The Time Before Us

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 okt. 2013
  • Opdateret: 22 aug. 2014
  • Status: Igang
Tid... Det hele handler om tid for de to kinesiske piger Ping Ting og Hua Ling. To helt forskellige piger, den ene snobbet og forkælet, den anden forsømt og udstødt. De ryger ved et uheld tilbage i tiden og havner i det gamle Kina. Forvirret og bange tumler de to piger rundt mellem slavehandel og de mørke skove, i kamp mod tid og sted.

25Likes
52Kommentarer
1299Visninger
AA

7. Kapitel 4 - Et mærkeligt sted

 


 

 

Et andet sted, 
Et sted jeg ikke kender. 
Hvor er jeg?

 

 

Ping Ting:

Jeg sukkede dybt og kiggede op på min mor igen.
"Nej mor, det gider jeg ikke!" sagde jeg irriteret, da hun havde spurgt om jeg ville med ud, og besøge hendes mor, min mormor. 
"Kom nu Ping, du ville have godt af, at se noget familie og mormor savner dig" sagde mor og så med et bedende blik på mig. Jeg sukkede igen tungt.
"Nej mor! Mormor er gammel og kedelig, hun dør alligevel snart" sagde jeg spydigt og frydede mig over det sårede blik hun sendte mig. Hun sagde ikke mere, men vendte sig om og gik ud af hoveddøren som smækkede bag hende med et brag. Lettet satte jeg mig i sofaen, og rystede på hovedet. Det kan godt være, at jeg havde været dum og ond, men så kunne hun bare lade være med at plage mig jo. 
Jeg rejste mig op og gik op på mit grå værelse. En tung lugt gik mig i møde. Sengen var uredt, vinduet lukket og gardinerne nede. Noget tøj lå og flød på gulvet og forskellige, enlige sko var smidt rundt omkring i det store rum. Jeg sank sammen på sengen og sukkede igen dybt. Min mor virkede altid så trist og jeg vidste egentlig godt, at jeg var urimelig. Men hun kendte mine grænser, hun burde ikke overtræde dem. Jeg lukkede øjnene et øjeblik, og prøvede at sove.
Jeg havde ikke sovet hele natten, og mit hoved dunkede af mangel på søvn, men alligevel kunne jeg ikke sove. Jeg rejste mig op og gik sløvt ud af værelset igen og videre ned af trappen og ud af hoveddøren. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle, men jeg havde en mærkelig trang til at gå en tur. Jeg lod mine ben fører mig afsted, gennem byen og videre ind i den menneskeplantede skov der lå, tæt ved skolen. Jeg gik på den grusede sti og kiggede på de små træer der stod i fine rækker på begge sider. Fugle sad og fløjtede lyst i træerne og de snart voksne fugleunger kvidrede højlydt efter mad. 
Jeg gik noget tid, uden at tænke over hvad jeg skulle, da jeg pludselig hørte en raslen bag mig. Jeg vendte mig om  og kiggede efter hvor den kom fra. Der var intet, det var nok bare et dyr, der rendte rundt i skovbunden. 

Jeg havde gået noget tid da en højlydt raslen lød lige skråt foran mig, og jeg vendte mig om mod lyden. En skinnede skikkelse stod foran mig, og jeg kiggede blændet væk. Hvad i helvede var det? Jeg spærrede øjnene op og kiggede igen over mod den lysende ting, men den var væk. Pludselig forsvandt jorden rundt om mig, og jeg faldt med et skrig...

