Troublemaker II - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Fortsættelse til Troublemaker.. Efter at have opnået succes, som skuespiller i forskellige musikvideoer tager Danielles karriere en uventet drejning. Hun får muligheden for at øge sin succes markant, da hun bliver tilbudt hovedrollen i en ny film. Men hvad med hendes forhold til den verdenskendte Harry Styles? Hans karriere er muligvis ved at nå toppen, og der ligger en verdens turnée lige rundt om hjørnet. Danielle må tage en svær beslutning om, hvad der betyder mest? Karriere eller kærlighed? Karrieren er hendes fremtid - men er den vigtigere end hendes kærlighed til Harry? Vil hendes valg få alvorlige konsekvenser for hendes forhold til Harry - og ikke mindst hendes elskede bror, Olly? Vil det virkelig lykkes Danielle at træffe den rigtige beslutning, også selvom det vil det ødelægge alt det hun har opbygget?

73Likes
42Kommentarer
7707Visninger
AA

16. One in a million

Harrys synsvinkel

They say that good things takes time
But really great things happen in the blink of an eye
Thought that that chances to meet somebody like you were a million to one
I can't believe it
You're one in a million
- Hannah Montanna * One In A Million

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var overrasket over Dani's pludselige tilstedeværelse under koncerten. Jeg var meget overrasket. Vi havde ikke snakket sammen i flere dage, eller uger. Og lige pludselig stod hun der bare. Jeg troede først, at det var mig, som der var noget galt med. Jeg troede, at jeg var begyndt at få vrangforestillinger. Det var først, da jeg mærkede hende springe i min favn, at jeg vidste, at det var sandt. Hun var her virkelig. 

Resten af koncerten skulle bare overståes så hurtigt som muligt, så jeg kunne komme ud til Dani. Der var så mange ting, som jeg skulle spørge hende om, så mange ting, som jeg måtte vide. Men hvilket idol ville jeg være, hvis jeg ikke tog mig tid til fansene? De havde trods alt betalt for at se os optræde, tumle rundt og være fjollede. 

"Hvad laver Dani her?" Kom det overrasket fra Niall, som nok heller ikke havde forstået, hvad der var sket endnu. Louis, Zayn og Liam blev ved med at komme med forslag til, hvorfor hun var her, mens vi gik ned fra scenen, og ned mod omklædningsrummene. Jeg sagde ikke noget til det, jeg havde for travlt med at komme ned fra scenen, og videre ned til omklædningsrummene. 

Jeg nåede lige, at åbne døren ind til vores fælles sminke/omklædningsrum, da jeg så hende sidde på en af stolene. Hun vendte sit hoved, og vores blik mødtes inden hun for op, og omfavnede mig. Mine arme fandt automatisk sin plads ved hendes talje. "Hvad laver du her?" Jeg nåede ikke selv at sige noget til hende, inden de andre drenge havde bombarderet hende med spørgsmål. Jeg slap hende ligeså stille, inden jeg sendte hende et stort smil. 

"Jamen jeg er da også glad for at se jer?" Svarede hun en smule skuffet, uden rigtig at være det. Jeg vidste, at drengene var glade for at se hende, men ikke mere glad end jeg var. Jeg var nærmest lykkelig, hvis det ord kunne udtrykke min glæde inden i. 

"Vi er glade for at se dig!" Smilede Zayn venligt, og gav hende et varmt kram, inden han roligt forlod rummet. Det samme gjorde de andre drenge, og vi var nu alene. Ingen forstyrrelser. Kun os. Vi stod i lidt tavshed, inden hun brød tavsheden. "Harry, jeg er virkelig ked af, at jeg har været sådan et fjols.." Hendes blik faldt for engangskyld ikke til jorden, men hun fastholdt øjenkontakten mellem os, og derved vidste jeg, at hun virkelig mente det. Hun var oprigtig ked af det. 

"Jeg har heller ikke været helt fair overfor dig." Sukkede jeg. Jeg hadet at indrømme mine fejl, for jeg fik aldrig at vide, at jeg gjorde fejl. Folk rettede sig bare ind efter det, som jeg gjorde. Dani var den eneste, som havde stået op, og sagt, at jeg havde dummet mig, og det havde, jeg bare ikke kunne tage. "Nej, men det var jeg heller ikke. Bare fordi, at jeg er skrækslagen overfor tatoveringer, betyder det ikke, at jeg skal prøve at lave om på dig." 

