Troublemaker II - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Fortsættelse til Troublemaker.. Efter at have opnået succes, som skuespiller i forskellige musikvideoer tager Danielles karriere en uventet drejning. Hun får muligheden for at øge sin succes markant, da hun bliver tilbudt hovedrollen i en ny film. Men hvad med hendes forhold til den verdenskendte Harry Styles? Hans karriere er muligvis ved at nå toppen, og der ligger en verdens turnée lige rundt om hjørnet. Danielle må tage en svær beslutning om, hvad der betyder mest? Karriere eller kærlighed? Karrieren er hendes fremtid - men er den vigtigere end hendes kærlighed til Harry? Vil hendes valg få alvorlige konsekvenser for hendes forhold til Harry - og ikke mindst hendes elskede bror, Olly? Vil det virkelig lykkes Danielle at træffe den rigtige beslutning, også selvom det vil det ødelægge alt det hun har opbygget?

73Likes
42Kommentarer
7922Visninger
AA

10. Messed up

Danielles synsvinkel

What did I do, give love to you
I'm just confused as I stand here and look at you
You're out of control, how could you let go?
- Enrique Iglesias ft. Ciara * Takin' Back My Love

 

Jeg åbnede forsigtigt døren ind til det mørke soveværelse, hvor Harry stadig lå og sov. Jeg kunne høre hans dybe vejrtrækninger helt herhen, hvor jeg stod. Han vidste godt, at jeg skulle tidlig op igen, og på arbejde, så han kunne bare sove videre. Jeg lukkede forsigtigt døren til soveværelset, og gik ud i køkkenet, hvor jeg fandt et stykke papir, og en kuglepen.

 

Hi sweetpie!
I'm at my work this morning but I think I'll be home at 16pm. 
Hope you'll find something to do today while I'm working. 

Dani

Ps. I love you

 

Jeg kunne godt lide at efterlade en sød besked til ham, og det gjorde jeg også tit derhjemme i London, når jeg skulle afsted, og han ikke var hjemme. Det var altid hyggeligt at komme hjem til en seddel - det syntes jeg nemlig selv. I ro og mag fik jeg låst mig ud af hotelværelset, og fanget mig en taxi ude foran hotellet. 

Denne morgen var speciel, jeg kunne mærke det. I morges havde jeg stadigvæk besvær med at komme op, men ikke med den samme tunge følelse i kroppen. Jeg følte mig frisk og udhvilet, selvom vi kom i seng rimelig sent i nat. Lige nu glædet jeg mig allermest, til at komme hjem til Harry igen.

Der var travlt henne ved studiet i dag, men det var der jo altid. Stemning derimod var helt i top, og det var det jeg elskede ved det her job. 

"Godmorgen Dani!" Jeg kiggede mig over skulderen, og fik øje på John, som stod henne ved nogle kamerafolk. "Godmorgen" smilede jeg friskt, og fortsatte hen mod mit omklædningsrum. Mit helt eget omklædningsrum, det var ret vildt. "Godmorgen Dani." Matt stod allerede inde i mit omklædningsrum, hvorfor havde jeg ingen anelse om. "Godmorgen Matt, hvad laver du herinde?" Spurgte jeg forvirret, og smed mine ting på en stol henne ved makeupspejlet. 

"Jeg skulle lige hente noget, som jeg havde glemt herinde." Han gabte en gang, og strakte sig kort. Jeg rystede bare på hovedet af ham, mens mine læber gik op i et lille smil. "Fik du hentet Harry i går?" Spurgte han lidt tøvende, og jeg kiggede op på ham. "Jaja, han ligger stadig hjemme i sengen.. Men Matt.. der skete noget underligt i går.." Jeg rynkede lidt på panden, og satte mig ned på en ledig stol foran spejlet. "Hvad?" Spurgte han roligt, og så på mig. 