☯☯☯

En dunkende, tung følelse i mit hoved vækkede mig, og jeg blinkede forvirret. Solen skinnede kraftigt ned på mig, og jeg lukkede hurtigt øjnene igen. Her duftede kraftigt af skovbund og underlaget var tykt under mig. Jeg rynkede forvirret brynende med lukkede øjne. Hvad var der sket? Drømte jeg? Var jeg ved at blive sindsyg? Jeg havde set en skinnede skikkelse og følt at jorden var forsvundet under mig. Jeg åbnede øjnene og satte mig op. Træerne tårnede sig op over mig, og lyden af fugle var så kraftig at det blev til et stort ekko. 
Det her var da ikke den gode, gamle, menneskeplantede skov. Jeg måtte drømme. Det hele virkede lidt som en drøm.
Jeg tog mig til hovedet da det smertede kraftigt og rejste mig langsomt op. Der var ingen stier at se, så jeg måtte sno mig mellem træerne. Jeg var tørstig og ville bare ud af den her skov. Jeg gik haltende og opdagede hurtigt at det ikke kun var mit hoved der var noget galt med, men også min fod. Den smertede og jeg måtte humpe afsted og tage en pause ofte. Min hals brændte efter vand, og jeg lod tungen glide over mine tørrer læber for at fugte dem. Det svimlede for mit hoved, og jeg satte mig ned på den kolde jord igen. Det svimlede for mig og jeg lagde mig ned på og faldt i søvn. 

Nogle mærkelige stemmer vækkede mig fra den tunge dis, og jeg åbnede øjnene og stirrede lige op i et gammelt ansigt. Håret var gråt og hun kiggede med et foraget blik på mig. Og sagde noget på et sprog jeg ikke forstod. Jeg rynkede brynende, hvad sagde hun? Og igen, hvad lavede jeg her i en stor skov? Hun lod blikket glide ned over mig med endnu et foraget blik. Jeg kiggede ned af mig, men kunne ikke se hvad der var galt. Jeg havde min korte kjole på uden stropper, men det var der da ikke noget galt i? 
Forvirret kiggede jeg igen op på hende, og hun sagde igen noget på et andet sprog jeg ikke forstod. 
"jeg forstår dig ikke" sagde jeg på mandarin Kinesisk, mit modersprog, det eneste sprog jeg kunne.Hun kiggede på mig med hovedet på skrå. 
"Hv-a-aad lavede den lille dame her?" hun lød usikker i sproget, og kiggede spørgende på mig. 
"Stå dog ikke bare der, jeg har slået mit hoved og min fod. Hjælp mig dog gamle!" sagde jeg surt og satte mig op. Damen fór bagud man sprang igen hen til mig og gav mig en lussing. Jeg stivnede. Hvem troede hun, hun var? Jeg rejste mig kluntet op og kiggede ondt på hende. 
"Det kommer du til at fortryde. Min mor bryder sig ikke om typer som dig, der slår!" sagde jeg med et vredt blik. 
"Din mor skal til at opdrag- lille heksetøs" sagde damen med et afskyeligt blik. "Og få mere tøj på hende". Hun talte om mig som om jeg ikke var her, og det gjorde mig vred. 
"Jeg er ingen heks! Du skal ikke kalde mig en heks!" råbte jeg og gik truende et skridt mod hende. 
"Damen kommer med mig, det er farlig- herude i skoven, for uopdragne ungmøs!" sagde hun, stadig med en underlig accent. Jeg rystede surt på hovedet. "Jeg kommer da ihvertfald ikke med dig, jeg skal hjem!" hvæsede jeg og vendte om på hælen og gik. Jeg gik højlydt og dramatisk ind i skoven, men humpende pågrund af min fod. Hvad var det her for en dum, stor skov? Hvad foregik der egentlig?
Pludselig hørte jeg hestehove i nærheden, og råb. Jeg stivnede da 10 mænd kom ridende lige i mod mig. "Hvad har vi her?!" råbte de, "en heksetøs alene i skoven" råbte den ene og jeg spærrede øjnene op og løb tilbage den vej jeg kom fra. Damen gik med en stok den modsatte vej, men da hun hørte mig stoppede hun op og vendte sig om. Hun smilede triumferende til mig, og jeg sukkede irriteret. Hvorfor var der mænd på heste efter mig? Det her måtte være en eller anden drøm. Måske var jeg i koma, måske var det en komadrøm. Den gamle kiggede op på rytterne og sagde med en hæs, højlydt stemme: "damen er med mig". De kiggede irriterede på hende. "Du burde dække hende mere til!" råbte den ene, før de alle vendte deres heste med en hurtig bevægelse og galopperede væk mellem træerne. 
"Damen gør hvad jeg siger!?" spurgte den gamle og kiggede gennemborende på mig. Jeg sukkede tungt men nikkede langsomt, jeg ville bare væk fra denne her uhyggelige skov, og så ville jeg finde min mor og komme hjem til det store hus igen. Damen smilede igen triumferende.
"Kom, vi må plej- din fod" mumlede hun, og jeg nikkede og fulgte med hende gennem skoven. 

