Troublemaker II - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Fortsættelse til Troublemaker.. Efter at have opnået succes, som skuespiller i forskellige musikvideoer tager Danielles karriere en uventet drejning. Hun får muligheden for at øge sin succes markant, da hun bliver tilbudt hovedrollen i en ny film. Men hvad med hendes forhold til den verdenskendte Harry Styles? Hans karriere er muligvis ved at nå toppen, og der ligger en verdens turnée lige rundt om hjørnet. Danielle må tage en svær beslutning om, hvad der betyder mest? Karriere eller kærlighed? Karrieren er hendes fremtid - men er den vigtigere end hendes kærlighed til Harry? Vil hendes valg få alvorlige konsekvenser for hendes forhold til Harry - og ikke mindst hendes elskede bror, Olly? Vil det virkelig lykkes Danielle at træffe den rigtige beslutning, også selvom det vil det ødelægge alt det hun har opbygget?

73Likes
42Kommentarer
7726Visninger
AA

3. Only you

Harrys synsvinkel

Listen to the words that you say
It's getting harder to stay
When I see you
All I needed was the love you gave
All I needed for another day
And all I ever knew
Only you

Amy Diamond ~ Only You

 

Jeg bankede på døren ind til den velkendte lejlighed. Jeg ved egentlig ikke helt, hvorfor jeg overhovedet bankede på, det var jo bare Zayn der boede der. I stedet for at vente på, at der blev åbnet op for os, lukkede jeg hånden om det kolde dørhåndtag, og åbnede døren. En tyk duft af chips, burger og alt muligt andet sødt ramte mig i hovedet med det samme. Noget sagde mig, at de var igang med at lave burger. 

Jeg kiggede mig over skulderen, for at se efter Dani, som allerede havde lukket døren efter os. Hun sendte mig et lille smil, og begyndte at tage sin store vinterjakke af. "Skal jeg tage den? Så kan du smutte ind først." Jeg insisterede på at være en gentleman, og tage hendes jakke, men hun grinede bare lavt af mig, og kastede sin jakke over til mig. "Det må du da." Hun sendte mig et skævt smil, inden hun forsvandt ind i lejligheden. Jeg hængte hendes jakke op på knagen, og jeg hængte min egen lige ved siden af. 

Jeg fulgte den stærke lugt, som første direkte ud til køkkenet, hvor jeg fandt Liam og Zayn inde, hvor de prøvede at lave burger, eller noget der lignede burger. "Hvordan synes i selv det går?" Jeg stoppede op i døråbningen, og betragtede deres arbejde. Zayn kiggede hurtigt op på mig, og smilede muntert. "Hvad snakker du om? Det går sgu da godt!" Jeg rystede på hovedet af ham, mens jeg prøvede at lade være med at grine af ham. 

"Hvor meget tror du selv på det?" Indskød Liam en smule opgivende, men jeg kunne sagtens høre på ham, at han stadig var i godt humør. Zayn vendte en klump kød på panden, eller noget der skulle forstille en bøf, men det lignede det ihvertfald ikke, og skubbede derefter til Liam, mens han grinede. De to.. i et køkken sammen.. Jeg vil helst ikke udtale mig mere om det, men vores fans ville elske at se det, fordi det var ret så underholdende. 

"Det ser da godt ud!" Insisterede Zayn, og pegede hen på panden, men Liam skar bare en tøvende grimasse i stedet for at give ham ret. "Argh.." Han slog ud efter Liam med den palette han brugte til at vende kødet med, men han nåede lige at undvige. "Ser det ikke også godt ud Harry?" Zayn vendte sit blik mod mig, og helt ærligt ville jeg helst ikke udtale mig, for jeg havde det nok lidt ligesom Liam. Jeg var ikke helt begejstret for de klatter kød, som han var i gang med at stege på panden.

"Jo klart." Skyndte jeg mig at sige, fordi jeg skulle ikke nyde noget af den palette han holdt i hånden. Jeg trak mig ud af køkkenet, og lugten af stegt kød forsvandt ligeså stille. Jeg fandt Louis, Niall og Dani inde i stuen, hvor de sad, og så noget tv. 

