Hun hed Janelle [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
"Mine forældre er kendte, min mor for at være den første kvinde snigskytte der har overlevede de værste terroropgaver, min far er sanger, og alle ville ønske at de enten havde ham som far, søn eller mand.
Men der er jeg jo heldig, de er mine forældre."
Jannelle Styles er ikke ligesom alle andre piger, hun ser sjældent hende forældre for hendes egen sikkerheds skyld af, hun bor hos sin farmor som knap nok lader hende være sig selv.
Men hvad sker der når man bliver bortvist fra sin skole, og ens forældre beslutter sig for at hun kan komme til London og derefter, meget mistænkeligt, tager Harry sin datter med på en tour?
Lyder det ikke sært?
Dette er historien om Janelle Styles, datter af Harry og Anastacia Kandrik. Nyd den!
*Læsning på eget ansvar*

24Likes
25Kommentarer
4200Visninger
AA

10. The fans was just a distreaction. Now it's the Directioners...

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Ordene fra Will og James af, de... de var der ikke! Deres læber bevægede sig men jeg hørte intet!

"Undskyld" Det første ord der kom udover mine læber. "Hvad? Er du ked af det?" Spurgte Will mig så. Jeg nikkede ivrigt. 

"Men, vi ville bare høre om du ville med os i skole imorgen" Sagde de så. "Nå, jamen det vil jeg da gerne." Sagde jeg så. Jeg tog det helt med ro igen. Ikke andet? De ville have mig med til deres skole, så kunne jeg også møde en masse mennesker og sige hej til dem og sådan noget. "Der er ikke andet vel?" Spurgte jeg dem så om. De kiggede helt sært på mig mens de langsomt rystede på hovedet. 

Efter de gamle havde øvet havde de taget os med til Nando's hvor vi sad og hyggede os virkelig meget. 

"Så piger og drenge." Sagde Louis glad. "Jeg har snakket med Modest!. Og de har givet os.. fordi vi er jeres fædre" Sukkede Louis. Jeg grinte af ham. "så vi skal hjælpe jer med make up, dit område Harry, tøj, mit område, sko, dit område Niall, og opvarmningen af stemmer. Der kommer Simon så ind i billedet. Han har sagt ja til at hjælpe jer med at øve, varme op og ramme tonerne perfekt." Sagde Louis mens han kiggede ned i sin menu. 

"Hvad med Zayn og Liam?" Spurgte Will. "De skal blot fangirle af jer fordi at jeg ikke gør det." Sagde Louis, dybt alvorligt mens han kiggede, på børnemenuen... 

Ih guder. 

Den såkaldte leder af verdens største boyband, som alle er over 30 år, sidder og kigger i børnemenuen.... Det ville forklare trillingerne en smule. 

Mens vi sad og spiste skete der ikke særlig meget. Hvad er det jeg siger? Seks-ti piger som skrigende ind og ville have et billede med dem. Det var bare den første halve time. 

"Må vi få et billede?" 

"Har I noget imod vi tager et billede?"

"Vil du signere min hånd?" 

Trøjer, mobiler, covers, billeder twitter. Seriøst?! 

Jeg måtte beherske mig. Men det var nu rimelig svært, men jeg kunne se på alle de andre, de var vant til det. Jeg vidste godt de var vant til det, men jeg var ikke. Jeg valgte at gå. Hvorhen? Aner det ikke, jeg gik bare, og så fangirlede piger igen. 

Omg, det er Harry Styles unge! Wow! Hun går på gaden! Som en normal person! Jeg er sku da en normal person! 

Fuck tøser med lidt IQ jeg har et liv som ikke skal bruges på dem! 

Jeg var gået rimelig langt, og jeg forstod faktisk ikke hvorfor min far eller en eller anden tredje person ikke var gået efter mig. Jeg var også ligeglad. Jeg satte mig på en bænk, på en eller anden gade. Men dog jeg vidste ikke hvor jeg var. Jeg kiggede på min mobil og jeg kunne ikke registrere det. Fuck. 

