Replaced by my twin (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2013
  • Opdateret: 19 apr. 2013
  • Status: Igang
Camille Johanson er ligesom enhver anden teenage pige. Hun er forelsket, hun ligner enhver anden og en ting hun ikke kan få nok af, er kunst. Hendes drømme går ud fra at blive en kunstner med flere malerier bag hende end man kunne tælle. Hendes søster har begået selvmord, eller sådan har politiet fået det til at lyde som, og hendes tvillingesøster Cate, har prøvet på at finde ud af hvorfor. Selvom Camille prøver at glemme den dystre periode i hendes fortid, plager det hende stadig. Hun har haft en kæreste gennem tykt og tyndt. Men lige når hun er mest lykkelig bliver hun bortført af nogle drenge. Hun finder ud af hendes tvillingesøster har taget hendes plads for at beskytte hende mod noget Camillie aldrig troede ville ske. ***Drengene er ikke kendte***. dette er en Liam Payne fanfiction, jeg har tænkt mig at lave en fanfiction til hver af drengene, så håber I kan lide den.

3Likes
1Kommentarer
495Visninger
AA

2. 1. Replaced by night

Vi stod i tivoliet inde ved monsunen, min veninde Emily og jeg havde en slags dobbel date. Jeg var ude med min drømmefyr eller på en anden måde, min kæreste Kasper. Em var ude med vores alle tres ven Oliver. Hun kunne godt lide ham og hvis jeg ikke tog fejl kunne han også godt lide hende.

"Vi skal bare op i Vertigo" sagde Oliver og pegede på flyveren.
"Ellers tak" sagde Kasper og tog fat i min hånd, han gav den et klem og jeg lænede mig op af hans skulder.
"Jeg bliver hernede" sagde jeg og tog fat i et rækværk med den anden hånd, i et tilfælde af at Emily hev mig op i Vertigo. Em udstødte en brummende lyd og greb fat i Olivers håndled. Han smilede til hende.

"Så bliver det vidst kun os to" sagde Oliver og trak Em hen til køen. Jeg stod og trippede nervøst på mine fødder.
"Skal vi gå i monsunen?" Spurgte jeg og gav Kasper et kys på hans kind.
"Tja.. Hvorfor ikke?" Sagde Kasper og trak på smilebåndet. Vi gik over og satte os ned overfor hinanden. Der var ikke så mange mennesker i parken eftersom der var lovet regn og storm. Men det forhindrede ikke os i at være her i dag.

Vi kiggede akavet ind i hinandens øjne og kiggede væk igen, da forlystelsen startede med at bevæge sig. Vi havde kørt et par runder, mens nogle sad bag mig og skreg som en pige. Vi grinte over det og pludselig startede vi en samtale.

"Kan jeg sige noget?" Spurgte Kasper og låste mine ben fast med hans. Jeg nikkede stille og fik øjenkontakt med ham.
"Jeg bliver nemlig nødt til at sige det som det er," sagde han og fumlede med sine hænder.
"Jeg kan mere end bare lide dig, jeg elsker dig" sagde han og blinkede.

Jeg blev chokeret og sad og stirrer med åben mund på ham, det stadie troede jeg ikke vi var nået til endnu. Forlystelsen stoppede og vi hoppede ud. Der lå lidt vand på stien mod udgangen og dum som jeg var, skvattede jeg i det. Et par hænder greb mig, samtidig med jeg fik hevet ned i Kaspers jakke.

"Tak" sagde jeg og vendte mig om til en fyr, med hår som den tretten årige Justin Bieber.
"Hvad?" Spurgte han forvirret i en høflig tone. jeg havde sikkert bare mumlet det.
"Tak..!" sagde jeg og kløede mig selv i håret.

