Troublemaker II - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 7 aug. 2013
  • Status: Færdig
Fortsættelse til Troublemaker.. Efter at have opnået succes, som skuespiller i forskellige musikvideoer tager Danielles karriere en uventet drejning. Hun får muligheden for at øge sin succes markant, da hun bliver tilbudt hovedrollen i en ny film. Men hvad med hendes forhold til den verdenskendte Harry Styles? Hans karriere er muligvis ved at nå toppen, og der ligger en verdens turnée lige rundt om hjørnet. Danielle må tage en svær beslutning om, hvad der betyder mest? Karriere eller kærlighed? Karrieren er hendes fremtid - men er den vigtigere end hendes kærlighed til Harry? Vil hendes valg få alvorlige konsekvenser for hendes forhold til Harry - og ikke mindst hendes elskede bror, Olly? Vil det virkelig lykkes Danielle at træffe den rigtige beslutning, også selvom det vil det ødelægge alt det hun har opbygget?

73Likes
42Kommentarer
7712Visninger
AA

4. It's my life

Danielles synsvinkel

We're doing well, we've been through hell
And only heaven knows
How far we get too
Thank God I met you 
- Olly Murs ~ Hand on Heart

 

Jeg havde længe ville fortælle ham noget, men jeg kunne ikke finde ordene frem, eller modet da jeg var bange for hans reaktion. Den aften hjemme ved Zayn, hvor Matt ringede til mig, ringede han ikke bare for at sludre, som han nogle gange gjorde. Han havde skaffet mig mit livs største chance. Et filmhold ovre fra USA havde set mig i nogle musikvideoer, og ønskede at jeg skulle spille hovedrollen i deres nye film.

Jeg var vildt beæret over tilbuddet, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok ikke ville få sådan en chance igen. Først havde jeg sagt, at jeg meget gerne ville tænke over det, fordi det krævede at jeg skulle til New York i slutningen af januar. Jeg kunne ikke bare rejse fra Harry eller Olly bare lige sådan, men Matt forsikrede mig om, at jeg nok ville få nogle fridage til at se dem i.

Harry kiggede på mig med et overrasket blik, som var fyldt med forvirring. ”Fortæl du først.” Insisterede jeg på, fordi han virkede glad, og jeg ville ikke ødelægge det for ham. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg måske ville blive lidt skuffet, siden han kom med blomster.

Han tog en dyb indånding, mens han tog min hånd i sin. ”Først må du love mig, at du ikke flipper ud” Han så mig i øjnene, og jeg nikkede en smule forvirret, mens jeg ventede på, at han ville fortælle mig det. ”Drengene og jeg skal på verdenstourné til januar” Jeg kunne se, at han holdt vejret, mens jeg gentog ordene inde i mit hoved.

Jeg havde ikke lige set den komme, og jeg kiggede kort ned i jorden, mens jeg prøvede at finde ord. ”Sig noget” Mumlede han nervøst, og jeg kiggede op på ham med et lille smil. ”Jamen det er fantastisk, Harry.” Et smil bredte sig over hans ansigt, og han lænede sig indover mig, og kyssede mig på panden, mens han blidt klemte min hånd. ”Jeg vidste, at du ville forstå det” Åndede han let ud, og jeg kunne se hans øjne stråle af glæde.

”Det er virkelig alt det vi har drømt om!” Han fløj op fra sofaen, og trak mig med op. Mine ben føltes helt tunge, da han svingede mig rundt, og trak mig ind i et kram. Jeg var oprigtig glad på hans vegne, men jeg var selv virkelig ked af at skulle forlade ham.

”Er du sikker på, at det er okay?” Han trak sig væk fra mig, og kiggede spørgende på mig. ”Ja” Svarede jeg hurtigt, måske for hurtigt. Mit hurtige svar skreg nærmest, at der var noget galt. ”Men.. hvad vil du så gøre, når jeg ikke er hjemme?” Jeg bed mig hårdt i læben, og jeg vidste, at jeg intet valg havde. Jeg kunne ikke lyve overfor ham.

