Undercover ~ 1D, JB, SG, MN ••PAUSE••

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
De otte verdenskendte sangere; Justin Bieber, Selena Gomez, 1D drengene og Megan Nicole skal alle sammen være med i det nye tv program Undercover. i 3 måneder skal de leve et normalt liv, med lidt forklædning kan ingen kende dem, ingen må vide hvem de i virkeligheden er, det skal forblive en hemmelighed, hvis nogle finder ud af hvem man i virkeligheden er, bliver man sendt hjem. Hvad sker der når Justin og Harry bliver forelsket i den samme pige? Fortryder de at de gik med til det her eller vil de nyde og være væk fra alting lidt? Hvem bliver den endelige vinder?
(Få mere at vide i traileren og mit første kapitel)
**Anstødende sprog og indhold kan forekomme, bare så I er advaret**

50Likes
114Kommentarer
3314Visninger
AA

6. Justin's første udfordring ♥

SELENA/ EMILY'S SYNSVINKEL:
Vi stod alle bare og gloede på den der gård som nogle af os åbenbart skulle bo på de næste 3 måneder, det her er så langt væk fra vores hverdag så derfor blev vi nok alle lidt overraskede, jeg kiggede rundt på de andre som så lige så overraskede ud som jeg nok også selv gjorde, mit blik stoppede ved Patricia (Megan) hun stod og kiggede fortabt hen på de heste som stod i indhegning lidt fra gården, små tårer banede sig vej ned over hendes kinder, der blev jeg i tvivl om at hun overhovedet var okay, hvad snakker jeg om selvfølgelig var hun ikke okay, hun stod og græd, "Patricia er du okay" da jeg sagde det kiggede alle over på Patricia (Megan), hun rystede på hovedet  "vi snakker om det senere, så vi er sikker på at Adam ikke høre noget han kan bruge imod dig" sagde jeg kiggede over på Adam som stod med et lusket smil "der er kamera i huset, vi skal kunne se hvad i laver" jeg sukkede, det kan bare ikke være rigtigt at vi ikke kan snakke alene, unden kameraer "er der et sted hvor der ikke er kameraer så  vi kan snakke" spurgte jeg, endnu en gang stod Adam med et lusket smil, jeg havde på fornemmelsen at det var et nej "nej" svarede Adam kort "hvad så hvis vi går unden for gården skal vi så" mere nåede jeg ikke at sige fordi Adam afbrød mig "så skal i have et kamerahold med, ja" jeg kiggede over på  (Megan) igen, der løb stadig lidt tårer ned af hendes kinder "er det noget du vil snakke om med kamera på" hun rystede på hovedet og sagde "det er bare lidt hesteforbi, jeg er okay igen" selvom jeg godt vidste at hun ikke var okay nikkede jeg bare "når skal vi se på huset" spurgte Adam glad som om igen ting var sket, alligevel nikkede vi alle sammen, vi nåede ikke ret langt før Andrew (Niall) udbrød "ej helt ærligt" vi kiggede alle over på ham med et undrende blik   "jeg har trådt i en hundelort" udbrød han igen, der gik lidt inden at vi opfattede hvad der var sket, så begyndte vi alle og grine, Andrew (Niall) stod bare med røde kinder og gav os alle dræberblikket. 
Vi havde set på de fleste af dyrene og der var rimelig mange, jeg er glad for at vi ikke skulle passe dem "såå må vi hilse på ejeren af gården" spurgte Chris (Liam) han havde nok tænkt lidt af det samme som mig "ja selvfølgelig" svarede Adam og gik hen mod Chris (Liam) og gav ham hånden "du ejer gården"  spurgte Mike (Zayn) og der havde jeg virkelig lyst til at slå ham i hovedet, kunne han ikke selv regne det ud, "ja jeg ejer gården, de næste 3 måneder" jeg tror at jeg havde regnet ud vor han ville hen med det her, jeg tror vi skulle have en del en af arbejdet "hvem skal passe dyrene" spurgte Mike (Zayn), igen havde jeg lyst til at slå ham i hovedet, jeg skulle lige til at sige noget men Patricia (Megan) kom mig i forkøbet  "altså nu har jeg ikke kendt Adam i så lang tid, men jeg tror at han vil have os til at passe dem, bare et gæt" "det er et rigtig godt gæt Patricia, for det er nemlig det jeg vil have jer til" grinede han "så skynd jer, grisene skal jo have mad" tilføj han hurtigt bagefter, vi kiggede alle sammen måbende på ham. Det kunne han simpelhen bare ikke. 