"Intet problem" sagde han og blinkede til mig. Jeg smilede og vendte mig om mod Kasper.
"Okay det her er akavet" sagde han, og lænede sig op ad væggen, så de andre kunne komme forbi os.
"Det synes jeg ikke" sagde jeg og kastede mig på hans læber. Han kiggede forbavset på mig og trak mig ind til sig.
"Fordi jeg elsker også dig" sagde jeg smilende. Han smilede og trak mig ind i et kram.

"Aw!" Sagde en stemme, mine øjne fandt frem til lyden som kom fra min redningsmand fra før og en gruppe af drenge omkring sig.
"Se det er akavet" hviskende jeg stille til Kasper. Han grinte og gav 'tommel op' til drengene, de sendte ti stk. tilbage.

Vi gik videre ind imod dragen og fik øje på Oliver og Emily i køen. De vinkede til os og mimede at de ville vente på os. De andre som sad i forlystelsen steg af. Snart var der lukket op for køen og vi løb allesammen ind for at kunne sidde med to af de andre. De andre kom før mig hen til sæderne og jeg endte med at sidde alene. Drengegruppen fra før stoppede op ved siden af mig.

"Kan to af os sidde med dig?" spurgte en af dem, han havde brunt hår, der sad i en sideskilning.
"Selvfølgelig" sagde jeg og satte mig i midten.

"Jeg er ikke vild med siden" forklarede jeg. En krølhåret dreng og en lyshåret dreng satte sig hen på hver side af mig.
"Lad være med at grine, hvis jeg skriger igen Harry" sagde den lyshåret dreng.
"Jeg kan ikke love det, Niall" sagde Harry-drengen.

"Så hvem var den fyr du kyssede?" Spurgte Niall, med kraftig irsk accent.
"Min kæreste, vi har været sammen i seks måneder" svarede jeg.
"Er det så okay at vi kunne få dit nummer?" Spurgte Harry. Dragen startede langsomt.

"Tja, det tror jeg" sagde jeg og koncentrerede mig om, hvor mange runder vi kunne nå at køre. Da vi var nået ti runder, begyndte jeg at tælle højt og drengene var hurtigt med på den.
"Hvordan kan du ikke være bange for denne her ting?" spurgte Niall, da sikkerhedselerne åbnede.
"Det er min favorit" sagde jeg og tog imod hans telefon, gående fik jeg skrevet mit nummer. Vi grinte lidt, og fortsatte.

"Kan jeg også få din mail?" Spurgte Niall, jeg nikkede og skrev den ind nedenunder. Derefter tog jeg Harrys mobil og skrev mit nummer ind. Jeg stak ham mobilen igen og sagde farvel til dem. De sluttede sig til deres gruppe, mens jeg gik over til Em, Oliver og Kasper.
"Lad os prøve hurlumhej huset eller hvad det nu hedder" forslog Oliver, vi blev alle enige og snart løb vi rundt derinde og legede fangeleg. Oliver var den, han jagtede Emily som var tættest på. Jeg siger dig, mit hjerte var ved at springe ud af min brystkasse, da Kasper pludselig dukkede op og gemte sig sammen med mig på rutschebanen.

Vi lænede os begge ind og kyssede. Jeg kunne se Oliver kom snigende ind på os. Jeg lavede en hentydning til han skulle tage Kasper og give ham et chok. Han var med på den og jeg gled hurtigt væk fra Kaspers kys.

"Hvad?" Fik ham fremstillet, inden Oliver tog ham og stak af. Kasper jagtede nu både mig og Emily eftersom vi fandt hinanden. Emily greb pludselig fat i mig og skubbede mig ind imod den løbende Kasper, vi endte begge omkuld på gulvet grinene, inden jeg huskede Kasper var den og flygtede inden han tog mig.

Jeg løb leende op i Oliver som greb fat i min hånd og tvang mig tilbage.

"Hey Kasper, vil du have hævn?" Spurgte han drillende og prikkede mig i siden. Jeg faldt sammen i grin, jeg var utrolig kilden. Kasper kom hen og startede med at kilde mig, jeg skreg af grin og mine øjne løb i vand. Jeg fik endelig skubbet ham af mig og han tog mig.

