Troublemaker II - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Fortsættelse til Troublemaker.. Efter at have opnået succes, som skuespiller i forskellige musikvideoer tager Danielles karriere en uventet drejning. Hun får muligheden for at øge sin succes markant, da hun bliver tilbudt hovedrollen i en ny film. Men hvad med hendes forhold til den verdenskendte Harry Styles? Hans karriere er muligvis ved at nå toppen, og der ligger en verdens turnée lige rundt om hjørnet. Danielle må tage en svær beslutning om, hvad der betyder mest? Karriere eller kærlighed? Karrieren er hendes fremtid - men er den vigtigere end hendes kærlighed til Harry? Vil hendes valg få alvorlige konsekvenser for hendes forhold til Harry - og ikke mindst hendes elskede bror, Olly? Vil det virkelig lykkes Danielle at træffe den rigtige beslutning, også selvom det vil det ødelægge alt det hun har opbygget?

73Likes
42Kommentarer
7716Visninger
AA

17. You belong to me

Danielles synsvinkel

"Hvor langt er i?!" Jeg blev forgæves ved med at se ud af den mørke rude i limousinen, som holdt ude på lufthavnens parkeringsplads. Jeg håbede hele tiden, at hver gang der kom nye mennesker ud af indgangen, at det ville være dem. Men det var ikke dem. 

"Vi er stadig i flyet. Vi er forsinket." Lød det i den anden ende af telefonen.

"Forhelvede Olly! Jeg kan ikke vente blive ved med at vente. Jeg skal være der om 10 minutter!" Jeg var ved at gå ud af mit gode skind. De måtte ikke være forsinket. Det havde jeg ikke tid til! De lovede, at de ville være der til forpremieren på filmen, og de ville ikke nå det til tiden. 

"Du behøver ikke at vente, Dani. Kør bare. Vi skal nok være der" Mine læber gik op i et smil, fordi han altid var så forstående. Jeg havde ikke tid til at flippe ud over, at han var så forståelig. For det kunne jeg ikke. Jeg havde ikke tid til det. 

"Tak Olly. Jeg elsker dig!" 

"Jeg elsker også dig, søs" jeg kunne fornemme smilet og det lille grin i hans stemme, mens jeg kunne høre Harrys stemme i baggrunden. 

"Og hils lige ham den krølhårede, og sig at jeg også elsker ham" smilede jeg, inden jeg gjorde tegn til chaufføren, at han skulle køre. Han nikkede omme fra forsædet, og jeg kunne se lufthavnen forsvinde på den anden side af vinduet. 

Jeg afsluttede opkaldet med Olly, og lænede mig tungt tilbage i sædet. Det var lige om lidt, at forpremieren startede, og jeg ville ankomme alene. Fedt. Jeg var virkelig nervøs, og mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig, da jeg ligeså stille kunne kende vejen hen til den store biograf i New York. 

Jeg kunne ikke ankomme alene, det kunne jeg ikke. Jeg måtte finde på noget helt andet. Harry var min plan A, men han fulgtes med min plan B - som sjovt nok også var forsinket. Og jeg havde ikke tænkt over over en plan C, så jeg var tæt på at være pretty fucked, da jeg fik en idé. Jeg fandt hurtigt Zacs nummer, og tog min iPhone op til mit øre. 

"Hvor er du Dani?! Det er kun dig, som vi venter på!" Han lød stresset, og det kunne jeg også godt forstå, for der var mindre end fem minutter til, at jeg skulle stå på den røde løber ude foran den skide biograf. 

"Du bliver nødt til at komme ud! Jeg kommer alene, jeg er der om 30 sekunder!" Jeg afsluttede samtalen, og lagde flugts min telefon ned i min lille håndtaske, inden jeg kunne se den røde løber ud af vinduet. Jeg kunne kun håbe på, at Zac ville redde min røv. 

Jeg kunne høre chaufføren smække sin dør i, så jeg vidste, at han var på vej om, for at åbne min dør. Jeg krydsede virkelig fingre for, at Zac ville komme herned, ellers måtte jeg spørge chaufføren eller en tilfældig. John havde sagt op til flere gange, at det var vigtigt, at vi ikke kom alene til forpremieren, da det ville give et rigtig dårlig indtryk på de mange journalister og fotografer. 

"Kom nu, Zac" mumlede jeg lavt, inden min dør blev åbnet, og jeg blev halv blindet af de mange blitzer fra de mange kameraer. Jeg tog en hånd op foran mit ansigt, for at skygge for blitzen, så jeg havde en chance for at se noget, så jeg ikke ville falde i min lange kjole. Jeg steg forsigtigt ud af limousinen, og kiggede forventningsfuldt efter Zac, som ikke var her. 

