Hun hed Janelle [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 apr. 2013
  • Opdateret: 22 sep. 2013
  • Status: Færdig
"Mine forældre er kendte, min mor for at være den første kvinde snigskytte der har overlevede de værste terroropgaver, min far er sanger, og alle ville ønske at de enten havde ham som far, søn eller mand.
Men der er jeg jo heldig, de er mine forældre."
Jannelle Styles er ikke ligesom alle andre piger, hun ser sjældent hende forældre for hendes egen sikkerheds skyld af, hun bor hos sin farmor som knap nok lader hende være sig selv.
Men hvad sker der når man bliver bortvist fra sin skole, og ens forældre beslutter sig for at hun kan komme til London og derefter, meget mistænkeligt, tager Harry sin datter med på en tour?
Lyder det ikke sært?
Dette er historien om Janelle Styles, datter af Harry og Anastacia Kandrik. Nyd den!
*Læsning på eget ansvar*

24Likes
25Kommentarer
4198Visninger
AA

11. Fredag.

Jeg vågnede som sædvanlig med morgenhår og dårlig ånde, men jeg havde det alligevel utrolig godt. Min far var nok gået nedenunder for at lave mad og jeg lå bare i sengen. Jeg kiggede hen på hans natbord. 

Han havde lagt en seddel. 

#Godmorgen skat, jeg er taget ned til en bager for at hende noget morgenbrød til dig. Det er nedenunder. James og Liam henter dig idag da jeg skulle til noget dyrlæge tjek med din hest. Er der noget du vil fortælle mig? Eller skal jeg lade vær med at spørge? Hyg dig prinsesse, vi ses aften. Knus far#

Jeg skyndte mig nedenunder for at tage noget af det mad min far havde købt, det røg dog op igen, men det var bedre end ingenting. Jeg kunne ikke få brødet ned så jeg prøvede med kagen, det kunne jeg godt få ned sjovt nok. Jeg grinte lidt. 

Jeg skyndte mig at give hundene noget ekstra mad og vand, vores nabo havde lovet at holde øje med hundene mens mig og min far var væk så de var jo egentlig fint nok. 

De gamle skulle jo optræde i aften, så jeg ville gerne være en smule pæn, jeg tænkte på en kjole, men nej.. bare nej!

Men det var sommer! Så jeg ville udnytte det! Jeg barberede mine ben mens jeg var i bad. Jeg skyndte mig at tørre håret og sætte det op i en hestehale. Jeg kiggede mit tøj igennem efter noget jeg kunne bruge. 

Jeg fandt nogle højtaljede shorts, en sort stram top og min stribede hættetrøje, det ville se godt ud til i aften! (Link i kommentar) 

Jeg ville gerne have nogen fede sko på. Og så heldig som jeg var, så havde jeg en æske med nogle hvide converse i, der stod godt nok One Direction på, ville jeg træde på dem med dem på? Naaah! 

Jeg tog lidt lys neutral øjenskygge på og en smule mascara på. Jeg syntes ikke at eyelineren skulle droppes idag. Det var også derfor jeg kun havde en sidelæns hestehale, jeg var en sød lille pige idag. Ikke en rockchick, som min far kalder det. Jeg ved min far vil have jeg har det godt, i både stil, udseende og personlighed. Men jeg måtte jo helst ikke skræmme fans væk, så jeg havde valgt noget mere eller mindre almindeligt tøj. Så jo mere normal, eller kedelig jeg så ud, jo bedre. 

Det ringede på døren og jeg sprang hen til den. Jeg havde jo alt hvad jeg havde brug for, høretelefoner, mobil, pung med penge i, mascara og mine sko var på mine fødder så alt var i bedste orden. 

Jeg åbnede døren og der stod han, helt uskyldig, med klare øjne, et ærlig talt sexet smil, rød og sort ternet skjorte, slidste lyse jeans, røde converse og mind mig ikke om hans hår! Uff, det kunne man godt. "Hej James" Fik jeg frem. "Er du klar?" Spurgte han så helt tilfreds. Jeg nikkede glad. 

