Nobody like us [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2013
  • Status: Igang
Et forelsket par, et lykkeligt forhold, ingen problemer..alt er fantastisk, alt står i perfektionens tegn. Amelia og Harry's forhold er mere end perfekt, og sådan vil det blive ved med at være. Medmindre at Harry's berømmelse vil skubbe ham væk fra hans enste ene og måske også hans kommende barn, om Amelia's pludselige tragiske tilstand forårsaget ved et trafikuheld vil koste både hende og barnet livet. Om mediernes sladder og familiernes forventninger vil skille dem ad, eller om rygterne kommer sandheden i forkøbet. Om det unge forelskede par vil holde sammen, om de vil kunne klare presset og holde hovedet højt, på trods af de konsekvenser det vil give. Vil Harry kunne vælge, vil han kunne træffe valget om hvad der betyder mest for ham og følge sit hjerte, eller vil han følge opfordringerne og gå en helt anden vej? Vil Amelia kunne klare sig på trods af sin unge alder og det store pres der ligger på hende som den berømte Harry Styles' kæreste? Følg med i; ' Nobody like us'

3Likes
0Kommentarer
619Visninger
AA

4. Kapitel 2

(Amelia)

 

I et langtrukkent klagende suk skubber jeg panden fra mig så den glider et kort stykke henover blusset, og selvom jeg står med ryggen til ham kan jeg tydeligt mærke Harry's spørgende blik mod min ryg. Jeg bider mig kort i underlæben inden at jeg så vender mig omkring og slår ud med armene.

-,,Yearh, okay, jeg kan ikke lave mad" Siger jeg i et opgivende tonefald og laver en kort hovedbevægelse mod panden bag mig hvor indholdet mest af alt ligner en form for noget sammenkogt sort tang? Jo, det tror jeg er de bedst beskrivende ord til noget der rigtig skulle forestille og blive en omelet. Harry's medkærlige grin får mig til endnu en gang og himle med øjnene og idet han træder hen til mig og placere sin hånd på min hofte for derefter at se nysgerrigt over min skulder på indholdet mumler jeg en anelse gnavent;

-,,Og nej, du skal ikke stikke i det" Han griner kort inden at han vender blikket mod mit og kort lader sine læber støde mod mine inden at han trækker mig helt ind til sig

-,,Du ved godt at det var vores sidste æg?...og mælk?"  Spørger han i et drillende toneleje, tydeligvis for at tirre mig, hvilket han egentlig også gør.

-,,Jeg skal nok give mc'donalds"  siger jeg som en undskyldning for at jeg brændte hvad der skulle forestille og være vores morgenmad på.

-,,Det havde jeg også regnet med, smukke"  Hvisker han tydeligvis tilfreds med svaret og stryger en tot hår om bag mit øre og helt ærligt, så kan jeg ikke lade være med at smile over det.

-,,Du er virkelig tosset" Erklærer jeg så og sender ham et lettere anstrengt smil, selvom jeg virkelig ikke kan holde det og istedet ligger begge mine arme om halsen på ham og blidt lader mine læber ramme hans, og han lader så sin arm glide helt omkring mig og løfter mig let op på køkkenbordet hvor jeg kort efter ligger mine ben omkring hans hofter idet han placere sig imellem dem og ivrigt presser sine læber mod mine og da jeg kort efter mærker hans tunge glide over mine læber skiller jeg dem let ad for gengældende at skubbe min tunge hans i møde. I noget der kun føles som et øjeblik, men egentlig må have været rimelig lang tid trækker han sig, tydeligvis for at få luft, og jeg må indrømme at jeg også selv er ret stakåndet.

-,,Lad os få noget tøj på" Mumler han og sender mig et blidt smil inden at han yderst forsigtigt løfter mig ned fra køkkenbordet og jeg kaster så et kort øjeblik blikket ned af mig selv, jear okay, vi burde få noget tøj på eftersom vi begge står lige nu, og lige her kun i undertøj.

-,,Yip, du har ret" medstemmer jeg så og prikker ham drilsk på næsen inden at jeg så griber hans hånd og trækker ham med tilbage mod soveværelset med et lavmælt grin som han gengælder og blidt lader sin tommelfinger stryge over min håndryg.

 

***

Jeg ser kort på ham idet jeg trækker en hånd igennem håret og kaster et sidste blik på mig selv i spejlet

-,,Klar?" spørger jeg og vender mig mod ham med et blidt smil spillende over de smalle læber, og han nikker hurtigt som svar og griber hurtigt min hånd idet han træder forbi mig med kurs mod gangen og jeg følger villigt med. Vi får hurtigt begge trukket i sko og overtøj og efter et kort øjeblik skubber han døren op ud til opgangen. Jeg kan ikke lade være med at smile idet jeg sætter i løb over til gelænderet som jeg hurtigt sætter mig op på og trækker ham med mig, dog vælger han ikke og glide langs gelænderet som mig, ,men løber istedet ved siden af mig med sin hånd i min og vi kommer ret hurtigt ned til døren hvor jeg i en faktisk overraskende elegant bevægelse springer ned fra gelænderet og kort vakler, han ligger dog hurtigt en arm omkring min talje hvilket betyder at jeg ret hurtigt finder balancen igen og sender ham et taknemmeligt smil som han hurtigt gengælder.

-,,Og så går det løs" hvisker han lavmælt mod mit øre idet han skubber døren op og vi sammen træder ud på gaden. Ikke fordi at vi rent ud sagt bliver overfaldet så snart vi træder ud foran vores lejlighed, men man kan heller ikke sige at vi får totalt fred, når først mennesker opdager os,sååeeh, som Harry siger, så går det løs. Jeg skubber ret hurtigt solbrillerne ned og bider mig kort i underlæben og lader kort blikket flakke over gaden hvor der egentlig færdes overraskende lidt folk eftersom at klokken næsten er middag, men det er ikke rigtig noget jeg tænker videre over. Vi har som sædvanlig lagt kursen mod det sted hvor vi egentlig oftest spiser morgenmad, eller når jeg brænder det der rigtig skulle være vores mirgenmad på, og selvom Harry ved hvor meget jeg stinker til at lave mad, så er det stadigvæk altid mig der skal lave det, bare en dårlig undskyldning for at han kan komme på mc'donals.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...