Unforgettable {1D} 13+

Når man hedder Valentina med skrigende rødt hår, og er blevet mobbet ud af tre skoler på grund af sin fars alkoholmisbrug, så er livet ikke let. Den eneste person som holder hende oppe er Zayn Malik. De har ikke set hinanden i et år, og nu er tiden inde til at de skal mødes igen. Selvom de havde skrevet sammen hver dag og snakket i telefon, så er så er Valentina bange for at Zayn skal finde ud af hendes dystre fortid. Hvad sker der når de mødes? Kan de blive ved med at blive bedstevenner? Eller kommer der en helt anden ind i spillet?

12Likes
4Kommentarer
815Visninger

2. One

For sidste gang kiggede jeg mig lige i det lyserøde spejl igen. Min make-up havde jeg ikke gjort særlig meget ud af, og mit hår var glat. Jeg smilede selvsikkert ind i spejlet, men hurtigt forsvandt det selvsikre smil, da min mor råbte at det var nu. Jeg burde egentlig ikke være så nervøs. Han var min bedsteven, ham som jeg plejede, at dele alt med. Efter jeg flyttede skole første gang, havde jeg ikke svaret ham i en uge. Han var bekymret, men jeg var bange. Bange for at han ikke ville kunne lide mig mere. Han behøvede heldigvis ikke vide noget.

Jeg lukkede forsigtigt min lysebrune-trædør i, og gik ned af de sorte trapper. Min finger kørte langs gelænderet hele vejen ned. Min mor stod og smilede stort, da jeg kom derned. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Jeg kan godt tage bussen, mor.” Sagde jeg og smilede til hende. Hendes smil falmede lidt, men hurtigt smilede hun stort igen. Hun lignede faktisk lort. Hun havde sikkert også tømmermænd, ligesom min far. Jeg gav hende et farvelkys og smuttede ud af døren.

Den kolde luft omfavnede mig hurtigt, og jeg var hurtig til at lyne min jakke. Mit hår fløj til alle sider, det kom ikke til at se godt ud. Jeg halvløb ned til busstationen, og nåede lige præcis bussen. Eller han var faktisk bakket ud, men da han så mig, så stoppede han bussen. Han var heldigvis en af de rare buschauffører.

Jeg viste mit buskort og fik et kort nik og et smil fra ham. Jeg satte mig ned bagerst og kiggede ud af vinduet. Jeg satte min musik i ørerne. Little things kørte. Jeg elskede den sang mere end noget andet.

Jeg var ved at falde i søvn, men da jeg kunne mærke en irriterende vibrerende fornemmelse i min lomme, fiskede jeg hurtigt min mobil op.

Hey, babe. Jeg glæder mig. Står her allerede. <3

Den besked fik mig til at rødme en smule, han var så sød. Og jeg elskede når han kaldte mig babe, det var så.. sødt. Bussen stoppede og jeg kiggede ud af vinduet, det var nu jeg skulle af. Jeg rejste mig hurtigt, og fandt trappen ned. Jeg var ved at snuble et par gange, men til sidst fandt jeg balancen. Der var så mange mennesker. Jeg kiggede rundt over det hele, for at få øje på Zayn, men pist væk var han. Jeg sukkede og satte mig så over på en bænk. En dreng med solbriller på og læderjakke, sad ved siden af mig og læste i sin avis.

Jeg kiggede på klokken, han skulle altså have været her nu. Han sagde endda at han var her. Jeg sukkede tungt og skrev så en besked til ham, om hvor han var blevet af. Da jeg havde lagt min mobil ned i lommen, fik drengen ved siden af mig en besked. Han smilte stort, og det var ikke til at tage fejl af det smil. Det smil tilhørte Zayn.

”Zayn!” Hvinede jeg og slog min arme rundt om hans hals. Han duft fyldte mine næsebor. ”Jamen hej.” Grinte han og gengældte krammet. ”Hvorfor sagde du ikke at det var dig der sad her fra starten af?” Mumlede jeg spørgende.

Han bed sig i læben, det betød at han var nervøs. ”Du er blevet så smuk, at jeg slet ikke kunne genkende sig.” Sagde han og strøg mig over håret. Jeg grinte lidt, og kiggede væk. Jeg var ikke vant til komplimenter, det var jeg virkelig ikke. ”Okay, jeg ved godt at det her er en virkelig dårlig start, men jeg skal handle. Og jeg kender dig så godt, og ved at du hader det,” han holdt en lille pause, ”så gå op på 3. etage også bare find der hvor der står Zayn Malik på døren. De andre drenge er hjemme hos mig.” Smilte han og aede mig på armen.

”Okay.” Smilede jeg og krammede ham igen, før jeg smuttede op af trapperne. Jeg fandt døren hvor der stod Zayn Malik på. Jeg tøvede lidt med at banke på. Det ville måske også bare være bedst hvis jeg ventede til at Zayn kom igen. Jeg rystede på hovedet af mig selv og bankede på.

Der gik noget tid, men lidt efter blev døren åbnet. ”Hej.” Sagde drengen med krøller i døren. ”Hej.” Svarede jeg genert tilbage. Han løftede det ene øjenbryn, men begyndte så at grine. Jeg havde sikkert et kæmpe spørgsmålstegn i hovedet, men da de andre drenge kom ud kiggede de underligt på mig. Havde jeg noget i ansigtet?

”Aww, rødhætte er på tur.” Grinte en dreng med lyst hår. ”Desværre, du. Zayn har en kæreste, så du er ikke den heldige fan.” Sagde en dreng med sort hår og virkelig flotte brune øjne. Jeg lukkede af for hans snak, da han nævnte at Zayn havde en kæreste. Han havde flere gange udtrykt, at han virkelig godt kunne lide mig, men måske var det bare mig. Jeg løb ned af de grimme trapper og stillede mig ved døren.

Der gik en halv time, også kom Zayn endelig. ”Hvad er der, Valentina?” Spurgte han og kiggede op, som om han kunne se op i lejligheden. ”Det var ikke ligefrem sådan, at dine venner udtrykte deres høflighed.” Sagde jeg en smule fornærmet. Rødhætte. ”Åh, gud. Hvad sagde de?” ”Rødhætte.” Mumlede jeg. Jeg kunne se at han grinte en smule, men jeg slog ham bare i maven og tog en af poserne.

Zayn låste op til lejligheden og gik ind. Jeg fulgte stille efter ham. ”Zayn der kom en rødhæ-” Den lyshårede dreng stoppede op i sin sætning, da han så mig. ”Så du kender hende.” Mumlede han og kiggede ned. ”Ja, Niall. Hun er min bedsteveninde.” Smilede han og holdt sin arm rundt om mig. Så han hed altså Niall. Han kom med en ups-lyd og løb ind i stuen. Sikkert for at fortælle det til de andre drenge. På en måde, så ville jeg gerne være alene med Zayn.

_______________________________________________

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke var skuffet over

det her kapitel, for det er jeg. Jeg vil bare gerne rigtigt igang,

så derfor laver jeg den her kort, for at I lige kan se hvordan 

det sådan er imellem dem og sådan. :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...