I can love you - One Direction (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
Megan er en pige på 17 år, som lige er flyttet ind i sin nye papmors (johannas) hus. Hun arbejder på en radio, og har derigennem opbygget et stort had til kendisser. Da hendes far og Johanna, beslutter sig for at tage afsted på en stor afrika tur, i hele sommerferien, får Megan lov til at blive alene tilbage i huset. Men drømmen om den fedeste sommerferie, bliver hurtigt spoleret, da Megan finder ud af at Johannas søn, er den verdensberømte Louis Tomlinson, fra boybandet One Direction (som hun ikke kan fordrage) og at bandet også har besluttet sig for at skulle tilbringe deres sommerferie, i Johannas hus. Her møder hun så drengene, og ikke mindst den forførende Harry, der som ingen andre mestrer at få hendes pis i kog. Men kan hun se igennem fingrene med at han er berømt, og er det overhovedet klogt at stole på ham?

35Likes
27Kommentarer
1408Visninger
AA

4. Upps...

 

 

Megans synsvinkel. 3

"How could this be done

by such a smiling sweetheart"

 The kooks ; Naive

 

Jeg sørgede for at smække døren ekstra hårdt i, da jeg kom hjem. Klokken var ikke andet end 12, og jeg var ret sikker på at drengene stadig sov.

Eller, hvis min plan virkede, gjorde de jo så ikke mere.

Det var blevet sent igår aftes. Ikke at jeg havde spenderet min aften med dem, men jeg kunne høre dem gå rundt, og havde derfor ikke fået sovet særlig meget. Har I nogen idé om hvor ubehageligt det er lige pludselig at have en hel flok fremmede mennesker til at vade rundt i éns hus? Det er virkelig ubehageligt! Og her havde jeg gået og glædet mig til at kunne daffe rundt nøgen, fordi at jeg endelig var alene hjemme. Men nej… det syntes one direction lige at de skulle spolere. Så nu var min hævn kommet. Jeg ville larme, og irritere dem, så de vågnede. De skulle ikke tro at de bare kunne holde mig vågen hele natten uden at få det betalt.

Oveni at jeg havde haft en trættende nat (fordi jeg ikke havde sovet særlig meget… hvis du ikke allerede havde regnet den ud) havde min dag også været trættende. For så dum som jeg var, kunne jeg ikke holde min mund, og havde fortalt min bedste veninde Laila, om mine nye roomies.

Det skulle jeg ikke have gjort.

Hun havde mobbet mig med det hele dagen.  Gået totalt baserk med hvor grinern det var. Ja, hun hader dem også, som I nok har gættet.. hun havde endda allerede sat sig for at lave en prank på dem eller sådan noget. Normalt er jeg ikke til sådan noget, men jeg må indrømme at de virkede fristende! Laila blev så opkørt, at hun var lige ved at råbe det ud over hele klassen, men jeg fik hende heldigvis stoppet! Jeg har besluttet mig for at det nok er bedst at jeg holder det hemmeligt (for alle andre end mine nærmeste venner altså). Det sidste jeg ønsker er nemlig et hus fyldt med håbefulde directionere..!

Jeg hoppede ud af mine sneakers-

Nike air max i lyselila, hvis I er interesserede i at vide det.

-og smed dem lidt mere voldsomt end normalt ind i skoreolen. I et sekund stod jeg bare og lyttede efter om nogle af drengene vågnede, men da det selvfølgelig er umuligt at høre det nede fra underetagen, besluttede jeg mig for at råbe ”Jeg er hjemmeee!”, før jeg trampende gik op af trappen.

Ja, jeg bor på samme etage som dem… den der designede det her hus, havde åbenbart synes at alle værelserne skulle placeres på samme etage.

Jubiii!

Det betyder jo så også at jeg skal dele badeværelse med dem..

Kan i mærke hvor meget mit liv stinker!