☯☯☯

Jeg lå på en hård og alt for kort seng, dækket med skind og dun. Mit hoved dunkede stadig, men ikke meget mere og min fod havde det også bedre.
Den gamle havde givet mig en masse urter, helende urter havde hun sagt, og forbundet min fod i noget bladmos, hvilket jeg fandt meget mærkeligt. Hvorfor kunne hun ikke bare tage mig til en læge?
Tanken om at jeg var faldet i den menneskeplantede skov, måske slået mit hoved så slemt at jeg nu lå i koma og havde denne syge komadrøm. Måske ville jeg aldrig vågne igen. Jeg sukkede tungt, jo jeg ville vågne. Beroligede jeg mig selv med og rykkede mig kluntet om på siden, så smerten skar igennem mit hoved. Jeg skar ansigt og tog mig til hovedet. Jeg måtte krumme mig lidt sammen for at være i den korte seng.
Den gamle var forsvundet ud af huset, og havde mumlet noget på et andet sprog. Jeg havde spurgt hende tidligere, hvad det var for et sprog, men hun havde bare sagt på en vaklende, besværet måde, at det var det sprog man plejede at snakke hernede tæt ved kysten. Jeg sukkede. I Guangzhou hvor jeg boede var det da ikke tæt på kysten, ihvertfald minimum en times kørsel. Men det her var tydeligvis også en syg komadrøm.
Tænk at jeg lå i koma, men jeg ville overleve. Eller faktisk var det måske skæbnen at jeg lå her, måske skulle jeg endelig slutte mig til min far igen. Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn igen. 

Den næste gang jeg vågnede, var jeg ikke alene mere. Den gamle sad på en stol ved siden af mig og stirrede på mig, med sine smalle, brune øjne.
"Hvad stirrer du på?" spurgte jeg fornærmet, og rykkede mig i et ryk op at sidde. Det smertede mindre i mit hoved, men det dunkede i min fod over den bratte bevægelse. 
"Hvor kommer damen fra? Kongedatter? Hun er forkælet, højrystet og irriterende." Hun var jo bindegal. 
"For det første, jeg er ingen dame for fanden da, jeg er 15 år! Og for det andet, lad være med at tale til mig i tredje person, jeg er lige her!" hvæsede jeg irriteret.
"Kan du ikke bare tage mig til en læge, og få mig hjem?". Den gamle rystede sukkende på hovedet. 
"Hårde tider og ingen penge." sagde hun kort for hovedet. 
"Du har penge, hvis jeg siger du har penge, det her er en drøm. Jeg kan gøre hvad jeg vil" sagde jeg bestemt, og den gamle damen lo højlydt.
"Ingen drøm." grinede hun med en hæs, uhyggelig latter, som en gammel heks. 
"Jo det er en drøm" protesterede jeg. Ville jeg vågne op, hvis jeg nev mig selv i armen? Jeg prøvede men intet skete. Det var nok noget andet i en komadrøm. 
"Nej, ingen drøm, damen må være underlig i hoved" sagde hun, med samme, underlige accent. Jeg rystede på hovedet, det var en drøm, det måtte og skulle det bare være.
 

☯☯☯
 


 

Hej folkens (hvis der altså er nogle tilbage, tehe). Det var så mit kapitel, og det var da relativt hurtigt udgivet. Det går godt med denne historie, og Lostie og jeg har store planer omkring den. Desuden har vi to info kapitler i vendte til jer ;)!

Så er det vidst mig igen er det ikke dude? Jeg stjæler ihvertfald lige et kapitel, håber ikke du finder stegepanden frem xD

HH Daxi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...