Hun hed Janelle [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
"Mine forældre er kendte, min mor for at være den første kvinde snigskytte der har overlevede de værste terroropgaver, min far er sanger, og alle ville ønske at de enten havde ham som far, søn eller mand.
Men der er jeg jo heldig, de er mine forældre."
Jannelle Styles er ikke ligesom alle andre piger, hun ser sjældent hende forældre for hendes egen sikkerheds skyld af, hun bor hos sin farmor som knap nok lader hende være sig selv.
Men hvad sker der når man bliver bortvist fra sin skole, og ens forældre beslutter sig for at hun kan komme til London og derefter, meget mistænkeligt, tager Harry sin datter med på en tour?
Lyder det ikke sært?
Dette er historien om Janelle Styles, datter af Harry og Anastacia Kandrik. Nyd den!
*Læsning på eget ansvar*

24Likes
25Kommentarer
4173Visninger
AA

3. My dad gay? Bitch!

Jeg løj måske lidt. Men jeg talte også sandt, igennem det hele. Jeg er en sand ballademager, jeg kan finde på at slå en ned hvis personen virkelig er efter mig, jeg gør det andre ikke tør. Eksempelvis at tage i skole i mit 'rå tøj'. Men det er ikke det vigtige, for jeg er taget ud af skolen. I kan nu få historien.... 

Klokken var syv en søndag aften, jeg sad i musikrummet og spillede musik, prøvede at synge Little Things og Lullaby. Lullaby? Min sang! Det var der min mobil ringede. Jeg kiggede helt forskrækket på den, men det var også fordi at min far ikke havde ringet eller skrevet til mig i en hel måned. Min mor havde, men hun havde ikke snakket om min far. Jeg troede i starten de ville skilles, men hvis de skulle det, ville Liam ikke holde det hemmeligt for mig. Han ville mene jeg skulle have det afvide. 

"Hej skat" Lød min fars stemme glad. 

"Hej far" Sagde jeg glad, men ikke for glad. 

"Hvordan går det så? Har du tid til vennerne? Har dine dyr det godt?" Spurgte han så. Jeg burde nok forklare, jeg har tre hunde, en kat og en hest. Hesten vidst I så godt om. Men hvad med resten? Jeg burde nok have sagt noget. SORRY! 

"Det går lige, skolen er et helvede, jeg må aldrig noget for farmor. Jeg ved godt du elsker hende og sådan. Det gør jeg også. Men det er som om jeg ikke må være mig selv. Hun opfører sig som om at jeg skal giftes." Grinte jeg. Min far grinte med. 

"Det skal du ikke. Den slags må du selv klare." 

"Aftale. Hov vent, jeg skal ikke giftes" Sagde jeg så. 

"Åh godt, jeg har en del imod at du skal bo med en som ikke kan passe på dig

"Tror du seriøst at der ikke er nogen derude som kan passe på mig?" Grinte jeg. 

"Hvem skulle det være? Nialls dreng? Eller en af trillingerne?

"Hvad med den 13 årige mystiske.... jeg mener, Edward. Zayns" 

"Skat jeg elsker dig virkelig, men vi ved begge at hvis I endte sammen ville det være dig som skulle varte ham op, hele tiden, med alt det hårprodukt, voks, spejle og tøj han skal have" Min far? Jep, kalder sin egen gudsøn for en pige. (Sig det ikke til Perrie!)

"Jeg har kun noget vand ting til mit hår til når jeg flader mit hår, sagde jeg lige det?" grinte jeg. 

"Ja min prinsesse. Så nu skal du høre her, i næste uge, skal jeg optræde igen" Jeg kunne høre på min far at det var et spørgsmål. 

"Jeg kan ikke vente med at se dig synge" Sagde jeg så. Jeg ved at min far elsker mig, og at han ved at jeg hader hans fans. For det var dem som rev mig væk fra min far og mor. 

"Er du sikker?" Spurgte han så mere bekymrende. 

"Far, det er dit liv. Jeg skal ikke bestemme det." Sagde jeg så og smed mit sangbog væk fra mig og gik hen til trommerne. 