Jeg smed hurtigt min taske inde i mit walkincloset. I know. Jeg har et walkincloset, og det er awsome! Jeg hoppede i et par leggins, som føltes ekstremt lækre, efter en lang dag iført stramme jeans, og satte så min iphone til mine højtalere. Det skulle nok vække dem. Højt bragede Mø’s (en eller anden vildt fed kunstner, der vist nok kommer fra Danmark?) lækre toner ud af højtalerene, imens jeg satte mit hår op i en høj rodet hestehale.

Jeg dansede på højt plan, hvilket betød at jeg havde ca. én times smidighed/freestyle/serie/bootyshake træning om dagen. Bootyshake, havde jeg dog selv tilføjet fordi jeg syntes at det var sjovt, men resten var faktisk seriøst. Lige nu havde jeg dog ikke tænkt mig at træne det store, bare futte rundt og hænge alt det tøj der lå smidt på gulvet op på bøjlerne igen.  Alligevel blev det nok mere til dans end futte’n, for det er altså svært at stå stille til Mø’s Pilgrim. Just saying, den pige ved virkelig hvordan man laver et fedt beat! Halv syngende og med favnen fuld af tøj, dansede jeg rundt i værelset og da beatet igen droppede i omkvedet, kunne jeg ikke styre mig og smed derfor alt det tøj jeg havde i armene, så det fløj rundt om mig i en regn af farverigt stof. Jeg slog en cirkel med hovedet, så min hestehale svingede rundt og lavede derefter et par klassiske hip hop moves, der lige passede med musikken, før jeg igen bukkede mig ned for at samle tøjet op. Men jeg nåede aldrig længere, for igennem mine ben kunne jeg se to fyre stå og grine henne ved døren.

Forhelvede også..

Hurtigt rettede jeg mig op, og drejede om på hælen så jeg stod ansigt til ansigt med dem. Musikken spillede stadig højlydt, men jeg ignorerede det. ”Sovet godt?” spurgte jeg med et lumsk smil, imens jeg håbede på at spørgsmålet både ville irritere dem, og fjerne deres fokus fra min lille dans. De kiggede kort på hinanden. ”jo tak” sagde Louis. ”Indtil du vækkede os” afsluttede Zayn. De kiggede begge to alvorligt på mig, men det var nemt at se at de smilede indvendig. Hvis det er muligt? Det er det nu i hvert fald. Jeg grinede kort. ”Sorry” mumlede jeg, lagde hovedet på skrå og studerede dem kort. Underbukser og T-shirt var hvad deres påklædning bestod af. Zayns boksere.. ikke dårligt! Ganske godt faktisk. Jeg tjekkede ikke Louis ud. Hvad nu hvis jeg kom til at hænge på ham som min pap-bror resten af mit liv? At tjekke hans junk ud, var vist ikke lige det der stod på listen over bror-søster aktiviteter..

Eller var det..??!
ej, ad Meg. Nu er du ulækker..

Jeg fjernede igen blikket, og så derfor Zayns selvtilfredse ansigtsudtryk, der viste at han godt havde set hvad jeg havde studeret. Jeg kunne ikke lade være med at smile skævt, fordi at det var lidt komisk. Almindelige mennesker ville da føle sig ubehageligt til mode, hvis der var en eller anden som stod og betragtede deres, hvad siger man? Ædlere dele. Men nej nej Zayn, bare tag det som et kompliment.

”Var det musikken der vækkede jer?” spurgte jeg, imens jeg skruede en smule højere op for anlægget. ”jeg tror først at jeg vågnede rigtigt da jeg så din lille dans!” svarede Louis drillende, hvilket fik Zayn til at grine. Jeg smilede bare. ”Den er lækker ik’?” sagde jeg sarkastisk og blinkede. ”Meget!” og ”det må jeg sige” svarede drengene i kor, hvilket fik mig til at grine. Hurtigt gentog jeg useriøst nogle af trinnene, før jeg dansede hen imod døråbningen til drengene. Jeg stoppede lige foran Zayn, og kiggede op på ham. Han var en hel del højere end mig, så jeg måtte lægge nakken tilbage for at kigge ham i øjnene. ”Burde I ikke se at få noget tøj på?” Spurgte jeg, og måtte bide mig selv i kinden for ikke at grine, da Zayn tydeligvis forstod min hentydning. ”Tjo..” sagde louis, imens han kiggede ned af sig selv og Zayn .”jeg har det ellers lige så fint” sagde Zayn roligt, hvilket fik mig til at skyde øjenbrynene i vejeret.

