I can love you - One Direction (PAUSE)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
Megan er en pige på 17 år, som lige er flyttet ind i sin nye papmors (johannas) hus. Hun arbejder på en radio, og har derigennem opbygget et stort had til kendisser. Da hendes far og Johanna, beslutter sig for at tage afsted på en stor afrika tur, i hele sommerferien, får Megan lov til at blive alene tilbage i huset. Men drømmen om den fedeste sommerferie, bliver hurtigt spoleret, da Megan finder ud af at Johannas søn, er den verdensberømte Louis Tomlinson, fra boybandet One Direction (som hun ikke kan fordrage) og at bandet også har besluttet sig for at skulle tilbringe deres sommerferie, i Johannas hus. Her møder hun så drengene, og ikke mindst den forførende Harry, der som ingen andre mestrer at få hendes pis i kog. Men kan hun se igennem fingrene med at han er berømt, og er det overhovedet klogt at stole på ham?

35Likes
27Kommentarer
1423Visninger
AA

2. Heeey! oh wait.......

Megans synsvinkel 1.

 

”You’ve got designer shades just to hide your face

And you wear them around, like your cooler than me”

 

-Mike Posner ; Cooler than me

 

Solen skinnede så kraftigt at jeg var nødt til at klemme øjnene i, og skærme mit ansigt med min hånd, for ikke at få brændt mine øjne af. Det var forår, snart sommer, selvom vejret indtil nu ikke syntes at have fattet det. Det havde været gråt, regnet og nogle dage endda også sneet! Jeg havde faktisk flere morgner vågnet op til hvide ruder , selvom at det var april…

Gosh! Det var sådan noget som det, der fik mig til at tvivle stærkt på den globale opvarmning. Jeg mener, ikke for at såre isbjørnene eller noget, men jeg kunne da godt overleve med lidt mere varme! Var det virkelig så meget at bede om lov til at kunne gå i en sommer kjole eller to?? Apropos isbjørnene, så var de nok lykkelige lige nu.

Yaaaay, længere vinter! Lad os se positivt på tingene nu. Ingen små døde isbjørne babyer i år! (eller hedder det hvalpe?)

Isbjørne hvalpe.

Nej.

Isbjørne unger! Der var den. Ingen små døde isbjørne unger i år, men bare lidt længere tid til sommerkjolerne.

Jeg åbnede døren ind til radioen og trådte ind. Jeg var vist faldet lidt i staver ude på trappen, for receptionist Kirsten skævede lidt underligt til mig, imens jeg bevægede mig hen til studiet.

Jeg smed hurtigt min jakke over den (ultra grimme!) lyssegrå, plys polstrede sofa der stod i hjørnet. Den person, der i sin tid havde valgt den sofa havde virkelig, virkelig dårlig smag! Men Jim og Toby kunne vist lide den, så jeg måtte nok hellere droppe at få den fjernet igen.

Jeg gik over til studiet, tjekkede kort om ”on air” lampen lyste, og traskede så uden at tænke over det ind i studiet. Jim havde fra jeg startede, altid sagt at jeg skulle komme ind og sige hej når jeg kom. Ikke for at lyde selvfed eller noget, men jeg var ret sikker på at jeg var hans yngling. Han havde fordælen givet mig et kort som gav mig gratis adgang til alle de diskoteker radioen havde noget at gøre med, i fødselsdagsgave. Du ved, sådan et V.I.P kort!

Oh yes, der var en der kunne. I know!

Egentligt var det en lidt bizar gave, når man tænkte på at jeg kun var 17, men what the hell!

”hey boss!” råbte jeg, og stak med et stort smil hovedet ind i studiet. Det syn der mødte mig fik med et, mit smil til at stivne.

”hej Meg, hunny!”  Jim smilede totalt overgearet til mig imens hans øjne flakkede rundt. ”Godt at se dig Meg” sagde Toby, imens han lavede salut. ”Hils på the boys!” Han slog ud med armene. Jeg kiggede rundt. 5 drenge sad ved siden af hinanden og stirrede på mig, alle med et smil på læben.

Oh god, skulle jeg besvime! Det var fucking One Direction!! And then i jizzed in my pants.. ej. Lige modsat. Jeg kendte godt til One Direction. Jeg mener hvem gør ikke det??  Jeg er bare ikke fan, måske en smule hater….

Kun en lille smule..

Lille bitte..!

Ej, hvem prøver jeg at narre? Jeg kan ikke fordrage dem. 1. Deres musik stinker, ligeud sagt. Mage til smagsløst pop. De gjorde det heller ikke bedre af at lave et cover af en af mine ynglings blondi sange: One way or another. De har fucking ødelagt den sang!