"Da jeg var i lufthavnen i går, kom der en masse piger, og ville tage billeder med mig." Jeg tænkte tilbage på hændelsen i går, men Matt fnøs bare, og rystede på hovedet. "Det er fordi, at du er sammen Harry. Pigerne elsker ham, og du er det tætteste de kan komme på ham." Jeg opfangede hurtigt den nedladende tone, men ignorerede den bare. Jeg vidste allerede fra en start af, at de to hadet hinanden som pesten. 

"Nej det er ikke det. Normalt nævner pigerne Harry, men det gjorde de ikke i går. De spurgte ind til mig - ikke Harry." - "Omg! Du har fået fans!" Hvinede han på en smule bøsset måde, men han var ikke bøsse. Jeg var ret overbevist om. 

"Ja, det kan jeg jo regne ud" grinede jeg lidt, inden jeg stirrede på Matt. "Åh, skal jeg gå?" Der gik lidt tid før han opfattede, at jeg stirrede på ham. "Ja, jeg skal altså klæde om" sagde jeg, og han forsvandt hurtigt ud af døren.

 

 

* * * 

 

"Fik du hentet din kæreste i går?" Jeg så hurtigt op, og så Zac sætte sig overfor mig i den store kantine. Jeg smilede lidt ved tanken om Harry, og hev et stykke af mit brød af, og puttede i munden, mens jeg nikkede. "Mmmm." Han slog en lav latter op af mig, og kiggede hurtigt ned på sin mad, som bestod af noget brød og en skål suppe. Ja, det samme som mig. 

"Nu har jeg researchet lidt, og jeg tror jeg har to bud på, hvem han kan være." Han pegede smilende på mig med sin ske, og jeg grinede lidt af ham. "Jamen så lad mig høre" sagde jeg, og tog endnu en bid af mit brød. "Det kan enten være Harry Lloyd eller Styles" han lavede et forundrende ansigt, mens han sad og overvejede, hvem af dem det kunne være. "Hvem tror du det er?" Spurgte jeg ham så roligt, og han kiggede mig i øjnene.

"Harry Lloyd er måske lidt for gammel.. Og Harry Styles er måske lidt for ung?" Han sad et stykke tid, og overvejede kraftigt, hvem det kunne være. "Hvem tror du?" Jeg ville vildt gerne se, om han gættede på den rigtige, eller om han ramte helt ved siden af. "Jeg kommer med et skud ud i tågen.. Styles?" Jeg sad et stykke tid, og overvejede om jeg skulle trække den helt ud, men siden han havde tænkt over på hans fridag, så kunne jeg vel ikke tillade mig det. 

"Korrekt" smilede jeg, og rakte ud efter min ske, for at røre rundt i min suppe, som stadig var ret varm. "Er det rigtigt!?" Han så helt overrasket ud, da jeg bekræftede hans gæt. "Hold da op med at lyde sådan!" Grinede jeg svagt, og lænede mig let indover min suppeskål, for at smage forsigtigt på min suppe. 

"Jeg havde bare ikke lige set det komme." Jeg så spørgende op på ham. "Hvad mener du med det?" Han smilede ikke rigtigt mere, måske fordi han følte, at han var kommet ud på dybt vand. "Ikke noget. Du virker bare ikke som typen, som ville komme med sammen med en fyr som ham." Ordende blev smidt lige i hovedet på mig, og det gjorde faktisk ret ondt. Tak Zac. I stedet for at sidde her, og blive totalt pigefornærmet slugte jeg hans ord, og lod som ingenting. 

"Hvorfor ikke?" Jeg prøvede at lyde interesseret, hvilket jeg oprigtigt var, jeg var bare ikke sikker på, om jeg kunne holde de hårde ord ud. "Nu skal du ikke blive sur, men du virker bare som den søde, kloge og uskyldige pige, hvor derimod han virker... ja.. han er lidt mere den der flabet badboy, som ingen jordforbindelse har." 

Jeg sad rigtigt, og blev helt arrig af at høre på det, som han sagde om Harry. Jeg hadet jo selv Harry fra en start af, fordi jeg havde de samme fordomme om ham, som Zac havde. Harry beviste bare det modsatte overfor mig, og jeg faldt med det samme for mig. Samtidig synes jeg, at det var ret underholdende, at Zac så mig som klog og uskyldig. To modsætninger. Han vidste jo ikke, hvor meget ballade jeg har formået at lave tidligere.... 