                                                                ◆

(Okaay jeg gider ikke skrive om en uge hvor de passer dyr, det vil nok blive lidt kedeligt. Så derfor er vi nu lidt inde i uge 2, hvor de starter i skole og begynder på udfordringerne. Det skal lige siges at der kommer bandeord) 

JUSTIN/JOSH'S SYNSVINKEL:
Vi var på vej hjem fra vores første skoledag, det var gået fint nok alting var bare så anderledes fra den skole jeg gik på før jeg blev kendt, og så det at alle snakkede dansk undtagen i timerne. Jeg kunne se gården lige foran mig, Adam stod og vinkede, Adam var virkelig irriterende i længden men på den anden side var det jo hans job at prikke til os. "Nåårh er i klar til at en af jer for deres første udfordring?" Spurgte Adam da vi var kommet helt op til ham, vi nikkede alle sammen og han gjorde tegn til at vi skulle følge med ham. Vi kom ind i et rum   
med otte stole ved siden af hinanden "sæt jer på stolene, det er ligemeget hvilken" vi satte os alle sammen ned, lidt efter kom der et kamerahold ind og Adam gjorde sig klar. Han smilede lidt til os inden han vendte sig mod kameraet . Han bød seerne velkommen og vendte sig derefter over mod os, jeg er er virkelig nervøs hvis i ville vide det, tænk hvis det bliver mig. "Nå, Josh er  det ikke noget med du har klaustrofobi" årh nej ikke det bare ikke lige nu "jo det er rigtigt" svarede jeg "hvad ville du så sige til at bruge din nat i en elevator?" Spurgte Adam med et lusket smil "det ville jeg selvfølgelig helst ikke, men jeg havde set den komme" nej, nej, nej jeg skal overnatte i en elevator, jeg tror jeg flipper skråt op "er der nogle af jer andre der ikke er glad for at være i små rum" jeg kiggede rundt på de andre og André nej hvad er det nu han hedder, nå men det var ihvertfald Niall i virkeligheden, rakte hånden op "okay... Patricia hvad siger du til at tilbringe en nat med Josh i en elevator?" Spurgte Adam, hun nikkede "det kunne jeg godt" "godt så er det afgjort, Josh og  Patricia skal tilbringe en nat i en elevator. Og er Josh's første udfordring, mån han klare den?" Sluttede Adam af, oh god jeg skal tilbringe en nat i en ELEVATOR!, stakkel Patricia at hun skal være sammen med mig derinde for altså jeg flipper sikkert helt ud. Jeg gik sammen med Patricia op til manden som skulle vise os derhen.
 Vi stod lige udenfor elevatoren nu og jeg er virkelig nervøs mine hænder ryster helt "så må i gerne gå ind" sagde manden, jeg kiggede ned i jorden, mit hovede skreg efter at bare komme væk i en fart, Patricia begyndte at trække mig med ind, jeg kiggede op og der lå to madrasser med soveposer og puder, mad og drikke, en bærbar og en masse film, det så hyggeligt ud men bare vendt til at dørene blev lukket så vil jeg sikkert gå i panik. "Der er ikke internet, men der er nogle film i kan se hvis det er" vi nikkede begge to "jamen så ses vi i morgen" sagde manden inden dørene lukkede. Jeg kiggede over på Patricia som allerede var ved at tænde computeren, jeg satte mig ned ved siden af hende "hvorfor så hurtig?" Spurgte jeg, hun kiggede over på mig og smilede "jeg har været fanget i en elevator to gange med min veninde, hun har også klaustrofobi, og jeg har lært at de hurtig skal tænke på noget andet, inden de går i panik" svarede hun, jeg nikkede og kiggede rundt "Josh du skal ikke kigge rundt i elevatoren" jeg skulle lige til at sige noget, men så stak hun en masse film op i hovedet "tænk på noget andet" huskede hun mig på inden hun forsatte "vælg en film" jeg kiggede lidt op fra filmene at jeg havde kigget dem igennem 2 gange, jeg synes at væggene kom tættere på mig, jeg rykkede tættere på Patricia (Megan) og hviskede "synes du også at væggene kommer tættere på?" Hun kiggede hurtigt over på mig "nej Josh det gør de ikke det er bare noget du føler fordi du har klaustrofobi, du skal trække vejret dybt ned i maven, du må ikke gå i panik" jeg trak vejret dybt ned i maven et par gange, det endte med at blive noget hurtige vejrtrækninger som fx. Når man har været ude og løbe en lang tur "Patricia vil du ikke rykke dig lidt" "Josh væggene kommer