Jeg ville gerne ringe til min far, men han havde ikke engang opdaget at jeg var væk... Flot. 

 

*James Synsvinkel*

"Hvor bliver Janelle af?" Afbrød jeg højt nok til at fansenes skrig blev overhørt efter vi var gået fra Nando's. Harry vendte sig ligefrem bange om og kiggede omkring sig. "Jeg prøver lige at ringe." Sagde Harry, helt nervøst. Han stod i noget tid og bare lyttede til telefonsvareren.  

"Hvad nu hvis vi leder efter hende?" Spurte Will så. "Hvem har egentlig Lucky?" Sagde han så. "Shit, jeg har glemt hendes hund!" Panikkede Harry. "Nej du har ej. Perrie hentede den" Sagde Zayn beroligende. "Nå, puha. Så har vi styr på den. Men hvor fanden er min datter?!" Sagde han så lidt mere arrigt. 

"Er hun vant til fans?" Spurgte Dylan. "Nej." Sagde Harry ligeud. "Kunne det være blevet for meget, så hun måske bare går rundt?" Spurgte han. "Du har fat i noget. Okay. Hvis nogen går den vej, og andre går den vej og nogle helt femte personer går den vej, og den vej" Louis pegede til syd og vest. 

Mig og Will gik sammen, det ville ikke være svært at finde Janelle. Hun lignte ikke andre piger, hun havde jo sin egen sorte læderjakke på. Hvad er det jeg siger?! Vi finder hende aldrig... 

Will og jeg prøvede Hyde Park, det var en hård løbetur men der var hun ikke, vi havde gået igennem hver side af kanalen og havde klatret op i træerne for at se om hun var der omkring, men nej. Altså elskede hun ikke naturen? Det ville have været nemmere hvis hun var der. 

"Hvad med at vi ringer til en taxa? Så vil det gå hurtigere med at finde hende." Foreslog Will. "Det er en god ide. Men jeg tror ikke vi har råd" Sagde jeg. "Hvad har du i lommerne?" Spurgte han så. Jeg rodet i mine lommer. "Jeg har.. en pakke tyggegummi, en indkøbseddel, to knapper, en mobil, og tre pund." Sagde jeg. "Jeg har... en sølvplektar, to stykker papir, en bon, en nøgle, to stykker garn, en knap og syv pund" Hvor meget havde knægten i sine lommer? 

Vi gik videre og håbede måske på at vi kunne finde en måde at finde hende på. "Hvad er hun glad for?" Spurgte jeg så. 

"Hun har jo en hest." 

"Jeg tror altså ikke hun er taget hen til hendes hest. Den er langt over 100 kilomter herfra" Sagde jeg. "Nej, hun lagtede af stald, den må være blevet flyttet. Hertil" Sagde Will. "Det havde jeg ikke tænkt på. Hvilke stalde er der her?" Spurgte jeg så. 

"Mange, men hvilken vil Harry Styles have at hans lille prinsesse skulle bruge?" Spurgte Will så. Vi stoppede begge op midt på gågaden og kiggede på hinanden i rigtig lang tid. "Den royale!" Sagde Will så, helt overrasket. "Det giver mening, hun har jo det der rockede prinsesse værelse, og hun bliver kaldt prinsesse og hendes mor var... hvordan kommer du til alle det her?" Spurgte jeg forvirret. "Analysering. Det er jeg rimelig god til" Sagde Will. "Et heldig gæt?" 

"Total" 

Jeg grinte lidt af ham, vi fandt så en taxa og kørte til Den Royale Stald. Vi var faktisk lidt nervøse, men igen det ville være rart hvis vi havde fundet hende. 

Det ville måske give lidt en bonus? 

Vi takkede manden i taxaen og gav ham pengene. Så skyndte vi os ind i stalden. "Hvordan... hvordan ser hendes hest ud?" Spurgte Will så. Ja, det vidste jeg så heller ikke. 