"Hey!" Det er ikke fair!" Råbte jeg efter den løbende Kasper. Han grinte og løb videre. Jeg løb derefter Em og fik hurtigt indhentede hende. Hun tog sig forpustet til maven og lagde hovedet tilbage.

"Jeg bliver nødt til at fortælle dig noget Cam" sagde Em og satte sig på bænken, som stod ved siden af os.

"Og det er?" Spurgte jeg og smilede opmuntrende.

"Olli og mig kommer sammen" sagde hun og kunne næsten skrige, jeg krammede hende og sagde tillykke, jeg rejste mig op, Em kiggede forvirret på mig.

"Men det forhindre mig ikke i at tage dig". Sagde jeg smilende og ramte hendes skulder.

"Taget". Sagde jeg og spurtede afsted, jeg kiggede mig over skulderen og så Em skulle til at sige et eller andet, hun nåede det ikke, fordi jeg stødte en i personen hun ville advare mig om. Vi faldt begge to på røven og ned på gulvet

"Ups.. Undskyld" sagde jeg og rødmede. Det var en af de der drenge fra Harry og Nialls gruppe. han rejste sig og strakte en hånd frem imod mig for at hjælpe mig op.

"Det gør ikke noget, er du okay?" Spurgte han og rynkede brynene. Jeg nikkede og bed mig i læberne, mit hjerte hamrede hårdt mod mit bryst og jeg fokuserede på at styre min vejr trækning. Han hev mig op og jeg fløj næsten op.

"Uhm, jeg må hellere se at komme videre" sagde han stille og tog nervøst et skridt tilbage. Hans hår var det der Justin Beber-agtigt og det fik mig til at grine indeni.

"Uhm, okay" sagde jeg akavet og lavede et lille akavet vink.

"Hov, forresten. Mit navn er Liam" sagde han og smilede til mig, jeg sendte han et smil og begyndte langsomt at løbe op af trapperne ved siden af. Han forsvandt og jeg fandt de andre ovenpå. Alle forpustet og røde i hovedet.

"Sikke dårlig form I er i" sagde jeg drillende og gik hen til dem.

"Det er kun fordi du konstant holder pauser" svarede Emily og åndede tungt ud.

"Kan vi ikke tage hjem?" Spurgte Olli. Vi nikkede alle enige og gik mod udgangen. Olli og Kasper tog en bus til deres hotel, mens Emily og jeg tog toget ud til Vanløse hvor vores hotel var.

Min tvillngesøster var stadig hjemme i England, vi boede begge i London, men havde hver vores lejlighed, dog var hendes større end min. Og ja vi kunne godt enes, vi lignede enda også hindanden både på det ydre og det indre. For du ved tvillinger, eller rettere vi var enægget tvillinger.

Jeg gik ud i køkkenet og begyndt at koge noget pasta og lavede noget kødsovs, Em begyndte at finde bestik og sådan noget frem. Vi sad derefter med munden fuld af mad og snakkede løs. Emilys telefon begyndte at vibrere og hun kiggede ondt på den, men smilede da hun så det var hendes far.

"Jeg tager lige den her" sagde hun og greb hendes telefon. Jeg nikkede kort og begyndte at tage af bordet. Jeg satte tallerkenerne i opvaske maskinen og gik mod vores dør, da det lige var blevet banket på. Jeg åbnede døren, Olli stod der grædene, han trak mig ind i et kram og hulkede ned i min skulder.

"Det er ikke første gang, det skete, men han har gjort det igen. Jeg kan ikke holde det ud mere" Sagde han mellem sine hulk. Jeg klappede ham på ryggen.

"Hvad og hvem snakker du om?" Spurgte jeg og kørte mine fingre blidt igennem hans hår. Vi var trods alt bedste venner.