"Det gør du heller ikke. Jeg trodsede det, som du havde sagt. Jeg kunne i det mindste have sagt noget til dig, før jeg bare gjorde det." Jeg var selv oprigtig ked af vores skænderi, og det var nu, hvor sandheden skulle ud. Det var nu, hvor hun var mest modtagelig overfor det, som jeg havde at sige. "Det er i orden." Hun nikkede en enkelt gang, og hendes lange hår let bevægede sig i takt med hendes bevægelse.

"Kan du tilgive mig?" Jeg trådte et skridt hen mod hende, og rakte ud efter hendes hånd. Hun så kort ned i jorden, inden hun så op på mig med sine mørke øjne. "Kun hvis du kan tilgive mig!" Jeg kunne ikke holde mit smil tilbage længere. "Selvfølgelig" jeg trak hende tæt ind til mig, mens jeg langsomt og blidt lænede min pande mod hendes. Jeg kunne se hende smile, og det var alt, som jeg behøvede at vide før, jeg blidt pressede mine læber mod hendes. 

 

♥ ♥ ♥ 

 

"Så du rejste hele vejen fra New York til Italien, bare for at sige undskyld?" Hun nikkede smilende til Nialls spørgsmål, da vi alle sammen sad samlet inde i vores tourbus. "Wauw" det var hans eneste svar til det. Det var tydeligvis ikke gået op for ham endnu, men han havde jo ikke fundet en, som han elskede endnu. Men når han gjorde det, så ville hun være verdens lykkeligste pige, det var der ingen, som der var i tvivl om. 

"Luk munden, der er fluer herinde" hun skubbede let til ham, og han lukkede munden, og der kom en dyb latter fra os alle sammen. "Hvordan er det så i New York?" Liam skiftede emne, da vi var færdige med at grine af Dani's kommentar. "Stort. Det er fedt, jeg kan godt lide det, men jeg foretrækker London til hver en tid" smilede hun træt, og prøvede at skjule sit gab. "Gå i seng, Dani." Kommenterede Louis, da hun også bemærkede hendes gab. Jeg fulgte bare med i samtalen, uden rigtigt at blande mig. Jeg vidste, at drengene ville spørge hende om en masse, så jeg ville ikke holde på hende.

Jeg havde det fint med, at min kæreste var den uofficielle del af bandet, hvis man kunne kalde det, det. Det var dejligt, at hun kunne trives med drengene, uden hun kun var sammen med dem. Jeg havde hende jo for mig selv det meste af tiden. 

"Luk Louis." Smilede hun træt, inden hun rakte tunge af ham, og rejste sig fra sin plads mellem Niall og Liam. "Harry sig noget til hende!" Han kiggede barnligt over på mig, og jeg så hen på Dani, som var på ven herover. Vi fik hurtig øjenkontakt, og jeg sendte hende et skævt smil, inden jeg rakte min hånd ud mod hendes. "Bare gi' ham, babe" blinkede jeg en enkelt gang til hende, og hun lyste op i et smil, som nåede hendes øjne. 

Hun så på Louis, som sad ved siden af mig. "Godt forsøgt Booo bear!" Drillede hun ham, og uglede hans hår, inden hun gik om på den anden side af mig. "Kommer du snart ind?" Spurgte hun, og jeg nikkede en enkelt gang. "Jeg er lige bag dig" svarede jeg hende med et smil, inden jeg lod hende forsvinde ned i den anden ende af bussen, hvor der var sofaerne var slået sammen til en sovesofa til os. 

"Harry.. Du ved godt, at du ikke finder nogen som hende, nogensinde ikk?" Louis hev fat i min arm, da Dani var ude af syne. Jeg smilede ved hans ord, og nikkede en enkelt. "She's one in a million" smilede jeg, inden jeg rejste mig op fra sofaen, og sendte drengene et stort smil. "Og Harry!" Jeg stoppede op, og vendte mig om, for at se Zayns alvorlige udtryk. "Ingen lyde i nat!" Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det, ligesom de andre drenge. 

Uden noget svar gik jeg ned i den anden ende af bussen, hvor jeg vidste Dani ville være. Og korrekt, hun havde allerede lagt sig ned under dynen. "Jeg er lige bag dig.." citerede hun flabet, mens hun skar en grimasse, idet hun satte sig op i sengen, og kiggede hen på mig. Jeg slog en kort lav latter op, og rystede svagt på hovedet. "Ja, undskyld. Jeg skulle lige sige godnat til drengene" smilede jeg, og trak min hvide t-shirt over hovedet. Ud af øjenkrogen lagde jeg mærke til at hun kiggede på min krop, og det fik blot mit smil at vokse yderligere.