"Kom vi spørger bare ham der" Vi gik hen til en rytter og spurgte efter Janelle. 

"Janelle? Hun var her for et øjeblik siden, hun sadlede hendes hest op for at tage ned i Hyde Park. Hun er lige gået ud af porten. "Men så havde vi altså opdaget hende." Hviskede Will. "Vent, der er et billede derhjemme af hendes hest. Den er... den er ikke sort eller hvid eller grå, den er... cremefarvet. Vi ville have opdaget hvis en stor klat creme var gået igennem byen ikke sandt?" Sagde han. Manden kiggede helt fornærmet på os. "Tak for din hjælp" Sagde vi rimelig utilfreds. Hvordan kunne vi undgå at se en hest? Okay måske, var vi bare blinde. Det ville give mening. 

Jeg havde ringet til min far og snakket med ham om at vi havde været ved stalden, de havde også været der før os og de havde fået det samme afvide. 

Harry hentede os og kørte os hjem til Louis og Eleanor. Vi sad i stuen og så tv. Harry havde ringet til politiet og nu ventede vi bare på at hun blev fundet. Det var helt ærligt en tortur. 

*Janelles synsvinkel*

Klokken var blevet otte og jeg sad i Hyde Park ved kanalen og fodrede ænder. Jeg ville have taget ud til Guardian men, det viste sig at jeg åbenbart var ude og ride på hende. Jeg ville ikke findes, jeg var vred, nogen havde stjålet min hest, min hest! Mit allerkæreste! Hvordan kunne nogen få sig selv til det? 

Måske skulle jeg ringe og sige det, men ville det ikke være for sent? Hun var nok allerede blevet solgt. Jeg begyndte at græde. Jeg følte mig dum, jeg burde have sagt noget dengang! Hvorfor gjorde jeg det ikke?! 

Okay, nu tager du dig sammen! Du er Janelle! Ikke en eller anden forvirret poptøs som tuder over at man har de forkerte forældre! 

Okay jeg har de rigtige forældre, de elsker mig, lige for den jeg er! 

Det gør de da, ikke sandt? 

Jeg gik tilbage til stalden, det var en lang vej, men jeg gjorde det da. Med hætten over hovedet, jeg vidste at min far havde meldt mig savnet, jeg var ikke dum, for allerede nu, var jeg blevet nævn to gange på de store fjernsyn på gaderne. Mine krøller skjulte mig rimelig godt, det lå som en halstørklæde om mig. 

Da jeg kom til stalden var den stadigvæk åben. "Hallo?" Sagde jeg stille. "Åh, de er tilbage." Sagde en mand. "Ja, min hest" Sagde jeg så. "Din hest. Ja, følg med" Sagde han. Jeg gik irreterret med ham, jeg kunne høre på ham at han var nervøs og vred. Han fulgte mig over i ridehallen som var lige overfor staldene. Guardian var derinde, med nogle andre. 

Jeg ved det, hun burde da ikke blive sur? JO! Min hest blev fucking stjålet! Hvorefter at jeg har ledt efter den i flere timer bare for at finde ud at et par fucking skøre tøser har klappet den?! 

Jeg klikkede med stemmen og Guardian travede hen til mig fra den anden ende af ridehuset af. Hun havde sin grime på og træktovet var allerede viklet om hende. Jeg fik hende til at lave elevatoren så jeg kom op på hendes ryg. Jeg var vred, ubeskrivelig vred. Hvem ville gå så langt? Jeg kunne allerede se nu at trunerne i den anden ende af ridehallen var flove. Jeg travede derhen og kiggede koldt ned på dem. De var ikke blot fans af One Direction, de var Directionere. 

"Hvem tog min hest?" Spurgte jeg koldt og sprang ned derfra. "Det var... mig" Sagde en pige, som var et par år ældre end mig. Hun lignte mig faktisk en smule. Det var rimelig klamt. "Vi ville bare..." 