Ser man det, Zayn. Det er jo ligefør at du flirter.

Han er også lækker det må jeg indrømme!

Men igen, bare ikke min type….

Jeg er ikke kritisk!!

Kun lidt..

 ”Smut” sagde jeg imens jeg gjorde tegn med hånden til at de skulle gå. For at være ærlig orkede jeg ikke at være sammen med nogen lige nu. Bare mig, mit tøj og min musik. Ja tak! De sendte mig begge nogle drilske blikke, men forlod alligevel værelset uden protest, hvilket gjorde mig yderst tilfreds. Endelig nogen der forstod hvad man sagde! Eller, det troede jeg i hvert fald.. for til min store overraskelse blev døren, kun 5 minutter senere, banket op af 4 drenge.  Jeg, der var i gang med at skifte til en af mine løse t-shirts, fik et kæmpe chok, hvilket resultere i at jeg skrigende sprang en halv meter op i luften, for så derefter at ramle ind i mit spejl. Der var stille i 2 sekunder, hvor drengene bare stod og kom sig over mit chok. Og så flækkede de..

Havde jeg forventet andet? Nej.

Jeg vrissede irriteret af dem, men det lykkedes mig ikke helt, for jeg kunne godt se det sjove i det.

Det havde sikkert set fucking grinern ud, selvom der er stor sansynlighed for at jeg havde lignet en skræmt søko, der væltede ind i sit spejl.

En søko har nok ikke et spejl, men altså hvis den havde, var det sikkert sådan her det ville se ud, hvis One direction kom og forskrækkede den, imens den var ved at tage sin t.shirt på!

Jeg kiggede op på fyrene, som stadig stod og grinede ustyrligt, imens de forsøgte at gengive hvordan det havde set ud. Liam var den eneste der havde fået styr over sig selv, og da jeg fangede hans blik, nikkede han imod mig som et tegn. Jeg kiggede ned af mig selv, og kom så i tanke om at jeg aldrig havde fået t-shirten på. Hurtigt trak jeg den over hovedet, og sendte ham et taknemmeligt blik.  ”I kan ikke bare snige jer sådan ind på mig!” sagde jeg med halv skinger stemme. De kiggede alle sammen rundt på hinanden, som om de forsøgte at finde en de kunne skyde skylden på. Jeg fangede kort Nialls blik hvilket fik ham til at udbryde i endnu et grin. Jeg tog mig til hovedet. ”Sagde jeg ikke at I skulle lade mig være?” spurgte jeg og kiggede rundt på de forskellige. Harry manglede. Ikke at det gjorde mig noget! Overhovedet ikke. Han var helt klart den der irriterede mig mest af dem. ”teknisk set sagde du bare smut til os, så..” jeg rullede med øjnene af Zayns lamme forklaring, og rejste mig op.

”Vi ville bare høre om du ville med nedenunder og spise? ” sagde Liam. Man kunne høre på hans stemme at han lige var vågnet, og havde han haft hår, havde det helt sikkert stået ud til alle sider! ”nej tak, jeg er ikke sulten” sagde jeg og tog fat i døren for at lukke den igen. ”Sikker?” spurgte Louis ”jeg havde ellers regnet med at lære dig lidt bedre at kende, søs” han blinkede. Jeg ignorerede det sidste han sagde, og svarede bare: ”Sikker!” imens jeg blinkede tilbage. ”Nå men jeg er i hvert fald sulten!” sagde Niall og begyndte derfor at gå ned af trappen, ned til køkkenet. Jeg gav tegn til de andre om at de skulle følge efter ham, og lukkede så døren.