”Det er det jeg skal fortælle dig. Det ligger sådan, at jeg har fået tilbudt et nyt job..” Begyndte jeg tøvende, og hans ansigt lyste hurtigt op. ”Hvor er det fantastisk babe!” Afbrød han mig, og lænede sig frem mod mig, og lagde an til at kysse mig, men jeg puttede en finger for hans læber. ”Jeg er ikke færdig.. Det er hovedrollen i en ny spillefilm, og det her er min chance for at blive til noget.” Jeg fjernede min finger fra hans læber, men han smilede stadig.

”Jamen jeg forstår ikke, hvorfor du virker så ked af det, babe? Jeg er glad på dine vegne!” – ”Jamen det var den gode nyhed.. Den dårlige er at jeg skal rejse til New York i et halv år” Jeg kneb mine øjne hårdt sammen, mens jeg prøvede at virke rolig, men jeg var så spændt på hans reaktion. Jeg vidste ikke, hvordan han ville tage det.

Han så ned i jorden, og et dybt suk forlod hans bryst. Han trådte væk fra mig, mens han bevægede sig langsomt rundt i stuen. Hans hænder sad oppe i hans hår, og jeg følte det ret ubehageligt bare at stå og se på ham.

”Hvornår rejser du?” Hans stemme var oprevet, og jeg kunne se, at han var frustreret, ligesom jeg selv var. ”I slutningen af januar” svarede jeg tøvende, og holdt mit blik på ham. Han stoppede op lidt væk fra mig, og endnu et suk lød fra ham. Vi stod bare i tavshed, hverken han eller jeg sagde noget. Problemet var bare, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. 

”Harry jeg..” Jeg prøvede at bryde tavsheden mellem os, men han rystede bare på hovedet, og kiggede væk fra mig. ”Dani ikke nu.” – ”Hvad mener du med det? Må jeg nu ikke snakke til dig?” Jeg kunne godt mærke, hvordan irritationen i mig steg, da han ikke engang ville høre, hvad jeg havde at sige til ham.

”Jo, men ikke nu” Svarede han fjernt, og blev ved med at kigge væk fra mig. Han reagerede som om, at jeg havde været ham utro, men det havde jeg ikke. Jeg følte mig lige pludselig så skyldig, men problemet var at han var lige så skyldig som jeg. ”Hvorfor?” Jeg havde ingen respekt, for det han sagde. Jeg havde krav på at vide hvorfor.

”Fordi.. Jeg har brug for at tænke! Du rejser i januar, det samme gør jeg. Du er væk i ca. et halvt år, og jeg er væk i nogle måneder.” Han ridsede hele situationen op, og jeg fik en fornemmelse af, hvor uoverskueligt det hele var. Selvom det lød enkelt, så lå der mere i det. Han rejste, og jeg rejste, men ville vi overhovedet have tid til hinanden?

”Hvordan skal vi løse det her?” Spurgte han, og hans blik faldt på mig, for første gang i et stykke tid. Hans blik var spørgende, mens samtidig tungt. Jeg trak på skulderen, og gengældte hans blik. ”Jeg ved det ikke.. Vi må bare bruge den tid vi har?” Jeg vidste ikke om det nogensinde ville lykkes det her. ”Men der ville gå uger før vi ville se hinanden?” Han stemme var hæs, og jeg kunne se det, at det gik ham mere på end jeg forventede.

”Jeg ved det. Men du har du et bedre forslag?” Sammentykkede jeg hurtigt, og stillede hurtigt klar med at spørgsmål til ham. Han rystede tøvende på hovedet, mens hans blik faldt på den hvide stuevæg. ”Og du vil ikke opgive din verdenstourné?” Han så straks hen på mig med et alvorligt blik, men han vendte hurtigt ryggen til mig, mens han kørte en frustreret hånd igennem sit hår, mens han skar en grimasse. ”Du forlanger ikke det her af mig?” Mumlede han vredt, og kiggede hen på mig igen.