James åbnede bagdøren for mig (iiiih en gentleman! Hviner) og lukkede den. "Så er du klar til i aften?" Spurgte Liam mig. "Mig? Det er jeg vel." Sagde jeg roligt. "Er du sikker?" Spurgte han så. Jeg nikkede så igen. "Så er vi her, jeg parkere lige" Sagde Liam. Mig og James hoppede ud. 

"Er det her jeres skole?" Spurgte jeg så. "Ja, min far har min taske så han kommer lige om lidt. Kom nu, du skal se det hele!" 

Jeg var helt forbløffet skolen var jo helt vidunderlig, skabene var ikke engang ens! Der var navneskilt på dem og man fik rent faktisk lov til at gøre dem helt personlige! Gangene var heller ikke som min gamle. Der hang ikke nogen kedelige dumme fodbold plakater, der hang til gengæld masser af plakater af musikkonkurrencer, kunstcitater, og der hang fodboldsko i loften. Jeg smilte helt. Det var jo bare gangen! 

"Janelle Anne Kandrik Styles!" Jeg genkendte den stemme. Simon! "Simon Det er jo dig!" Jeg gav ham et kram. "Du er blevet, ikke så høj, men du ser knap sort ud længere, lige nu. Åh James! Hvor er din far henne?" Spurgte han så. "Han kommer når han har fundet en parkeringsplads." Sagde James lidt opgivende. "Jamen, så går der nok noget tid. Men skolen starter trods alt om tyve minutter. Så Janelle, kan du lide det?" Spurgte Simon. "Det er anderledes, men jeg tror at" 

"Det er ikke som andre skoler! Det her er en talent skole, børn finder deres talenter fra de er helt små! Du min ven, kom bare aldrig ind som barn, men du er jo også et multitalent. Du har vel selv plejet stemmen?" Spurgte Simon. Jeg rystede på hovedet. 

"Det er ikke.. Jeg synger, men om jeg har plejet den?" Spurgte jeg så. "Jamen du synger vel stadigvæk?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Godt så. James, hvis du bare går til time så vil jeg følge Janelle til hendes kommende klasse." Sagde Simon og lagde en hånd på min skulder. 

"Hvad er skolens formål?" Spurgte jeg. "Vi har ikke et specielt formål, det er en privatskole, for børn som har et specielt talent, de skal vælge to ting, den ene skal de have nemt ved, det andet skal være svært for dem. Du, er en elev som sagtens kunne sidde i en helt almindelig klasse, men på grund af visse omstændigheder tør din far ikke løbe den risiko. Vi har forresten regler om det her, ingen kæberaslere." Grinte Simon. Jeg blev lidt flov. På den gode måde. "Jeg lover, at jeg ikke slår nogen ned, mens jeg er på skolens ejendom" Smilte jeg. Simon stoppede op. "Janelle. Jeg ved du bare laver sjov. Men... tro mig, de mænd, eller drenge, hvad fanden de nu er i hovedet, er de sønner jeg aldrig har haft eller får, du er det barnebarn jeg aldrig får, du er dog alligevel det barnebarn jeg har. Lad være med at gøre noget dumt, for min skyld. Okay?" Spurgte han. Jeg nikkede. "Hvad vil du så have?" Spurgte jeg. "En glad Janelle, hende der kunne synge dagen væk og galopere af sted på hendes hest, og komme tilbage igen og være den lykkeligste pige på jorden. " Han stilte sig foran mig og lagde hænderne på mine skuldre. 

"Jeg ved ikke hvad jeg skal svare Simon. Tiden må se om jeg kan det igen" Sagde jeg så. Han nikkede forstående og viste mig så rundt. 