"Hazza!" Kaldte Louis i det jeg kom ind stuen, og de kiggede alle tre hen på mig. "Boo bear!" Udbrød jeg, og løb hen og krammede ham i sofaen. Jeg vidste ikke lige, hvad det var vi lavede nogle gange, men sådan var vi bare nogle gange. Vores forhold til hinanden var blevet meget bedre, siden Dani var blevet en del af slænget, hvis man kunne sige det sådan. 

"Han er altså min, Lou!" Kom det fra Dani, som sad nede på gulvet foran sofaen, og kiggede op på os med et barnligt udtryk. "Hey, jeg havde ham altså først." Svarede Louis bestemt, som om at han var jaloux, hvilket jeg godt vidste, at han ikke var. "Ha som om." Svarede hun en smule bitchy, men sådan var hende og Louis.. Bitchy.

"Rolig nu tøser, der er nok til alle." Afbrød jeg, og de kiggede begge to på mig med et skræmt blik, som vi alligevel endte med at grine af alle sammen. "Gå ud og spørg." Sagde Louis, og kiggede forvirret på mig. - "Hvad griner du af?" - "Ikke noget." Skyndte jeg mig at svare, og prøvede at kvæle mit grin, men jeg vidste godt, at jeg var busted. 

"Jo. Jeg kan se det på dig. Spyt ud." Kommanderede Louis, og skubbede til min skulder, men jeg stod bare imod hans puf. "Det er bare Liam og Zayn... Jeg ved ikke lige, hvor meget burger vi får i aften.." Jeg opgav at skjule det, da det ikke var noget at skjule, ingen af os kunne rigtigt lave mad. Louis brød ud i en høj latter, og tog en sofapude, som han krammede ind til sig. Jeg kiggede kort ned på Dani, inden jeg så Niall komme ind i stuen igen.

"Sikke noget klatteri de laver." Mumlede han en smule irriteret, han blev altid lidt irriteret når han blev sulten. "Jeg stemmer for, at vi bestiller noget pizza!" Sagde jeg, da jeg ikke selv følte for at spise det klat mad, som de var ved at lave ude i køkkenet. 

"Jeg stemmer for." Liam stak hovedet ind i stuen, og jeg kunne høre Zayn råbe på ham udefra køkkenet, og Liam skar en lille grimasse, inden han med hånden lavede 'call' tegnet, og forsvandt ud i køkkenet igen. Vi grinede alle lidt af situationen, og Dani rejste sig, og fandt sin telefon frem. "Hvad skal i have? Jeg bestiller." 

"Nr. 23!" Kom det hurtigt fra Niall, og rystede bare på hovedet af ham. Jeg vidste ikke lige hvorfor, men jeg kunne ikke lade være med at sammenligne ham med en hund. Han var kronisk sulten, ikke kræsen, han havde hunde øjne, og han var altid glad - og han elskede bolde. 

"Hvad med dig Harry?" Jeg kiggede op, og så hendes blik hvilede på mig. Jeg smilede bare skævt, og satte mig ordentlig op i sofaen. "Bare det samme som dig babe." Hun sendte mig et lille smil, inden hun gik videre ud i køkkenet, men Louis nåede hurtigt at stoppe hende.

"Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig." - "Hvorfor?" Hun stoppede op, og kiggede spørgende på Louis. "Zayn bliver ret sur, når man fornærmer hans madlavning." Svarede Niall, og grinede lavt. Det var så sandt. 

"Liam skal have nr. 56, og Zayn en ekstra stærk kyllingemix." Sagde Louis, og hun smilede taknemmeligt , inden hun tog telefonen op til sit øre, og bestilte de mange pizzaer. 

 

 

* * *

 

Jeg smed mig tilbage i sofaen efter at have spist en hel pizza. "Åh, jeg er mæt." Stønnede jeg tilfreds, og tog mig til min mave, mens jeg så på de andre rundt omkring bordet. Vi havde sat os hen til sofabordet for at se film, og spiste sammentiedig. Ligesom vi altid gjorde. 

