Kære Kitty

Kitty og Mette elsker begge at skrive og bliver sat sammen til at skrive en novelle. Kitty er jaloux lagt an og hader Mette for hende interesse, mens Mette er lykkelig for at arbejde med Kitty. Da Mette hemmeligt forelsker sig i sin svømmetræner Johan og komme til at fortælle det til Kitty går det helt galt.

((Novellen handler om hvordan det er at gå i 7. klasse. Coveret er lavet af C. Prytz.))

17Likes
18Kommentarer
1040Visninger
AA

2. Mandag 20/4; Kitty

Kære Kitty

Ja, jeg skriver til dig. Mig selv når jeg engang bliver voksen og læser det igennem, for at se hvor åndssvagt jeg var da jeg var 13. Hvem skulle jeg ellers skrive til? Nogen skriver til deres fantasiven og nogen skriver til deres bog, men det finder jeg bare åndssvagt. Især hvis jeg så skulle skrive "Kære Computer". Kan du høre hvordan jeg vrænger det ud i rummet? Det lyder utroligt ondsvagt. Jeg advare dig, Kitty om mange år, jeg kan godt være ond. Du må bære over med mig. Det er ikke med vilje, men jeg kommer bare nogen gange til at sige sådan nogen ondskabsfulde ting. Jeg prøver at lade være, men det er svært. Gud har skabt mig, og han er ikke færdig endnu. Bare for at give dig nogen eksempler, så er der den gang hvor jeg fortalte Sille at hun havde taget lidt på, det var rigtigt, men det var altså bare ikke med vilje, at jeg sagde det. Og den gang jeg sagde til Mette at hendes stil var dårlig, bare fordi jeg var jaloux.

Mette er den værste i klassen. Jeg hader hende som pesten. Hun tror hun er så sej fordi hun har skrevet tre novelle og at hun bare er såååå god til at skrive. Jeg har lyst til at række tunge af hende. Jeg har skrevet to romaner i samme serie og er igang med en digt samling og en ny realisme roman, og jeg er endda kun tretten. Uafbrudt fortæller hun alle om hvor fedt det kunne være at få sit navn på en bog og bla bla bla. Som om det nogensinde sker. Hun aner slet ikke hvad det at være forfatter vi sige. Det er benhårdt, og man kan altså ikke bare skrive tre kliche noveller om kærlighed og så være forfatter. Hun er måske god til at skrive, men det går mig så meget på at hun tror hun er så god bare fordi hun kan det. At skriver handler i den grad også om erfaring og om at kunne tåle alt slags konstruktiv kritik. Ellers ville jeg aldrig være nået så langt som jeg var nu, hvis jeg ikke havde lagt alle mine romaner ud på nettet og fået feedback. Det er en ting hun aldrig må opdage. Movellas.dk. For jeg vil for alt i verden undgå at hun begynder at skrive ligeså meget som mig. Det ville være en katastrofe hvis hun fik udgivet en bog. Selvom det aldrig ville ske, må hun aldrig få øjnene op for den. 

Jeg hader når hun praler. Hver gang hun har skrevet en lille bitte linje går hun op og viser den til vores lære der roser hende ih så meget. Jeg har skrevet to romaner, som min lærer ikke aner noget om, den ene sendte jeg endda til forlag i går, Gyldendal. Forfattere praler ikke. Hun aner heller ikke om at jeg går til bogmesse hvert år for at snakke med forlagene og at jeg har vundet tre skrivekonkurrencer med mine noveller. I alt har jeg tjent tre bøger, to biograf billetter og en smartphone på at være forfatter. Det har Mette IKKE. Jeg hader hende. Hun lever ikke for at skrive. Det gør jeg.

I dag afslørede vores dansklærer Dina, at vi skal skrive en novelle sammen med en anden for klasse. Først jublede jeg, bagefter døde min jublen hen. Ingen var på niveau med mig. Ikke ondt ment. De er alle sammen mega gode til en ting som jeg var monster dårlig til, og skrivning er bare min ting. Jeg dør hvis jeg skal være sammen med Mette. Det bliver mit livs mareridt. På onsdag i dansktimen skal vi trække lod. Jeg håber jeg trækker Ellen. Hun er okay til at skrive, tror jeg, og hun er også ret sød, og bære over med mig i passende mængder. Det er ikke alle der gør det, mest på grund af mine kommentarer. Det er også meget godt, for selvom jeg godt kan lide mine klassekammerater er skrivning alt for mig, og alle mine fans der liker og kommentere mine historie betyder alt for mig. Alle 71. Det er ret mange hvis jeg selv skal sige det, og min science fiction roman "Mirakeltraktaten" som jeg også havde sendt til forlag, sammen med toeren "Amnesiløftet" havde hele 156 likes.

Mine forældre er neden. Virkelig neden. Det er storbededag på fredag og først har de besluttet sig for at pine mig med i kirke, de har endnu ikke kommet sig over at jeg ikke vil konfirmeres, og derefter vil de trække mig tre nætter med i et sommerhus midt i Jylland. Det tager 5 timer at køre fra Gentofte og derhen, og så har de forbudt mig at tage computer med så jeg kan ikke skrive! Jeg vil prøve at referere vores samtale for dig, voksen Kitty.

Mig: "Mor seriøst, hvis jeg ikke må tage computer med kan jeg ikke skrive!"
Mor: "Ej lille skat, det bliver dejligt bare at slappe af uden alt det elektroniske gear."
Mig: "Mor! 1. Jeg er ikke din lille skat! 2. At skrive er dansk. Det er det samme som skole!"
Mor: "Jamen Kitty, du kan jo bare skrive i et kladdehæfte. Du må gerne få et af mig. Det gjorde jeg altid dengang jeg var barn!"

Mig, skriger: "Det er ikke dengang du var barn nu! Jeg hader at I altid er så gammeldags. Hvorfor kan i ikke bare følge moden? Jeg kan ikke skrive i et kladdehæfte. Det er bare fordi du er så gammel!" Jeg stampede rasende i jorden og løb oven på. Der kom endnu en bemærkning jeg fortryder nu. Jeg ved godt jeg ikke skulle havde sagt at hun var gammel, for hun fik bare børn senere end alle andre. Jeg prøver at lade være, men det er bare så neden at jeg aldrig må have min computer med. Jeg må ikke engang få en ordentlig en. Det er mors gamle, old gamle, arbejdscomputer og den er sindssygt langsom. Mette har sikkert en MacBook og tror hun er forfatter af det. Se hvordan jeg ruller med øjnene. Mine forældre har i det mindste opdraget mig ordenligt, uden en guldske i munden!

Jeg tror jeg må forlade dig nu. Jeg kan jo ikke skrive hele tiden. Jeg må skrive et digt til min digt samling og havde skrevet et nyt kapitel til "Sommerregn". Jeg vil skrive et digt om Mette. Ellers kan jeg aldrig skrive igen uden at jeg ender med at dræbe mine karakterer. 

Kitty

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...