"Idag har vi en kort dag fordi at dine forældre og så mange andre skal optræde, så vi tænkte at eleverne skulle have fri så de kunne gøre sig klar til koncerten. Ser jeg dig der?" Spurgte han. "Ja, det er de gamle vi snakker om. Vi har lovet dem at synge sammen med dem til deres tour" Sagde jeg glad. "Det er da godt. Vidste du at det er hele fem bands der skal med på deres tour? De næste tre måneder har de heldags koncerter, med en masse opvarmning og sådan" Sagde Simon, mens vi gik gennem gangene. 

Det var vildt sej skole, og jeg mødte også min kommende klasse, de var helt søde alle sammen, de spurgte mig til hvordan min hest havde det, da den havde været et twittertrend i aftes. Jeg fortalte så at min far var ude ved den med dyrlæge. 

De var alle sammen meget søde, men jeg frygtede en smule at det bare var fordi at Simon var med, men igen, de her mennesker havde nok også respekt for ham. 

Det hele gik hurtigt. Pludselig var der frokost, det var godt jeg fandt Will og James i det øjeblik klokken ringede! 

"Så hvad synes du?" Spurgte Will og viklede sin arm ind i min, James gjorde det samme. "De er rigtig søde" Sagde jeg glad. "Hvilken klasse?" Spurgte Will. "De hedder 5. VH." Sagde jeg. "Det er løgn! Det er min klasse! Skal du have psykologi?" Spurgte han så. "Nej." Svarede jeg glad. "Nå, men i hvert fald, vi skal gå i klasse sammen! James er på 6. VH. En årgang over os." Sagde Will glad. "Okay! Det er dejligt, så ved har vi styr på James, den crimerider!" De grinte med. "Men altså, bagefter har en faktisk dans, vil du være med til det?" Spurgte James. "Har I det sammen?" Spurgte jeg. "Ja, altså idræt, altså sport er noget vi har sammen, som det eneste lige udover musik. Jeg mener klassisk. Men da du nok ikke er til klassisk så går det nok. Men altså du skal glæde dig til musiktimerne, det er Simon der underviser der, sammen med Chad Kroeger" Jeg stoppede helt op. Chad Kroeger. Forangeren? Nickelback? 

"CHad Kroeger, Nickelback Chad Kroeger?" Spurgte jeg. "Ja" Sagde James. "Må jeg lige fangirle?" Spurgte jeg. James kiggede omkring sig. "Ja" 

Jeg stod og hoppede som en lille idiot. "Jeg skal undervises af Chad Kroeger! Ahh!" Hvinede jeg så. Jeg hoppede som lille idiot, jeg skulle have undervisning af selve kongen! Ifølge mig altså. Manden var jo så sej. Det kan godt være han er herre gammel, men rock? Det hans ejendom! 

Vi gik videre efter jeg havde fangirlet for vildt. Drengene gik op for at hente noget mad mens jeg ledte efter en plads. Det var lidt svært da jeg jo var vant til at sidde for mig selv sammen med Lyra. Jeg havde ikke set mig for, og lige pludselig lå jeg ovenpå en eller anden dreng, jeg var faldet tror jeg. 

"Ej undskyld" Jeg skyndte mig at rejse mig. "Hey, det er cool! Slap bare af." Grinte han, jeg blev lidt flov. "Hey, har jeg ikke set dig før?" Spurgte drengen. Jeg kiggede selv lidt på ham. "Hey, du er ham fra stranden" 

"Og du var pigen som faldt af hendes hest. Hvad var dit navn? Det var rimelig historisk. Jeanne?" Spurgte han. "Tæt på. Janelle" Grinte jeg. "Jeg ved ikke om du kan huske det. Andrew. Det er mig" Han rakte sin hånd frem. Jeg tog imod den. "Jeg er Janelle." Sagde jeg glad. "Du har vel ikke ondt i endnu vel?" Spurgte han. "Jeg har det faktisk... helt godt" Var det mig, eller var Andrew rimelig sød? Sådan må du ikke tænke Janelle! Du har allerede flirtet for meget! Skam dig! 