"Samme her." Sammentykkede Liam og Louis, og lænede sig tilbage, ligesom jeg havde gjort. "Ja.. De bøffer ville heller ikke samarbejde med mig." Mit blik faldt på Zayn, som tykkede af munden, mens han smilede en smule skævt. Han var ikke meget for at indrømme det, og det morede mig en smule.

"Jeg tror nærmere at de hadede dig" Rettede Liam på ham, og vi brød alle sammen ud i en kort latter. Det hele føltes så perfekt, der var ingen, som skændes eller var sure, og vi kunne alle sammen være sammen ligesom i de gamle dage, selvom Dani var her, det ændrede ingenting. 

"Skal vi ikke se Spiderman?" Spurgte Louis, da vi var færdige med at grine af Liams kommentar. "Jo, så tager vi ud af bordet." Sammentykkede Zayn, og samlede de tomme pizzabakker sammen. Louis begyndte at samle tallerkenerne sammen, og Liam tog det sidste på bordet. Det var kun Niall, Dani og jeg som var dovne og ikke hjalp med noget. 

"Så sætter jeg filmen på" Sagde Niall ud i det blå, og rejste sig fra lænestolen, og begyndte at lede i Zayns filmkasse. Mit blik faldt på Dani, som sad overfor mig. Hun sad bare, og kiggede på mig med et skævt smil. "Kommer du ikke herover?" Jeg sendte hende et skævt smil tilbage, men hun kiggede bare kækt på mig. 

"Hvorfor kommer du ikke herover?" Det lille smil på hendes læber blev større, men hun prøvede at skjule det. Sødt. "Forlanger du virkelig, at jeg skal rejse mig op?" Spurgte jeg som om, at det var synd for mig. "Ja, det gør jeg faktisk" Fastslog hun, og lagde sig ned i sofaen, og et lille suk undslap mine læber. "Men hvis du ikke gider, så er det fint."

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne godt lide, når hun spillede en smule kostbar. Der var et eller andet specielt over det, når hun gjorde det. Hun gjorde det ikke, for at få opmærksomhed men for at drille mig. Hun vidste lige, hvordan hun skulle sno mig omkring sin lillefinger, og det pirrede  mig virkelig inderligt. 

"Og du siger jeg er doven." Mumlede jeg idet jeg rejste mig fra sofaen, og med få skridt stod ovre ved siden af hende. Et lille grin undslap hendes læber, og hun rykkede sig lidt, så jeg kunne ligge mig ved siden af hende i sofaen. "Det er du også" Sagde hun med et lille smil. Jeg prikkede en finger i siden på hende, og hun udbrød i et hvin. "Hvad siger du, at jeg er?" Spurgte jeg, og prikkede hende igen i siden, og hun hvinede igen. 

"Stop, Harry!" Grinede hun, mens hun desperat prøvede at fjerne min hånd, men hun havde ikke nok styrke. "Hvad siger du?" Spurgte jeg en smule flabet, mens jeg blev ved med at prikke hende i siden. "Stop!" Grinede hun ustyrligt, og jeg lod hende trække vejret lidt. "Er jeg så doven?" Spurgte jeg hende igen, og inden hun nåede at sige noget brød Niall ind i samtalen. 

"Nej du er meget doven" Jeg kiggede hen på ham, men jeg orkede simpelthen ikke at rejse mig op fra sofaen, for at daske til ham. "Nej, du er ligesom mig. Bare doven." Fastlog Dani, og jeg vendte min opmærksomhed mod hende igen. "Okay, det kan jeg leve med - så længe du også er." Smilede jeg, og kyssede hende på næstetippen. 

 

 

Dani og jeg lå stadig i den samme sofa, og Zayn havde hentet en dyne til os, som vi lå og puttede under, mens filmen kørte på det store fladskærmstv. Jeg kunne mærke en underlig vibration i sofaen, og jeg kiggede ned på Dani, som rørte uroligt på sig, og fandt sin mobil frem. Jeg nåede lige at se, at der stod Matt på skærmen, før hun tog den op til øret. 

"Hey Matt" Hun satte sig op i sofaen, og de andre drenge kiggede hen på hende, fordi hun var den eneste, som talte. "Lige to sek." Hun kiggede hen på mig, og tog telefonen væk fra sit øre, mens hun snakkede til os. Jeg nikkede bare, og puttede mig ned under dynen igen, for at følge med i filmen igen.