"Prinsesse. Jeg elsker dig virkelig. Er du sikker på det her?" Spurgte han så. 

"Hvis du bliver ved at tigge om min tilladelse kommer jeg selv og står og skriger af jer halv gamle fede mænd" Sagde jeg så. Min far grinte helt vildt. 

"Hey. Jeg er faktisk i fin form" Sagde han lidt ømt. "Det ved jeg, det er i alle sammen så. Men jeg forstår ikke at femtenårige... ikke noget jeg kommer på fredag?" Spurgte jeg. 

"Du kommer onsdag

"Men om onsdagen skal jeg lave tricks med hundene" Sagde jeg lidt trist.

"Du får dem med?" Sagde han så lidt spørgende. 

"Må de ligge i jeres seng?" Spurgte jeg. Jeg kunne høre han vippede med hovedet og han sukkede til sidst. 

"Fint, men de sover inde hos dig

"Medmindre vi alle fire får mareridt, så hopper vi ind til dig og mor" Sagde jeg så. Min far grinte. 

"Aftale. Jeg elsker dig prinsesse, vi ses onsdag. Jeg regner med at James følger dig hele vejen til London. Jeg aftaler noget med din olde. Ses" Min far lagde på og jeg kiggede bare på min mobil. 

Havde jeg lige aftalt at jeg skulle til London, for at se min far og mine onkler synge som tosser? Vent nu lige... PIS!!!! 

Jeg skal også se de andre -.-''. 

I ved normalt ville man elske at møde ens familie, men det her.... nej kan ikke, det er bare, STAHP! 

Trillingerne, de er sjove nok, men de bliver belastende i længden, og Edward? Give me a break! Jeg er mere mand end ham! Og James? Liam og Danielles unge dreng? Okay han er faktisk virkelig, virkelig sød. Men det ville aldrig gå, det er lidt derfor jeg ikke vil se ham. Måske også fordi vi kyssede sidste gang vi var sammen. 

Men hva så med Nialls? Okay han er min ven! Min bedsteven! Gode gamle Will. Min personlige guitarfreak, som jeg altid kunne jamme med. Og synge. Vores onkel Simon også kendt som Gamlingen, havde tit lukket os ind i hans studie så vi kunne synge sammen og jamme, lige så meget vi havde lyst til. Man mente at vores stemmer var som skabt til hinanden, men hvad ved jeg. Jeg er jo bare hende den søde trunte. NOT! 

Jeg er langt fra en lille sød trunte, hvis det stod til mig, jeg ville ikke ryge eller tage stoffer overhovedet! Jeg ville have mit straigt deep pan Jeenie hair. (Hvis nogen er i tvivl, det er hvad min frisure hedder, eller jeg kalder den det). Jeg ville gå med eyeliner hver dag, sort øjenskygge og mascara til mine alt for unaturlige lange vipper. Jeg ville have en piercing i hver øre, og en tatoo lige min far, helst svalerne men bare på ryggen, ikke på brystet, tænk nu hvis det jeg ville ligne en skøge mere end i forvejen. Jeg ville gå i sorte converse, med alt for stramme jeans, jeg ville have en alt for stram trøje på, som fremhævede de kasser jeg ikke rigtig har. Jeg ville have sort/hvis neglelak på, jeg ville have en rå jakke på (ikke læder, medmindre det er falsk!). 

 

Jeg ville have en sten på min tand og jeg ville være bleg, sådan Twilight bleg. Ville jeg lige være lækker? Nej, jeg ville jage alle drenge væk. I orden for mig. Specielt fordi at Edward.... som sevfølgelig har en tvillingesøster er en sand lille prinsesse, hvilket jeg ikke forstår når man ser på hendes forældre. Zayn burde vel være en smule rå? Og Perrie burde vel sige nej til alt den make... glemt det! Det er kun mig som er en outsider. 

Jeg gik ned fra klaveret af og hen til vinduet. Jeg åbnede det, solen skinnede ind på mig og mit ellers så kulørrige ansigt, jeg havde en rimelig brun hud, men jeg brugte også meget tid på at være udenfor. Specielt nu når min farmor var på ferie på Hawaii med hendes mand. Eller var det hendes veninder? Jeg ved det virkelig ikke. 

