Engle og Dæmoner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2013
  • Opdateret: 12 aug. 2013
  • Status: Igang
Leas liv er et helvede, og hun ser ingen anden udvej end at tage sit eget liv. Dog går det ikke helt efter hendes plan, og Jack reder hende. Så hvad skal hun gøre nu, hun sidder stadig fast i virkeligheden. Kan hun modstå fristelsen, for at tage sit eget liv igen? Eller det bedre spørgsmål, kan hun gøre det mod Jack? Hendes bedste ven, hendes kæreste... Kan Jack lære hende at elske igen? Det virker det som om hun kan blive glad igen, og Jack kan samle hendes sjæl igen. Men dæmonerne lever stadig, og giver ikke op uden kamp.

5Likes
8Kommentarer
533Visninger
AA

3. Kapitel To

 Min krop føles forkert, som om jeg ikke har kontrol over min egen krop. Jeg åbner øjnene og prøver at få kontrol over situationen. Jeg kigger ned ad mig selv, og opdager at min krop er spændt fast til sengen, tykke remmer er viklet omkring mine håndled og ben. Jeg begynder at trække i dem, men de giver ikke efter. Hvor er Jack? Så slår minderne ned på mig som en knytnæve. Han stod bare og kiggede på, kiggede på i mens de bandt mig fast, og fyldte mig med stoffer der endnu ikke har forladt min krop, og pulserer en dunkende følelse rundt i min krop. Jeg trækker hårdere til. Dæmonerne er tilbage, jeg kan mærke dem, gnave igen, forbande den dreng jeg troede at jeg kunne stole på. Så åbner døren og en kvinde kommer ind i rummet. "Lea?" hendes stemme lyder usikker, og hun træder forsigtig nærmere. "Hvem er du?" min stemme lyder hæs, og jeg hoster to gange for at få styr på den. "Lea, du ved godt hvem jeg er ik?" hun træder endnu nærmere, hvad vil hun fra mig, hvis jeg ikke var bundet fast, ville jeg have veget væk fra hende. "Hvad vil du?" spørger jeg mere indtrængende. Hun sukker "Lea, jeg er din mor". Jeg har ikke set min mor i måneder, og her står hun så. I sin fine jakkesæt, med høje hæle og perfekt hår. "Hvad vil du her?" hun griner kort "Hvad jeg vil? Passe på dig, du er min datter" denne gang er det mig der griner. "Passe på mig? Du er på foretningsrejse hele tiden og lader mig være alene hjemme. Din datter? Du hverken ringer, eller skriver. Jeg tror nok at jeg kan klare mig uden dig" hvæser jeg ad hende. "Jeg ved det hele er svært for dig min skat, i sær det med Jack. Men du skal lade mig hjælpe dig" jeg kigger forvirret på hende "Jack? Hvad er der med ham?" hun undviger mit blik "Ikke noget min skat, jeg henter dig noget at drikke okay?" hun går ud af værelset uden at besvare mit spørgsmål. Lige så snart døren lukker sig, åbner den igen, og ind kommer Jack. Han smiler men jeg gengælder det ikke. Han sukker og sætter sig så hen til mig "Lea undskyld, jeg ved du er sur, men jeg kunne intet gøre, du ville ikke forstå det, hvis jeg prøvede at forklare" tårerne vokser i øjnene på mig, men jeg blinker dem væk. "Du kan se hvad de gør ved mig, de lænker mig fast, behandler mig som et dyr, når jeg gør modstand bedøver de mig. Jack du må få mig ud herfra". Han kigger på mig med sørgelige øjne "Jeg ville hvis jeg kunne, men mine hænder er bundet, jeg skal lige på toilettet" uden en større forklaring forlader han mig, og løber hen til det lille badeværelse. Lige efter han er forsvundet, kommer min mor ind "Hey sveske, jeg er tilbage" jeg rynker panden ad hendes ordvalg, sandheden er at jeg ikke vil have hende her. "Ja det kan jeg se" hun kigger på mig "Du må leve med tanken om, at jeg er omkring dig hele tiden nu" siger hun strengt, som om det er en straf, ha hun er klog. I stedet for at svare hende tilbage presser jeg mine læber sammen til en smal streg. Hun sukker igen, og går mod badeværeslet "Mor Jack er derinde" hun vender sig om med et blik jeg ikke helt kan tyde "Jack?" "Ja? Han gik på toilettet lige før du kom ind" nu afspejler hendes blik næsten medlidenhed, hvad er der med hende? "Okay mor, hvorfor stirrer du sådan" hun kommer hen til mig igen og tager min hånd, jeg kæmper mod lysten til at ryste hendes hånd af mig. "Skat, der er noget du må vide. Vær rolig okay? Jack, han... han er død".

Jeg har det som om jeg skal kaste op. "Hvad mener du? Han har været her for 5 minutter siden du lyver fandme!" jeg råber ad hende, hvis ikke jeg var bundet fast! Dæmonerne kommer til live igen, stærkere end nogensinde. "Skat, det er i orden" siger hun "I orden? Du er så syg i hovedet! Han er ikke død! Jeg har lige set ham!" hun kigger skræmt på mig "Det må være stoffet de gav dig, han er her ikke, han sprang i vandet efter dig. Du kom hen til kanten, men han er forsvundet. Politiet ledte overalt, han er druknet, strømmen tog ham"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...