Why can't you just leave me alone! (1D)

Emilia Pride, også kaldet Millie, hendes forældre skilles, og moderen for arbejde for et stort modeblad, i London, så de flytter. Millie er ikke helt ukendt i London pga hendes mor. Millie hader One Direction, men en dag går det lide for vildt for sig. Hendes veninde skaffer nogle billetter til en 1D koncert, og hun har ingen andre at tage med, så Millie tager med alligevel. Hvad kommer der til at ske?

9Likes
10Kommentarer
1798Visninger
AA

9. Don't say anything!

Jeg havde taget Louis' bluse på, den passede næsten. "Er du sulten", spurgte Louis. Var jeg egentlig det? Okay lidt. "Ja, faktisk", sagde jeg uden surhed i stemmen, selvom jeg egentlig var ret sur på ham. "Jeg laver noget røræg,skal du have noget", "Ja tak", svarede jeg og satte mig på en stol ude i køkkenet. 

Louis og jeg havde lige spist vores mad og han havde spurgt lidt ind til nogle ting om min familie, og min mors og fars skilsmisse, men det havde jeg ikke villet snakke om. Jeg hørte en dør blive åbnet, og kiggede ud mod gangen hvor Harry Styles stod. Hvorfor var han her? Pis! Jeg havde jo kun min bluse og mine trusser på. "Hey Louis..", han holdte pause og kiggede spørgene hen på mig, hvorefter han kiggede over på Louis. "Hvad laver hun her?", spurgte han undrende. "Hun tog med mig hjem efter festen, da hun var ret fuld og vist ikke havde nogen til at køre hende hjem". Der var jeg glad for at han ikke fortalte hvad der faktisk skete, men måske var det også pinligt for ham? "Hej Emilia", jeg kiggede hen på Harry der smilede til mig. "Hej Harry", sagde jeg og smilte et lidt lille smil bare for at være høflig. "Hey sådan en hilsen vil jeg også ha' Emilia!", kom fra en fornærmet Louis. Jeg kunne ikke lade vær med at grine flabet. "Når, men det får du ikke!", sagde jeg på en hård måde. Han lavede et forsjov ked ansigt. "Okay, fint, Hej Louis, er det fint nok?", han smilede, "Ja det er fint", jeg rullede øjne af hans barnlige måde at være på. "Så Emilia, hvad syntes du om lejligheden?", "Jeg har kun set køkkenet, bade værelset og stuen", "Jamen så må du jo se resten af lejligheden Emilia". Jeg undrede mig over hvorfor de behandlede mig sødt når jeg havde været en bitch over for dem? Vent havde jeg ikke glemt at jeg faktisk ikke kunne lide dem? Pis! Jeg havde jo været sød over for dem! Arg! "Skal jeg vise dig rundt?", jeg vendte mig rundt og kiggede på en smilende Harry. "Det kan du vel godt", sagde jeg og smilede lidt, selvom jeg egentlig var ret ligeglad med at se lejligheden jeg skulle jo ikke her hen igen lige forløbelig. 

Harry havde vist mig hele lejligheden, og for at være helt ærlig var den faktisk ret rydelig når man tænkte på at det var en dreng der boede her. "Så Harry, hvorfor er du her egentlig?", han kiggede undrende på mig, men smilede så. "Jeg bor her sammen med Louis", sagde han med et lille smil. "Okay", jeg kiggede lidt ned i jorden fordi det måske var et lidt dumt spørgsmål. 

Harry var vist gået i bad, eller noget, så jeg gik ind til Louis, der sad i stuen. "Hey", sagde jeg bare for at starte en samtale, da jeg hadede stilhed. "Hey Emilia", han kiggede på mig og smilede lidt. "Kan du ikke kalde mig Millie, jeg er ikke van til at blive kaldt andet", han kiggede på mig og nikkede så. "Jeg kan ikke komme hjem sådan her", sagde jeg og kiggede irriteret på ham, men han smillede bare flabbet, "Det bliver du nød til, hvis du ikke finder din kjole fra igår", jeg kiggede surt på ham, "Kan du så ikke hjælpe med at finde den", jeg kiggede bedene på ham. "Fint, men så kun fordi det er min bluse!" Jeg rystede på hovedet af ham. 

Jeg havde endelig fundet min kjole og næsten havde fået den på, da en hvis Harry Styles skulle komme ind på værelset imens jeg stod halv nøgen. "Gå!" råbte jeg og skyndte mig at tage den på. "Hey, jeg bor her også", sagde han og kiggede på mig, jeg kunne se at han gav mig elevator blikket.  

Da jeg havde fået min min kjole på, sådan da, men jeg kunne ikke lukke den selv, så derfor var jeg nu på vej ud i køkkenet. "Kan en af jer ikke lige hjælpe mig med at få min kjole lukket?", jeg så bedene på dem. "Jeg skal nok", det var Louis, som kom hen for at lukke den. "Tak for det!" sagde jeg og vendte mig om og smilede svagt, efter som jeg ikke havde tilgivet ham, i kan nok godt huske for hvad.

 

                                                                      

 

Hej venner/veninder

Kan i lide historien indtil vidre? Kan godt indrømme at jeg har haft lidt skrive blokering, og det er så derfor jeg ikke har opdateret på det sidste. 

Kunne i ikke lige tage 2 sekunder ud af jeres tid for lige at give historien et like? Det ville jeg blive så glad for, og i kunne da også lige skrive hvad i syntes om den? Bye Bye 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...