Der gik nok ikke andet end 5 minutter, før at jeg indså, at jeg havde et problem. Jeg var sulten. Jeg havde sagt nej tak til mad, imens jeg rent faktisk godt vidste at jeg var sulten… Forhelvede Megan. Ikke fordi at det var umuligt for mig at spise noget nu, men det var bare akavet at komme ned til dem. De ville helt sikkert begynde at kommentere på, at jeg havde sagt, at jeg ikke var sulten osv. Det orkede jeg simpelthen ikke.

jeg ignorerede min sult i et par minutter, før jeg måtte give op.

Kender I det der med at man gerne vil noget, og fordi man ikke kan komme til det, vil man det endnu mere!

Det sker for mig lige nu.

Lort.

Præcis som jeg havde forudset, stoppede drengenes samtale brat, da jeg trådte ned i køkkenet. Jeg forsøgte så vidt som muligt at undgå deres blikke, imens jeg tøffede hen til køleskabet. Jeg stod og nedstirrede indholdet af det, imens jeg bare ventede på én bestemt kommentar. ”jeg synes du sagde at du ikke var sulten?”

Lige præcis den.

Hvor er du dog gude-klog Megan.

Jeg mødte kort Louis’ blik før at jeg svarede: ”Jeg ombestemte mig”. ”Hun ville bare ikke have din mad Niall” Hørte jeg Louis konkludere, hvilket fik både Liam og Zayn til at små grine. Jeg hørte Niall gispe før han udbrød: ”Hun ved ikke hvad hun går glip af”. Jeg rullede med øjnene, og begyndte at tage forskellige madvarer og stille dem op på køkkenbordet. Alle ingredienserne til den lækreste sandwich. Jeg kunne mærke deres blikke på mig imens at jeg med min hofte, puffede til Niall, så der var plads til mig og min gryde ved kogepladerne. Grovpasta og toast satte jeg hurtigt over, før at jeg bukkede mig ned i skabet efter en pande til mit bacon. ”Hva, hvor mange kommer og spiser med?” Spurgte Liam mig, med et blændende smil. Jeg kiggede først spørgende på ham, inden det gik op for mig, at det var en hentydning, til at jeg spiste meget. Derfor smilede jeg bare. ”Min læge siger at det er sundt at have en god appetit!” sagde jeg. ”I knew it!” Nialls udråb fik mig til at fare sammen midt i min madlavning. De andre begyndte at grine. ”1. Niall, din appetit er lidt for stor til at være sund! 2. Du må ikke råbe så højt, du skræmmer jo pigebarnet.” Zayn pegede over på mig. Jeg kiggede op på Niall, og nikkede hvilket fik ham til at sende mig et stort smil.

Jeg satte mig forenden af bordet, og begyndte at skovle pasta over ved siden af min sandwich.

Hvis i vil vide det så, så min sandwich VIRKELIG god ud i dag!

Kylling, salat, agurk, ost, tomat, bacon og avocado væltede ud til alle sider, og begravede min tallerken i råvarer.

Jeg gør jer sultne, gør jeg ikke?

Tænkte jeg nok!

Det eneste problem der var med den her sandwich var størrelsen. usædvanligt høj, og derfor ret umulig at gabe over, var nok de ord der beskrev den bedst. Men man kunne vel altid prøve..

Med munden åbnet så meget som muligt, forsøgte jeg anstrengt at tage en bid. Og da det lige var ved at lykkedes, syntes Louis åbenbart, at det perfekte tidspunkt til at stille mig et spørgsmål var kommet. ”Nå, Megan fortæl os lidt om dig selv.” Jeg kiggede fra Louis til min sandwich, og håbede på, at han ville fange min hentydning. Dette var ikke det rette tidspunkt at stille mig et spørgsmål. Men Louis blev bare ved med at kigge på mig med samme interesserede ansigtsudtryk.