”Nej jeg forventer ikke at du dropper din verdenstourné til fordel for mig. Jeg ved godt, at det er noget stort for dig, men så må du også forstå, at det filmtilbud er vigtigt for mig!” Vrissede jeg en smule irriteret, men han kiggede bare langsomt ned i gulvet, mens han langsomt nikkede. Igen stod vi i totalt tavshed, uden at udveksle et eneste ord eller blik med hinanden.

”Vil du ikke godt sige noget Harry?” Spurgte jeg stille, da stilheden blev for meget for mig. Jeg kunne ikke klare at stå i samme rum som ham, mens mine tanker fløj rundt i hovedet på mig, og mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst. Han kiggede langsomt op på mig, og jeg kunne se det bedrøvede blik i hans øjne.

”Jeg havde bare ikke set det her komme. Jeg troede aldrig, at vi ville komme i den her situation.” Hans øjne søgte mine, og han tog et langsomt skridt hen i mod mig, og jeg holdt vejret. ”Allerede dengang du forlod London, syntes jeg, at det var hårdt, men nu hvor jeg næsten ikke vil se dig i et halvt år.. jeg kan bare ikke overskue det” Hans stemme var hæs, og jeg kunne høre, hvordan hans stemme truede med at briste.

”Jeg er også ked af, at jeg skal være væk så lang tid, men jeg vil bare aldrig få den her chance igen.” Sagde jeg stille, mens hans ord gentog sig ind i mit hoved. Jeg var ked af, at tingene lå som de gjorde nu, og jeg var ked af, at han havde savnet mig så meget dengang, men det bekræftede også bare, hvor meget jeg betød for ham. Jeg selv havde haft det rigtigt hårdt med vores adskillelse første gang, og jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Det var virkelig tomt uden ham, og jeg turde ikke tænke på, hvor tomt det ville være uden knap nok at se ham i et halvt år. 

”Og jeg vil heller aldrig få den her chance igen” Sagde han roligt, og tog endnu et skridt tættere på mig, og jeg betragtede nøje hans bevægelse. Jeg rystede automatisk på hovedet, og mit blik søgte hurtigt gulvet. Der var lige pludselig så mange ting, som jeg overhovedet ikke kunne overskue. Jeg mærkede ham gribe fat omkring mine skuldre, og jeg kiggede hurtigt op på ham.

”Undskyld Harry, jeg..” Mumlede jeg. Jeg følte et kort sekund, at det hele var min skyld, jeg vidste ikke hvorfor. Det var bare et tilbud, som jeg ikke kunne afslå. ”Du skal ikke undskylde, babe. Jeg er glad på dine vegne, og vi skal nok finde en løsning på det her!” Han kiggede mig dybt i øjnene, og jeg bed mig selv i underlæben, mens jeg langsomt nikkede. Jeg var glad for, at han forstod hele situationen, og vi ligesom lå på samme niveau. Hans tourné var ligeså vigtig som min filmrolle.

Jeg lænede mig ind mod hans brystparti, og slog mine arme omkring ham. Jeg havde virkelig brug for at omfavne ham i et kram, for at vise ham, hvordan jeg havde det. Når der ikke fandtes ord for dette, måtte jeg lade min krop tale. Han omfavnede mig med hans lange arme, som var en form for skjold for mig. Hverken nogen eller noget kunne skade mig, når han var her. 

Mens vi stod, og holdte om hinanden, blev jeg overvældet af mange forskellige følelser. Bare tanken om, at skulle forlade ham i så lang tid gjorde ondt. Mine øjne begyndte at svide, og jeg kneb dem hårdt sammen, for at holde mine tåre tilbage, men det lykkes mig ikke. Jeg gav slip på alle mine følelser, og tårene strømmede ned af mine kinder. "Hvor har vi dog været meget igennem.." Mumlede han mod min skulder med en blid stemme, og jeg smilede ned i hans skulder. 