ikke imod dig det er bare noget du føler, tag det roligt" svarede hun beroligende, men det hjalp bare overhovedet ikke "Patricia så ryk dig for fanden når jeg siger det til dig" råbte jeg af hende, jeg ved godt hun bare prøvede at hjælpe mig men det var virkelig svært at fokusere lige nu, hun rykkede sig lidt og det samme gjorde jeg, så jeg sad helt op af hende. Mine vejrtrækninger fortsatte i hurtigt tempo "Josh tag det nu roligt, der sker ikke noget" sagde hun beroligende og smilede "jeg kan fucking ikke tage det roligt, jeg er fiucking låst inde i en elevator" råbte jeg og rejste mig op, Patricia rejste sig også op "Josh giv mig et exemple på hvad der kunne ske" sagde hun stadig helt rolig "jeg føler at væggene presser sig ind mod mig så rummet bliver mindre og jeg kan fucking bare ikke holde det ud" råbte jeg, igen jeg ved godt hun bare prøver at hjælpe men det er pænt svært lige nu "lige netop det er noget du føler, væggene kommer ikke mod dig i virkeligheden, du skal bare tage det helt roligt, byde vejrtrækninger og tænke på noget andet" sagde hun, hvordan kan hun blive ved med at være så rolig når jeg står og råber af hende og flipper helt ud "ja men det er altså ikke så nemt forhelvede" råbte jeg videre, hun tog min hånd og trak mig med ned og sidde igen, hendes hånd brændte mod min hud "husk det er ikke noget du dør af" jeg nikkede, utroligt nok fik hun mig til at slappe af. Vi havde snart set en hel film, jeg havde mange gange været ved at flippe ud men hun havde altid fået mig til at blive rolig igen. "Hvorfor hjælper du mig egenlig, altså jeg mener at vi er modspillere så du burde være ligeglad, så jeg ikke vandt udfordringen" spurgte jeg undrende, det havde jeg faktisk tænkt længe på "jeg har ondt af dig, det havde også været min plan, ikke at hjælpe dig, men jeg kunne ikke lade være med at hjælpe dig, da jeg så hvordan du flippede ud" sagde hun stille "tak fordi du gider, hvor lang tid er der egenlig gået" hun kiggede ned på sit armbåndsur, hun lagde en hånd for min mund og sagde "der er gået 3 timer, klokken er 18" hvis hun ikke havde haft hånden for min mund så havde jeg flippet helt ud... Igen. Hun kiggede mig i øjnene hvorfor at flytte sin hånd, vi stod og kiggede hinanden i øjne og jeg havde virkelig lyst til kysse hende, jeg indrømmer at jeg var en lille smule vild med hende, altså hun hjælper folk med ting som hun faktisk kunne være ligeglad med, hun er bare ikke som alle andre piger, hun er speciel, jeg nærmede mig hende og hun stod som lænket til jorden, hun lavede store øjne da jeg var få centimeter fra hende, jeg lagde mine læber mod hendes så perfekte læber og alting Exploderede inde i mig, jeg nåede kun at nyde kysset 10 sekunder før hun træk sig væk med et undrende blik "Josh! hvorfor gjorde du det" spurgte hun med en lidt mere hævet stemme end hun plagede. Hva' fanden skulle jeg svare 'det har jeg haft lyst til så lang tid' ej så ville det bare lyde som om at jeg kan lide hende, hvilket jeg kan men det må hun ikke få at vide "Øhh jeg tror bare det var øjeblikket" svarede jeg usikkert altså hvad skulle jeg ellers have svaret "hmm ja men det 'øjeblik' som du snakker om kommer altså i fjernsynet" uhh det havde jeg ikke lige tænkt på, det var nok ikke så godt "ups det havde jeg ikke lige tænkt på" kunne hun slet ikke lide det?, kunne hun slet ikke lide mig?. "Josh betød det noget før dig?" Spurgte hun stadig med lidt hævet stemme, hvad skulle jeg dog svare, hvis jeg svarede 'ja' var det er en chance for at hun ikke brød sig om det og det ville være lidt pinligt, men hvis jeg svarede 'nej' kunne der jo være en chance for hun kunne lide det og så ville hun måske blive skuffet eftersom det var mig der kyssede hende. "Josh svar mig" "ja undskyld, det betød måske det en lille smule" hun træk mig med ned og sidde, hun træk sin mobil op og gav mig den "skriv dit nummer" jeg kiggede lidt på hende men nikkede så "flot baggrund" hun havde et billede af mig hvor der nedenunder stod 'Believe' hun kiggede på mig og smilede, jeg skrev hurtigt mit nummer ind og lidt efter kom der en sms. 