Sukkende lagde jeg min sandwich ned på tallerknen. ”Hvad vil I vide?”. ”Alt!” udbrød Niall. Jeg sukkede endnu en gang. ”Noget mere specifikt?” Spurgte jeg. ”Hvor kommer du fra og hvad laver du i din fritid, f.eks.” Louis smilede stort til mig. Hvorfor var han interesseret i det her? Kort kiggede jeg rundt på de andre, der alle kiggede på mig med samme store smil. Jeg havde vist ikke noget valg…

”Erm..” Begyndte jeg ”Jeg kommer fra Brighton, og lige nu er jeg i gang, eller dvs. snart færdig, med mit andet år i College. Udover det danser jeg 4 gange om ugen… ”danser hvad??” afbrød zayn mig. Ikke at det var noget problem! Jeg hader sådan noget – fortæl lidt om dig selv, fis. At fortælle om mit dans var jo sådan set også sådan noget – fortæl om dig selv, fis….

Flot Meg!

I det mindste synes jeg at det er mere interessant at fortælle om!

”Hiphop, Disco og ballet” Jeg var begyndt at pille indmaden ud på min sandwich, fordi jeg ikke kunne vente med at spise den. Damn you drenge, I skal give mig tid til at spise min sandwich! ”Er du god?” Indskød Liam. Jeg skævede lidt til ham. Var det at være selvglad, hvis jeg svarede ja? ”Errm..” Jeg kiggede rundt på de forskellige ”Altsåå, jeg danser det man kalder superstar, hvilket er det bedste man kan, sååe..” ”Du er jo god så!” Niall sendte mig et smil, og klappede mig på skulderen.

”God til hvad?” En hæs stemme, fik mit blod til at fryse til is. Jeg drejede hovedet, så jeg fik et ordentligt kig på ham. Han stod lænet op ad døren, med et stort krøllet hår, der hang ham ned i øjnene. Han var kun iført en T-shirt og et par boxere. Kort studerede jeg dem.

Meget flotte boxere han havde!

Lagde slet ikke mærke til andet end dem….

Kan i mærke ironien?

Fy Meg! – det er Harry, og ham tjekker man ikke ud, for han er en retardo.

”God til at danse” svarede Niall. Harry sendte ham et spørgende blik. ”Megan danser superstar som er den bedste kategori der er” forklarede Louis. Den måde han sagde det på, gjorde mig ubehageligt til mode. Som om at han var min onkel et eller andet, der forsøgte at prale med sin niece. Ikke at min onkel nogensinde havde pralet med mig. I min familie handlede det hele om karakterer, og dem scorede jeg ikke højt i.

Jeg kan huske at jeg engang fik 10 i Spansk, hvilket jeg var sygt meget oppe at køre over. Men da jeg ville fortælle det, havde min kusine Mellody, totalt overtrumfet mig ved at fortælle om sit 12 pil op. Damn you Mellody.

Er det overhovedet muligt at få 12 pil op?

Hvis 12 er perfekt, så må 12^jo være bedre end perfekt.

Fed, jeg har en kusine der er bedre en perfekt!

Jeg slap mine tanker igen. De stikker lidt af med mig engang imellem.. Ud af øjenkrogen, kunne jeg se hvordan Harry bare trak på skulderene, og gik over i køkkenet imens at han mumlede noget der kunne ligne: ”Exiting..”  Jeg brude nok have ignoreret ham, men det kunne jeg ikke. Sådan er jeg bare. En drama-lama. ”Jamen undskyld mig for ikke at have et liv, ligeså ’exiting’ som dit mr. Styles. Men der findes faktisk folk, som ikke har det samme behov, for hele verdens opmærksomhed, som dig” Jeg havde vendt mig om så jeg kunne kigge direkte på ham. Han kiggede på mig med et irriteret blik, før at han sagde: ”ja og der findes tydeligvis også mennesker, der både er lidt for højrøvede og lidt for nærtagende, men det må vi andre jo så leve med” Jeg rullede øjne af ham, og skulle lige til at svare igen, da Liam afbrød: ”Drop det, jeg orker ikke at høre på jer”. Jeg stirrede forundret over på Liam.