Jeg nød det virkelig, for en gangs skyld, kunne jeg sidde og slappe af, jeg kunne have min fars gamle røde skjorte på, mine slidte jeans, sneaks, og ja, min mor og fars halskæde. Da jeg blev født fik de smedet en halskæde til sig hver, som de så gav mig. Den ene står der "Dark" på, den anden "Light". Jeg forstod godt hvad det betød. Min mor mistede sin bedstefar i en ung alder. Den eneste mand i hendes liv, eller familie. Og det var så hårdt for hende at hun ikke var sammen med min far i et helt år. Så derefter, han kom sammen med Taylor Swift, en eller anden heks, siger folk. Og mens han var sammen med hende var han det alle kaldte "Dark". Min onkel sagde at en ondskab havde overtaget ham. Han hverken spiste eller drak. Han arbejdede blot. Og min mor, hun kom sig, endelig efter nogle hårde stressende måneder. Men det gik hele tiden ned for hende alligevel. Forvirring. 

Men hun blev kaldt "Light" for det var hende fik min far til at smile. Det tror jeg også på. Jeg husker altid når min far ville overraske min mor på deres bryllupsdag da jeg var mindre. Mig og min far skulle sammen overraske min mor. Med morgenmad på sengen og så ville vi synge for hende. Men det bliver bedre, vi ville tage ud og køre i kareten. For helt ærligt, mine forældre var altid her når de fejrede deres bryllup og så blev de og fejrede hendes fødselsdag som var ugen efter brylluppet. 

Jeg lukkede vinduet igen, gik hen for at hente min mobil og sanghæfte. Jeg nynnede en smule da jeg gik ud af musikrummet. 

"Janelle. Der er du min pige" Det var Hera. Min kammerpige. Min engel udover min oldemor. "Din oldemor og undertegnede har lige snakket sammen. Du skal på onsdag være klar klokken ti ved togstationen så kommer din far og henter dig der. Og øhm, ja. Din farmor er hjemme i nat. Jeg skal nok pakke dit rigtige tøj ned. Vil du være med til at vælge?" Spurgte hun mig. 

"Hvad skulle jeg gøre uden dig" Jeg krammede Hera. Åh jeg elskede hende virkelig, under alt mit hårde ydre og sådan, var jeg faktisk rimelig sjov, sød og sexet. (hvad regner i med min far er fucking Harry Styles, vi går i stramme bukser og gør andre røve  misundelige!) 

"Kom med" Hun tog min hånd og vi løb igennem godset. Vi kom til mine forældres soveværelse. "Har du nøglen?" Spurgte jeg så. "Alle tror det er et smykke" Grinte hun og tog halskæden frem fra sin lomme af. Jeg smilte til hende. Hun låste døren op og jeg smilte. Mine forældres soveværelse var som et eventyr. Stor himmelseng, smukke antikke borde overalt, og divan sofaen foran pejsen. I sin skrigende blå farve. Mine forældre havde altid luksus omkring sig. 

"Kom så!" Smilte Hera. Vi gik hen til mine forældres walk in closet. Jeg åbnede det. "Jeg det her. Mine forældre er de bedste, at de låner mig deres skab." Smilte jeg. "Ja, de er nogle gode mennesker" Sagde Hera. 

"Hvad med de her skjorter?" Spurgte hun. "Ikke den blå. Den er for lille." Sagde jeg. "Hvad synes du om de her bukser?" 

"Det sorte par er din fars" 

"Men jeg har før brugt dem" Hera stoppede helt op. Hun kiggede på mig, helt forvirret og dumt. "Du er i sandhed deres unge. Pak dem da ned, men jeg tror din far griner af dig" Sagde hun så. "Det gør han altid" 