"Det er Kasper, han... han er dig utro igen" sagde han og trak mig ind til ham. Mine øjne skød lyn, eftersom jeg aldrig græd.

"Hvor bor i henne Olli?" Spurgte jeg og masserede hans ryg blidt.

"Kom så viser jeg dig det" Sagde han og trak sig ud af krammet. Vi sad i en taxa og jeg skrev til Em jeg kom tilbage om lidt. Vi ankom ved hottelet og Olli betalte chaufføren. Han styrede mig ned mod elevatoren og stillede sig ind i den. Vi kørte to etager op og gik ned af gangen. Olli smækkede døren op og jeg gik ind med rasende skridt.

En pige sad nøgen på Kaspers mave. Han var selv nøgen. Jeg rømmede mig og pigen kiggede op på mig hun dækkede sin krop og greb hendes tøj hvorefter hun styrtede ud på badeværelset. jeg stirrede ondt på Kasper. Han tog sine underbukser på og gik hen til mig. Han prøvede at kramme mig, men jeg stod fastfrossen. Han begyndte at græde og ruske i mine skuldre for at fange min opmærksomhed.

"Giv mig en chance mere skat" sagde han og kyssede prøvende min kind. Olli havde forladt værelset og stod garanteret nede i lobbyen. jeg sagde ikke noget. Kasper lagde sig på knæ og krammede min mave. Jeg stirrede bare koldt på ham.

"Rend mig" sagde jeg og skubbede hans hænder af mig, jeg gav mig god tid til at gå ud af døren og ned af gangen.

"Det var ellers sjovt at være sammen med din søster" sagde han. Jeg vendte mig om og så ham stå op af døren.

"Du er klar over hun var utro med mig ikke?" Sagde han og smilede skævt. Jeg rystede på hovedet.

"Du er virkelig dårlig til at huske datoer, vi kom sammen for præcis seks måneder, og hun døde for syv måneder siden" sagde jeg flabet og nedstirrede ham.

"Savner du hende?" Spurgte han og grinte, jeg fik nok og vendte mig for at gå. Han greb min hånd.

"Hun afslog mig og se hvad der kom ud af det, hvis du afslår mig, ved man aldrig hvad der sker med dig" sagde han og aede min kind. Jeg gav ham en lussing og vred min arm ud af hans greb. Han grinte og lod mig gå.

Olli var intet sted at se, så jeg fortsatte ud af hotellet, jeg gik udenfor og bemærkede først nu, at solen var gået ned og mørket var begyndte at falde. Jeg havde ikke engang fået min jakke på inden Olli og mig forlod mit hotel. Jeg fortrød det nu, eftersom oktoberens kolde vind ramte mig. Jeg trak min cardigan tættere om mine arme og gik i den retning jeg mente var den rigtige.

Det viste sig at være en blindgyde, jeg vendte om og fik øje på en ret så mistænkelig skikkelse. Personen stod lænet op af muren og jeg havde ikke lagt mærke til ham før nu. Han sugede ind og pustede røgen ud. Jeg holdt vejret mens jeg gik forbi ham. Han greb fast i mit håndled og trak mig ud ved en af lygtepælene.

Jeg prøvede at vride mig fri, men personen var stærkere end mig. Jeg gav op og fulgte med personen hen til lygtepælen. Hans hud var mørk og hans hård strittede opad. Han kørte blidt sin tommelfinger over min kæbe.

"Hvad hedder du?" Spurgte han forførrende. Jeg rev mig ud af min egen lille verden.

"Jeg advare dig, det er ikke din dag i dag hvis du rør mig" sagde jeg vredt. Han klukkede før han blev nødt til at skode sin cigaret. Han havde nu begge sin hænder på min krop, en på min arm og den anden på min kæbe.

"Jeg synes nok det var dig" sagde han og tog sin hætte af. Han hev sin mobil frem og skrev noget på den, som jeg ikke kunne se. Han låste sin mobil igen og lagde den i hans lomme.