"Okay, men sådan er han overhovedet ikke." Svarede jeg ham bare en smule fornærmet, men det virkede ikke til, at han opfattede det. "Men hvor lang tid har i været sammen?" Han skiftede hurtigt over til et andet spørgsmål, men det hjalp overhovedet ikke. Han havde sagt noget, som havde såret mig, og det ville jeg ikke bare lige glemme. 

"Omkring et halvt år eller sådan noget." Mumlede jeg, og spiste noget mere af min suppe. Jeg havde egentlig mistet det meste af min appetit, men jeg lod bare som om, ar der ikke var noget galt. "Men jeg kan jo også tage fejl af ham. Det kan være, at han er en sød fyr." Konkluderede han efter lidt tavshed. En skrattende lyd lød fra de små højtalere i kantinen, og Johns stemme lød. Han bad os om at blive færdige, og komme tilbage fra pause. Skønt..

 

* * * 

 

Udmattet åbnede jeg døren ind til mit hotelværelse, hvor Harry forhåbentlig var inde. Jeg var allerede udmattet, da jeg kom fra arbejde, da jeg så alle de fans ude foran hotellet, havde jeg allermest bare lyst til at ligge mig ned og dø. Måske var det voldsomt nok, men det var bare ikke det, som jeg havde allermest brug for lige nu. 

"Hvorfor står der så mange skrigenede piger ude foran hotellet?" Råbte jeg, efter jeg havde smidt min taske på gulvet ude ved mine sko. Harry kom til syne i entréen med et stort smil. "Jeg har sjovt nok været ude i byen i dag, og jeg blev måske opdaget.. Har du haft en god dag, babe?" Han slog en lille latter op, og den smittede. "Fint, den har været lang. Hvad har du så lavet i dag?" Spurgte jeg nysgerrigt, og begav mig ud i køkkenet, for at finde et eller andet lækkert at spise. 

"Du kan godt huske den der store rygtatovering, som jeg altid har ønsket mig ikke?" Jeg kunne mærke, at han stillede sig tæt på mig, mens jeg stod med hovedet inde i et af de mange skabe, som der var i det store køkken. "Ja, men du kan godt glemme det Harry. Det er det dummeste, som du kan gøre." Sagde jeg en smule fraværende, mens jeg forsatte min søgen efter noget lækkert at spise. Jeg havde fortalt ham, at jeg syntes, at det var en sindssyg idé, som han havde fået. 

"Ja.. men der er noget, som jeg skal fortælle dig." Jeg stivnede i min bevægelse, og skar en grimasse. "Hvad er det?" Jeg prøvede at lyde naturlig, men min stemme var meget lys, og rystende. Nu havde han gjort et eller andet. Jeg var ret sikker. 

"Jeg har fået den lavet." Sagde han med en lav stemme, og jeg holdt vejret. "Du HVAD?!" Udbrød jeg, og smækkede skabsdøren i, og så på ham med et vredt blik. "Dani, rolig nu." Han lagde sine hænder på mine skuldre, og lod dem køre ned af mine arme, og ned til mine hænder, men jeg trak mig væk fra ham. 

"Ej, det mener du seriøst ikke!" Vrissede jeg, og håbede inderligt på, at det var en joke, som han tog på mig. "Jo, lad nu være med at blive sur." Bad han roligt, men jeg endte alligevel med at blive mega sur. "Vis mig den!" Befalede jeg strengt, og han sukkede en enkelt gang inden han vendte ryggen til mig, og trak forsigtigt hans t-shirt af. 

Hans ryg var nærmest pakket ind i plastic, men jeg kunne se tatoveringen tydeligt. "Kattepoter?!" Udbrød jeg skuffet. Nede fra lenden, var der små aftryk af kattepoter, som langs hans rygrad voksede sig større. Jeg var sikker på, at han havde mistet forstanden nu. "Ej det mener du virkelig ikke Harry!?!" Jeg vendte ryggen til ham, mens jeg prøvede at tælle til ti uden held. "Må jeg ikke godt forklare Dani?" Spurgte han roligt, men uden at røre ved mig, og det var rart, at han ligesom kunne se, at det var dumt af ham, hvis han gjorde det. 