"Hey Jay! Vi har fundet et bord!" Råbte Will. "Jeg kommer! Øhm, det var hyggeligt at møde dig. Vi ses nok. Undskyld jeg gik ind i dig" Sagde jeg og gik hen til Will og James. 

"Jeg kan se du har mødt yndlingen" Sagde James grinende. "Yndlingen?" Spurgte jeg. "Han er søn af Jay McGuinnes. Du ved, ham fra The Wanted?" Smilte James. "Jeg stødte på ham i tirsdags" Sagde jeg. "Gjorde du det? Men du var ikke... han var altså ude og filme" Sagde James. "Jeg red på den strand de filmede på, og så faldt jeg af" Sagde jeg. "Gjorde du? Er du okay? Hvorfor har du ikke sagt noget? Er du sikker på at du ikke har nogle indre blødninger?" Spurgte Will helt bekymret. 

"Jeg har stadigvæk et mærke på min ryg. Men det går nok. Skal I se" Sagde jeg glad og puffede til dem begge da jeg sad imellem dem. 

Jeg var med til at danse, det var rimelig sjovt. Men jeg har aldrig danset sådan før. Jeg havde kun prøvet ballet, det hjalp måske også på mig at jeg havde prøvet det. For vi skulle hoppe op i luften og alt muligt, men det var sjovt. 

Vi dansede til gamle popsange, som 'sexy and i know it', 'gangman style' og 'bumpy ride'. Det var rimelig sjovt at se drengene danse. De kunne godt, men ikke med de kvindelige hofter de ikke har... 

Efter det kom Liam og hentede os alle tre.

"Liam kan vi ikke godt tage på McD? Jeg er virkelig sulten" Sagde Will. "Haha! Jo, det kan vi godt! Jeg giver. Skal... skal du have noget Janelle?" Spurgte Liam bekymret. "Vanille milkshake" Svarede jeg glad. Vi gik indenfor og der stod nogle fans. Jeg blev helt bange for at lave det samme nummer igen som igår og tog fat i Liam. Som en lille bange pige. 

Liam klemte blidt min hånd og smilte til mig. Pigerne kom stille hen til os og spurgte. Liam sukkede dog. "Jeg beklager dybt, men idag har jeg egentlig fri indtil koncerten i aften så det betyder altså, at min søn, og gudbørn er øverst på listen" Sagde han. De nikkede faktisk forstående og gik roligt væk. 

Vi fik lynhurtigt bestilt, men det irreterrede mig at der gik nogle minutter før jeg kunne få den milkshake, altså helt seriøst, jeg var faktisk sulten, men okay, jeg havde også lavet noget idag. Jeg for vild på en skole, fangirlede, stødte ind Andrew, hvilket gav mig hjertebanken og røde kinder, og værre endnu, Wills bekymring, den var nu rimelig sød. 

"Her er det unger!" Sagde Liam glad og kom med maden. Jeg grinte lidt, Will havde bestilt to store burgere, to sodavand og to kager. Det var bare til ham! Så var der James, han nøjes med en fiskeburger, og Liam? Jeg anede ikke at manden kunne spise en dobbel Powner Paunter. Jeg drak lidt af min milkshake. Den var virkelig god. Jeg slikkede mig lidt om munden og smilte. Den smagte meget sjovt. Af sukker. 

"Er I klar til at tage af sted?" Spurgte Liam. "Må jeg tage maden med?" Spurgte Will med lysende øjne. Liam grinte. "Ja. Ja det må du" Sagde han. "Phineas og Ferb, det bliver aldrig for gammelt!" Smilte James. Vi gik ud i bilen og kørte så til o2 arenaen. 

Jeg var rimelig spændt ,jeg og kunne ikke vente med at se min far og fortælle ham om skolen, og om hvor meget jeg glædet mig til at komme ind. Men jeg skulle også vælge linje, og den havde altså over fem. Men under ti, så jeg havde nok en smule travlt. 

"Godt I her her! Kom med!" Det var Louis, som skyndte på os helt vildt, men okay, klokken var fem og der var to timer til at koncerten startede. 

