I can love you - One Direction (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
Megan er en pige på 17 år, som lige er flyttet ind i sin nye papmors (johannas) hus. Hun arbejder på en radio, og har derigennem opbygget et stort had til kendisser. Da hendes far og Johanna, beslutter sig for at tage afsted på en stor afrika tur, i hele sommerferien, får Megan lov til at blive alene tilbage i huset. Men drømmen om den fedeste sommerferie, bliver hurtigt spoleret, da Megan finder ud af at Johannas søn, er den verdensberømte Louis Tomlinson, fra boybandet One Direction (som hun ikke kan fordrage) og at bandet også har besluttet sig for at skulle tilbringe deres sommerferie, i Johannas hus. Her møder hun så drengene, og ikke mindst den forførende Harry, der som ingen andre mestrer at få hendes pis i kog. Men kan hun se igennem fingrene med at han er berømt, og er det overhovedet klogt at stole på ham?

35Likes
27Kommentarer
1479Visninger
AA

8. summer!

 

Megans synsvinkel 7.

 

“Tonight, tonight there’s a party on the roof top, top of the world

Tonight, tonight and we’re dancing on the edge of the Hollywood sign

I don’t know If I’ll make it, but watch how good I’ll fake it”

-Hot chelle ray ; Tonight, tonight

 

Jeg sukkede, og kiggede for syvende gang i den time, op på uret. Det viste 10 minutter i sommerferie. De sidste par dage var gået ekstremt stærkt. Lige siden drengene valgte mig til deres danser, havde der været run på.

Der var omkring en billard papirer som skulle underskrives, og fyldes ud med en helt masse ligegyldige fakta. De skulle bruge de underligste ting, som hvor jeg sidst var på ferie og hvad min BH størrelse var.

Virkeligt brugbart, det kan jeg godt se

Drengene havde også, til min store protest, sat mig ned i deres studie (som Louis åbenbart havde i sit værelse?!?) for at spille de sange for mig, som jeg skulle danse til. Som en joke, havde de spillet det underligste tyroler musik for mig, hvortil jeg ligesom tænkte: Nå, men det er vel sikkert resten af deres album! Og derfor var begyndt at foreslå forskellige koreografier. Det førte til at drengene, bogstavelig talt, græd af grin i 15 minutter.

Især Niall. Han var helt færdig.

Anyway, de tog sig bagefter sammen, og spillede nogle af de rigtige sange for mig, så vi kunne få lavet noget produktivt, men der var stadig lang vej endnu.

Jeg blev revet ud af mine tanker, af det papir, som ramte mig i nakken. Jeg samlede det op, og åbnede det så forsigtigt jeg kunne, uden at skratte med det. Det var fra Laila:

3 minutter til sommerferie!!!

Glæder du dig til festen?? Btw. Jeg kommer hjem til dig nogle timer inden, hvis det okay.

Xxx Lali

Jeg vendte mig om imod hende, og sendte hende en tommelup. Selvfølgelig kunne hun komme over før! Hun var familie altså. Og ja, jeg glædede mig faktisk. Jeg havde nævnt det for drengene. Først havde de gået helt amok over, at det kunne jeg sandlig ikke…

Men da jeg ligesom ikke var til at løbe om hjørner med, og fik et sygt flip, endte de med at gå med til det. 

Yay! For min overtalelses evne/ stædighed.

Jeg vidste faktisk ikke hvor meget de havde tænkt sig at deltage. Altså, jeg måtte indrømme, at det var virkelig fristende at se dem pisse fulde og underlige, men de var trods alt kendte, og jeg var bange for, at festen ville blive totalt direction-ificeret, hvis de var der hele tiden.

Idet klokken ringede dannedes en lavine af mennesker som sprang ud af døren. Der var også nogle som sang ”summertime” sangen fra High school musical 2. Det hele virkede så idyllisk - så frit. Ja altså ind til at jeg kom ud i gården. Der lå en hvisken over hele gården, og i midten af det hele, op af et fodbold mål, stod gæt hvem - selveste Harry Styles.