Jeg nåede ikke at tænke ret langt, før jeg mærkede nogen gribe min hånd. Jeg så forskrækket til siden, og mødte de grønne øjne, og et store krøllede hår. Uden at sige noget sprang jeg direkte i hans arme. Hvordan han var nået herhen så hurtigt, var mig et mysterium, men jeg havde ikke tid til at spørge ham ind til det. Jeg var bare så lykkelig. 

"You look beautiful, sweetheart" smilede han skævt, inden han langsomt drejede min hånd, og jeg snurrede rundt en enkelt gang, og direkte ind i hans favn igen. Jeg smilede smigret, og trak ham hurtigt ind til mig, og pressede mine læber mod hans i et blidt kys. "Tak, Harry" hviskede jeg, og sendte ham et taknemmeligt smil, inden han gjorde tegn til, at jeg skulle lægge min arm omkring hans. 

 

* * * 

 

"Danielle?" Jeg kunne mærke nogen prikkede mig på skulderen, og jeg slap med det samme Harrys hånd, og vendte mig om. Foran mig stod en høj lyshåret pige, med de smukkeste krøller, og det kønneste ansigt, som jeg længe havde set. Jeg sendte hende et venligt smil, da jeg med det samme kunne genkende hende. Man ville være dum, hvis man ikke kunne genkende hende, for hun var ikke til at tage fejl af. Jeg burde blive forlegen, og give hende det kolde snobbede blik, men det gjorde jeg ikke. Taylor Swift var nok jordens sødeste skabning, også selvom hun havde været sammen med Harry engang, så var jeg ligeglad. Jeg vidste, at de ikke havde noget sammen længere, og det kun var en kort periode.      

Hun kom ikke over til Harry, det var ikke ham, som hun havde prikket på skulderen. Det var mig. "Jeg ville bare sige, at du er virkelig dygtig. Jeg er helt vild med filmen!" Hendes røde læber gik op i et venligt smil, som nåede hendes øjne. Jeg var smigret, virkelig. Det var store ord, specielt fra hende. Hun var en stor kunstner, og det ville jeg ikke lyve om. 

"Mange tak, men nu må du ikke lade dig forføre af filmmagien" smilede jeg til hende, og hun slog en kort latter op, men det var nok til at Harry udbrød forskrækket hendes navn. Det var akavet, hvis ikke super akavet.

"Hej Harry, jeg stod lige og roste din skønne kæreste. Hun er en virkelig dygtig og sød pige" Jeg må have stået og måbet, da jeg hørte hende sige det. Det her var jo ikke mindre end sindssygt. Hun burde faktisk hade mig, fordi at det var mig, som var sammen med Harry nu, og ikke hende. Men det gjorde hun ikke - det virkede hvertfald ikke til.   

"Mange tak, Taylor. Jeg holder skam også meget af hende" grinede han roligt, og lagde sin hånd om livet på mig. Jeg kiggede kort på ham, for at møde hans skæve charmerende smil, hvorefter at kigge tilbage på Taylor, som stod og betragtede os. Jeg havde et eller andet sted ondt af hende. Hun var så smuk, og hun virkede så sød. Hvorfor fortjente hun ikke den ægte kærlighed? 

"Det håber jeg også" smilede hun til ham, men jeg kunne sagtens fornemme alvoren i hendes stemme, inden hun trak sig væk fra os, og vinkede sødt til os. Jeg havde aldrig rigtigt spurgt Harry ind til hans forhold til Taylor, for det vedkom ikke mig. Han virkede heller ikke interesseret i hende, så jeg så ingen fare forude. 

 

* * * 

 

Harrys synsvinkel

Taylor havde altid været en sød pige, med et fantastisk smil. Problemet var bare, at hun havde for mange krav, og dem kunne jeg ikke leve op til. Jeg var ikke hendes drømmeprins, og hun var ikke min drømmeprinsesse. Selvfølgelig var jeg blevet overrasket over, at se hende her, men endnu mere overrasket over, at se hende snakke med Dani. 

Jeg var gået over til baren, for at hente en drink til Dani og jeg, da Olly havde sat en samtale igang mellem dem. Hun havde ikke set ham i lang tid, så jeg ville give dem et øjeblik sammen. Jeg banede mig vej op til baren, efter at jeg var blevet stoppet op et par gange, af nogle forskellige mennesker, som spurgte ind til vores nylige afsluttede verdens turné. Det var altid det samme svar, det var godt, fedt, sjovt, sikke en oplevelse. 

"To drinks" sagde jeg, da jeg nåede baren, og en af de mange tjenere, begyndte straks at finde frem til det. "En enkelt drink" lød det ved siden af mig, og jeg kiggede til siden, hvor jeg fik øje på en mellemhøj fyr, som var iført et smoking sæt. Hans brune hår var sat let op med noget voks, og alt i alt, var han en meget attraktiv fyr at se på. Jeg sendte ham et venligt smil, inden jeg kiggede efter tjeneren, som skulle lave mig to drinks. 

