Don't complain

Hvad gør man når man bare plejer at sidde derhjemme i sit nattøj og blogge om One Direction og chatte med sine veninder. Men man engenlig ønsker at blive kendt og hænge ud med One Direction, Demi lovato og en masse andre. Og hvad hvis nu den drøm går i opfyldelse. Men man ikke kan leve op til det. Folk skriger efter en på gaden og man får hate på alle wepsider. Hvordan ville det være at være kærester med en fra One Direction i virkeligheden?

1Likes
0Kommentarer
508Visninger
AA

1. Billetten

"Hej, hey kan du høre mig?", "Ja sagtens !" Mig og Anna skypede tit sent om aftenen. Vi snakkede om hvad der var sket om dagen og vi kunne også godt bare finde på og sidde og nyde hinandens selskab. Bag Anna kunne jeg se alle hendes One Direction plakater. Gud hvor var de bare lækre. "Har du hørt det om Niall?" Jeg fik et chok. Mine tanker var et helt andet sted så jeg havde helt glemt jeg snakkede med Anna. Jeg kiggede op i kameraet "Ja, men jeg tror ikke det passer" Anna sukkede "Nej det tror jeg heller ikke" Der havde været en masse rygter idag, om  at Niall havde fået en kæreste. Men jeg vidste ikke helt om jeg skulle tro på det. Der var mange Directioners der bare sprædte rygter. Men jeg tror nogle gange de ikke helt forstår hvor ked af det, det kan gøre nogle folk. "Jeg tror i hvert fald ikke på det før han selv siger noget" Jeg løftede det ene øjenbryn for at se om Anna var enig. Hun nikkede. "Hey har du ikke fået en ny plakat?!" Jeg smilede og vendte mig om i sengen. Jeg pegede på en plakat af Harry hvor han stod med hænderne i lommen. Billedet var taget året før, det kunne man se. De havde ændret sig så meget på de sidste år. Jeg undrede mig om det mon var hårdt at være kendt? På alle de billeder og videoer jeg så, så de altid så glade ud. Men var det virkelig sådan? De var jo også bare normale mennesker, og jeg ville da blive ked af det hvis der var nogen der hver dag sendte mig hate.

Min mobil bippede "Kom" Stod der fra min moster. åh nej tænkte jeg, skæld ud. Igen. "Jeg bliver nød til at gå" Jeg sendte Anna et blik så hun vidste hvad jeg snakkede om "Hvorfor er det hun altid er så sur på dig?" Jeg boede hos min moster. Jeg kunne ikke lide det, hun var altid så ond mod mig. Hun blev sur over hvis jeg fik nogle penge i fødselsdags gave eller for lave karaktere. Og hvis jeg tog et for langt bad. Men det værste var hendes forfærdelige datter. Irene. Jeg hadede hende org hvor jeg dog hadede hende. Hun gjorde altid det rigtige og så sad jeg der som komplet idiot ved siden af. Hun gik i det rigtige tøj fik altid 12 og havde nogle dejlige venner og veninder. Det var ikke fordi hun var den populære pige, men hun havde et liv som alle bare var misundelige på. Især mig. "Jeg ved det ikke, men jeg må hellere gå. Før hun bliver mere sur" Jag lagde på, lukkede min computer skærm og rejste mig op fra sengen. Jeg gik ind i stuen hvor min moster og Irene sad ret op i sofaen. Min moster kiggede på lænestolen overfor. Jeg gik langsomt der over og satte mig ned. Jeg ville ikke kigge ind i min mosters øjne, de var så.. så skarpe. "Natasja" jeg kiggede ned på mine fødder og gik hele dagen igennem. Hvad var det jeg havde gjort forkert? tænk tænk tænk!  "Natasja kig på mig når jeg taler!" Jeg løftede mit hovede stille. Først mødte jeg Irenes blik hendes perfekte blå øjne og smukke lange vipper. Hun kastede med sit blonde hår. Jeg ville helst undgå at se min moster i øjenene men jeg ville ikke gøre hende vred. Jeg så på hende. "Godt, jeg vil gerne tale med dig fordi. Jeg syntes du har klaret dig godt her de sidste par måneder" Hvad? hørte jeg rigtigt? "Jeg har en gave til dig" Jeg rykkede mig i lænestolen og kunne ikke lade hver med at smile lidt. "Irene og jeg" Jeg kunne se i øjenkroven at irene smilte da hun hørte hendes navn "Vi tænkte at du og din veninde øhm hvad er det nu hun hedder?" "Anna" hviskede jeg nærmest, jeg kunne ikke tro det her. " Når ja Anna, vi tænkte at ijo elsker One Direction og i ike kan lade hver med at tænke på dem hele tiden og alt det der" Min hjerne kørste på højtryk. Hvad var det? Kom nu til sagen! "Okay nu siger jeg det altså bare. Jeg vil give dig og Anna to billetter til London med fly og Billetter til deres koncert i 02 arenaen" "omg" hviskede jeg "omg" jeg rejste mig op "OMG virkelig?!?!?" Jeg hoppede og krammede min moster "tak tak tak tak!" Jeg kyssede hende på kinden. Jeg kiggede på Irene hun havde også rejst sig op og stod lidt akavet ved siden af min moster. "tak Irene" Jeg gik hen til hende og krammede hende "Så,så bliv nu ikke for blødsøden" Hun smilte til mig. "Tak" Min moster tog mig på armen "Nå skal du ikke ringe til hende der øhm hvad er det nu hun hedder?"  "Anna"  jeg kunne mærke tårene begynde at samle sig under mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...