Havde han lige sagt noget bestemt?

Han havde ikke lavet andet end at være ham den venlige, uden den store indflydelse, lige siden i går.

Nå men, way to go Liam!

Selvom at han havde afbrudt mig...

Kort fik jeg øjenkontakt med Harry. Hans blik viste intet andet end koldhed. Er der noget der hedder koldhed? Det er der nu! Har jeg sagt at han irriterede mig? Sikkert, men virkelig. Føj hvor den dreng irriterede mig. Jeg vendte mig om på stolen, så jeg igen sad med front imod drengene. Og min sandwich. Den havde jeg helt glemt. Straks begyndte jeg at kværne den i mig, uden så meget som at kigge på de andre drenge, hvis blikke jeg nemt kunne mærke.

”Hvornår er det vi går?” Hårene rejste sig i nakken på mig, da jeg hørte hans stemme. Hvad er der galt med mig? Jeg hørte den også lige før. Det ville blive 2 meget lange måneder, hvis min krop skulle reagere sådan her hver gang krøltop åbnede munden. ”her når vi er færdige med at spise, vil jeg tro?” Zayn kiggede rundt på de andre drenge, som nikkede bekræftende. ”hvad er det i skal?” spurgte jeg nysgerrigt. ”jeg vil bare gerne vise dem området” sagde Louis ”Det var jo her jeg levede i mine unge dage..” Det sidste sagde han med gammelmands accent, hvilket fik både Niall og jeg til at fnise. Den dreng. Han grinede virkelig meget! ”Vil du med?” Jeg nåede ikke engang at svare Liam, før jeg blev afbrudt af en noget så falsk hosten i bagrunden. Vi drejede alle sammen hovederne, og kiggede på Harry. ”Hvad?” Han kiggede rundt på os med et spørgende udtryk. Louis sendte ham en grimasse, som fik ham til at sukke kort. ”Jeg kan bare ikke se pointen i at Megan, som allerede bor her, skal med på rundtur?”. Hurtigt studerede jeg de andre. De syntes tydeligvis at det var en ubehagelig ting at side midt i. Forståeligt nok. Jeg vendte mig rundt, så jeg igen sad ansigt til ansigt med Harry.

”Faktisk regnede jeg ikke med at tage med. Men det ser ud til at irritere dig, så det kan være at jeg ombestemmer mig” Jeg sendte ham et stort falsk smil, som han hurtigt gengældte.

Den trykkede stemning der lå over os, var drengene (altså udover Harry) hurtige til at få brudt op. Resten af tiden ved bordet bestod af Louis, der fortalte gamle grinern historier fra da han var lille og underlig. Ikke at han ikke stadig er underlig. Det er jo Louis. Jeg havde besluttet mig for ikke at gå med på tur. Eller hvad fuck det nu var de skulle. For, for det første orkede jeg ikke at hænge ud med Harry, og for det andet var jeg bagud i min ballet træning, så det var nok bedre at blive hjemme og få trænet det. Drengene havde for resten også fået en eller anden vild idé, som omhandlede at jeg skulle se gyserfilm med dem. Nej tak. Er der nogen i denne verden der er lort til at se gyserfilm, så er det mig. Ærligt, jeg kan ikke sove i to uger bagefter. Jeg bliver så fucking paranoid!