 

***

Jeg sad på forresten række med de andre, undtagen Natasja, hun ville ikke, så hun sad sammen med en veninde helt bagerst. Fint nok da. Jeg havde købt nogle popcorn til Will da han ikke selv havde flere penge på sig, så jeg gav min ene ørering som var mindst 100 pund hver for at han kunne få popcorn, og alt det andet i kiosken.... 

Men det gjorde ikke så meget, det var ikke min favorit øreringe. Så det gik lige. 

Så startede det, nu begyndte det hele, fansnene skreg, mit hjerte hoppede op og ned i min mave så det gjorde ondt, jeg tog min hættetrøje af fordi jeg fik det for varmt, og mine kinder blev igen flamberende røde. 

Shit. 

Så kom de ind på scenen. 

"Hej! Vi er One Direction!" Sagde de så i kor. Og folk hvinede, vildt, både gamle og unge. 

"Burde vi også gå amok?" Spurgte jeg Will om. Han kiggede på mig i noget tid. "Jeg tror det er god ide, hjælper du mig med at flytte mit mad?" Jeg grinte af ham og nikkede. Så vi begyndt først at juble da alle andre igen havde sat sig ned. Pinligt. 

"Igår, fyldte min lille pige femten år, desværre havde vi travlt, og vi nåede aldrig fejre hendes store dag. Det er jeg meget ked af, jeg ved ikke om hun er, hun havde glemt det var hendes egen fødselsdag" Sagde min far. Jeg blev lidt flov. "Men i hvert fald. Tillykke med de femten år min lille prinsesse." Min far kiggede på mig og rakte sin hånd ud til mig. "Gå op med dig!" Skyndte Will og skubbede mig op. Jeg gemte mig en smule bag mit hår og ville ikke se på publikum. 

Min far trak mig helt hen i et kram og hviskede i mit øre: "Jeg elsker dig min skat. Det må du aldrig glemme" 

Så sang de fandme, en fødselsdags sang. Men de gjorde det langt fra med stil. De satte sig alle sammen ned rundt omkring mig og sang, jeg endte så selv med at sætte mig ned på scenen og var rød som en tomat. 

Hvor havde jeg lyst til at slå Lou ned, men det var også kun fordi han lavede sjove ansigter til mig så jeg grinte helt vildt. 

"Tillykke med dagen møgunge!" Råbte Niall af mig. Jeg kiggede lidt surt på ham og  rakkede tunge af ham.  

Men alligevel, min far prøvede virkelig og det lykkedes. Da vi stilte os op igen krammede jeg ham og kyssede ham på kinden, det gjorde så at alle flippede helt ud, igen. Will stod som sædvanlig sammen med James, som på samme tid opdragede på Edward og trillingerne og jublede med. 

Jeg satte mig ned på min plads igen og storsmilte helt vildt. Pressen var de også, så da der var pause, ville en dame snakke med alle seks. Altså hvis man tæller mig med er der seks... adahsoghred! 

"Så, det her er jeres fædres comeback efter hele ti års stilhed. Hvordan har I det med det?" Spurgte hun så. "Du svarer for os Jay!" Sagde Dylan. "Det er ikke fair! Jeg vil ikke sige noget" Mumlede jeg. "Det er rart at se at de igen optræder, så ved man at de er glade. Ikke at de ikke altid er det, men de har savnet det rigtig meget." Svarede James og puffede blidt til mig. 

"Hvordan har det været den sidste måneds tid for jer? Har I været spændte på det her?" Spurgte hun så. "Ikke rigtig." Svarede Edward. "Okay, mange tak fordi I ville besvare på disse spørgsmål. Og øhm Janelle, tillykke med igår. Pop Teen ønsker dig en god dag." Svarede hun og skyndte sig videre så andre journalister kunne spørge løs om os. 