2. Hvorfor kan deres fans ikke være almindelige? De er ligesom belibers. Ikke noget med bare at høre musikken, nej nej, de ved alt! Snakker ikke om andet! Jeg mener, man mister nærmest sin veninde hvis hun går hen og bliver ”directioner”

Måske lige lidt groft skåret ud, men bare fat at jeg ikke kan lide dem okay.

Tilbage til virkeligheden.

Jeg overvejede stærkt bare at smutte, men da Jims blik mødte mit, tog jeg fat i mig selv, og fandt mine manerer frem. ”Hej” sagde jeg toneløst, imens jeg smilede falsk. ”hello” lød det fra de forskellige drenge.

Yderst til venstre sad en lyshåret dreng, han smilede som en psykopat, hvilket skræmte mig en smule. Derefter sad der en trimmet dreng, med (rester) af brunt hår. Ved siden af ham sad en mørk fyr, sikkert ikke helt oprindeligt fra england? Så sad der en rød-brun? Nej, brun bare? En fyr men en brunagtig hårfarve og smilede som en gal, og tilsidst en fyr med et stort krøllet hår, og et skævt smil om munden.

Jeg skimmede dem kort. (min hjerne arbejder meget hurtigt, så bare så i ved det, stod jeg altså ikke og stirrede på dem i hundrede år) Nikkede så, og gik ud af studiet igen.

 Akavet?

Sikkert.

Toby og Jim havde 100% foretrukket at jeg var blevet, og charmerende havde spurgt dem om de ville have noget at spise eller drikke. Nej det tror jeg ikke lige Tobsy. Godt nok er de berømte, men var der noget jeg havde lært af mit job på radioen, så var det da at berømtheder kunne være nogle selvfede svin.

Ja det sagde jeg lige.

I starten havde jeg slikket røv som en sindssyg, hver gang vi fik ”fint” besøg, men nu var det bare sådan lidt, Nah. Kun når det var kunstnere jeg kunne lide. Her for et par måneder siden havde vi haft besøg af Lana Del Ray, og jeg lover jer at hun blev forkælet!

Jeg havde hentet is til hende, fordi at jeg ved at det beroliger hende. (lidt stalker har man lov at være!) det var hun blevet så glad for, at hun havde givet mig hendes tørklæde. Hvorfor ved jeg ikke? Hun kunne sikkert ikke lide det.

What the hell.

Jeg har stadig Lana Del Rays tørklæde!

***

Jeg havde kun siddet og mixet i en times tid, da Tobsy og Jimjim (som jeg kalder dem) kom rendende ud af studiet. Jeg skævede over  til døren, og fik derfor et chok, da jeg opdagede at Jim stod bøget ind over mig. ”Meg, vær lige en skat og gå ind og mix de sidste sange til denne time!” Sagde han og blinkede til mig. Jeg kiggede hen på døren ind til studiet.

helst ikke nej!  

One direction sidder derinde…!

Det kunne blive grimt.

Ej… just kidding.

Eller..?

Ej, hvordan ville det ikke se ud i pressen, hvis en af One direction medlemmerne blev slået ned under et interview?? Jeg ville sikkert blive sagsøgt. Og det har jeg altså ikke råd til.

”Hvad skal i, siden jeg skal gøre det?” spurgte jeg Jimjim. Han kiggede over på Tobsy, der alledere var ved at gå ned af gangen. ”På toilettet” svarede han så, med et skævt smil. ”på samme tid?” spurgte jeg forundret. ”når man skal så skal man!” sagde han, og begyndte halv grinene at gå ned af gangen efter toby. Jeg sukkede, rejste mig og råbte så: ”Får jeg ekstra løn?”. Jimjim stoppede op, og begyndte så at gå over imod mig. ”Fordi det er dig, så ja” han blinkede, og drejede så om på hælen for at gå mod toilettet igen.

Tilfreds åbnede jeg døren og traskede ind i studiet.

 ”hej igen” Det var ham den sorthårede, mørke som havde snakket. Jeg kiggede bare op på ham med et ulæseligt blik, og nikkede så før jeg satte mig ned på Jims kontorstol. Jeg begyndte at åbne de forskellige programmer på hans computer, imens jeg så vidt som muligt forsøgte at ignorere drengenes nysgerrige blikke. ”Er du så vores nye vært?” jeg kiggede op på fyren med det rødbrune, et eller andet, hår. Han sad og smilede kækt til mig, som om han forventede at jeg skulle grine af hans spørgsmål. Bare fordi at jeg ikke ligefrem virkede som en der kunne finde ud af computere. ”ja, er det ikke dejligt” svarede jeg til hans spørgsmål, og sendte ham et ironisk smil. Han fattede åbenbart ikke min ironi, for hans øjenbryn fløj op i vejret, imens han stirrede på mig. ”Jo meget!” lød det fra en af de andre.