"Ja, fordi han elsker dig" Sagde hun forsvarende. "Det ved jeg. Ellers ville han jo ikke have mig til London" Smilte jeg. "Jeg tror nu hellere han vil hertil. Det var jo her i skoven de blev gift" Sagde Hera. "Hvorhenne  i skoven?" Spurgte jeg. "Ved du ikke det? Nå, imorgen viser jeg dig det. Men vi skal låne nogle heste, det tager sin tid at finde det" Smilte hun og foldede nogle trøjer sammen. "Skal du have shorts med?" Spurgte hun så. "Det er nok en god ide" Sagde jeg. Hun nikkede og lagde det på sengen. Alt var pakket og klar nu. "Hvad med undertøj?" Spurgte hun. "Jeg har styr på det. Og mine sko" Sagde jeg med løftet pegefinger. Hun grinte lidt af mig. "Kom så, du skal i bad. Du lugter virkelig grimt" 

"Det kaldes sved. Det er hvad der sker når man arbejder" Sagde jeg højt og klart. "Er mit arbejde ikke hårdt? Jeg holder øje med en fjortenårig 'hård' pige" 

"Hvordan hård? Som en"

"Den her samtale findes ikke!" Råbte hun. Jep, Hera, du bist meine alles. Ikke tysk, nej det er bare... nej.

Jeg kom i bad og smed mig i sengen, det havde været en hård dag, jeg havde heller ikke rigtig spist noget. Igen. Men jeg var vant til det. Min farmor mente dog at det var det eneste jeg skulle gå ombord i. Så jeg går imod hende, helt logisk. Ikke rigtig vel? 

***

Jeg vågnede den næste morgen, øv. Mandag! Klokken var blevet halv seks og jeg skulle ud og løbe. Lynhurtigt, tyve minutter og så i bad. På med uniformen og ned til olde og farmor. Jeg havde bare flettet mit hår som min farmor plejer at have det. Hvis der var noget jeg ikke måtte for hende var det langt løse fletniger, eller værre en lang sidefletning som var løs! Watch out we got a badass over here! 

Nej, bare nej. 

"Godmorgen" Sagde jeg stille. "Godmorgen min kære" Sagde min farmor, jeg smilte til hende, og rullede derefter øjne. Min oldemor smilte til mig og tog hendes morgensmøg. "Ærlig talt Jeanne. Ikke ved morgenbordet der er" 

"Ikke noget en dame gør. Jeg beklager jeg er surmælk de regler gælder ikke for mig" Sagde hun og lavede ringe. Jeg grinte lidt af min oldemor og hun blinkede til mig. 

"Hvordan var Hawaii?" Spurgte jeg så. "Åh min kære, alt var så... fantastisk, drinksene, betjeningen, hotellet, stranden det var paradis." Sagde hun med en let skotsk accent. Det forvirrede mig en smule det med accenten. 

"Nå, jeg smutter nu, James kører mig i skole. Vi ses" Sagde jeg og tog fat i min skoletaske. 

"Husk nu du skal til te i eftermiddag!" Sagde min farmor efter mig. Jeg nikkede ligeglad til hende. Jeg skulle sørge for at jeg ikke havde tid til den te aftale. 

James kørte mig i skole. "Fik du morgemnad?" Spurgte han mig så. Jeg rystede på hovedet. "Bageren?" Spurgte han så. Jeg nikkede. "Det sædvanlige?" 

"Jepper. Og en kage" 

"Janelle" 

"Den her ene gang" 

"Det sagde du også i sidste uge" 

"Fint" 

"Du ved jeg driller, du skal jo spise et eller andet" Sagde han så og kiggede alvorligt på mig. Jeg smilte bare tilbage. "Kan jeg tage fletningerne ud nu? Vi er trods alt ude af skoven" 

"Jeg har en børste i handskerummet." James stoppede bilen og rodede efter en børste. Han kastede den om til mig og startede bilen igen. Jeg skyndte mig at rede mine fletninger ud og gemme sløjferne i min taske. Jep, jeg skulle bruge sløjter til mit hår, for det var pænt. Ikke rigtig farmor.