Hvad i alverden lavede han her?

Jeg sendte Lali et undrende blik, før jeg begyndte at gå over imod ham. Der stod nogle få piger rundt om ham, men det virkerede som om at de fleste var for generte til at gå over til ham. Da han fik øje på mig, vinkede han, hvilket fik hele skolegården til at vende deres opmærksomhed på mig. Jeg bed mig nervøst i læben imens jeg gik over til ham.

”Hej! Haft en god dag?” spurgte han smilende. Det lignede slet ikke ham.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg, og ignorerede hans spørgsmål. Han kiggede nu på mig med et helt andet blik. Jep, han havde smidt facaden. ”Louis tvang mig til at hente dig..” mumlede han, og skrev en sidste autograf, så pigerne strøg af sted igen.

”Hvorfor? Jeg kan da sagtens selv komme hjem.” Troede Louis virkelig ikke at jeg kunne finde ud af noget selv?

Jeg så ud over mængden af elever, som bare stod og betragtede os, i et forsøg på at finde Laila. Men i stedet for Laila, så jeg Emily. Kæmpe one direction fan bitch Emily. Hun var vist lige dukket op, og stod lige nu og lignede en der havde set et spøgelse.  Kort fangede jeg hendes blik, som både udtrykte hån og had. Det var det der trickede mig.

Jeg vendte mig nemlig i samme nu om imod Harry, og sagde med en sukkersød stemme: ”Vi har slet ikke sagt ordentligt hej!” Han kiggede lidt forvirret på mig, før jeg hurtigt trak ham ind i et stort kram. ”Bær mig” hviskede jeg til ham, og til min store overraskelse gjorde han det rent faktisk.

Han tog fat under mine lår, og trak mig op i krammet, så jeg sad med mine ben lå rundt om hans hofter imens vi krammede. Idet han skulle til at sætte mig ned igen, mødte jeg Emilys blik. Hun så både forvirret, jaloux og virkelig, virkelig sur ud!

Det ville jeg nok også være, hvis hende jeg hadede allermest, blev løftet op i et kram, af mit største idol.

Jeg blev fanget af Harrys spørgende blik, og sendte ham derfor (så godt som jeg nu kunne) et blik der sagde at han skulle spille med. Og han fangede den vist, for da vi gik over til hans bil, lagde han armen om mig.

”Okay. Hvor mange har du så fortalt, at vi er kærester?” spurgte han en smule drillende. Jeg rullede med øjnene, og spændte min sele. ”Ingen flottefyr. Der er faktisk ikke andre en Laila, som ved at vi bor sammen”.

”Hvad skulle det derinde så til for?”

Jeg sukkede, og krøb lidt sammen i sædet før jeg svarede: ”Jeg synes bare godt at vi kunne virke som venner. De fleste ved jo trods alt at jeg danser for jer”. Det var en løgn. Der var kun meget få, som havde fået noget at vide om det, men jeg kunne ikke fortælle ham, at jeg gjorde det, for at gøre Emily jaloux.

”Og venner bliver nødt til at hoppe op af hinanden når de siger hej, eller hvad?” han skævede drillende til mig. Jeg sendte ham en grimasse.

”Havde jeg bildt folk at vi var kærester, havde jeg nok ikke kun givet dig et kram…” sagde jeg.

Han slog en høj latter op, men fastholdt blikket på vejen.

”Tænd lige radioen” sagde han, og jeg adlød.

”Baby say, yeaaah, yeaaah, yeah and let me kiss you!” tonerne stømmede for fuldt drøn ud I bilen, og selvom at jeg prøvede at slukke, var Harry hurtigere. Hans store hånd greb hurtigt fat i min, og holdt den, så jeg umuligt kunne skifte.

”Harry giv slip! Jeg gider ikke høre det der bras…” råbte jeg irriteret, men det fik ham bare til at stramme sit greb, og skåle med.

Jeg kiggede surt på ham, og rakte tunge af ham, da han mødte mit blik, men han blev bare ved helt ind til sangen sluttede.