"Hvem er Matt?" Spurgte Niall nysgerrigt, og jeg kiggede kort ned på ham. "Hendes manager." Svarede jeg kort, og prøvede at koncentrere mig om filmen endnu engang. Jeg havde aldrig brudt mig om Matt, ikke nok med at jeg vidste at han stadig havde et godt øje til hende, så skulle han også ringe på de mest trælse tidspunker, som fx nu? 

"Du lyder ikke begejstret for ham" Grinede Zayn en smule drillende, og jeg kunne fornemme hans blik hvilede på mig. Jeg valgte dog bare at ignorere det, fordi jeg ønskede ikke at snakke om det, fordi jeg blev bare irriteret. 

"James har lige sendt en besked til mig" Afbrød Louis, og jeg fjernede mit blik fra tv'et og fokuserede på ham. Han sad med sin iPhone i den ene hånd, og så en smule alvorlig ud. "Hvad skriver han?" Spurgte Liam nysgerrigt. 

"Hej Louis. Sig lige til de andre drenge, at der er møde på mandag kl. 12. Det er vigtigt, at i alle fem møder op, da vi har en masse ting på programmet inkl. vigtige nyheder at fortælle jer. -  James." 

"Hvilke vigtige nyheder?" Spurgte jeg overrasket. Det var ikke særlig tit, at vi pladeselskabet havde vigtige nyheder til os, så derfor var jeg meget spændt på at høre, hvad det var. 

"Jeg har ingen anelse. Vi må vel bare vente og se, hvad de har at sige?" Louis trak på skuldrene, og lagde sin telefon fra sig, og kiggede hen på tv'et igen. Jeg skulle lige til at se hen på tv'et igen, da jeg så Dani stå ved siden af mig. "Ryk" Kommanderede hun, med et stort smil, så jeg vidste, at hun ikke mente det ondt. 

Jeg rykkede mig hurtigt, så der igen var plads til hende i sofaen ved siden af mig. ”Hvad ville han?” Spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg stadig fulgte lidt med i filmen. ”Ikke noget specielt” Hun kiggede fraværende hen på tv’et, som om at der slet ikke var noget galt, men jeg følte mig ikke helt overbevist.

”Det tog ellers lang tid” Mumlede jeg fraværende, selvom mine tanker ikke var fokuseret på filmen. Inderst inde var jeg fyldt med angst og jalousi. Jeg kunne virkelig ikke lide ham Matt, og det har jeg aldrig kunne. Jeg følte mig virkelig truet af ham, jeg var bange for at han tog hende fra mig bag min ryg.

”Slap nu af, jeg skal nok forklare dig det senere” Hviskede hun beroligende, og jeg kunne mærke hendes bløde fingre mod min kind, og jeg så ned på hende. Hun smilede roligt, som om at der ikke var noget at være bekymret over. Jeg nikkede bare en smule mut, og så på min egen telefon. No messages. No calls. No e-mails. Intet. 

 

 

 

 

* * * 

 

 

”Vi ses babe” Jeg skyndte mig ud i køkkenet til hende, hvor hun stod og vaskede op efter morgenmaden i sit nattøj, som bestod af et par joggingbukser, og en stor sweater. Hun kiggede op på mig med et smil. ”Tager du af sted nu?” Hun lød en smule overrasket over, at jeg ’lige pludselig’ skulle af sted.

”Ja, jeg skal være til det der møde om et kvarter” Sagde jeg en smule stresset, og trak hende ind til mig, og kyssede hende på panden, mens jeg smilede til hende. Selvom jeg havde travlt, så ville jeg stadig tage mig tid til at sige ordentlig farvel til hende. ”Okay vi ses” Smilede hun, og kyssede mig hurtigt på munden, og jeg slap hende. ”Vi ses babe” Smilede jeg, og skyndte mig ud af døren, og hen til elevatoren.

Aldrig har det været mere stressende at stå i den elevator. Jeg følte overhovedet ikke, at jeg havde tid til at køre med den gamle lorte elevator, men jeg ville heller ikke tage trapperne. Okay, Dani havde ret. Jeg var doven.

