Janice's rejse

Jeg blev kontaktet af Janice som hun har valgt at kalde sig. Vi har sammen gennemgået hendes manuskript, som hun havde udgivet som rå blog. Vi er i en proces med at lave en engelsk version som vil blive udgivet andet steds og en dansk version med skitser.

Dette er en omskrevet version af bloggen som skal danne basis for den illustrede udgave.

Vi håber at Janice's beretning finder Jeres smag.

0Likes
0Kommentarer
1598Visninger
AA

11. Impact – og i den grad

 

Om aftenen efter maden så kom Nancy op til mig. Hun gav mig bind for øjnene og førte mig ned til lejren.

 

Da jeg fik bindet af så tog Nancy ordet og ønskede mig velkommen til den første dag i mit nye liv. For at få fjernet alle de byrder jeg skulle være kommet til programmet med så var det meningen at jeg skulle læse svarene på mine opgaver op, hvilket jeg gjorde. Det så ikke ud til at gøre specielt indtryk på de andre unge. Faktisk tog en dreng som hed Mickey ordet og anklagede mig for at holde noget tilbage, hvilket jeg på det kraftigste benægtede. Men som Misha sagde var der ingen der kom til dette kursus med så lidt bagage. Hun mente at jeg fornægtede fakta. Det blev til lidt råb og gråd. Jeg følte ikke at de forstod mig. Jeg havde svaret så ærligt at jeg kunne når det blev forventet af mig at jeg skulle lyve for i virkeligheden ville jeg jo ikke lave noget om.

 

Brad havde været noget tilbagelænet under det hele. Han havde blot hygget sig ved at snitte en pind. Pludselig tog han ordet. ”Stille. Alle sammen. Vi kan jo ikke tale i munden på hinanden og forvente at få noget ud af det. Jeg har snittet denne pow-pow pind som indianerne brugte til at styre hvem som taler. Kun den som har pinden må tale. Resten skal lytte. Vi har hørt hvad Janice har sagt. Lad hende få ordet en gang til og denne gang kan hun læse det brev op som hendes mor har sendt til os her på kurset da hun meldte Janice til. Janice. Her er dit impact brev. Læs det op for gruppen.”

 

Hvad for noget? Impact brev – hvilket brev. Brad gav mig et papir. Jeg genkendte mors håndskrift.

 

Kære Janice

Det er med sorg at jeg har opdaget at dit liv har taget en forkert drejning efter at jeg forlod dig i Danmark. Jeg fortryder i dag mit valg og vil gerne give dig hjælp til at vende dit liv om til noget fornuftigt. Du har ført et udsvævende liv. Du drikker alkohol og der er længe til du fylder 21. Du har et forhold til en dreng og din far har tilladt dette forhold at gå alt for langt. Du vil være død eller i fængsel før at du fylder 25 hvis jeg ikke havde grebet ind.

Jeg har sendt dig på denne overlevelsestur for at du kan genfinde de indre ressourcer som jeg ved at du indeholder, så du kan få værktøjer til at lave positive valg i livet. Jeg tror på dig. Jeg ved at du indeholder meget mere end du selv tror. Du skal ikke gå i lære eller på handelsskole efter 9. klasse. Du skal række ud efter mulighederne og få en high school eksamen så du kan få en videregående uddannelse. Jeg stoler på dig. Jeg er ved dig hele vejen – i tankerne.

De kærligste hilsner – mor.

 

Robert tog pinden. ”Ja, sandheden kom frem. Jeg vidste at der lå mere bag. Jeg er selv blevet konfronteret med sandheden og den kan være hård kost. Janice: Accepter den. Fortæl med dine egne ord nu hele sandheden.”

 

Jeg havde ikke lyst til at tale. Jeg havde ikke gjort noget forkert. Jeg lever et liv som de fleste teenagere i Danmark. Nu har min mor gjort sit bedste for at ødelægge mit liv. En overlevelsestur. Hvad hvis jeg ikke overlever. De andre unge tog pinden en efter en blot for at hakke på mig og få mig til at fortælle dem at indholdet i brevet var sandt. Efter 20 minutter med konstant kritik sagde Brad at jeg nok fornægtede sandheden så meget at det ville tage tid at få mig åbnet. Der ville komme en psykolog forbi senere på ugen. Det kunne være at næste fællesmøde ville blive mere produktivt når jeg havde fået arbejdet med mig selv.

 

Mit telt blev flyttet ned til lejren. Jeg var nu på næste niveau som hed prærieulv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...