Whut? Havde en af gutterne fra 1D lige givet mig et kompliment? No way! Ahaha.

 jeg kiggede over på ham den krølhårede, som havde sagt det. Han sad med et smørret grin om munden, og virkede som den eneste ikke særligt overrasket over at jeg skulle være deres vært. Hvilket jeg jo egentlig heller ikke skulle, men altså i ved hvad jeg mener. Jeg stirrede på ham i et sekund før jeg igen rettede mit blik på skærmen ”nej jeg er ikke jeres vært, hvad tror i?” sagde jeg tonløst. ”Pyhh” ham den trimmede åndede lettet op, og det gik vist først op for ham at det var et rimligt stort dis til mig, da ham den lyshårede daskede ham på skulderen. Trimmet fyr, mødte lige hans blik og smilede så undskyldende til mig. De begyndte alle sammen at småsnakke lidt, og der så jeg så mit snit til at tage høretelefonerne på, og begynde det jeg var gået derind for.

Dog nåede jeg ikke længere end 4 sange, før at en af fyrene havde kastet en eller anden blyant i hovedet på mig. Jeg kiggede irriteret op på dem, og trak hurtigt mine høretelefoner af. ”Hvad skulle det til for?” spurgte jeg toneløst. ”Du kunne jo ikke høre hvad vi sagde” Ham den lyshårede sad og smilede varmt til mig. ”hvad siger i så?” næsten sukkede jeg, og lagde mine høretelefoner fra mig på bordet. Der var stille i 2 sekunder, hvor jeg kraftigt overvejede at tage mine høretelefoner på igen, og bare ignorer dem.

”hvad hedder du?” Spørgsmålet som ham den krølhårede havde stillet kom en del bag på mig. ”øhhm, Megan. Ligesom Tobsy og Jimjim lige sagde?” Først efter jeg havde svaret lagde jeg mærke til min fejl, og drengene udbrød i et stort grin. ”Tobsy og Jimjim” sagde ham den brunrødhårede fnisende. Jeg glippede lidt med øjnene, og rettede så igen opmærksomheden på skærmen. ”Er det seriøst?” ham den sorthårede lød til at more sig. ”hmm” mumlede jeg uden at se på dem. Jeg kunne høre en eller anden flække, og da jeg kiggede lå ham den lyshårede med hovedet på bordet og grinede.

Wicked!

Var det virkelig så sjovt?

Jeg rystede på hovedet, og skulle lige til at tage mine høretelfoner på igen, da ham den krølhårede sagde noget til mig. ”Hvad er det egentligt du laver? Nu når du ikke er vores vært!”.

”jeg mixer Jimjim’s time” der lød nogle fnis da jeg sagde jimjim, men jeg ignorerede dem. Jeg kunne ikke lade være med at sige det. ”og det er?” fortsatte krøltop –han ville bare vide alt.

 ”Altså du ved, sørger for at overgangene imellem sangene lyder ordentligt, og at timen passer tidsmæssigt osv.” De forskellige nikkede af min forklaring. ”Må vi se?” ham den trimmede ventede åbenbart ikke på svar, for inden jeg havde sagt noget, hoppede han ned af sin stol og gik om til mig, så han kunne se computeren. Jeg kiggede overrasket op på ham, men det lignede han ikke én der tog notits af.  Han betragtede skærmen i nogle sekunder, før han så udbrød: ”Det der er en sang ikke?” Han pegede på den grønne stregstegning, der var lavet over sangens toner, og melodi. ”begge dele er sange ” sagde jeg, og pegede over på den blå stregtegning der lå lige under den grønne. ”Syret” sagde han langsomt, og synes at være lidt for interesseret i ingenting.

Jeg kan godt se at en streg tegning af en sang er meget spændende!

”Må vi også se?” de andre drenge, hoppede af deres stole, og gik om for at joine trimmet-fyr og mig. ”hvad gør du så med de to sange?” spurte sorthårs-guy.

Jeg burde virkelig få en medalje for mine kreative navne, til folk jeg ikke kender!

Hurtigt mixede jeg lige to sange, ved at flytte rundt på den, fade i dem osv. før jeg så svarede: ”gør så overgangen lyder behagelig”. Ååh, og sejt blev mumlet fra de forskellige, før en stor hånd blev stukket ned i mit ansigt. Jeg fik et chok.

”jeg synes slet ikke at vi har fået hilst ordentligt på hinanden” de andre drenge begyndte at fnise, af krøltop som snakkede.

Jubii, for mine navnevalg!

