Why? - 1D

Pigen Amalia som virkelig elsker at spille musik og synge, skal flytte med hendes mor, som har fundet en ny mand på en dating site, og hendes virkelig irriterende storebror Bastian fra York til London. Væk fra alle hendes venner og veninder der indblandet hendes kæreste og bedste veninde. Hun kan virkelig ikke forstå det. Nu hvor hun lige er begyndt på gymnasiet. Men en stor overraskelse venter hende i London. Hvad er det? Læs det her i ”Why? – 1D”.

4Likes
3Kommentarer
571Visninger
AA

4. På vej hjem

 

Jeg sukkede da vi var på vej hjem. Mor sad og små græd fordi hun var så ked af det der var sket med mig. Jeg kiggede på hende og sukkede igen. ”Mor, jeg er okay…” sagde jeg og kiggede i sidespejlet. Det var godt vejr, fuglene sang. Jeg åbnede vinduet, jeg elskede at få vind i håret når vi kørte bil. Jeg kiggede ned på mit ben, det var overfyldt med gips. Men der var lige et sted hvor mor havde skrevet ”Elsker dig meget højt! =)”. Jeg smilte ved tanken. ”Mor…?” Jeg kiggede på mor.

”Hvad er der skat?” Hun så ud på vejen og koncentrerede sig om at køre.

”Hvornår er det helt præcist vi skal flytte?” Det så ud til at min mor lige pludselig gik i stå, hun kiggede på mig og var lige ved at køre galt. Jeg holdt på rattet som en ren refleks, selvom det nok ikke var nødvendigt. Det er bare en vane. Mor svarede ikke på mit spørgsmål så jeg regnede med at det vidste hun ikke. Eller også var hun bare for ked af det, til at sige mere.

 

***

 

Da vi kom hjem, fik vi en rigtig varm velkomst af Bastian. Han havde åbenbart været lige så bekymret for mig, som mor havde. Men det må da også føltes frygteligt at være ved at miste sin søster. Jeg kan slet ikke klare tanken om at hvis jeg var død. Hvordan mon mor havde fortalt ham det. Jeg kan næsten forestille mig hans triste ansigt. Ad, nu kommer den tanke igen. Den dér frygtelige tanke om at hvis jeg nu var død... Nej, ikke tænke mere. Tilbage til historien:

Min mor hjalp mig ud af bilen, lige så besværligt, som det havde været at få mig ind i bilen. Kørestolen var heller ikke det nemmeste at få ud af bagagerummet.

"Velkommen hjem, Amalia" Råbte Bastian, og løb hen mod mig. Han strålede en glæde ud, som om vi var små børn igen, også selvom han er den ældste. Han krammede mig hårdt og længe. Et halvkvalt smil viste sig på mine læber.

"Mor..." Sagde jeg, da Bastian havde sluppet mig.

"Ja, skat?" Hun vendte sig om, efter en hård kamp med kørestolen.

"Hvornår skal vi egentlig møde ham fyren fra London, og hvad hedder han?"

"Hans navn er Jeremy, og vi skal besøge ham i London på næste fredag, til et weekendophold" Hun smilte. Det var sikkert ægte kærlighed.

 

"Hvis vi har det godt der, så flytter vi"

"Jeg ved godt jeg har sagt de der dumme ting om at flytte og alt det" Sagde jeg "Men jeg er villig til at forlade mine venner, min kæreste og min skole, hvis bare du er lykkelig"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...