How to save a life

Denne historie handler om 14 årige Thea der er ved at miste sig selv fuldstændig. Kan hun redde sig selv ved at skrive i den pokkers dagbog hun har fra da hun var lille, eller ender den med at miste hende endnu mere?
Følg med i how to save a life!

0Likes
0Kommentarer
277Visninger
AA

2. d. 14/4-2012

D. 14/4-2012

Kære dagbog.

Jeg begynder hårdt, jeg skal bare ud med min frustrationer og det kommer desværre nok til at gå meget udover dig.

Mor forslog at jeg skulle begynde at skrive i dig igen. Egentlig begyndte jeg at råbe og skrige af hende, men jeg kom til at tænke på at det nok var en god idé for jeg var altså ved at miste mig selv.

Nu vil jeg starte med hvad der er sket siden det er gået så skævt for mig.

For det første er min farmor blevet sur på min far over et eller andet som han havde gjort da han var ung åbenbart. Det synes hun så skulle gå ud over mig og ikke min storebror. Hvad hun har sådan imod mig har jeg ingen idé om, men der er da et eller andet ved mig.

For det første har hun altid fundet fejl ved mig fordi jeg ikke lige var sådan som hun ville have mig til at være og her kommer en lille historie. Det kan godt være det ikke lyder så slemt når jeg bare skriver det men det er altså til at sætte sig til at tude over når det sker hver gang man er sammen med hende. Dette foregår til en familie fødselsdag og vi skulle hygge os alle sammen, men desværre for mig ender det ud i dette:

’’Nå Thea skal du ikke til at gå lidt mindre op i fodbold også tage af sted på ungdomsskole i stedet ligesom fætter Jacob her?’’ Spurgte farmor og selvfølgelig skulle jeg nedgøres IGEN.

’’Jeg har faktisk overvejet det lidt, men det er nok lidt for dyrt og jeg vil hellere blive her og spille fodbold. For hvis jeg skal på ungdomsskole er det ikke sikkert jeg kommer på førsteholdet og det er jeg næsten sikker på hvis jeg bliver ved med at spille her’’ sagde jeg måske en tand for flabet igen.

’’Jamen det er da en stor oplevelse man får ud af det og det fodbold kan du heller ikke leve af overhovedet, har jeg ikke ret Jacob?’’ spurgte hun igen og Jacob nikkede. Hvis jeg skulle være ærlig kunne jeg sprænge af raseri hvert sekund.

’’Hvis det er så vigtigt at jeg bliver ligesom dig og alle dine andre perfekte børnebørn så kan du godt tro om igen for du har pint mig nok hele dit liv. ’’ råbte jeg lige ind i fjæset på hende og alle de andre gispede, for de havde aldrig hørt mig så sur før og med ét skubbede jeg stolen hårdt tilbage også løb jeg bare hjem og græd.

Normalt er jeg ikke sådan en type som græder, men her på det sidste har jeg bare været så nem at knække og det er til at kaste op over.

For det andet mødte jeg hende nede i byen her den anden dag og hun hilste ikke. Hun gik bare forbi mig som om hun havde skyklapper for øjnene, sådan en idiot.

Men min farmor er ikke det eneste problem i mit liv lige for tiden…

Mobningen er for resten blevet værre siden jeg var lille hvor jeg skrev i dig sidst. I 5 klasse slog jeg hul i hovedet og i stedet for at løbe ned at hente hjælp sad pigerne bare ovre i hjørnet og grinede og hviskede. Det sårede mig rigtig meget. Selvom vi ikke går i samme klasse nu kan de da sagtens gå forbi mig og hviske om mig.

Efter vi har fået de nye klasser er det hele blevet meget bedre og nu er jeg faktisk en af de populære og nu kan jeg se hvor nemt det er at svine andre til, og jeg prøver så godt jeg kan at stoppe mobningen i klassen.

Der er desværre sket det i klassen at en af pigerne tror at hun har dronningerollen i klassen og derfor tror hun også hun kan bestemme over alle os andre og det er til at brække sig over..

Her den anden dag troede hun at hun kunne få mig til at gå ned og hente vand til hende, men jeg nægtede og hvad skete der så?

’’Jeg starter et rygte om dig din klamme so’’

Haha hvor var hun til grin. Ved du hvad rygtet var? Det var at jeg havde givet min lærer en guffer.

Da jeg hørte det begyndte jeg at grine helt vildt og de andre kunne ikke forstå hvorfor jeg grinede for det var da overhovedet ikke sjovt, men det er jo sjovt når man ved at det bare er et rygte.

Men problemet er bare at hun er den klammeste lille sæk jeg nogensinde har snakket med og hvis det skulle være kunne jeg nemt starte et endnu værre rygte om hende.

Nå jo og for resten kan du huske Emilie?

Hende der altid var med herhjemme og bage kage og sådan. Hende jeg havde det rigtig sjovt med indtil hun i 7. klasse valgte at stikke mig i ryggen og sige alt muligt lort om mig bag min ryg.

Ja vi er uvenner nu. Som jeg nævnte tidligere plejer jeg aldrig at græde, men det fik mig til at græde.. Jeg ved ikke hvad der går af mig, desværre ikke L

Nå men så sent som i dag blev jeg så sur ovre på skolen at jeg begyndte at græde, og jeg skal ikke græde, da slet ikke foran hele klassen.

Nå, men det gik sådan til at Magnus og mig havde været uvenner i et stykke tid også kom han over og spurgte om det kunne passe at det var mig der havde skrevet ’du er en klam idiot’ på hans bord, og det var helt seriøst ikke mig!

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg slog ham i hovedet og råbte at han var en fucking nar og løb væk UDEN min taske og computer.

Det skulle jeg aldrig have gjort for da jeg kom tilbage stod det på bordet og ved mit bord sad inspektøren også.

’’Hvad er det jeg har hørt du har lavet Thea?’’ var det første der kom ud af hans mund da jeg kom ind i klassen.

Det eneste jeg kunne finde på var at sige sandheden så jeg sagde det som det var og at vi havde været uvenner i lang tid og at han også havde slået mig et par gange.

Vi fik os en vældig snak og blev enige om at det aldrig ville ske igen.

Nå, men jeg vil stoppe med at pine dig også lave nogle lektier i stedet.

Hav det godt til vi ses igen!

Knus

Thea <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...