Bag tremmer (One Direction)

Skye har et ønske i livet, det er at møde det kendte boyband som snart kommer til Danmark, nemlig One Direction, hun er en af de få piger der skal til koncerten den 5 Maj, men det kommer hun nok ikke til, hun bliver anklaget for mord og bliver sat i fængsel. Men hun er der ikke længe, hun planlægger hurtigt en flugt plan, men vil den lykkes? Vil hun bliver opdaget? Og er der nogle der giver en hjælpende hånd på vejen? Og mest af alt vil hun nå koncerten i tide?


Læs med i Bag tremmer (One Direction) og se hvad der sker.
Undskyld for det dårlige Résume, men er ikke god til det :D

8Likes
4Kommentarer
670Visninger

2. Smerte

 

Smerten. Aldrig havde jeg troedet den var så slem, jeg havde oplevet den. Men ikke på samme måde. Den eneste smerte jeg kendte til var den indre smerte. Og tænk for bare 5 dage siden vidste jeg ikke bedre. Jeg tog min venstre hånd og gned hårdt blodet fra min overlæbe. Og tørte det ind i min beskidte orange buksedragt. Tænk for bare et par dage siden var jeg den lille uskyldige Skye, men nu er jeg en pige med blå, lilla, gule og nogle få cigar ar over hele min  krop. Jeg ved ikke hvor længe, jeg kan klare det. Jeg rejste mig for den kolde og rustne stol jeg sad på, og tog en stak papir frem, der lå under min seng. Det var de vigtigste papir nemlig min flugtplan. Jeg var halvvejs, men det var ikke godt nok. For jeg skulle nå til One Direction koncerten om 3 dage. Jeg besluttede mig for flugt imorgen - selv om jeg bliver fanget og får blå og gule mærker og mere vold - lige der var mit eneste drøm bare at slippe væk. Jeg tegnede de sidste streger på kortet over fængslet. Hvis de ville have kamp, skulle de få kamp, hævnen var sød. ''Hold dig væk fra mig!!'' Han kom tættere og tættere på. Han løftede sin hånd op og slog med fuld kraft. Jeg kunne mærke blodsmagen i munden. "Jeg er altså uskyldig" råbte jeg. Han lo højt og hånligt. Han vendte mig om og skubbede mig mod muren, imens han tog sin sorte dolk frem og slog mig lige i hoften. Jeg skreg højt, så højt jeg kunne ''Tie stille din dumme tøs!!'' Han tog fat i mit hår, og gik over mod politibilen. Jeg skreg og skreg, men ingen gjorde noget. Selv om der var masse af folk, men alle var ligeglad. De troede det var mig, men jeg var uskyldig. Han tændte en cigaret for at slukke den, han pressede den ind mod min arm.  Jeg satte mig op med et chok. Jeg var våd af sved. Det var et marridt, men ikke et nomalt et det her var virkelig. Det var virkeligheden. Jeg lagde mig med igen. Krybede mig sammen, imens jeg var ved at blive ædt op, ædt op af frygt for at det skulle ske igen. Jeg strejfede min ene hånd over min højre skulder, det føles som gamelt kød og det var et minde, et minde jeg aldrig vil glemme. Skrigende blev mere og desparate i gangene. Smerte skrig, man burde