Janice's rejse

Jeg blev kontaktet af Janice som hun har valgt at kalde sig. Vi har sammen gennemgået hendes manuskript, som hun havde udgivet som rå blog. Vi er i en proces med at lave en engelsk version som vil blive udgivet andet steds og en dansk version med skitser.

Dette er en omskrevet version af bloggen som skal danne basis for den illustrede udgave.

Vi håber at Janice's beretning finder Jeres smag.

0Likes
0Kommentarer
1531Visninger
AA

13. Jo hårdere falder de ….

 

9 dage senere kunne jeg konstatere at jeg stadig var i live. Jeg var stadig på Prærieulv niveauet og det så ikke ud til at jeg kunne komme videre for der var nogle krav for at rykke op til at blive ørn, som var næste niveau. Jeg skulle skrive breve hjem til min mor. Da de blev læst af personalet og udsat for en vis censur så var det ikke alt kan jeg kunne skrive. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at skrive til hende. Jeg ville skrive hjem til min far, men det måtte jeg ikke. Ikke engang på Engelsk.

 

Jeg skulle vise aktiv deltagelse i gruppeterapi sessionerne vi havde hver anden aften i lejren. Gruppeterapi styret af to unge mennesker uden så meget som et kursus i psykologi baseret på en manual om emnet alene. De måtte have slugt søm. Individuel terapi kom i form af en psykolog som pludselig dukkede op ude i ørkenen, men for hvad skulle jeg behandles? Han fik et F… dig da vi mødtes første gang.

 

Han forstod min modvilje, men lod mig også forstå at han var en del af nøglen til min frigivelse og at den kæde som drev kurset også drev kostskoler hvor at man gav 50 procent rabat på første måneds pris hvis kurset viste sig at være utilstrækkelig til at fikse problemerne. Og han var den der som psykolog om nogen rådgav forældrene om hvorvidt at jeg var helbredt eller ej. Jeg kunne lige så godt arbejde med ham eller risikere at ugers ophold blev til måneders ophold.

 

Selvom at gruppeterapi sessionerne grænsede til det latterlige baseret på den manglende ledelse, så lærte jeg alligevel en del om de andre 3 unge.

 

Misha som jeg havde talt mest med havde haft et udmærket liv, men der var gået for meget fest i hendes gymnasieliv. Hun var blevet smidt ud fra sin skole på grund af at hun havde været beruset og de havde fundet både alkohol og pot i hendes tests. Hun kunne få lov til at komme tilbage på skolen hvis hun gennemførte kurset.

 

Lindsay havde ikke været i skole de sidste to år. Hun var droppet ud af det de kalder Middle school og havde været til fester lige siden. Hun havde et rygte for at stikke af og hver aften tog de hendes sko. Jeg havde optjent retten til at beholde mine nær teltet så jeg ikke skulle gå på bare tæer hvis jeg skulle tisse om natten.

 

Mickey var bare mærkelig. Hans forældre var blevet ude af stand til at huse ham og nogle slægtninge havde taget ham ind fordi at han ellers ville blive placeret på et opholdssted hvor at de ikke var mormoner. Der var bare noget forkert ved ham hele vejen, men ellers var han flink nok.

 

Robert var depressiv. Han havde skåret i sig selv. Han havde forsøgt at medicinere sig med hash og han fulgte så at sige strømmen. Det var ham der førte an i de verbale angreb under terapi sessionerne. Efter det første chok havde jeg gennemskuet ham. Ved at udstille os andre, så fjernede han fokus fra sig selv og det så de to unge fjolser, der var i førersædet for disse forestillinger hvis jeg skal finde ord for terapisessionerne, ikke.

 

En dag hvor at vi skulle forcere en lille bæk skete der så det at Kathy gled. Hun forstuvede sin ankel. Peter fik fat i hovedkontoret og Kathy blev transporteret hjem. En ny guide som hed Leslie erstattede hende. Hun fortalte at hun havde sommerferie fra universitetet hvor at hun studerede psykologi. Jeg tænkte at tiden var kommet til at få skovlen under Robert.

 

Ved næste møde var det igen mine alkoholvaner og mit forhold til John som var under angreb. Jeg tog chancen: ”Ja, jeg drikker alkohol i Danmark for jeg er en dansker. Det er min ret som dansker at nyde alkohol. Vi har en lov som giver os disse muligheder fordi at der er tale om objektiv forskning fri for snærende bånd i form af en dobbeltmoralsk religion. I kan tro hvad I vil om vores måde at være på, men alt det som jeg har lavet og som jeg står ved at have lavet, er lovligt i Danmark. Når I en dag bliver løsladt fra dette kursus, så kan I tage en computer og slå vores love op. I behøver ikke at synes godt om vores livstil, ja ikke engang om vores land, men jeg har ikke brudt nogle love. Robert: Det er mere end hvad du kan sige. Har du ikke røget ulovlige stoffer?” (Misha havde givet mig nogle informationer).

 

Robert blev rød i hovedet. ”Det behøver jeg ikke at høre på. Jeg har jo fortalt det tidligere.” Han var tydelig presset.

 

Leslie bad ham om at uddybe da hun var ny. Jeg kunne se på hende at hun havde set en revne i Robert’s skal som hun kunne trænge ind til ham gennem. Robert brød sammen. Han fortalte om det trafikuheld som sendte hans mor i kørestol og om familiens langsomme opløsning. Jeg blev helt dårlig over at have presset ham til at fortælle alle de ting overfor vildt fremmede mennesker. 

 

Da jeg lå i soveposen, havde jeg svært ved at falde i søvn. Hvad var jeg for en person som angav en fra gruppen? Det gik imod alle mine principper. Derhjemme i Værebroparken var det en uskreven regel at uanset hvor lidt at man kunne lide andre fra kvarteret, så holdte man tæt overfor skole, SPP-folk og politiet. Jeg havde godt tilvalgt John og hans venner, hvorimod jeg var blevet tvunget ind i gruppen her på kurset, men var det næsten ikke det samme? Var det ikke os imod systemet eller var hver sig selv nærmest?

 

Jeg kunne pludselig ikke lide den person kurset havde udviklet mig til. Jeg var ikke en som tog føringen. Jeg var den som hang omkring de andre og som gjorde hvad John og vennerne bad mig om. Men noget var forandret og efter den dag angreb Robert aldrig os andre på terapi sessionerne. Han blev ved at tale om sine problemer og selv om vi prøvede at give nogle trøstende ord med på vejen, så var det så drænende at høre på det i længden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...