Hun hed Janelle [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
"Mine forældre er kendte, min mor for at være den første kvinde snigskytte der har overlevede de værste terroropgaver, min far er sanger, og alle ville ønske at de enten havde ham som far, søn eller mand.
Men der er jeg jo heldig, de er mine forældre."
Jannelle Styles er ikke ligesom alle andre piger, hun ser sjældent hende forældre for hendes egen sikkerheds skyld af, hun bor hos sin farmor som knap nok lader hende være sig selv.
Men hvad sker der når man bliver bortvist fra sin skole, og ens forældre beslutter sig for at hun kan komme til London og derefter, meget mistænkeligt, tager Harry sin datter med på en tour?
Lyder det ikke sært?
Dette er historien om Janelle Styles, datter af Harry og Anastacia Kandrik. Nyd den!
*Læsning på eget ansvar*

24Likes
25Kommentarer
4172Visninger
AA

7. School for talented youth

*Janelles synsvinkel*

 

Klokken var halv tre om natten, mig far skulle på arbejde om syv timer, og jeg skulle med. Ligesom Will, James, Edward og trillingerne. Jeg sad og hørte musik, en del af det de gamle havde lavet. De var faktisk rimelig gode, og jeg kunne høre på min fars stemme at han kunne synge dengang, sådan virkelig.

Will... Han havde kysset mig, og jeg havde givet igen. Hvad sker der... 

Det var rimelig vildt, men okay jeg forstod hvorfor de var blevet så kendte, for det første: Zayn?! OMGF!!! Hvad skete der lige? De øjne ,og det pjuskede hår, ih guder. Så var der Liam, der blev jeg forskrækket. Og Niall? Ih guder den uskyldige dreng som bare storsmilede med bøjle på. Så var der Louis, som sædvanlig, hans havde da rimelig gode overarme... Og min far? Kronen på værket hvis jeg skulle sige det. Havde min mor virkelig formået at score ham? Men okay, deres historie, som jeg nu kendte lidt bedre til efter at have kigget på internettet, den var sød. De mødtes da de var omkring 10-11 år. Og så et par år senere kom de sammen til min mors fjortenårs fødselsdag. Og så gik de fra hinanden et par dage inden deres to årsdag. De kom så sammen senere. Hvorfor står der ikke. Men jeg ville spørge den ene mand som ville sige det. Onkel Liam. 

Han kunne ikke sige nej til mig. Det ved jeg, for jeg er hans lille prinsesse, da han ikke selv har en. Danielle er nok også for gammel til den titel... 

Jeg slukkede min pc da den blev halv fire, jeg kiggede fra min hims til min seng. Ville jeg sove alene? Nej ikke rigtig. Jeg kravlede ned og gik ind til min far. Han lå i koma nærmest. Jeg lagde mig i mors side og prikkede en enkelt gang til min far. 

"Hvad?" Sagde han træt og grødet. "Jeg havde mareridt" Sagde jeg så. "Kom her skat" Han lagde sine arme om mig og kyssede mig på panden. "Bare rolig, de onde fans kan ikke få fat i dig. Far passer på dig" Jeg lagde mit hoved på hans bryst, smilende. Det var det jeg ville høre. Ligesom dengang jeg var lille. 

"Argh!" Skreg jeg. Min dør blev åbnet op. "Hvad er der galt prinsesse?" Min far stod i døren, helt forskrækket. "Jeg havde et mareridt." Hulkede jeg. Min far gik hen til mig tog mig op. "Hvad var det?" Spurgte han stille. "Det var hende damen igen. Hun ville have mig med hjem til hende" Sagde jeg grædende. "Hun kommer ikke efter dig igen min skat. Far passer på dig, far vil altid passe på dig" Sagde han så. "Må jeg sove inde hos dig?" Spurgte jeg så. "Det må du da altid" Sagde han så. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. Min far lagde mig i hans side af sengen og lagde hans dyne godt om mig og skiftede til nattøj. "Kom her far!" "Jeg kommer prinsesse" Han lagde sig ved siden af mig, helt træt. "Jeg elsker dig far" Sagde jeg så. "Jeg elsker dig mere" Han lagde sig selv under dynen og jeg kravlede på hans mave. "Er jeg i sikkerhed fra hende den onde?" Spurgte jeg så, lidt bange. "Ingen kan røre min prinsesse." Han lagde mig ned på hans mave og jeg faldt i søvn til min favoritsang dengang, 'My little girl'. 