efter hånden være van til det. Jeg ragte min hånd under min såkaldte seng, og tog min flugtplan frem. Jeg skimtede den lige, et øjeblik inden jeg åbnede min orange dragt en lille smule. Så jeg kunne få papirne ind. Nu kunne jeg smule mig ud med min plan. Jeg gik over mod tremmerne, og begyndte at råbe efter vagten Hitler, som jeg kaldte ham. Han kom hurtigt over til mig med et ret surt blik. ''Kan jeg ikke nok få lov til at ringe til min mor?'' Spurgte jeg uskyldigt. Han nikkede med et tilfreds smil "Jo, hvis du giver mig et kys!'' Jeg nikkede med væmmelse nede i min hals, som meget gerne ville op. Jeg svarede at jeg ville give ham et så snart, jeg havde ringet. Han åbnede så jeg kunne komme ud ''Jeg glæder mig'' Jeg kunne mærke kuldegysningerne gå i gennem hele min krop. Jeg skal væk fra ham, og hans klamme grin. Jeg begyndte at løbe hen mod udgangen. Og efter nogle få sekunder, kom der flere og flere vagter efter mig. De havde opdaget mit mål. Jeg begyndte at løbe hurtigere, men Hitler var lige i hælene på mig. Jeg og stoppede brat op, og åbnede døren der førte til frihed. Jeg knalde døren i og løb mere. Da pludslig en vagt stod foran mig. Hun tog fat i mig og startede at skælde vild meget ud. Jeg begyndte at forklare hende det hele. Mand jeg får mindste 10 år jeg begyndte at vinke farvel. Til min eneste drøm, men lige pludslig begyndte hun at rive i mig hen til en bil. En stor sort bil. Hitler indhentede os, og trak damen med sig. Jeg kunne ikke høre det, men jeg fik lige pludslig bange anelser. Da hun nævnte en lejr, der siges at være virkelig slem. Hun kom tilbage og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig. Jeg blev stående et lille stykke tid. Skulle jeg løbe væk? Hun så ud til at have regnet ud hvad jeg tænkte, hun tog en pistol imod mig, imens hun nikkede over til bilen. Jeg gik med forsigtige skridt hen mod bilen det var forbi. Vi begyndte at køre. Stillheden begyndte. Men lige pludselig stoppede hun og gik ud og åbnede døren. Hun gav mig et yndigt sæt tøj, som godt kunne være hendes. Hun tog sin hånd på min skulderen. Jeg rystede det kunnne hun sikkert mærke. ''Jeg ved de kan være slemme, virkelig slemme. Og jeg tror på, at du er uskyldig. Du var bare det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.'' Hun pejede ud mod bussen der var kommet for lidt siden. ''Det der er din billet til friheden, vil du tage i mod den?'' Jeg nikkede taknemligt, og begyndte at gå. Da jeg gik havde jeg på fornemmelsen, at hun gad tage fat i mig. Og det hele bare var en stor joke, men det var det ikke. Denne kvinde hjalp mig faktisk. Jeg steg op på bussen, og begyndte at vinke. Om bare 5 timer var jeg i Herning. Jeg tjekkede mine lommer jeg sukkede lettet de var der.Spørgsmålet bare hvad skulle jeg få dagen i morgen til at gå med inden koncerten...

