Imbalance - One Direction

Ellie Faith Donaldsen, det lyder som et helt normalt engelsk navn. Hun bor i en lille lejlighed i London, har en helt igennem engelsk familie, opvokset i england, bor i england, men hvorfor er der så stadig noget der ikke stemmer? Jo, ser i. Ellie kommer ikke fra England, men fra Syd Korea. Men som helt lille og spæd, blev hun adopteret, og kom derved til England. Ellie lever hele sit liv igennem linsen, står mellem to vidt forskellige verdener, og prøver desperat at finde fodfæste. Finde ud af hvilket ben hun skal stå på, ubesvarede spørgsmål, der aldrig vil kunne komme til live, det hele er bare for meget for en atten årig pige, som burde have hele livet foran sig. Og hvis det ikke havde været for hendes bedsteven, ville hun aldrig have kunnet klare sig igennem hendes liv. Men hendes bedsteven er ikke engang normal, han er endnu en et af de tegn, der beviser at Ellie ikke er en hel normal pige. For hendes bedsteven er Niall Horan.

14Likes
11Kommentarer
943Visninger
AA

2. Girlfriend

Jeg sad og stirrede blank ned i bordet, som jeg havde gjort de sidste 15 minutter, han burde være kommet nu. Niall burde være kommet nu, han lovede det. Jeg havde allerede ventet i 15 minutter, og det lyder som lidt for nogle, men for mig. Han var min Nialler, min ét og alt, ham som jeg kunne stole på, ham der fik mig op i de mørkeste tider. Brændte mig af! Det kunne selvfølgelig også være, at han var blevet taget til fange af et enormt rumskib, som trak ham op i rummet, og derefter ville Niall få små mini rumvæsner. Cuuute! Men det var nok ikke sket, men så ville jeg altså være deres gudmor, rumvæsner er simpel hen for nuttede! - Især hvis de ligner Niall, vent.. Hvorfor tænker jeg dog på rumvæsner? Fordi jeg er en kæmpe idiot, som allerede er ved at græde snot, fordi hendes beds..

"Ælliiiiing!" En høj, glad, munter og elsket Niall lagde armene om mit liv, og - prøvede - at trække mig ind i at kram, som ikke gik så godt, da jeg sad på en stol. Men nu skal i nok få lidt info, vi havde aftales at mødes på vores yndlings café, fordi Niall skulle sige et eller andet. Og det med Ælling.. Det var så mit kælenavn, eller det som Niall kaldte mig. Jeg var hans lille ælling, hende han skulle passe på for evigt og altid. Hans ælling. - Navnet ælling kom forresten af mit navn Ellie.

"Nialler! Jeg havde helt troet du havde brændt mig af!" Hurtigt rejste jeg mig op, og omfavnede ham, så jeg kunne indsnuse hans fantastiske duft. Han løftede mig kort op, men satte mig så ned igen, for at rodde sig akavet i håret.

"Nå ja, jeg blev overfaldet af en fan flok, på vej herned." Jeg sukkede forstående, inden det var min tur til at rodde i mit rødbrune hår, selvfølgelig. Han var kendt, hvornår lærte jeg det dog? Det havde ihvertfald taget noget tid, at fatte at han spillede koncerter. Well, jeg er nok også en smule langsom generelt.

"Selvfølgelig, selvfølgelig." Jeg nikkede igen, og et kort sekunds akavet stilhed var der, eller ikke akavet, bare stilhed, med en smule akavet indeblandet. Okay, det var akavet! Ihvertfald ind til Niall satte sig ned på en stol, og nikkede som tegn på at jeg skulle sætte mig overfor.

"Rent faktisk kom jeg for at fortælle noget.." Han standsede midt i sætningen, og mit spørgende og bekymrede blik udstrålede vel alt. ".. Jeg har fået en kæreste." Han smilede svagt til mig, og jeg gengav det, med et endnu svagere smil. Min Niall. Havde fået en kæreste. Niall havde fået en kæreste

"Perfekt, må man se hende din nye prinsesse?" Min stemme var temmelig falsk, hvilket jeg prøvede at skjule så godt som muligt, men Niall virkede ikke så opmærksom idag, så han lagde ikke mærke til mit tonefald. - Heldigvis.