Jeg skyndte mig ud på p-pladsen, hvor min sorte bil holdte. Jeg trykkede på ’lås op’ knappen på den lille fjernbetjening til bilen, og den blinkede en enkelt gang. Jeg skyndte mig hen, og flåede nærmest døren op, da jeg så, at jeg kun havde 10 minutter til at nå hen til studiet på. De flåede mig levende, hvis jeg ikke var der til tiden. Jeg startede hurtigt motoren, og trykkede næsten speederen i bund.

Jeg løb alt, hvad jeg kunne hen til studiet fra p-pladsen, ind gennem den store forhal, og videre hen til mødelokalet. Jeg kiggede på min telefon. Kun to minutter forsinket. Pis. Jeg åbnede forsigtigt døren, og stak hovedet ind. Drengene sad allerede derinde, men de så ikke specielt sure ud, tværtimod smilede de, og Liam pegede på en ledig plads ved siden af ham.

Jeg åbnede døren helt, og lukkede mig selv ind, og fandt hurtigt min plads ved siden af Liam. ”Ét minut mere, Harry.. Så havde du været på spanden.” Kom hårdt fra James, som havde rejst sig fra sin kontorstol, men jeg ignorerede ham bare. Vi havde ikke lige det bedste partnerskab sammen. Jeg kunne ikke lide ham, og han kunne ikke lide mig. Sådan var det bare.

”Som i ved har vi en masse, som vi skal nå i dag. Vi skal have nogle basisting på plads mht. rygter, sladder osv.” – ”Altså det sædvanelige?” Afbrød Niall ham høfligt. ”Ja” Svarede James ham koldt, og han nikkede bare hurtigt. Det var ingen hemmelighed, at ingen af os kunne lide James, han havde aldrig behandlet os ordentlig – men når det kom til fordeling af penge, så var han retfærdig – og det var grunden til at vi beholdte ham.

Jeg hadet de basisting, som vi skulle igennem til hvert møde. Jeg var så træt af de fans og journalister, som spredte rygter om os, som ikke engang passede. En mand fra vores management foreslog, at vi lavede en kort video, hvor vi bekræftede, hvad der var sandt, og hvad der var falsk. Jeg kunne godt lide at lave videoer, som vores fans så. Ikke fordi jeg elskede kameraet, men det var vores måde, at komme frem med det vi ville sige til vores fans på. 

Efter en næsten to timer var vi færdige med de basisting, som tog en del tid. Jeg elskede vore fans, men ikke dem som spredte rygter om os. ”Som i nok har bemærket, så er salget af jeres albums, og singles steget markant inden for kort tid….” Jeg rettede min opmærksomhed op mod smartboardet, som hang på den store hvide væg, hvor der var vist en kurve, som steg dristigt.

”Wow, det er store tal.” Mumlede Liam, som sad ved siden af mig. Jeg nikkede bare, som form for et svar. ”Det er nemlig store tal, men det har også øget indtægterne, og der er stor efterspørgsel efter jer rundt omkring i de forskellige lande. Alle vil have One Direction til at optræde i deres land. Pigerne derude er vilde med jer – og det eneste i skal gøre er at levere varen!” James vandrede rundt oppe foran smartboardet, lidt ligesom en skolelære imens han snakkede.

”Hvad betyder det helt præcist?” Spurgte Louis, som nok var den eneste, som ikke var bange for James. Jeg vidste ikke helt, hvor James ville hen med det her. Han glemte lidt, at fortælle os den detalje.

”I skal ikke blot på tourné i England og USA. I skal på verdenstourné!” Han smilede tilfreds, og synkront rejste Liam og jeg os fra vores stole, mens vi jublede. Jeg troede, at jeg ville være den eneste, som ville gøre det, men det var jeg ikke. Zayn, Niall og Louis rejste sig også hurtigt og vi omfavnede hinanden. ”Hvor er det vildt!” Råbte Louis i glæde.

Ingen af os havde nogensinde set dette her komme. Vi havde snakket om, at det ville være så vildt, hvis vi nogensinde skulle på en verdenstourné. Og det skulle vi nu. Jeg kunne ikke beskrive, hvor lykkelig jeg var. Jeg elskede at rejse rundt med drengene på tourné, og optræde for vores mange fans. Vi havde det altid utrolig sjovt sammen. 