"Det var godt, at du nåede herhen " Kom det fra fyren ved siden af mig. Jeg vendte igen min opmærksomhed mod ham. Zac Efron. Fyren, som jeg faktisk hadet som pesten, fordi han havde det hele, og han var for meget sammen med Dani. Det var så latterlig en ting at hade ham for, for han var sikkert en flink fyr. Han var bare for flot. 

"Ja, det var tæt på" grinede jeg lavt, og så ned i bordet med et lille smil. Jeg nåede at komme herhen på et hængende hår. Olly og jeg landede næsten lige, da han havde afsluttet opkaldet med Dani. Han bad mig løbe alt, hvad jeg kunne i forvejen, for at nå hen til hende. Det gjorde jeg så. Jeg nåede en taxi, som kørte lige bag hendes limousine. 

"Jeg er glad for, at du nåede det. Jeg har aldrig set hende lyse op sådan" smilede han, og jeg kunne ikke lade være med at smile af glæde. Jeg kiggede hurtigt op på tjeneren, da han satte to martiniglas foran mig, og jeg rejste mig fra barstolen, og så tilbage på Zac. 

"Det var det mindste, som jeg kunne gøre for hende." Han gengældte venligt mit smil, og rejste sig selv fra barstolen, og gik henmod mig. "Det er jeg ikke i tvivl om, for hun holder så meget af dig.. Zac Efron" han rakte sin hånd ud i mod mig, og jeg trykte den med en fast bevægelse. Det var ikke nødvendigt at præsentere sig selv, men det gjorde man bare af ren høflighed. 

"Harry Styles" smilede jeg, og slap hans hånd, og rakte ud efter de to drinks, som stadig stod klar, og ventede på mig. "Det er rart endelig at møde dig" smilede han, og tog den drink, som blev sat frem foran ham. "I lige måde" jeg kunne lade være med at være en smule kølig overfor ham, for jeg var ikke helt tryg ved ham. Jeg vidste ikke, hvor jeg havde ham henne, men jeg bad mig selvom, at give ham en chance. Han havde været der for Dani, når jeg ikke kunne, og det burde jeg takke ham for. 

"Hvordan var din verdens turné så?" Spurgte han venligt, og havde allermest lyst til at sukke dybt af hans spørgsmål. Jeg var træt af, at blive ved med at svare på det. Men jeg ville ikke være uhøflig i aften. Det var Dani's aften, og jeg ville aldrig ødelægge den for hende. Lidt bag ham, kunne jeg ane hendes lyse kjole, hendes lange mørke hår, hendes perfekte krop og det strålende smil. Hun kiggede herhen. Hun så virkelig glad ud, og jeg sendte hende et stort smil, inden jeg kiggede tilbage på Zac. 

"Fantastisk. Men jeg savnede hende." Svarede jeg kortfattet, og han blev stående med sit brede smil. "Det kan jeg godt forstå. Hun er speciel." Jeg nikkede sammentykkende, inden jeg løftede mit ene glas, for at skåle med ham. Han klingede blidt sit glas mod mit, og jeg nippede kort til drinken, inden jeg tog afsked med ham, og bevægede over mod Dani og Olly, som havde set mig komme. 

"Hvad snakkede i om?" Spurgte hun nysgerrigt, da jeg rakte hende glasset. Jeg smilede hemlighedsfuldt, og lagde min arm rundt om livet på hende. "Du ved det sædvanelige. Han spurgte ind til turnéen" hun så ikke overbevist ud, men hun accepterede det alligevel. Det var det gode ved Dani, hun accepterede så mange ting, uden at være forsigtigt. Hun havde sine meninger, men hun gad ikke at diskutere. 

Er livet virkelig værd at leve, hvis du ikke kan dele det med dem du elsker og holder af? Er det virkelig det værd, at stå frem for  så mange mennesker, og synge en kærlighedssang, hvis du ikke har én speciel person at synge den til? Er det fedt, at sidde og se sine venner lykkelige med deres kærester, når man selv er alene? Er det berømmelsen det værd, hvis der ikke er nogen, som vil lytte til dig, når det hele går galt? Ikke mindst, er det værd at drage afsted, hvis der ikke er nogen, som venter på dig når du kommer tilbage? 

Livet er det hele værd, hvis du har en person at dele alle disse ting med. En der inspirere dig hver eneste dag, når du står op. Livet er bedst, når du står frem på en scene, og synger en kærlighedssang til den ene specielle person. Det er fedt, at se sine bedste bedste venner lykkelige med deres kærester, når jeg ikke er alene længere. Berømmelsen er det hele værd, når jeg ved, at der er en, som vil lytte til mig, når det hele går galt. Det er oplevelsen værd at drage afsted, når jeg ved, at Dani vil vente på mig, når jeg kommer tilbage. 

 


Danielle i sin kjole til premieren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...