One Direction | Fight For Love {13+}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 apr. 2013
  • Opdateret: 18 maj 2013
  • Status: Igang
En krig er ankommet til England, og Hailey Marilyn, prøver at undgå de mange farlige ting der sker. Hendes kæreste, kris er soldat og vil gøre alt for at holde hende i sikkerhed fra krigen, men et flugtforsøg, fra fjenden gik ikke som Kris havde håbet på. Han søger hjælp hos en gammel ven, Niall Horan fra One Direction. kris beder ham om at passe den skadet Hailey, efter at hun blev skudt i den ene skulder. Men Hailey begynder at holde af Niall. Hvordan vil Niall reagere eller hvordan kommer det hele til at fungere?

- Min nye movellas; Fight For Love.

26Likes
8Kommentarer
1084Visninger
AA

3. Kapitel 2

Det gav et sæt i mig, da et skud, gentog i mit hoved og forskrækket, vågnede jeg. Jeg havde håbet at det hele var en drøm, men det var det jo enlig også, men det var sket i virkeligheden. Jeg mærkede en skærende smerte i min højre skulder. ''Hailey?! Er du okay?'' Sagde Kris ved min side. Jeg bed mig i underlæben og tog mig forsigtigt til min arm. Der var forbinding rundt om mit skudsår. Jeg så hen på Kris der så bekymret på mig. Hvis min arm ikke gjorde så ondt, ville jeg kaste mig ind i hans favn. Jeg nikkede og lagde mig forsigtigt tilbage i sengen. Det var først nu jeg lagde mærke til de ukendte omgivelser jeg befandt mig i, sammen med Kris. Jeg huskede ikke så meget i går aftes..

 

''Skat.. Har du brug for noget? Er du tørstig, måske sulten?''  Spurgte Chase. Jeg så på ham og tøvede lidt. ''Jeg er måske lidt sulten,'' mumlede jeg og Kris rejste sig, men inden han gik, nåede jeg lige at gribe fat i hans ene arm, med den gode hånd. Han så ned på mig. ''Hvor er vi?'' Jeg så nygerrigt på ham, mens han strøg en hånd igennem hans hår. ''Vi er hjemme hos en af mine venner. Vi tar' afsted igen, når du har fået det bedre..'' Kris satte sig på hug og lænede sig forover, for at plante et kys på min kind. ''Jeg er snart fremme med lidt mad,'' sagde han og forsvandt ud af værelset.

 

Kris' P.O.V.

 

Jeg sukkede kort. Jeg havde ikke sovet hele natten. Jeg kunne ikke. Jeg var bekymret for Hailey. Jeg vidste selvfølgelig at hun vil få det bedre med tiden, men følelsen af at beskytte hende endnu mere, var blevet stærkere. Jeg følte at jeg ikke kunne forlade hende, men på et tidspunkt måtte jeg tag over til hæren igen i et lille stykke tid. Jeg skulle bare forklare hende det.

 

Jeg kom ind i køkkenet. Niall sad ved spisebordet og var i gang med at udrydde en sandwich. Krigen i nat, havde holdt ham vågen, så han så ikke helt frisk ud. Han lignede en der der kunne falde i søvn, når som helst. ''Hej,'' sagde Niall, med et kort smil og tog en bid af sin sandwich. ''Pigen. Har hun det bedre?'' Tilføjede han. Jeg så på ham med er lille smil. ''Ja. Hailey er lidt sulten. Har du noget mad jeg kan give hende?'' Niall nikkede svagt og rejste sig. ''Jeg  har suppe?'' Jeg nikkede. Det kunne Hailey vel godt nøjes med. Niall kiggede i en af skufferne. ''Tomat?'' Spurgte han i et kort smil. Jeg nikkede igen og gik hen ved siden af Niall.

 

Hailey's P.O.V.

 

Jeg satte mig forsigtigt op og så til side, hvor jeg betragtede forbindingen om min ene skulder. Jeg sukkede. Størknet blod kunne tydeligt ses igennem den hvide bandache. En blid banken kunne høres ved døren og Kris kom ind i værelset. Jeg smilede stort, da han kom til syne ved døren. Han havde en skål med sig og duften, havde allerrede spredt sig i hele værelset. Kris stillede suppen ved siden af mig, ved et lille bord. ''Jeg håber at du kan spise suppe.'' Jeg nikkede og kyssede ham blidt på kinden, da jeg fik chancen for det.

Jeg greb fat om skeen og sank den ned i suppen. ''Hailey, skat. Jeg har noget jeg må fortælle dig..'' Jeg så på ham i et kort smil. ''Ja?'' spurgte jeg og tog en skefuld af den varme suppe. ''Ser du.. Jeg kan ikke forlade hæren og.. Min mission var jo at få dig i sikkerhed og mig og Niall har snakket om det. Han har givet dig lov til at være her, til det værste er overstået..'' Jeg lod et nervøst blik hvile på Kris. ''Men.. Jeg troede.. At vi skulle være sammen hele tiden, nu? Hvad hvis du ikke kommer tilbage fra hæren? Ska jeg så bare være alene?'' Jeg bed mig i læben og jeg fik pludselig ikke lyst til min suppe mere. ''Jamen det skal vi også, Hailey, du har misforstået.'' Han satte sig ved sengens kant og trak mig ind i et varmt kram. ''Tror du at jeg kan undvære dig så lang tid? Når jeg får chancen, kommer jeg og besøger dig, og du ved..'' Lo han. ''Jeg kan sagtens klare mig.  ''Jeg lod et falsk smil sprede sig på mine læber. Jeg var lidt skuffet over at han ikke blev hos mig, men hvor længe mener han, når han 'får chancen'.? Alt ting kunne ske der ude og jeg vidste at Kris var stærk. Jeg havde bare svært ved at overbevise mig selv om det, når der var krig der ude, han skulle hoppe ind i. ''Spis nu din suppe. Du vil mærke hvor stor en forskel den gør, når du har spist op.'' Han blev ved mig, til jeg spiste min suppe.

Jeg lagde mig ned igen og så op på Kris. Han smilede blidt til mig og lagde sig ved siden af, med grebet om mig. Han var sikkert træt, det forstod jeg godt. Eller så vidste han bare hvordan jeg havde det. Bange, nervøs og skrøbelig. Jeg havde brug far ham hos mig, så tæt på mig som muligt. Jeg lukkede blidt mine øjne og lagde mig tættere ind til ham.

 

-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-.-

 

Så kom der endelig et kapitel. :D 

Jeg håber at i kan lide det. <3

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...