"Stille" Sagde jeg koldt og roligt. "Hvis I gerne vil påstå af være oprigtige og fornuftige mennesker, så fortæl mig lige nu, hvorfor er det ikke blevet meldt at I stjal min hoppe?" Hvis ikke det var fordi at Guardian stod bag mig ville jeg flippe ud på de skøre mennesker. "Vi bildte folk ind at den, rendte rundt, uden ejer" Sagde pigen igen, helt stille. "Gå ud herfra. I har ikke noget erne her. UD!" Sagde jeg skarpt og hårdt. 

Jeg løsnede træktovet og satte det ordentligt i grimen. "Undskyld" Jeg lænede mig mod Guardian og krammede hende tæt ind til mig. 

Jeg stod i nogle minutter og holdte om hende. Jeg burde nok tage hjem, ridehallen og hele lortet vil blive lukket ned om ti munitter. Jeg fik Guardian til at trave mens jeg løb ved siden af hende hele vejen hen til stalden. Otte minutter til at det hele lukkede og jeg nåede at sige farvel til hende. 

"Tak fordi I ikke meldte hende savnet" Sagde jeg til til manden igen. "Det er i orden. De er trods alt en kunde, og man skal adlyde en kunde. Dyrlære tjek imorgen?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Godnat." Porten til stalden blev lukket i, og jeg gik hjem. Der var stadigvæk utrolig meget liv i den her by. Det var vildt sært. 

Jeg tændte min mobil, jeg havde ikke brugt den det meste af dagen. Min mobil blev bumpet med beskeder fra alle sider af, Twitter var gået amok, min far havde ringet mere en end tolv gange, min mor havde ringet en gang, Will havde også ringet, det havde et eller andet nummer også. Jeg satte mig ned foran en af de dyre designerbutikker. Det var faktisk blevet lid koldt, og min tynde trøje ville nok ikke ligefrem holde mig varm. 

Jeg krummede mig sammen og græd. Ingen kunne se det, for ingen ville, jeg lignte også lort. Min mascara var allerede rendt ned af mine kinder fordi jeg blev flov over min opførsel på Nando's. Men efter det? Hvad tænkte jeg så på? Jeg tænkte på min far, jeg ville sætte ham i et utrolig dårlig billede. Men værre endnu, jeg vidste faktisk ikke hvor jeg var, jeg vidste hvor Hyde Park og stalden var henne, men jeg var i hvert fald gået mere end en kilomet. 

Min mobil viderede. 

"Hallo?" Hulkede jeg. 

"Janelle?" 

"Far?" Jeg blev helt lettet, men på samme tid, var det som om at en kanon lige havde affyret en kugle ind i min mave. 

"Skat er du okay?" Spurgte han så, helt bekymret. 

"Undskyld ,jeg vidste ikke hvad... jeg vil bare hjem" Jeg havde fået svært ved at trække vejret og panikkede helt. 

"Wow, rolig nu. Det er okay. Bare fortæl mig, hvor er du henne." Jeg kiggede mig omkring. "Jeg er ved et eller andet center" Hulkede jeg. Jeg tog en dyb indånding. "Hvad for et center?" Spurgte min far. "Det hedder..." Jeg kiggede på det i lang tid. 

"Det er West South Healt Care Center" Sagde jeg så. "Okay, bliv hvor end du er. Jeg kommer og henter dig" Min far lagde på, jeg havde simpelthen så ondt i maven over det jeg havde gjort overfor ham. Ville han overhovedet være i nærheden af at tilgive mig for at gøre noget så dumt? 