James skyndte sig ind for at bestille min morgenmad og videre igen. "Der er en cola også" Sagde han. "Tak. Og der er stadigvæk en halv time til at skolen starter. Yes!" Sagde jeg glad og spiste. "Må jeg krumme?" Spurgte jeg med mad i munden. "Har en ko brystvorter?" Spurgte James. "Ja, hvis du mener at dens fire patter egentlig bare er"

"Fint, krum" Sagde han træt. Jeg grinte lidt af ham. Jeg kiggede ud af vinduet. Gaderne i Adenfields var rimelig triste, der var godt nok nogle butikker men ikke noget som er spændende for en pige på min alder, og så var det også creepy, alle de gamle mennesker gik altid tidligt rundt om morgenen ude på gaden som om de ledte efter noget. Måske var jeg bare dum. Men det var mærkeligt. Ingen burde være så tidligt ude, ikke så længe man var pensionist! 

James satte mig af ved skolen da den var ti i otte. Jeg vinkede farvel til ham og gik indenfor med tasken. Som sædvanlig var vores skole et fængsel. Den havde de samme kedelige mørkerøde mure med sorte skabe på, de samme heppeplakater, det samme alting. De samme store onde elever som nedgjorde mine klassekammerater, med mindre de havde noget så simpelt og kedeligt som penge. Men hvad med mig? Jeg var et ekstra specielt offer, jeg sagde aldrig noget igen, for i skolen var jeg den stille pige, ingen vidste noget som helst om min ridning eller hvordan mit liv faktisk var. Mange mente at det var fester og druk. 

Jeg er fjorten ikke atten! 

Jeg satte mig i klasseværelset, væggende var helt hvide, og vores stole var kedelige, de var ligesom bordet i stål. Jeg kiggede omkring mig, alt var så kedeligt. Men så kom hun. Min dejlige Laura. Præstens datter. Hendes mor hed Lyra,  en af mine mors venner. Men i hvert fald, min bedsteveninde var hende! Jeg vinkede til Laura og hun vinkede igen. Hun satte sig bagved mig. 

"Hey, jeg så på twitter at din far vil tilbage til, ja, business?" Sagde hun. "Jeg tror du sagde det forkert" Sagde jeg. Hun grinte. 

"Ja det er muligt" Hun vendte sig om og kiggede på tavlen, men vendte sig om igen. "Kan du huske hende den irreterrende?" Spurgte hun. "Sasha? Mind mig ikke om hende, hun er en sand kælling" Sagde jeg. "Ja, hun er kommet tilbage, jeg så hende lige før. Jeg troede at hun flyttede til noget bedre" 

"Hvad vil hun her?" Spurgte jeg så. "Kunne hun have set af de gamle er trådt i arbejdsbukserne igen?" Spurgte Laura. "Eller også vil hun bare være efter mig igen" 

"Lige meget, hun skal ikke genere mig igen" Sagde jeg koldt. Jeg kunne ikke klare Sasha. Hun havde virkelig klokket i den. For som jeg sagde før, jeg er stille i skolen, jeg er sammen med Laura og bliver drillet, jeg svarer ikke igen. For jeg vil ikke svare igen. Det er dumt. Ment på den måde at man får slag hvis man svarer igen. Og lærerne? De gjorde intet for at stoppe det. 

Klokken ringede, min mave snurrede rundt. Jeg kunne ikke klare skolen, den var det rene helvede, men jeg skulle holde ud, indtil 13 pausen. Det kunne jeg godt, sagtens. Det ville være overstået hurtigt. Håbede jeg da. 

Tiden var så langsom, jeg kunne mærke indeni hvordan uret på væggen var igang hele tiden, jeg kunne mærke de små runde ting jeg var glemt ordet for snurre rundt. Det var jo ulideligt! Men heldige mig, vi skulle se film indtil 13-pausen. 

Vi så en eller anden mystisk film der handlede om kendte mennesker, noget med hvor de blev af. Min familie var med. Så kom det. Den første kugle i min nakke. Jeg ignorerede det så meget så muligt, jeg knugede mine hænder til mine knoer blev helt hvide. 

RIIIIIIIING RIIIIING RIIIING. 

Pause. I've been saved by the bell! 

Mig og Laura sad og spiste sammen. Jeg købte nogle nødder i automaten. Laura kiggede alvorligt på mig. "Du bliver snart nødt til at sige det her til nogen" Sagde hun. "Du ved det da, og du er nogen" 

"Jay du kan ikke blive ved med det her. Du har tabt seks kilo, du kan ikke klare at tabe mere uden at det kan ses mere" 

"Hvad mener du?" 