"Hvad mener du med 'jeg synes nok det var dig'?" Spurgte jeg og lagde hovedet på skrå.

"Det kan være ligemeget nu, desuden skal du nok vænne dig til at være sammen med mig" Sagde han og tog fat omkring min mave og hev mig op på hans ryg. Jeg sparkede og sprællede for at komme ned, det hjalp bare ikke. Han grinte og gik hen mod en ny ankommet bil, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og gav op. Han satte mig ind i bilen, jeg gispede, da jeg så hvem jeg så ved siden af.

"Har de også taget dig, Cate?" Spurgte jeg min tvillingesøster, hun rystede grinene på hovedet.

"Jeg fik dem til det, fordi du er i fare og jeg kan få dig ud af det" Sagde Cate og trak mig ind i et kram.

"Hvilken fare?" Spurgte jeg og trak mig væk fra krammet.

"Du ved Kasper, inden han mødte nogen af os, sad han i fængsel fra han var fjorten, han havde dræbt sin egen far" sagde hun, hvilket gav mig kuldegysninger.

"Og hvordan vil du få mig ud af faren?" Spurgte jeg og fandt hendes hånd.

"det kan jeg desværre ikke sige dig, men lov mig at du ikke gør noget dumt, der hvor du bliver sendt hen" sagde hun og åbnede døren ved hendes side.

"Jeg kan fortælle dig en ting, du bliver erstattet af mig og Zayn der, er en af dine fem bodyguards" sagde hun og smækkede døren i, døren låste sig efter hende og bilen startede med at køre. Hun vinkede ude fra fortorvet af.

"Stop bilen" sagde jeg stille og fik øjenkontakt med Zayn i et af spejlene, han grinte og fortsatte med at køre.

"Vil du ikke være sød at stoppe bilen?" Bad jeg, hanrystede på hovedet.

"det her en ordre, ligemeget hvad du siger skal jeg blive ved med at køre, så bare væn dig til det" Sagde han og smilede.

"Hun ved godt hvad hun går ind til det, men det er for det bedre" forsatte han.

"Du kan i det mindste fortælle hvor vi skal hen" Sagde jeg og fik stukket et par solbriller og et pas i hånden.

"Hen og hente de andre, før vi tager ud af landet" sagde Zayn og blinkede ind til siden. Han åbnede fordøren smilende.

"Jeg ville anbefale du gør plads til de andre" sagde han og låste mig ude i bilen. Jeg så måbende på imens han gik op af stien til hotellet. Jeg bed nervøst i mine negle og kiggede i passet.

Det var min søsters, er det her overhovedet lovligt? jeg blev slået ud af mine tanker, da nogen åbnede dørene på begge sider af mig. Liams velkendte ansigt dukkede frem på forsædet. Zayn satte sig på min højre side og en som jeg ikke havde navnet på satte sig på den anden. Niall satte sig om ved sædet i bagagerummet, sammen med alle de andre tasker og en enkelt kuffert. Harry sad ved siden af Liam forrest, bilen startede med at køre.

Harry tændte for radioen og den startede med at spille en sørgelig kærligheds sang, men modsat alle andre piger som ville sidde og græde til den, sad jeg og nærmest grinte af hvor plat den var.

"Hvad er der galt med hende?" Spurgte Zayn og pegede på mig.

"Det ved jeg ikke, sådan noget plejer Louis at have styr på" sagde Liam omme fra forsædet.

"Jeg ved det altså ikke," sagde ham ved siden af mig som vist nok hed Louis.

"Det der når kærligheds sange er platte" sagde jeg og stoppede med at grine. Jeg rødmede og kiggede ned i gulvet. Jeg lagde mit hoved tilbage i sædet og lukkede øjnene. Drengene sad og snakkede og jeg faldt i søvn.

***

Okay det var første kapitel og min første 'rigtige' movella/ fanfiction. Kan I være dejlige at give noget feedback?

-CJ's pige

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...