"Hej unger. Jeg er Marlyn Wilson, jeg er journalist for Youth Song. Jeg vil gerne interviewe jer, har I tiden til det, lige nu?" Spurgte han. "Ja, det har vi da" Svarede George. Det var sjovt, de andre kunne ikke kende forskel, men jeg kunne godt. Det var måden de satte deres hår på der gjorde det nemt kunne ses. 

"Janelle, lad os starte med pigen" Smilte han. Jeg smilte bare. "Tillykke med dagen forresten. Du har jo boet på landet de sidste par år. Hvordan var det?" Spurgte han. "Jeg så jo kun mine forældre to gange om året meget kort, jul og så på min mors fødselsdag. Øhm... men det var hårdt, for jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke måtte se mine forældre, men nu forstår jeg det så, og jeg er på en måde, forståelig overfor det. Men jeg har skam nydt det, jeg havde jo mine dyr. Øhm, jeg er lidt ligesom min mor, glad for dyr. Jeg har jo tre hunde og min hest, øhm, de tog meget af min tid." Løgn. "Så øhm, jeg havde kontakt til mine forældre, men ikke så meget igen, men altså, det var hårdt, men det er rart at jeg nu kan jeg komme hjem og bo hos mine forældre igen." Sagde jeg glad. "Okay, hvad med den første del af koncerten?" Spurgte Marlyn så. "Jeg var ikke foreberedt på at de ville synge mig en sang. Så øhm, det skal stadigvæk lige trænge ind. Men det var sødt. Vi havde en travl dag igår jeg nåede knap nok at få gave fra min far af, jeg nåede kun fra min mor, men mine forældre er travle mennesker, og at de har fundet tid til at jeg kan bo hos dem, det betyder utrolig meget." Sagde jeg glad. "Mange tak." Han gav mig hånden. 

Han gik hurtigere videre til trillinger og Edward mens James og Will ventede, ved at skyde popcorn efter hinanden. 

"I spilder min ørering" Sagde jeg så. De så helt chokeret ud. "Ørering?" Spurgte James. Jeg nikkede så. "Hun betalte med en ørering for min mad" Sagde Will. "Wow, du må virkelig holde af Will" Smilte James. "Drenge..." Det havde været en god dag, og jeg ville ikke ødelægge noget, men jeg blev nødt til at snakke med dem. "Hvad der er sket de sidste par dage.... Det er jeg ked af. Jeg ville aldrig gøre noget for at såre jer" Jeg gav dem begge to et bjørnekram. 

"jeg fortalte James om i onsdags." Sagde Will så. "Det er okay Jay. Du er i den alder hvor du kun gør dumme ting. Som at slå en pige ned og smadre hendes kæbe.." Mumlede James. Jeg grinte af ham. "Så, vi er helt nede på jorden med alt det der?" Spurgte jeg. "Ja da. Jay vi elsker dig, du er vores veninde. Desuden, det dummeste vi tre kan gøre, at få noget kørende, for din far slår kæbe af enten os eller vores fædre for at have været med at til skabe os" Sagde Will. 

De krammede mig igen og så skulle de til at interviewes. 

Jeg satte mig hen til trillingerne og Edward og snakkede lidt med dem. Trillingerne havde sagt undskyld til mig for ikke at have holdt øje med mig, de følte det var deres skyld. Jeg bad dem slappe af, jeg vidste jo godt hvorfor de havde det sådan. De var jo så vant til fans at det var en del af deres hverdag. Men ikke min. Jeg bad dem tage en slapper, jeg skulle bare vænne mig til den nye tilværelse. 

Vi satte os alle sammen tilbage på vores pladser og de gamle fortsatte hvor de slap. 

"You don't know you're beautiful!" Sluttede min far af og vinkede til mig. 

 

åååh! 

Er Harry en sød far? 

Personligt kan jeg godt lide ham. 

Men hvad med ham Andrew? Uuh tror I at han er en troublemaker? 

Find ud af det I næste afsnit! 

Forresten, tak til jer som følger med, liker og sætter den på favorit! 

xo xo Louise

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...