Nobody like us [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Et forelsket par, et lykkeligt forhold, ingen problemer..alt er fantastisk, alt står i perfektionens tegn. Amelia og Harry's forhold er mere end perfekt, og sådan vil det blive ved med at være. Medmindre at Harry's berømmelse vil skubbe ham væk fra hans enste ene og måske også hans kommende barn, om Amelia's pludselige tragiske tilstand forårsaget ved et trafikuheld vil koste både hende og barnet livet. Om mediernes sladder og familiernes forventninger vil skille dem ad, eller om rygterne kommer sandheden i forkøbet. Om det unge forelskede par vil holde sammen, om de vil kunne klare presset og holde hovedet højt, på trods af de konsekvenser det vil give. Vil Harry kunne vælge, vil han kunne træffe valget om hvad der betyder mest for ham og følge sit hjerte, eller vil han følge opfordringerne og gå en helt anden vej? Vil Amelia kunne klare sig på trods af sin unge alder og det store pres der ligger på hende som den berømte Harry Styles' kæreste? Følg med i; ' Nobody like us'

3Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

8. Kapitel 4

(Harry)

Min hånd slipper ikke på noget som helst tidspunkt hendes hånd men knuger tværtimod hårdt omkring den, bange for at den lige pludselig skulle forsvinde. Imens mit blik flakker tøvende omkring bider jeg mig en anelse anstrengt i underlæben imens jeg mest af alt leder efter en måde vi kan komme ud af denne her pigeflok, hvis i er i tvivl så stoppede vi op og blev, hvad kan man sige; lettere overfaldet af fans, såeh, nu er den sidste halve time gået på autografer, billeder og skrigende piger. Jeg sender et par enkelte piger et skævt smil inden at jeg så sætter en finger for munden i et forsøg på at få dem til at stoppe med at skrige, eller bare være en lille smule mindre højrystede, for helt seriøst er jeg ved at få ondt i hovedet af skrigene, og jeg er også ret bekymret for Amelia, for som sagt, er hun altså ikke vant til sådan noget her, og hun er hvad jeg har regnet ud også en anelse skræmt over jeg kan i hvert fald tydeligt mærke hvordan hendes frie hånd knuger hårdt omkring  kanten af min jakke. Mest af alt har jeg lyst til at vende mig om og trække hende ind til mig, beskytte hende, give hende tryghed -  men lige nu er jeg bare virkelig nødt til at fokusere på fansene, og det ender med at jeg blot blidt lader min tommelfinger stryge over hendes håndryg-

-,,Heý..tøser" " Siger jeg en anelse højt for at fange deres opmærksomhed, hvilket faktisk hurtigt får dem alle til at tie stille, i hvert fald indtil videre og mit blik glider kort over dem, hvor alle deres blikke vendes mod os, nysgerrige og alligevel tilbageholdene-

-,,Jeg og Am vil altså virkelig gerne hjem, og, få noget mad, så hvis i...i ved, vil være søde og lade os komme forbi, eller i hvert fald gøre lidt plads" siger jeg og løfter kort min anden hånd hvor jeg har posen med maden vi netop har hentet, eller netop,det kan man nok ikke sige - den er nok kold nu, men anyway....Der går et kort øjeblik inden at pigehorden nikker medfølende og langsomt begynder at trække sig tilbage, og med det mener jeg virkelig langsomt, og jeg kan tydeligt se på dem at de egentlig ikke har lyst til det, men alligevel gør de det.  Dog tager langt de fleste et skridt mod os-

-,,Harry, kan vi ikke bare hurtigt få et sidste billede?" -,,Bare hurtigt en autograf?" -,,I er så søde sammen, bare ét billede?" lyder det rundt omkring og istedet for at svare trækker jeg blot Am med ved min side, nu i et hurtigere tempo. Vi skal virkelig videre nu..

***

Da vi endelig har fået lukket døren ind til opgangen ånder jeg lettet op inden at jeg ser på Am, som ser mindst lige så lettet ud som mig og efter et kort øjeblik lader jeg posen med mad dumpe ned på trappetrinnet idet jeg træder helt hen til hende og ligger armene omkring hende og trækker hende tæt ind til mig-

-,,Det er jeg altså virkelig ked af smukke" hvisker jeg lavmælt og lader min pande støtte sig en anelse op af hendes imens mit blik fanger hendes, kort efter mærker jeg hendes hånd mod min kæbe og hendes tommelfinger der blidt stryger over mit kindben-

-,,Det er vel noget man må vænne sig til, Og ud over det, så hører det vel med til at være din kæreste, ik?" spørger hun i et drillende toneleje hvilket får mig til at smile svagt og forsigtigt lade min hånd glide ned og ligge sig på hendes røv idet jeg blidt træder et skridt tættere på hende og derved tvinger hende til at bakke og tager endnu et skridt indtil hendes ryg rammer væggen-

-,,Og du kan bande på at du er min kæreste, bette" hvisker jeg mod hendes læber inden at jeg lader mine læber plante korte små kys ned langs hendes hals og kraveben. Efter et kort øjeblik ligger hun to fingre under min hage og tvinger derved mit ansigt op -

-,,Altid" siger hun lavt inden at hendes læber rammer mine hvilket sender en varm følelse af stød igennem mig og villigt lader jeg mine læber bevæge sig med hendes imens min anden hånd glider ned og ligger sig mod hendes inderlår idet jeg blidt løfter hende op og hun gengældende ligger sine ben omkring mit liv. Min hånd ligger fortsat mod hendes røv imens den anden glider op og blidt stryger igennem hendes hår som er samlet i en løs knold og langsomt får filtret håret ud inden at det falder ned over hendes skuldre -

-,,Bare slå dig løs, bette" mumler jeg mod hendes læber med en ret så kæk undertone og jeg kan tydeligt mærke smilet der breder sig på hendes læber ved mine ord og hendes hånd der ellers lå mod min nakke glider ned og krummer sig blidt om min trøje

-,,Måske ikke lige her, fjollehoved" hvisker hun så gengældende mod mine læber, uden på noget tidspunkt at stoppe kysset, og min pegefinger begynder langsomt at tegne små mønstre mod hendes røv -

-,,Og hvorfor ikke det?" spørger jeg, stadigvæk med den lavmælte hæse og ikke mindst ret så sexede undertone, min læber berøre svagt hendes læber imellem ordende og imens jeg venter på at hun svarer lader jeg blidt mine læber ramme hendes og svagt tilder hovedet på skrå for bedre at kunne komme til, og egentlig besvarer hun bare mit spørgsmål med en lavmælt klukken...Et kort øjeblik står vi bare og kysser inden at jeg så modvilligt trækker mig fra hende og kort efter mærker hvordan hendes hænder griber fat om mine -

-,,Jeg elsker dig" hvisker hun, næsten lydløst, men alligevel så jeg svagt kan opfange ordende på hendes læber, og de rører mig virkelig og får kortvarigt en brændende varme til at skylle igennem mig efterfulgt af en behagelig følelse som bliver siddende i mig -

-,,Og jeg elsker dig" hvisker jeg gengældende og lader kort mine læber ramme hendes en sidste gang inden at mit blik fanger hendes da jeg trækker mig og istedet giver hendes hænder et blidt klem og slipper den ene idet jeg sætter i løb op af trapperne og i farten griber posen med mad. Hun griner svagt og følger med ved min side, hvilket får smilet på mine læber til at vokse.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...