 

”Tænk lige på, at alt det vi drømte op går i opfyldelse!?” Jeg fulgtes med Louis ud til p-pladsen, hvor min bil holdte. Det var ikke rigtig gået op for nogen af os endnu, hvad der lige var sket. At vi virkelig skulle af sted. ”Det er sindssygt” Sammentykkede jeg, mens jeg kiggede på ham engang imellem.

”Hvad tror du Eleanor siger til det?” Spurgte jeg, da jeg kom til at tænke på Dani, som jeg skulle efterlade herhjemme i London. Han trak lidt på skulderen, mens han tænkte lidt. ”Så har hun tid til sine studier” Mumlede han lidt, og jeg kunne hurtigt fornemme, at der var noget, som gik ham på. ”Hvad mener du?” Spurgte jeg tøvende, og stoppede op.

”Det er bare.. vi skændes bare ret meget for tiden.. Enten så er jeg aldrig hjemme, eller så er jeg for meget hjemme, også har hun ikke tid til sine studier.” Sukkede han opgivende, og så ned i jorden. Jeg stod, og fik ret ondt af ham, fordi jeg kunne godt følge ham, på en hvis måde. ”Det er jeg ked af at høre Lou, men det er ikke din skyld.” Prøvede jeg at trøste ham, men han trak bare yderligere på skulderene. 

"Måske. Jeg ringer, hvis der er noget." Han klappede mig på skulderen en enkelt gang inden han gik hen til sin egen bil, og jeg efterlod mig alene tilbage på p-pladsen. Jeg havde virkelig ondt af ham, fordi jeg vidste, hvor meget han holdt af Eleanor. Jeg sukkede, og gik hen til min egen bil, som jeg låste op, og satte mig ind i. 

Turen hjem tog jeg stille og rolig, jeg skulle ikke nå noget bestemt, så jeg smuttede lige ind forbi blomsterhandleren på vejen, og købte en buket hvide liljer til Dani, fordi jeg gerne ville gøre hende glad, fordi jeg selv følte mig utrolig glad. 

Jeg åbnede forsigtigt hoveddøren, så jeg ikke ville blive opdaget, og jeg kunne overraske hende med blomsterne. Jeg trådte mine sko af, og listede ind gennem lejligheden. Jeg fandt hende sidde inde i stuen med hendes laptop. Hun kiggede straks hen på, og hendes ansigt lyste op i et stort smil, da hun så buketten i min hånd. "De er til dig." Smilede jeg, og hun faldt i min favn.

"Hvor er de smukke, tak skat." Hun smedet sine læber omkring mine, men fjernede dem dog igen, da hun tog buketten ud af min hånd. "Hvorfor skal jeg have dem?" Spurgte hun en smule mistroisk, mens et lille smil tittede frem på hendes læber. "Må jeg nu ikke give min pige blomster?" Grinede jeg lidt af hende, og tog min jakke af, og lagde den over lænestolen ved siden af mig. 

"Jo, men du har givet mig blomster én gang før, og det var da du havde glemt vores månedsdag." Hun gik ud i køkkenet, og kom tilbage lidt efter med blomsterne i en vase, som hun satte på sofabordet. "Okay.. Jeg skal fortælle dig noget vigtigt, og jeg ved ikke, hvordan du vil reagere." Jeg tog en dyb indånding, og satte mig i sofaen. Jeg havde ingen anelse om, hvordan hun ville reagere, fordi vores verdenstourné ville betyde, at vi næsten ikke ville se hinanden i lang tid. 

"Jeg har også noget vigtigt at fortælle dig.." 

 

 

______________________________________________________________________________

Så kom kapitel to ud. Jeg er spændt på, om i kan lide det! :D

Fuck.. Drengene skal på verdenstourné! Men hvad tror i Dani har at fortælle Harry? Har hun været ham utro med Matt, eller er det noget helt andet? Og tror i det har nogen betydning, det som Louis fortalte Harry om hans forhold til Eleanor?

 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...