"Dine ben einstein. Før havde du pæne lår, og det siger en del for der er ikke mange piger som har pæne lår. Nu, ja undskyld men du har Calderben" 

"Hey, Ellie har pæne ben"

"Ja, til hende. Det klæder ikke dig, du er så smuk helt naturlig som du er. Hvorfor ødelægge det?" 

"Jeg ødelægger det ikke" 

"Jay, du sulter dig selv fordi" 

"Det er en løgn" Sagde jeg koldt. "Jeg gik ned fordi jeg er i den tid hvor jeg ikke ved hvad jeg vil. Og jeg valgte at lade være med at spise. I det mindste cutter jeg ikke" Sagde jeg med løftet pegefinger. "Okay. Du vinder. Men jeg vil have du spiser noget når du kommer hjem" Sagde hun med et alvorligt blik. Jeg nikkede lidt ligegad. Jeg var ligeglad med om jeg spiste eller ej. For i sidste ende ville ingen lide min krop, om den var tynd, normal eller chuppy, eller større. 

Hør mig lige... Jeg er fjorten, jeg skal ikke tænke på hvad drenge vil have, jeg skal tænke på hvad jeg vil have, men jeg gør det ikke... 

Klokken ringede og vi skulle have idræt. Hurra, mit hadefag. Jeg elskede at være sund og dyrke motion, men idræt var det eneste sted hvor folk virkelig kunne være dumme og gøre skade på hinanden. 

Jeg lavede en hestehale og gik udenfor. Vi skulle lave noget længdespring og fodbold. Fodbold, jeg valgte ikke længdespring. Det gad jeg ikke! 

Jeg kom på hold med de værste nogensinde, sportsnørderne på årgangen. Tak hr. Quin. Tak! 

Jeg stod ikke målmand, jeg var åbenbart god i noget som hed angrebet, eller også var jeg angriber. Sasha havde også valgt fodbold, gæt hvilken prinsesse som stod i alt for småt blåt fodboldtøj og gjorde sig lækker. Det gjorde hun. Igen. 

"Hallo skyd nu sminkedåse!" Råbte jeg. Hvad gik der af mig?! Hun gik hen til mig med bolden under sin arm. 

"Har du et problem?" Spurgte hun så. Jeg kiggede på hende og lagde armene over kryds. "Ja, det har jeg. Vi spiller faktisk fodbold, kan du finde ud af det uden at ordne dine krøller"?" Spurgte jeg hårdt. Jep, jeg var blevet træt af hende. 

"Åh undskyld, tror prinsessen at hun kan hånse med alle fordi hendes forældre er kendte?"  Grinte hun. Jeg grinte med hende, på en sarkastisk måde. "Nej, jeg behøver ikke have kendte forældre for at være truende, det er så også den værste grund nogensinde til at være en trussel." 

"Det tror jeg ikke på" Sagde hun så. "Hvad skulle jeg gøre? True med VIP billetter til en koncert? Som er udsolgt? Hov vent, det kan jeg godt, men sikkerhedsvagter lukker ikke sminkedåser ind" 

"Men de lukker en trunte som dig ind, hvem gider være tæt på en bøsserøvs" KLASK! Jeg skubbede hende så mistede balancen og rev mildes talt pudder og mascara af hende. 

"Har du et problem?!" Råbte jeg af hende til sidst da jeg rejste mig op. "Kald min far i nærheden af bøsse og det næste der ryger er de falske patter!" Vrissede jeg. Min lære kom hen og greb fat i mig og skældte mig ud, jeg kiggede bare på ham. Ok seje du siger at jeg er syg i skallen. Fint nok, det er jo også fordi at jeg er syg i skallen. Fordi jeg hele tiden sviner andre folks familier til. Ja, jeg er syv i skallen fordi jeg gav hende en kæberasler og bankede alt den makeup da hende, ja jeg er syg i hovedet. REND MIG! 

"Har du et problem hr. Quin?" Spurgte jeg så. "Du skal ikke svare igen!" 