 

                                                                             ***

 

Jeg havde skiftet bus ca. 3 gange, og nu stod jeg her og ventede på at døren åbnede sig. Nu var jeg i Herning. Jeg følte mig fri, jeg var lykkelig kunne det blive bedre? Jeg skulle bare finde et sted at sove, og så....Jeg stoppede foran en pæl hvor der hang et billede af en pige. Jeg for et par dage siden så i et spejl den pige var efterlyst - det var overskriften - jeg kikkede rundt og fik pludselig øje på alle de politibiler og billeder der var af mig. Jeg skulle lige til at vende mig om da der var en der tog hånden på min mund. Jeg prøvede at give et skrig men det sad fast det var sikkert den sindsyge politimand Hitler der vil gøre mig ondt igen han havde fundet mig spillet var ude og det skulle jeg nu staffes for. ''Jeg vidste, jeg nok skulle finde dig her.'' Jeg genkendte stemmen det var politidame hun kom jeg skyldte hende alt, hun trak mig ind i et sort rum. Jeg kunne lige skimte en meget lille stue hun tændte lyset og en lille sofa og et fjernsyn kom til syne hun gik med det samme ind af en dør der var i et lille hjørne, hun kom ud lidt senere med en bunke af en dyne og pude og en lagn og noget nattøj sikkert passede lagnet til den lille sofa. ''Jeg tænkte at du nok havde brug for et sted at sove.'' sagde hun imens hun smilede som hun lige havde set fire sække guld der står foran hende ''Tak hvordan kan noglesinde gøre gengæld mmh......'' Jeg ledte efter et navn en lille stemme fik mig ud af mine tanker. ''hvad?'' Spørgte jeg såå lige pludselig en meget pinlig berødt som om det guld hun havde ikke stemmede fra hendes guld men hendes søster ''Mit rigtige navn er Juliane men de kalder mig bare Juli.'' Jeg lagde mig langsomt ned og nikkede taknemligt til Juli hun smilte og så gik hun hen for at slukke på kontakten og rummet blev mørkt jeg kunne lige se at Juli var på vej mod en dør sikkert til sove værelset. Jeg skyndte mig at klæde om, og lagde mig, jeg vende mig i sofa'en da jeg mærkede hvor sulten jeg, jeg havde ikke fået mad eller drikke hele dagen jeg rystede på hovedet det måtte vente til i morgen tidlig og snart var jeg i drømmeland...
Jeg vågnede ved at et lys faldt på mine øjne i dag, i dag var det den dag jeg havde ventet på jeg skulle til One Direction koncert  jeg rejste mig hurtigt op og mødte Julis blik hendes glade smil var væk, mit ansigt ændrede sig med det samme jeg skiftede også pakkede jeg de enkle ting jeg havde det var på tide at sige farvel, jeg vinkede slapt imens jeg smilte taknemligt, jeg kom ud på gaden politibilerne var væk der var stadig et par mange timer ca. 8 Juli havde fået smulet min mobil ud af fængslet hun var virkelig fantastisk hun har hjalpet mig så meget jeg kunne mærke en tåre på min kind jeg gik i gennem gå gaden h&m, slik butik og sidst men ikke mindst et sted at spise jeg gik hurtigt ind af døren maden duftede som jeg var kommet i himmlen jeg kom over ved kassen og bestilte noget kylling og en flaske fanta manden lagde maden på bordet jeg skulle lige til at betale da jeg opdaget at min pung stadig var på politistadinoen jeg vendte mig flovt om og smilte nervøs mod manden jeg tog poserne og begyndte at løbe ud af butikken det var vidst ved at blive en dårlig
Vane at gøre noget kriminelt. Jeg sætte mig på en bænk efter at manden havde opgivet at løbe efter mig, jeg tog min mobil frem kl. var 15.30 wow så må jeg jo havde sovet vildt lang tid men det gode var nu var der kun en halv time til dørene åbner. Jeg rejste mig og begyndte at gå over mod skralde spanden jeg havde hvis bestilt alt for meget mad men på vej til skælde spanden fandt jeg en hjemløs liggende på jorden jeg tænkte på hvor længe han eller hun ikke havde fået mad så jeg gik over til den hjemløse og prikkede personen på skulderen personen vendte sig om det var en dreng på ca. de 16 jeg fik vildt ondt af ham jeg ragte ham posen med mad over mod ham han tog i mod maden og et lille tak kom ud af hans spinkle mund "det var så lidt, lov mig at passe på dig selv" han nikkede og så gik jeg med en dejlig følelse i kroppen, nu var mit næste stop bare jyske bank boksen heldig vis liggede den kun fem gader væk, jeg begyndte at løbe alt hvad jeg kunne. Der var allerede masse der ventede jeg stilte mig spændt i kø om bare 2 timer startede koncerten nu skulle jeg bare vente køen blev ved med at blive mindre og mindre de have  nemlig åbnede dørene var blevet åbnet her for en ca. halv time siden og alle strømmede ind og snart  var der kun 100-200 mennesker enden det var min tur jeg kikkede lidt fremme og fik øje på en af vagterne han så meget bekend ud han havde en sort hat på og et par meget sorte briller på man over hoved ikke kunne se i gennem og små brune krøller, jeg kikkede mig tilbage ingen jeg måtte godt nok været kommet her  sent, omg  vagten er....... Det er......hvordan kan