"Forklar mig hellere, hvorfor du alligevel - når du ved, at jeg ville blive sur, hvis du gjorde det!" Vrissede jeg med sammenbidte tænder, mens jeg stadig stod med ryggen til ham. Jeg kunne høre ham sukke dybt. "Jeg ved, at jeg gjorde noget dumt, men den tatovering betyder altså noget for mig.. Den står for min udvikling, hvad jeg er blevet." Hans stemme var stadig rolig, men en smule mere arrig. 

"Kattespor!? Jeg fatter det ikke! Du vidste jeg ville blive sur!" Jeg prøvede at sænke mit toneleje, men det lykkes mig ikke rigtigt. "Det er min krop!" Udbrød han pludseligt, og min krop reagerede i et chok. "Ja, det kan jeg se! Men du ødelægger den!" Råbte jeg tilbage til ham, og det var overhovedet ikke med til at gøre situationen bedre. 

"Det er da mit eget valg! Hvis du har et problem med tatoveringer, så har du også et problem med mig!" Han tog en dyb vejrtrækning, og bed sig i underlæben, inden han tog sine arme op til sit hoved. Jeg stod bare, og så på ham, mens jeg overvejede, hvad jeg skulle svare. 

"Jeg er ligeglad med alle de der små tatoveringer, men den sommerfugl og de kattepoter.. Der sætter jeg fandme min grænse! Det er anden gang du laver det her nummer med mig! Du ved, hvordan jeg har det med det!"

Min hidsighed var faldet en smule, men jeg var stadig vred på ham. "Du er altså ikke min mor, slap nu af for helvede!" Hans stemmeleje faldt overhovedet ikke, og det fik bare min lyst til at råbe til at vokse. "Nej heldigvis ikke! Du er fandme ude af kontrol, Harry!" Råbte jeg, og vendte rundt på :hælen, inden jeg strøg forbi ham, og ind i stuen, for at se, om alle de mange skrigende fans stadig stod ude foran hotellet. Og det gjorde de, så jeg kunne ikke forlade hotellet. Jeg var fanget her.

 

* * * 

 

Vi havde ikke udvekslet et eneste ord i flere timer nu. Vi havde endda ringet og bestilt hver vores pizza. Han sad inde i stuen og spiste, hvor jeg havde sat mig ude i køkkenet. Jeg ville overhovedet ikke snakke med ham, jeg havde ingenting at undskylde for. Han måtte komme til mig, hvis han ville sige noget. Det var lykkes ham godt at ødelægge den sidste aften, som vi havde sammen, inden han rejste hjem i morgen. 

Jeg låste skærmen op på min iPhone, og gik ind under beskeder. Harry lå som den øverste, Olly som den næste. Jeg trykkede på min samtale med Olly, inden jeg trykkede på det tomme tekstfelt, og begyndte at skrive en sms til ham.

 

Sent:
19:57

Hi Olly! Just wanna tell u, that I miss u so bad! Sorry I haven't called you, Harry is here but he's leaving 2morrow. - Dani 

 

Jeg forventede overhovedet intet svar, men han var den, som jeg tog over til, når Harry og jeg skændes. Men nu var der hverken mulighed for at komme ud af hotellet, eller tage tilbage til London. Jeg var stædig. Jeg ville ikke snakke til Harry. Han måtte snakke til mig, det var ham, som havde dummet sig, så hvorfor skulle jeg? Jeg sad og blev helt arrig ved tanken om, hvor meget han havde dummet sig. 

 

 

______________________________________________________

Undskyld, at kapitlet ikke er vildt lang, men nu hvor jeg har læseferie, så har jeg tid til at opdatere rimelig tit. 

Hvis i har lyst, så tag et kig på nogle af mine andre movellaer. Bare rolig, jeg har et liv ved siden af, jeg får bare for mange idéer :P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...