Don't complain

Hvad gør man når man bare plejer at sidde derhjemme i sit nattøj og blogge om One Direction og chatte med sine veninder. Men man engenlig ønsker at blive kendt og hænge ud med One Direction, Demi lovato og en masse andre. Og hvad hvis nu den drøm går i opfyldelse. Men man ikke kan leve op til det. Folk skriger efter en på gaden og man får hate på alle wepsider. Hvordan ville det være at være kærester med en fra One Direction i virkeligheden?

1Likes
0Kommentarer
409Visninger
AA

2. London

Anna og jeg stod med vores kufferter. Jeg fniste og gav Anna et lille skub med min abue. Nu var det virkelig nu! Vi skulle til London! Det var helt utroligt. "Pas nu godt på jer selv" Annas mor var kommet hen til os. Hun aedede Anna på kinden, "Hvor bliver i store" Hun havde været som en lidt ekstra mor for mig. Hver gang moster havde skældet mig ud var jeg kommet ned til Anna endten grædede eller pisse sur. Hun havde altid fået mig til at glemme det jeg var sur eller ked af det over og få en god tid der nede. Hun havde været en erstatning for min mor, ja det var nok det rigtige ord, erstatning. Jeg vidste engenlig ikke hvorfor jeg ikke kendte min mor. Jeg vidste bare at hver gang jeg spurgte en jeg troede vidste noget var de så hemmeligheds fulde. det var det perfekte matriale til en film. Jeg drømte om at blive skuespiller. Men jeg turde ikke rigtig gå til audition, jeg var bange for at jeg ikke var god nok.

Min moster kom hen til os. "Hvor er Irene?" Hun ville sikkert ikke med " Irene er ved at få den søde taximands nummer" min moster stod med det største grin på munden. Jeg kunne se hvor meget det glædede hende at hendes perfekte datter også var perfekt idag. Jeg besluttede mig for at jeg ikke ville lade det ødelægge min dag, det ville jo være åndsvagt. "Okay" Jeg tog godt fat om min kuffert "skal vi gå hen til gaten, Anna?" jeg sendte hende et blik der sagde at jeg ikke lige kunne klare at være sammen med min moster ligenu. "Jo, ja.. jo" Farvel mor" Anna hviskede et eller andet til hendes mor som jeg ikke helt kunne tyde. "Farvel moster" Jeg stoppede op da jeg kunne se Irene bag min mosters skulder. Hun kom i en lille kort nederdel som passede hende perfekt, hendes hestehale svingede i takt med hendes hofter. Gud hvor var jeg misundelig. Irene blinkede til hendes mor da hun kom hen til os. "farvel Natasja" Hun rakte hånden frem til mig. "Åh farvel" jeg havde lyst til at sige et eller andet om nøøj var vi virkelig så tætte nu at vi gav hinanden hånden, men jeg lod vær.

 

 "Kan vi måske ikke kigge lidt rundt i lufthavnens butikker?" Anna og jeg var kommet igennem security og var kommet op på 1. sal hvor der var en masse ligegyldige buttikker, men vi endte alligvel med at købe en kæmpe M&Ms figur med masser af slik i til flyveturen. Jeg købte noget te og vi satte os ned foran gaten. Der var 30 minutter til at vi skulle checke ind. Vi snakkede om alt og ingenting. Vi havde den hygligste tid og da højtaleren sagde "Alle passegere til London gå til gaten" fik vi begge to et chok og der gik lidt tid før vi overhovedet rejste os.

 

Jeg faldt i søvn i flyet. Jeg drøme at jeg var en kendt skuespiller og havde det vildt fedt med mine kollegaer og bare havde et fedt liv. Jeg blev intviewet om alt muligt, Og pludselig var der en der sagde " Hvad så med din kæreste? I har jo dated i lidt tid nu. Men hvordan er det med alle dem der hater på dig?" Og pludselig forvanlede alle sig til røde monstre med lange fangarme, de fangede mig. Lige da en af dem skulle til at spise mig blev dets hovede forvandlet til Harry Styles' hovede. Han sagde "hello my love, how are ya?" lige da jeg skulle til at svare blev hans hoved forvandlet til servitricens hoved som sagde " Hallo er du vågen? Hallo?" Jeg vågenede med et sæt og så lige ind i et hoved som jeg genkendte fra drømmen. Det var servitricen som stod med  serveringsvognen. Jeg kiggede til min side og så at Anna allerede var igang med at spise noget mad "Ja, øhm godmorgen" Jeg gned mig i øjnene "det er ikke morgen, men aften" Servitricen smilte falsk til mig " Vil du have noget at spise?" Jeg nikkede og hun tog noget klamt indpakket ud fra sin vogn og lagde det på det lille bord foran mig "Vand?" "Ja tak" hun stilte en lille plastik kop på kanten af bordet, jeg vidste hvad der ville ske men jeg tænkte ikke hurtigt nok til at reagere. Hun hældte vandet ned i koppen men lige da vandet ramte koppen væltede den og alt vandet kom ud over mine bukser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...