Aldrig før havde jeg været så lettet!

Ej, måske en overdrivelse, men you know..

Da vi drejede ind i indkørselen, blev vi mødt af et overraskende syn. Liam og Louis løb rundt, fra hoveddøren til haven, men favnene fyldt op med møbler, sprut og badedyr.

”Godt at se i er hjemme!” råbte Louis, som i et forsøg på at vinke, tabte den store bade-krokodille, han holdt under den ene arm. Jeg kunne ikke lade være med at fnise.

”Vi har en helt masse at gøre folkens! Folk begynder at komme allerede kl. 20!” råbte Louis, og kastede bade-krokodillen til Harry, som hurtigt greb den.

”Hvad snakker du om Louis?” spurgte jeg undrende.

Han havde været den, som var mest imod festen, og nu var han lige pludselig gået i selvsving med sprut og badedyr.

”Vi skal vise verden hvordan One direction holder fest!” råbte han, hvilket åbenbart huskede Harry på noget, for han strøg om til bilens bagagerum. Lidt efter kom han hujende tilbage, med 3 vodka flasker i den ene hånd, og en kasse øl, balacerende på den anden arm. ”Der er mere i bagagerummet!” sagde han.

Jeg stod lidt og måbede.

På den ene side, var det totalt awesome, at de havde købt sprut og badedyr ind. På den anden side var jeg ved at sprænges pga. at det her lige pludselig var blevet gjort til ”ondirections fest”. Det her var min fest. Min og kun min!

”drenge” sagde jeg spydigt, hvilket fik både Liam (som lige var dukket op), Louis og Harry til at kigge på mig. ”Det her er ikke jeres fest” Jeg kiggede koldt frem og tilbage, imellem dem. ”Det her er min fest, som jeg holder, for mine venner, som går på mit gymnasie!”

De stod lidt og kiggede på mig, før harry sagde: ”Lets get this one direction party started!!!”

Jeg sendte ham et ”dø” blik, men han ignorerede det, og forvandt ind i haven.

”Undskyld Meg!” Louis lagde armen om mig. ”Det er ikke for at stjæle din fest… men vi er trods alt et verdens kendt band. Så snart folk finder ud af at de er til fest i mit hus, begynder de at poste billeder og film, alle mulige steder og så skal det jo ikke ligne en dårlig fest vel!” Han smilede og blinkede til mig, sikkert i håb om at jeg forstod.

Det gjorde jeg bare ikke.

”Så det du siger er, at hvis jeg stod for festen, ville det blive en dårlig fest?” han så febrilsk over på Liam, som derfor begyndte at tale: ”Det var jo ikke sådan ment Meg!” Han kiggede kærligt på mig, men jeg gengældte det ikke.

”Det er så pisse typisk kendisser!” råbte jeg, imens jeg begyndte at gå op imod hoved døren. ”De skal altid have sig selv i fokus!” Jeg kunne høre Louis og Liam råbe efter mig, men jeg smækkede bare døren, og løb op på mit værelse. Hold kæft hvor jeg dog hadede kendisser.

På vej op af trappen, var jeg lige ved at ramle sammen med Niall. Han kom løbende i den anden retning, med armene fulde af tæpper.

”Wow, wow!”han fjernede den arm, han i refleks havde lagt om min ryg, for at sørge for at jeg ikke faldt. ”Hvad sker der?” han sendte mig et bekymret blik. Først kiggede jeg vredt på ham, men da han stadig bare stod, med et bekymret udtryk plantet i ansigtet, rystede jeg bare på hovedet.

”Er du sikker?” han kiggede en smule skeptisk på mig, før jeg svarede: ”Jeg ved bare ikke hvad jeg skal have på…” Jeg kunne ikke være sur på ham. Ikke lige nu i hvert fald. Så var det lettere at lyve, end at fortælle om hele episoden udenfor, og alle mine underlige tanker.

Han trak lidt på smilebåndet.

”Skal jeg hjælpe med at finde noget?”