Solen var stået op, eller min far var og vinduets pasjenner var rullet fra og solen ramte mine øjne. Jeg kiggede omkring mig. Min far var der ikke. "Far?" Sagde jeg stille. Døren gik op og min far havde lavet morgenmad til mig. Jeg smilte glad. Han gjorde kun den slags på min fødselsdag. 

"Tillykke med dagen min prinsesse" 

"Hvad?" Spurgte jeg så. "Det er en 16. Du fylder femten idag." Smilte min far. Jeg blev helt flov, jeg havde glemt min fødselsdag. "Tak. Har du fået noget at spise?" Spurgte jeg. Han nikkede tilfreds. Han havde ikke lavet meget. Men noget da, en enkelt pandekage med blåbær, jordbær og en smule flormelis. Jeg spiste lidt af det og drak noget vand. Det smagt virkelig godt. Men jeg var stadigvæk mæt efter desserten igår. "Tak far. Og tak fordi du huskede min fødselsdag. Jeg havde selv glemt den" Sagde jeg lidt flovt. "Det skal du ikke være. Din mor har også selv glemt hendes. Men hun har ikke glemt din. Inden.. hun tog på arbejde, havde hun fundet det her frem" Min far kravlede under sengen. Han ledte tydeligvis efter noget. 

"Fandt den. Her" Det var en pakke. Jeg åbnede den og smilte helt. Det var en bog med min mor og far på. En skrabbog? 

"Vidste du det her?" Spurgte jeg så. "Nej. Men, en dag vil du spørge os, hvad skete der. Og den her bog, vil give dig alle svar. Men nu til min gave, som er bedre" Sagde han så. Jeg smilte. "Tag noget tøj på. Vi kører om en time" Sagde han glad. Jeg tog et hurtigt bad og tog noget tøj på. Jeg havde taget bogen med mig ind på mit værelse. Jeg havde en del spørgsmål jeg ville have svar på. Og bogen kunne give mig svar.

"Skat, vi kører nu!" "Jeg kommer!" Råbte jeg tilbage. Jeg tog fat i Lucky, da jeg ikke kunne have ham alene her, men de to store klarede det nu fint. Vi satte os i bilen og vi kørte af sted. "Glæder du dig ikke bare?" Smilte min far. "Jeg er spændt. Hvad er min overraskelse egentlig?" Spurgte jeg så. "Den er vi på vej til" Sagde han så. "Men skal du ikke arbejde, du skal jo optræde imorgen aften" 

"Skat, jeg har øvet det i tre uger. Jeg skal først øve det i morgen. Lige nu, skal du have din overraskelse, og så skal vi på arbejde, vi skal interviewes." Sagde han glad. Jeg rullede tilfreds og glad med øjnene. 

Vi kørte ind i et parkerings hus, lige overfor Buckingham Palace, eller man kunne se Big Ben. Sådan lidt, vi skulle gå et godt stykke kunne jeg regne ud. Min far tog fat i min hånd og kyssede mig på kinden da vi kom ud af bilen. Jeg havde givet Lucky sit halsbånd og hundesnor på. Han gik tilfreds og hurtigt af sted. "Se hans ben!" Smilte jeg til min far. "Hvor er han sød" Smite han glad. Jeg var enig. Da vi kom ud af parkeringshuset, var det ikke slemt. Der var nogle som vinkede helt vildt og skreg en smule. Men det var det hele. Min far var faktisk ikke særlig fin i tøjet den dag. Han havde helt almindelige løse, eller knap så stramme bukser. En blå skovmandsskjorte, nogle conversesko og et armbånd, lavet af mig da jeg var lille. Det var faktisk rimelig sødt at han stadigvæk gik med det. 

"Hvor er overraskelsen?" Spurgte jeg så. "Derinde" Jeg kiggede, og jeg smilte. Vi var kommet til den royale stald. "Hun står derinde og venter på dig" Sagde han glad. Jeg gik hurtigt ind i stalden og der så jeg hende. Hendes cremede farve var ikke til at tage fejl af. Det var virkelig hende! Jeg gik ind i boksen til hende og krammede hende, hun lagde sit hoved om mig. Det kunne umuligt blive bedre. 

"Hvad laver hun her far?" Spurgte jeg så. Helt ærligt, hun måtte være her af en god grund. "Simon har åbnet en skole, for et par år siden og da jeg fik af vide du var blevet bortvist ringede jeg til Simon. Du skal efter sommerferien gå på 'Talented School for Youth'." Smilte min far. 

 

Beklager det korte kapitel! Undskyld! Men jeg lover jeg kommer igang med et igen her idag! 

xo xo Louise. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...