ingen have opdaget det seriøst hvordan kan man ikke se at det er en af ens store idoler bare fordi han har en sort hat og et par solbriller det er jo selveste Harry Styles helt ærligt hvordan kan  fans tillade at kalde sig directioner hvis man ikke en gang kan se at vagten er Harry Styles endelig var det min tur. Jeg prøvede at se så sød ud som jeg over hoved kunne imens jeg ragte ham min billet, han smilte tilbage med hans søde smil og gav mig bagefter et armbånd på, "Thanks Harry" han kikkede chokeret på mig regnede jeg eftersom jeg ikke kunne se hans øjne. Han tog fat i min hånd imens han trak mig hen til en dør bag ved, Harry bankede fire gange og den blev åbnet, og to meget bekendte kom til syne nemlig Louis og Niall, Niall tog venligt i mod min hånd og spørgte om hvorfor jeg var vildt med bandet, jeg skulle lige til at svare da Louis begyndte at grine '' Of cause Harry, you can't hold you from a girl, you know what Liam told you, but she is pretty hot, so...'' Okay det var en lille smule akavet at høre men ret sjovt for vi grinte vist alle sammen. Vi kom til en dør hvor der stod *Here lifes the big stars* Jeg begyndte at grine lavt inde i mig selv. Ja hvad kan jeg sige? Louis åbnede døren og en lugt af dreng og sved kom ind i hovedet på mig. Der stod en rød stor sofa og et stort bor med chips, sodavand og så videre. Der var også et lille køleskab der sikkert var fyldt op med lækkere sager. Og så var der fem andre dører, jeg tog fat i min arm og nav mig selv drømmer jeg? Harry gik hen til mig og fjernede min hånd fra min arm '' No this is real, believe me'' han peget på sofa'en jeg gik over og sætte mig usikkert, Harry spurtge Louis om han kunne hente Zayn og Liam sikkert så han ikke skulle forklare hvordan jeg var havnet der, imens Niall tog en pakke chips som om Harry skulle til at læse verdens mest spændene historie ever. Det gad nok være den bedste historie jeg havde hørt, men helt ærligt Niall er verdens kendt han må da have oplevet noget sjovere. Louis var næsten lige kommer tilbage med Liam. Nu var det historie tid, jeg hilste pænt på Liam, '' Where is Zayn?'' Spørgte Niall der allerede havde spist halvdelen af den pose chips. Louis svaret Niall's spørgsmål vi alle sammen begyndte at grine. Selfølgelig står Zayn foran spejlet hvad havde jeg regnet med. Vi stoppede med at grine lidt efter, og Harry begyndte historien '' Ok it all started when we all want to see our fans that don't scream, so i walk into the people and..........And here you are'' Okay jeg må virkelg have været væk, siden jeg har ikke havde hørt hele historien, men jeg overlever, for samme øjeblik kom Zayn styrtende ind af den sidste dør til venstre imens han råbte ''We are too late'' Også løb han videre ud af den miderste dør. Liam, Louis og Niall rejste sig op og løb over mod den dør Zayn lige havde løbet ind af, Harry tog min hånd og jeg følte mig som den lykkeligste pige, intil jeg kom i tanke om hvad for noge ting de politimænd havde gjort ved mig, men heldigvis kunne de mærke gemmes væk for omverden. Harry hviskede mig flirtene i øret '' Why did you not scream, when you look at me?''  Jeg hviskede tilbage '' I have meet you before........in my mind'' Vi var kommet ind backstaget hvor en gruppe piger allerede sad, Harry nikkede over mod den tomme plads på sofanen jeg nikkede og slap Harry's hånd han hoppede op på scenen, og begyndte at synge What makes you beautiful de så fantastiske ud, dem alle sammen. Men desværre nærmede slutningen sig de manglede kun en sang og det var Still the one, og man kunne virkelig høre at de gav alt det energi de havde tilbage, men inden de var helt færdige kom Harry med en overaskelse han inviteret mig med op på scenen. Jeg gik med meget nervøse skridt op på scenen der var virkelig mange mennesker, de sagde alle sammen farvel, men så skete det Harry tog min hånd, og de første tanker var mit ry jeg ville ikke kunne have et privat liv mere, men på den anden side Harry ville sikkert beskytte mig, vi gik alle ned for scenen og gav highfive til alle da der var en person der gav en lyd fra sig vi kikkede på og med det samme øjeblik forsvandt min glæde, der stod Hitler og hans klamme makker Frank, han tog hårdt fat i mig og trak mig hårdt i håret, jeg skreg af smerte, '' Why?'' spurgte Louis, Hitler svaret med sin meget dybe stemme '' kill, that is the answer.'' De begyndte at prøve at få mig væk med vold, men det blev for meget jeg havde haft en fantastisk aften, og nu strømmede blodet ind i min mund, jeg råbte hjælp flere gange men alle stod bare stille, det sidste jeg så var Harry's triste ansigt, men mest af alt hvordan kunne han bare lagde som ingen ting, jeg havde fået mit eneste ønske opfyldt, så jeg stoppe med at sige i mod og faldt til jorden tæsket, men det hele var okay mit ønske var blevet opfyldt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...