*Harrys synsvinkel*

"Var det hende?" Spurgte Demi inden jeg gik ud af døren. "Ja. Jeg ved hvor hun er. Jeg kører direkte hjem til hende, tak de andre for hjælpen for mig, okay?" Sagde jeg. Hun nikkede bare. Jeg skyndte mig at starte bilen og kørte så af sted. Jeg følte mig virkelig som en dårlig far. Hvordan kunne jeg ikke opdage at hun var gået? Hvad havde jeg gjort? Jeg havde været virkelig dum, jeg havde taget hende med ind i løvernes gab! Jeg vidste at hun ikke mente noget ondt. Jeg var vred, men ikke på hende, okay delvis, for jeg havde efterlyst hende, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Jeg fandt hende dog hurtigt. Hun sad foran en eller anden designerbutik, jeg kunne kende hende på håret og skoene. 

Jeg stoppede bilen og løb hen til hende. "Kom her!" Jeg tog fat i hende og løftede hende op. Hun var helt kold. Men i live. Hun rystede over det hele. Jeg satte hende foran i bilen med min trøje over hende. Jeg skyndte mig at starte bilen og kørte væk derfra og hjem. Janelle sagde ikke en lyd, hun gemte sig blot. Da vi kom hjem, slukkede jeg for bilen, jeg sad der endnu med hende ved siden af. 

"Du skal ikke sige noget hvis du ikke vil. Det her, var min skyld" Sagde jeg så. Hun vendte sig mod mig. Det gjorde helt ondt at se hun havde grædt. Ligesom hendes mor, kunne hun lydløst. 

"Det... det var jo mig som stak af." Sukkede hun. "Du panikkede, du vidste ikke hvad du skulle gøre. Kom så, ind med dig, du trænger til et bad" Vi gik indenfor og hun sagde stadigvæk ikke noget. 

"Må... må jeg sove hos dig igen i nat?" Spurgte hun. "Selvfølgelig." Janelle gik op på sit værelse. Jeg ringede til Anastacia imens. 

"Hey babe." 

"Er hun kommet hjem?" 

"Ja, hun har det fint. Du virker mere end nødvendigt bekymret skat" 

"Rianne og Alexander er blevet set i nærheden af Janelle" Alt gik i slowmotion. Mit hjerte nærmest stoppede. Var han i live? 

"Alexander er død." 

"Du slog ham bare ikke hårdt nok dengang." 

"Hun sover inde hos mig i nat. Jeg snakker med Modest! imorgen om det. Vi ses skat. Jeg elsker dig Anastacia." 

"Jeg elsker også dig Harry. Hils min prinsesse.

"Altid." Anastacia lagde på. Jeg fik helt ondt i maven over de navne. 

Jeg gik ovenpå for at tage noget nattøj på inden jeg ville gå i seng. Jeg gik ind til Janelle hurtigt. "Er du klar?" Spurgte jeg. 

"Ja, jeg skal bare børste mine tænder" 

"Jeg går bare ind nu" Sagde jeg glad, eller prøvede. 

Der gik lidt tid og hun kom ind. Hun havde sin gamle cola trøje på og nogle stribede shorts. Hun lagde sig under Anastacias dyne og kravlede hen til mig. Jeg lagde min ene arm om hende og dynen. 

"Godnat skat. Undskyld din dag ikke har været så god, men jeg skulle hilse fra mor" Sagde jeg. Okay, nu havde jeg det virkelig dårligt, det var hendes fødselsdag, vi skulle have fejret det med kage, at åbne gaver og undgå fans så hun kunne få en god dag. 

Janelle var faldet i søvn. Jeg tog fat i min mobil og sms'ede til drengene at jeg ville synge en fødselsdags sang imorgen til koncerten for Janelle. De var så med på ideen. 

Jeg lagde min mobil væk, kyssede Janelle godnat og faldt selv i søvn. 

Her er der ingen der kan gøre min prinsesse noget som helst. 

 

Puha! Endnu et kapitel!

På syv favoritlister?! WOW! 

Jeg er helt stolt! Jeg har fans! Tak! 

Uden jer, ville jeg ikke rigtig blive rød i bæret! 

Kan I lide kapitlet? 

Det håber jeg lidt I kan, for jeg synes det blev en smule kedeligt... 

Nyd det!

xo xo Louise! 

P.S YES skal i skole på mandag!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...