Kære Kitty

Kitty og Mette elsker begge at skrive og bliver sat sammen til at skrive en novelle. Kitty er jaloux lagt an og hader Mette for hende interesse, mens Mette er lykkelig for at arbejde med Kitty. Da Mette hemmeligt forelsker sig i sin svømmetræner Johan og komme til at fortælle det til Kitty går det helt galt.

((Novellen handler om hvordan det er at gå i 7. klasse. Coveret er lavet af C. Prytz.))

17Likes
18Kommentarer
1039Visninger
AA

4. Torsdag 23/4; Kitty

Kære Kitty

Kitty, jeg er en død sild. Mette var så lumsk at trække mig. Hele vejen mens hendes hånd langsomt blev trukket op af bøtten med navne, bad jeg til Gud om ikke at komme sammen med hende. Det virkede ikke! Måske burde jeg alligevel blive konfirmeret? Af alle i hele klassen trækker hun MIG! Hun er så skrækkelig. Først forslår hun en eller anden plat historie. Hun kender overhoved ikke noget til rigtigt kærlighed, selvmord eller narko. Hun er bare en lille engel der ikke ved en pind om virkeligheden. Hun skal sikkert konfirmeres og har derfor Gud på sin side. Gosh!

Det bliver værre og værre du skal høre hvad hun sagde i dag:
Mette: "Jeg har fået lov af min mor til at holde "Skrive-Sleep"! Så kan vi være oppe hele natten og skrive, mens vi spiser chips og hører musik." Så smiler hun rigtig stort, så jeg kunne brække mig! Jeg hader virkelig at hun tror hun er så god.
Mig: "Vi skal altså skrive en ordenlig novelle og ikke bare spise os fede i chips." Jeg ruller med øjnene.
Mette: "Kom nu Kitty! Det bliver så sjovt. Det kan være i aften." Hun ser bedene på mig.
Mig: "Nej jeg kan ikke i morgen. Jeg skal i kirke og i sommerhus." Jeg havde aldrig nogen sinde troet at mor og fars tåbelige idé, ville kunne bruges så godt.
Mette: "Øv. Hvad med på fredag til lørdag så?"
Mig: "Lad os nu komme i gang med at skrive." Og så sukker jeg højt.
Og så, Kitty, forbered dig på det værste. Der er to totalt kvalmende ting endnu!
Mette: "Jeg har forresten taget en af mine noveller med. Skal jeg ikke læse den op for dig, så ved du jo ligesom hvordan jeg skriver." Hun tager noget frem fra sin taske, og jeg nikker i ren høflighed. "Bladene svajede let til side, når jeg lod mine fingre glide op af træets stamme. Med et faste greb holdt jeg mig fast i træet. Han tog mine hænder..." begyndte hun at læse op med sin totalt højtidelige pædagog stemme. Gud bevar mig vel! Under novellen må jeg indrømme at jeg ikke hørte efter. Den var simpelthen så kedelig og pladderromantisk. I stedet tænkte jeg mig hen mod Gyldendal. De måtte havde modtaget min roman nu og de sad sikkert og kiggede den igennem mens...

Da Mette så endelig er færdig sætter jeg mig op som jeg har hørt efter hele tiden.

"Det er altså vildt sjovt med de noveller man skrev da man gik i 3." griner jeg. "Jeg skrev også engang en om hvordan myreslugeren fik sin næse." Jeg smiler stort til hende og hun smiler falsk igen. Jeg fortryder det inderligt nu. Det var vildt ondt, men jeg havde bare sådan en trang til at sætte hende på plads. Hun sætter sig flovt ned og pakker den sammen og vi begynder at lave videre.

Hold på hat og briller Kitty for vi er ikke færdige endnu. Da jeg kommer hjem har hendes mor ringet til min mor og aftalt at vi skal sove så men på fredag. Englebarnet har tilgivet mig igen. Jeg har lyst til at bide i noget. Jeg tror jeg vil blive konfirmeret alligevel. Måske stopper jeg så med at være så ond nogen gange.

For at lukke alt det forfærdelig med Englebarnet ude åbnede jeg for Movellas og begyndte at skrive på min nye realisme roman. Den havde allerede fået godt med likes. Hver og en person da synes godt om den betød virkelig meget for mig. Derfor vandet næsten ikke til at overskue "Mirakeltraktaten" med dens over 150 likes. Nogen ting er bare sindssyge. Da jeg havde skrevet et kapitel loggede jeg hurtigt ind på facebook. Og gæt hvad jeg så. Mette havde skrevet "Skal have "Skrive-Sleep" med Kitty på fredag! Det bliver så fedt!! Skal havde købt slik og sodavand og musik. Hvis denne her får 20 likes lægger jeg en af mine noveller ud. Beskeden havde allerede 24 likes. Alle sammen nogen fra klassen eller hendes svømmehold. Jeg så hendes nye opdatering hvor hun havde lagt den hele ud. Den havde 30 likes og en masse kommentere som "Du bliver forfatter en dag. Jeg er ikke i tvivl." og "Den bedste novelle ever!". Jeg rasede og kom faktisk til at bide mig i tungen. Så skrev jeg: "Ha ha, det var den du også læste op for mig i dag. Jeg elsker noveller fra da man var lille:)" Det var ondt. Og jeg kan sagtnes slette det igen, men et eller andet lader det blive alligevel.

Du synes sikkert at jeg er ond. Det er bare ikke med vilje at jeg bliver så hurtigt jaloux og jeg kommer til at sige tingene lige ud. Jeg prøver at lade være. I morgen tager jeg med blok og kuglebind til Jens Hansens bondegård. Jubi!

Kitty

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...