”Hvor er sukkeret?” spurgte harry. De andre drenge som ellers var ved at rejse sig, kiggede alle sammen spørgende over på mig. Først fangede jeg det ikke. Jeg er ikke vant til at bo med 5 retardoer, som ikke ved hvor noget er henne… ikke døm mig! Først da Louis prikkede mig på skulderen, og pegede over på en lost Harry, som stod og åbnede alle skabene i mit køkken, svarede jeg: ”På hylden, i den lyseblå krukke til venstre” jeg begyndte at tage af bordet, men stoppede pludselig brat op. Vent. Sagde jeg den til venstre? Jeg kiggede over på Harry, men det var for sent. Der var allerede strøget et tykt lag sukker udover hans cornflakes. Han gravede en klump cornflakes op på skeen, og i noget der føltes som snegletempo førte han den op til sin mund. Jeg overvejede virkelig at sige at han skulle stoppe. Men jeg kunne ikke.

Forestil jer mig med to minifigurer af mig selv plantet på hver af mine skuldre. Den ene iført engekostume, den anden djævlekostume. Englen der desperat siger at jeg skal stoppe ham, imens djævlen vælter rundt af grin, fordi at den ved hvor fedt det bliver når han tager den bid!

Hvem lytter jeg til?

Djævlen selvfølgelig.

Jeg måtte virkelig anstrenge mig for ikke at bryde sammen af grin, da jeg så ham lukke munden om skeen, fyldt op med cornflakes og salt.

Han lavede den vildeste grimasse, før han hakkende og hostende, spyttede cornflakes og salt ned i skålen igen. ”Ad, for statan i helvede!” han spyttede endnu engang. ”Hvad sker der Haz?” Zayn kiggede underligt på ham. ”Du gav mig saltet!” halv råbte han, imens han kiggede på mig. Kun på mig. Han var irriteret på det groveste nu. Hurtigt fangede jeg Louis blik, før jeg faldt sammen af grin. Jeg lå med maven ind over køkkenbordet, og døde bogtavligtalt af grin, imens jeg sagde: ”Det var ikke med vilje, jeg sværger!” Jeg tror nu at det var svært at høre.

”gav du ham saltet Megan?” Niall kiggede lidt underligt på mig, men kunne ikke lade være med at udstøde nogle små grin, i takt med at mit eget grin blev lysløst, og yderst retardo agtigt. I kender godt det der, hvor man griner så meget at ens grin bliver lydløst? Man kan knap nok få luft. Jeg samlede mig selv en smule, og rystede så på hovedet. ”Ikke med vilje, desværre” jeg mumlede det sidste. ”for helvede Megan” Man kunne nemt se at drengene morede sig, selvom at de forsøgte at skjule det. Jeg gik over til Harry, som nu var kommet ud i køkkenet, hvor han stod og skyllede sin skål. Han så sur ud. Jeg stillede mig, så jeg stod og kiggede ham direkte i øjnene. Han var virkelig høj. Højere end de andre, så jeg måtte lægge hovedet tilbage for at kunne få øjenkontakt med ham.

Hans grønne øjne mødte mine, og i et øjeblik stod de bare og stirrede intenst ind i hinanden, før at han kiggede væk. ”Undskyld” Man kunne ane en snært af ironi i min stemme, som nok godt kunne sammenlignes med sådan en pige som fyrene siger: ”Who’s your daddy?” til. Fræk, barnlig og useriøs på samme tid. Jeg sørgede også for at bide mig i læben, og tage hænderne om på ryggen, så jeg stod og kiggede på ham så uskyldigt som muligt.

 Kort mødtes vores øjne igen.

Var det et frækt glimt jeg kunne ane der?

No way?

Nej, tilbage til samme kolde irriterede blik.

Han kiggede væk igen, rystede på hovedet og begyndte at lave en ny skål cornflakes.  

____________________________________________________________________________

Hej igen<3 ved godt at det her kapitel var ret så kedeligt, 

men føler at man bliver nødt til lige at lære personerne at kende, og

danne sig et billede af hvordan de har det med hinanden. selvom det er booooring. iknow!

Håber i hygger jer! -smid en kommentar hvis i har lyst. xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...