"For sent" Sagde jeg og smilte. Han rev mig hele vejen fra sportspladsen og op på skolen. Jeg sad udenfor rektorerens kontor, min farmor sad derinde med min oldemor og hørte på hvor slem en pige jeg var... ej det lød dirty. Var jeg så slem? Jeg havde givet en kæberasler, so what? Drengene gjorde det hele tiden, hvorfor skulle en pige så ikke gøre det? 

Døren ud mod gangen blev åbnet, Sasha og hendes forældre stod der og nedstirrede mig. "Hvad?" Spurgte jeg groft. De kiggede bare væk og satte sig på en sofa i den anden ende af venteværelset. 

"Janelle og Sasha kom lige med mig" Sagde vores rektor. Mrs. Smith. Jeg gik tungt ind og satte mig. Jeg kiggede hen på min farmor. Hun lignte en som ville slå mig med et bælte. Og min oldemor? Hun sad og smilte som om intet var galt. 

"Jeg kan forstå at der på det seneste var været nogle problemer imellem jer?" Spurgte Mrs. Smith. Jeg kiggede på hende men ville ikke svare. Hun var egentlig utrolig grim. Hun havde rynker så det baskede, hendes hår var rødt og trukket tilbage i en knold. Brillerne og det kedelige jakke/nederdele sæt. I grå. Hurra. Med små grimme hæle. Hun var bare bedstemor agtig, på den dårlige måde. Hendes kontor, det mindede mig om Harry Potter filmene på den rigtig dårlige måde. Sådan professor Snape måden. Ja, han var god nok i sidste ende, men han var så skræmmende. 

"Har I noget at sige?" Spurgte Mrs. Smith. Jeg kiggede væk. Jeg sagde sku ikke noget og at græde? Glem det! Hun rømmede sig en smule og kunne mærke alles blikke ligge på mig. Jeg ignorerede det. 

"Mrs. Smith. Det ligner ikke Janelle at gøre sådan. Det ved vi begge, hun er en meget roli" 

"NEJ! HOLD DIN KÆFT! Du tror ved alt om mig! Men ved du hvad?! Det gør du ikke. Lad mig være farmor, jeg har ikke brug for at være en dannet dame, jeg har ikke brug for det for jeg er en fucking pige, på fjorten år! Jeg gider ikke det her. Jeg troede jeg blev redet fra fans og berømmelse ved at komme herud. Men du gjorde det værre. Hvad er der sket med dig?! Hvorfor gør du det det her?! Jeg gider ikke. Jeg gider ingen af jer! Vil I vide hvorfor jeg slog hende? Her kommer det. Ingen, og slet ikke dig barbiedukke skal kalde min far i nærheden af bøsse! Ved du hvad? Han har fået mere sex i hele sit liv en dine forældre nogen sinde ville tage sig sammen til at få! Hvis du virkelig vil få mig til at græde burde du gøre som du gjorde for to måneder siden. Stå og svine mine spisevaner til? Kan du huske det? Jeg vejede engang 50 kilo hvad er jeg ende på nu? Nå ja, næsten 43 fordi jeg sulter mig selv. Hvem er skyld i det? Barbiedukken foran mig, men hun fatter det ikke fordi at hendes IQ er så lav at hun står og sviner folk til. Ja, så langt nede er jeg, men det er kraftedeme også gennemtænkt!" 

"Janelle" Gispede det fra min farmor. "Du skal ikke se overrasket ud. Farmor" Jeg åbnede døren og smækkede den i med et brag. Sashas forældre sad og kiggede på mig med store øjne. 

"Hvad? Har I aldrig set en hvalp gå amok?" Med de ord gik jeg ud af skolen for sidste gang, ingen skulle regne med at jeg ville vende tilbage. Men hun havde jeg også gjort mit. Jeg havde givet Sasha DePaint en smule af hendes egen medicin, og min medicin. 

- Nickelback- Burn it to the Ground!

-------

 

 

Beklager det lange kapitel! Men håber I kan lide det! :-) allerede på hvad tre favoritlister?! WOW! 

Tusind tak! 

Jeg ved det er skod og sådan men altså sådan er det! 

Jeg vil poste mere senere! 

Nat nat!

-Louise

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...