"Hun er ikke min prinsesse - hun er falsk. Drengene ville se mig med en kæreste, og det støttede manegarmentet op om, så nu.. Ja." Jeg slugte én stor klump, Niall elskede hende ikke. Han havde kun mødt hende til diverse møder, eller det var det jeg regnede med efter alt det med hans manegarment. Men drengene, hvor kunne de? Jeg skulle have en alvorlig snak med dem, min lille - eller temmelig høje Niall, for han var meget højere end mig, selvom jeg altid gik med stilletter. Suk. Jeg er en dværg. Men ja, de skulle ihvertfald ikke få min Niall til at nøjes med noget! Han skulle have det hele, og det hele var en pige som han elskede.

"Men, men. Hvorfor?" Min stemme var lille, og alt det jeg havde sagt i mine tanker, der virkede så stærke - så nemme at komme ud med, var ikke så stærkt som i mine ord - jeg udtalte

"Det ved jeg ikke, de syntes vel det var på tide. Men fremover skal jeg ses med en eller anden der hedder Jessica." Han sukkede, og jeg nikkede forstående til ham - jeg forstod ham, mere end nogen anden lige nu. 

"Hvordan er hun? Kan du holde hende ud?" Endnu engang sukkede han, og trak på skuldrene, hvilket beviste at der var noget helt og aldeles galt, noget der ikke hang sammen, noget han skulle ud med! Om jeg så skulle presse det ud af ham, så han slog så mange prutter at han var ved at løbe tør for luft - og ja, det var altså sket før. Og det havde været hylende morsomt, indtil han begyndte at gøre angreb mod mig.. Så var det ikke sjovt mere.

"Blandet, hun er køn - ja. Langt mørkebrunt hår, slank, markeret ansigt, flotte øjne. Men hendes personlighed når hun er sammen med mig. Den er forfærdelig." Jeg kiggede en anelse mærkeligt på ham, for det var langt fra sådan at han plejede at tale om folk - virkelig, virkelig langt fra! 

"Hvordan forfærdelig?" Min stemme var endnu engang spørgende og lille, og jeg tog en tår af den kaffe, som på mystikvis var stillet på bordet, godt nok bor vi i England, men både Niall og jeg, var til kaffe - istedet for te. 

"Falsk. Når hun er sammen med drengene, sukkersød, sjov og fuldstændig anderledes end når jeg er sammen med hende. Der er hun kold, ligeglad og vil bare hjem." Jeg nikkede endnu engang forstående, og prøvede at undersøge hans ansigt, for et eller andet tegn på at han lavede sjov.

"Hvorfor siger du det ikke til drengene?" Han fik et alvorligt blik i ansigtet, og rystede så på hovedet. 

"Det kan jeg ikke. De vil ikke kunne forstå mig, de forstår mig ikke i sådanne situationer." Jeg skulle lige til at åbne munden igen, da han afbrød mig. "Men det gør du." Et stort smil prydede mine læber, og Niall gengav det noget så flot.

"Måske skal du bare give hende en chance? Starte på ny?" Han rystede endnu engang voldsomt på hovedet, og lagde hovedet ned i sine hænder.

"Jeg har prøvet, jeg har prøvet alt." Han havde stadig hovedet i hænderne, og jeg begyndte straks at kører min hånd over hans hår, hvor der sad en smule voks i. - Men det skulle jeg aldrig have gjort, for det gjorde bare at der kom et stort hulk over hans læber. Og jeg var hurtigt oppe af stolen og trak ham ind i et kram. Han hulkede svagt, hvilket fik mig til at indse, at vi måtte væk inden latterlige fans, fandt ud af noget.

"Vi tager hjem til mig." Jeg tog fat i hans arm, betalte hurtigt for den kaffe vi nu havde fået, og trak ham med udenfor - hvor nogle fans selvfølgelig havde samlet sig. Niall lod ikke til at have opmærksomheden dér, for han fulgte bare efter mig, og jeg trak ham ned mod bussen. - Jeg havde ingen bil og tog var ikke i nærheden af min lejlighed. Heldigvis kunne jeg allerede skimte bussen, så vi var hurtigt inde og på vej hjem til mig.

 ***

Det var så første kapitel. Jeg undskylder hvis det er lidt forvirrende og sådan, men det skulle jo starte et sted. Men tror I at det er Nialls problemer der kommer til at fylde meget i denne movella, eller bliver det Ellies? 

- Like hvis I kan lide den.

/ Love. <3

                                                                                                     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...