”Nej, det behøver du ikke” svarede jeg, men sendte han alligevel et overrasket smil.

”Sikker? Bare som en drengs mening!” han virkede næsten helt opsat på det. Hvor var det sødt! Måske kunne han rent faktisk være en hjælp. I hvert fald til at få mit humør en smule op!

”Okay” svarede jeg ham derfor. Det fik ham til at styrte ned af trappen, og 3 sekunder efter, komme styrtende op igen, bare uden tæpper denne gang. Jeg kunne ikke lade være med at fnise.

***

”Den her!” Jeg rynkede på næsen af den tyrkis-blå kjole som han holdt op foran mig. Han rystede bebrejdende på hovedet af mig, imens han hang den tilbage, og begyndte at søge videre. Vi havde allerede været i gang i en times tid, men desværre uden held.

Kender i det, hvor man decideret står i et rum fyldt med tøj, og alligevel ikke har noget at tage på?

Det stinker!

”Hvad med den her?” Da jeg så den lyserøde enhjørninge sweater som han stod med, brød jeg ud i et stort grin! Det samme gjorde Niall, som ikke lagde skjul på at han jokede, når han sagde at jeg skulle tage den på. Det var min gamle enhjørninge sweater, som jeg havde fået i 5 klasse til en klasseudflugt. Den havde ører og horn og alt muligt! Jeg siger jer, at det var en hardcore sweater.

”Hey” jeg kneb øjnene sammen, og pegede på Niall ”Den er da mega lækker!” fortsatte jeg.  Niall skød øjenbrynene i vejret og begyndte at grine. ”Ja du har god stil det må jeg give dig!” sagde han fnisende. Jeg daskede ham på skulderen.

”Led videre, vi har travlt!” Mine ord fik ham igen til at dykke direkte ned i den kæmpemæssige tøjbunke som udgjorde mit gulv. For nej, et walkincloset er ikke ligefrem ligmed orden.

”Den her!” sagde Niall. Han holdt en kortærmet cropped top op. Den havde et sort og hvidt aztec-mønster, og dyb udskæring i nakken. Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde den, men jeg kunne godt lide den!

Niall sendte mig et kæmpe smil, da jeg uden at sige noget, gik over og tog den fra ham. Efter et par minutters graven i tøj bunken, stod jeg og viftede med et par sorte højtaljede læder shorts og et par chunkey baby-blå højhælede. ”Giv mig 2 min.” sagde jeg kort, før jeg smuttede ind på badeværelset og klædte om.

Da jeg kom ud igen lavede Niall store øjne. Et halv genert smil bredte sig på mine læber, imens jeg drejede rundt om mig selv. Mit blå/brune hår, hang løst og bølgende, og tilførte sammen med skoene, en smule farve til det ellers enkelte sæt.

”Du ser virkelig godt ud!” startede Niall overrumplet. ”Vi bliver nok nødt til at få Louis til at hjælpe med at holde alle fyrene væk…” fortsatte han drillende. Jeg rullede med øjnene og daskede ham på skulderen.

”Skal du ikke også gøre dig klar?” spurgte jeg.

”Synes du at jeg trænger til at gøre mig klar elle hvad??” han kiggede på mig med foragt, hvilket fik mig til at le. ”nej, nej…” sagde jeg og puffede ham ud af døren.

”tak for hjælpen for resten” sagde jeg, hvortil han sendte mig et kæmpe smil, før han smuttede ned af trappen.

Nu manglede jeg bare min makeup, så var jeg præsentabel. 

__________________________________________________________

 

Hej alle<3 undskyld at der er gået så lang tid! men nu er jeg til gengæld også færdig med eksamnerne, og er idag gået på sommerferie! Yay -Dvs. at jeg får masser af til at skrive! 

I er meget vilkommende til at skrive en kommentar, med hvad i nu synes! -de er nemlig rigtig meget med til at give mig min motivation til at skrive! og jeg bliver så glad for dem, lige meget om det er kritik eller ros! :-) xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...