”jeg hedder Harry, men det ved du nok godt..!” fortsatte han. Jeg var lige ved at begynde at grine over hans sidste kommentar. Men det ved du nok godt… ja flot smarte, så kendt er du heller ikke. Tsk. Jeg kiggede lidt på hans hånd før jeg tog den.  ”vidste jeg faktisk ikke” mumlede jeg og kiggede op på ham. Hvis jeg havde vist at han ville lave sådan et ansigtsudtryk, da jeg sagde dette, ville jeg havde taget et billede af det! Bare lige, ups der var min iphone. For God han så forbløffet ud. Det samme gjorde de andre. ”Ved du hvad vi andre hedder?” Spurgte rødbrunhårs-fyr. Jeg betragtede kort dem alle sammen. ”Nææ” sagde jeg så. Diverse øjenbryn i lokalet fløj til vejrs. ”Slet ikke?” spurgte sorthårs-fyr, som om han ikke kunne forstå det. ”Jo” svarede jeg ironisk ”jeg synes bare det er sjovt at spille dum”. Min kommentar fik den såkaldte Harry til at udstøde et grin.

”Jeg hedder Niall” startede den lyshårede, og rakte hånden frem. ”jeg hedder Louis” rødbrunhårs-guy stak også poten frem. ”Zayn” Sorthåret-dude gjorde det samme, og til sidst trimmet-fyr som åbenbart hed Liam. Da de alle var færdige med deres lille navnerunde, daffede de igen tilbage på deres pladser.

Good boys!

Jeg vendte tilbage til at mixe, men blev hurtigt forstyrret. Denne gang af et prik på skulderen. ”Får du virkelig ekstra løn for at sidde og mixe det der, her inde hos os” Det var zayn, der snakkede. ”Hvad snakker du om?” Spurgte jeg uforstående, selvom jeg rent faktisk godt vidste hvad de snakkede om. Det var samtalen ude på gangen. Apropos gangen, samtalen og jimjim, hvor lang tid skulle de to tosser så egentlig bruge på at tisse? ”spørg Niall” sagde zayn med et smil. ”Hvad snakker du om” gentog jeg, men denne gang så jeg på Niall. Jeg fik ikke noget svar, for alle drengene flækkede på samme tid af grin.

Wtf.?? Havde jeg sagt noget forkert?

Jeg kiggede forvirret rundt på dem, hvilket resulterede i at de bare grinede endnu mere. ”Det der er altså Liam” grinede harry, imens han pegede på ham jeg troede der hed Niall. Pokkers også. Jeg har altid været lort til det der med navne. Jeg kunne mærke farven stige i kinderne, jeg skulle bare altid rødme.. tak fjæs! Jeg vente hovedet imod ham der så matte være Niall og gentog så mit spørgsmål. ”Vi hørte jer ude på gangen” svarede Niall endelig, efter lidt besvær med at holde små grin tilbage. Arrrrh, slevfølgelig havde de hørt os. Harry kiggede på mig, med det de fleste piger nok ville kalde et charmeredene glimt  i øjet. ”Er vi virkelig så forfærdelige at være sammen med, at du bliver nødt til at få ekstra løn?”

Jep.

Lige præcis faktisk Harry.

Pis at jeg ikke kunne tillade mig bare at svare ja.

”Ja, kan i ikke se at jeg lider” svarede jeg endelig. Det måtte de så forstå som de havde lyst til. Dog resulterede det mere i fnis, end overaskede miner, som jeg havde håbet på. Derfor kom lidt at min indre trang til at irritere dem over mig, og jeg sagde så: ”Alle i den her verden er jo ikke jeres fans.” Ups. Det lukkede munden på dem. Eller i hvert fald alle andre end Harry som udbrød: ”Vi ved du elsker os!” Jeg skulle lige til at komme med en eller anden spydig kommentar, da døren ind til studiet gik og Tobsy og Jimjim kom ind.

Hah! Rart for jer 1D, det var lige ved at blive grimt.

”Godt at se jer igen Tobsy og Jimjim!” fnes Niall, og fik de andre drenge til at grine. Tobsy og Jimjim stoppede op i døren, og kiggede halv irriteret over på mig. ”Virkelig, Meg!” sagde Tobsy. Jeg trak bare på skuldrene og forsøgte at se uskyldig ud. Jeg rejste mig op, og slog blidt Jimjim, der stod og rullede øjne, på ryggen. ”Sorry boss, det røg bare ud af mig. Kan du tilgive mig?” Jeg kiggede op på ham med mine bedste hundeøjne. Han sukkede. ”Selvfølgelig Megmus!” jeg stak ham et blændende smil og tog et sidste kig på drengene, som sad og så forundret til, inden jeg smuttede ud af døren. Jeg nåede lige at høre en af drengene mumle: ”Megmus?”, inden døren blev lukket bag mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...