbte Harry fra døren af. Jeg ignorerede ham, jeg skulle bare hjem nu, jeg kunne ikke klare mere lige nu..

Hvorfor fanden gik jeg ikke bare tilbage og fik det hele overstået? Hvorfor?

________________________________________________________________________________

Hej alle i skønne læsere. <3

- dette kapitel er måske ikke så super spændende, men jeg skulle lige igang, så jeg håber i har taget godt imod kapitlet. Men jeg vil love jer at der kommer mere spænding i den og en masse drama. Jeg håber i er klar på det! 

Hold da helt op.. Hvad tror i der kommer til at ske i næste kapitel? Mødes Harry og Alice igen? Hvis de gør, hvad tror i så der kommer til at ske? Tror i at Alice vil udfører hendes mission? Kom med alle jeres tanker!

Jeg vil også blive glad hvis i gad smide en kommentar om hvad i synes om den, og hvad jeg evt. kunne gøre bedre, jeg tager alt til mig også vil jeg prøve at forbedre det næste gang. 

TAAAAAK til alle jer der har liket og sat på favoritliste, i er skønne! 

Og TAAAAAK for at i har læst dette kapitel!

Mathilde x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...