Kære Kitty

Kitty og Mette elsker begge at skrive og bliver sat sammen til at skrive en novelle. Kitty er jaloux lagt an og hader Mette for hende interesse, mens Mette er lykkelig for at arbejde med Kitty. Da Mette hemmeligt forelsker sig i sin svømmetræner Johan og komme til at fortælle det til Kitty går det helt galt.

((Novellen handler om hvordan det er at gå i 7. klasse. Coveret er lavet af C. Prytz.))

17Likes
18Kommentarer
1072Visninger
AA

9. Mandag 4/5; Mette

Kære Kitty

Det er som om luften er blevet trykket ud af mig i en stor mavepuster. Kitty er ikke mere min ven. Jeg ser hende i hvert fald ikke sådan. Det er ikke hendes skyld, for jeg ved ikke om hun har gjort det med vilje, men hele dage i dag snakkede hun om hvor romantisk Johan havde skrevet til hende på facebook. Og jeg blev jaloux. Så jaloux. Og på en eller anden led føler jeg også at hun har sviget mig, fordi jeg jo havde fortalt hende at jeg var forelsket i Johan. Jeg har grædt hele aften og Ellen kom over med kakao og chokolade, for vejret ligner ikke noget der er maj. Jeg fortalte hende det hele. Hun synes Kitty er ond og selvom jeg modsagde hende, kan jeg ikke lade være med at tro at hun gjorde det med vilje.

Jeg havde altid tænkt på forelskelse som noget godt. En diamant man skulle passe godt på. Aldrig set at den kunne knuse mig så meget. Hver gang jeg ser på Johan kan jeg ikke lade være med at tænke på at han sender hjerter til Kitty. Jeg har stadig en inderlig lyst til at kysse ham, men nu også en inderlig lyst til at kvæle Kitty. Det er ikke pænt, men jeg er simpelt hen så vred på hende.

Jalousi er en dum ting. Jeg kan ikke gøre for jeg er det. Kitty var sikkert også jaloux på mig, da hun sagde min historie var barnlig. Det gjorde ondt på mig.

På en eller anden måde finder jeg det fair at jeg er jaloux. For for hvert et ord jeg skriver bliver jeg mere og mere vred på Kitty, fordi hun tog den dreng, jeg havde fortalt hende, dybt hemmeligt, at jeg var forelsket i. Jeg fortalte mor om Kitty og hun sagde at jeg skulle snakke med Kitty i morgen, sige at det såre mig og så se hvad hun så gør. Hvis hun er en god veninde dropper hun ham for min skyld.

Det bliver forfærdeligt at gå til svømning frem over. Der er alt for mange følelser i Johan. Forelskelse og jalousi. Heldigvis har jeg Ellen og hun har lovet at hjælpe mig med at glemme ham.

Din Mette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...