Hun svarede ikke, men det behøvede hun heller ikke. Jeg trak hurtigt mine bukser af, og krøb under dynen til hende. Hendes varme hud brændte nærmest mod min, men det var ligemeget. Den brændte på den gode måde, og jeg kunne ikke beskrive, hvor meget jeg havde savnet det.

"Hvad fik dig til at skifte mening?" Spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg lagde min ene arm under hendes nakke, så hun kunne putte op af min skulder, som jeg vidste, at hun elskede. Hun så op på mig, med et tøvende blik, men med et lille smil. Selvom lyset herinde ikke var særlig skarpt, kunne jeg let se, hvordan hendes blå øjne lyste op i mørket. De var så smukke, ligesom hende. "Jeg indså, at jeg havde ændret mig. Jeg havde skubbet dig væk, og derefter Olly. Jeg var ikke mig selv længere. Det var ikke det her, som jeg ønskede, at der skulle ske, da jeg rejste."

Jeg trak hende tættere ind til mig, og gav hende et kærligt klem, inden jeg kyssede hende blidt på panden. "Vi ændre os hele tiden" hun havde forandret sig, og det havde jeg også, men jeg kunne stadig genkende den gamle Dani. Så meget havde hun heller ikke forandret sig. Hun gjorde stadig nogle vilde ting, hun lavede stadig fejl - ligesom jeg ville have det. 

"Må jeg ikke se den igen?" Jeg tog forsigtigt fat omkring hendes hånd, men hun trak den hurtigt til dig. "Jo, hvis du starter med den hånd, hvor den sidder på" grinede hun svagt, og tog sin anden hånd op fra dynen, så jeg kunne se hendes tatovering ordentligt. Jeg tog forsigtigt fat omkring hendes håndled, uden at røre ved tatoveringen, for jeg vidste godt, hvor ondt det kunne gøre. Jeg lod mit blik nærstudere den, og det tog mig ikke lang tid at se, at der stod 'Troublemaker' skrevet med en smuk skrift. 

"Du skulle ikke.." Begyndte jeg, men jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle sige til den. Jeg kunne rigtig godt lide den, men jeg følte, at det var på grund af mig, at hun fik den lavet. "Jo jeg skulle, Harry! Den har en betydning for mig, ligesom alle dine tatoveringer har en betydning for dig" Jeg valgte bare at give hende ret med det samme. Jeg ville, eller orkede ikke at starte en mindre diskussion med hende, for vi var begge ret stædige, så den diskussion ville vare længe. 

"Jeg håber, at du er glad for den" smilede jeg til hende, inden jeg blidt vendte hendes hånd om, og kyssede hendes knoer. "Nu er jeg." Smilede hun, og puttede sig lidt længere ind til mig, og jeg elskede det. Jeg elskede, at ligge og putte med hende.

"Hvad mener du med nu? Gjorde det meget ondt?" Jeg løftede begge mine øjenbryn, og trak mit hoved lidt væk, så jeg bedre kunne sende hende mit forvirrede blik. "Lidt." Jeg sendte hende derefter et skeptisk blik, da jeg kunne se på hende, at hun ikke talte helt sandt. "Okay meget. Jeg var ikke glad for det, men det er overstået nu, og jeg er glad for den" 

"Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke var der til at holde dig i hånden" mumlede jeg, mens jeg blidt nussede hendes arm. Jeg kunne slet ikke klare tanken om, at hun havde gjort det alene, og jeg intet vidste om det. "Det er okay, du vidste det jo ikke" smilede hun skævt, inden hun lagde sin hånd blidt på min brystkasse, og lod sine øjne glide i. 

Jeg sagde ingenting, men fortsatte blot med at nusse hende. Jeg ville gerne vise og give hende den kærlighed, som jeg ikke havde kunne give hende i lang tid. "Jeg elsker dig, Dani" hviskede jeg, og jeg kunne fornemme hendes læber gå op i et smil, selvom her var en smule mørkt. "Jeg elsker også dig, Harry" det var varme ord, som jeg gemte direkte i mit hjerte. Det betød meget for mig, når fansene sagde det, men det betød mest når det kom fra hende.

 

 

__________________________________________________________

Åh, så fik de hinanden, og Dani fik lavet en tatovering. Hvor sødt!

Det har været en fornøjelse at skrive Troublemaker II, og jeg vil gene sige tak, til alle jer, som har fulgt med! I er virkelig skønne! xx

Der vil komme et sidste kapitel snart! :')

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...