#Vi kan snakke om hvad der skete, unden noget kan høre det - Patricia# 
Det var faktisk ikke nogen dum idé 
#Snak løs - Josh#
Jeg håber virkelig ikke at hun skrev at hun ikke følte noget i kysset, jeg vil nok blive lidt skuffet hvis hun ikke gør.
#Følte du noget i kysset?# 
Det bliver jeg altså nød til sprøge om, jeg var klar til at høre et stort 'ja' men det kom bare ikke 
#Jeg ved det ikke# 
#Ved det ikke?# 
Altså det burde hun da vide, enten følte man noget ellers gjorde man ikke. Måske ville hun bare ikke snakke om det. Hun kiggede op fra sin mobil og så sprang hun ellers op "Josh!" Skreg hun, jeg kiggede underende over på hende hun stod så langt inde i hjørnet som hun kunne "Hvad, har jeg sagt noget forkert" hun rystede ivrigt på hovedet "er du blevet smittet af min klaustrofobi" hun grine og rystede så ivrigt på hovedet igen "Josh det kan man ikke men..." Hun nåede ikke at sige mere fordi jeg afbrød hende "en klog mand sagde engang; Never Say Never" hun rystede grine på hovedet "Josh det var Justin Bieber" "nå, men hvorfor skreg du op så før?" "Nåårh ja" sagde hun og rømmede sig lidt "Josh" skreg hun igen, jeg grinede og nikkede "der er en edderkop" skreg hun igen og pegede over i det andet hjørne, jeg kiggede der over og rigtig nok sad der en ret stor edderkop, straks rejste jeg mig op "oh my fucking god" sagde jeg stilede mig over ved siden af  Patricia (Megan) "Josh er du bange for edderkopper?" "En smule" sagde jeg pg kiggede ned i jorden "så er det nok Adam der har sat dem her ind" "dem?" Spurgte jeg undrende, jeg havde da kun set en "ja dem, der er en der, der og der" sagde hun og pegede skiftevis på dem "oh fuck, det her bliver en lang nat" sagde kiggede skiftevis på edderkopperne så jeg var sikker på hvor de var, de skal på ingen måde komme tæt på, "jjaa det har du nok ret i" svarede Patricia og grinede.
------------------------------------------------------------------------------
Det må i virkelig undskylde, at jeg ikke har lagt noget ind i et stykke tid, det må i  
virkelig undskylde. Når men her har i det, uha Josh (Justin) og Patricia (Megan) er blevet låst inde i elevatoren med en masse edderkopper, mån han klare den, med lidt hjælp fra Patricia (Megan) selvfølgelig.
Undskyld for fejl

See you later;)) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...