"Og det er ikke slut endnu." Huskede jeg ham på, og han trak sig roligt væk fra mig, så han kunne se mig i øjnene. Jeg tørrede hurtigt mine øjne, da han ikke skulle se mig græde sådan her. Hans læber gik op i et lille smil, som hurtigt smittede af på mig, og jeg grinede lavt af mig selv, da jeg bare stod og græd. 

"Nej det er ej, men lige meget, hvad der sker, så vil jeg aldrig stoppe med at elske dig." Hans ord gav mig bare endnu mere lyst til at græde, men jeg kæmpede for at lade være. Jeg ville ikke stå her som en eller anden tudeprinsesse. Det var min egen beslutning at rejse til New York, og jeg måtte tage konsekvenserne, som kom fulgte med. 

 

 

* * * 

 

 

Jeg lukkede døren op ind til den velkendte lejlighed, hvor jeg efterhånden så tit holdte til. Olly sagde, at jeg bare kunne komme forbi, så det gjorde jeg. Jeg havde sagt til ham, at jeg havde noget vigtigt at fortælle ham. Han skulle vide den store nyhed, og jeg var spændt på hans reaktion, og jeg havde virkelig brug for at tale ud med ham. Jeg havde brug for at fortælle ham, hvordan jeg havde det med alt det der skulle ske.

”Hej” Råbte jeg, da jeg kom ind lejligheden, og havde smidt mit overtøj. Et svar lød udefra køkkenet, hvor jeg fandt ham stå med to kopper te. ”Hej søde” Han smilede stort, og trak mig ind i et kærligt kram. Selvom vi så hinanden mindst en gang i ugen, så havde jeg alligevel savnet ham. ”Hey” Smilede jeg, og han gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig hen til spisebordet.

”Hvad så, hvordan har du det?” Spurgte han, og satte sig overfor mig ved bordet, mens han rørte lidt rundt i sin te. Jeg tog mig selv i at trække lidt på skulderen, men jeg sendte ham bare et hurtigt smil. ”Jeg har det godt, og hvad med dig? Hvordan går det med det nye album?” Spurgte jeg hurtigt, for at lede hans opmærksomhed tilbage på hans karriere fremfor min.

”Jamen det går godt, jeg fået en masse fede tekster, som jeg skal have læst igennem her i løbet af ugen” Jeg kunne se, hvordan glæden strålede ud af hans ansigt. Det var virkelig rart at se, hvor meget han brændte for sin musik, det var ikke ligesom Harry. Olly elskede sine tekster, han elskede at sidde og jamme med hans band. Harry elskede musik på en helt anden måde. Han elskede at optræde for alle hans fans, han elskede også musikken, men det var ikke den genre, som han normal foretrak. Derfor tog han nogle gange over og ’jammede’ med Olly og hans band, for at komme lidt væk fra hele boyband genren.

”Det er da fedt, jeg glæder mig til at se resultatet” Smilede jeg, og tog forsigtigt fat i koppen med te, mens jeg nøje kiggede på den. ”Det er bare kamille te” Jeg kiggede op på Olly, som sad, og grinede svagt af mig. ”Godt, jeg skulle bare være sikker” Jeg rakte hurtigt tunge til ham, mens jeg skar en grimasse.

 

”Hvad var det, som du skulle fortælle mig?” Spurgte han mig, efter at vi havde siddet og snakket i noget tid om hans nye album osv.. Jeg tog en dyb indånding, og kiggede på ham med et betynget blik. ”Jeg har fået et nyt job, som skuespiller i en ny spillefilm..” Jeg nåede ikke at sige mere, før han begyndte at lykkeønske mig, men jeg stoppede ham i det, da jeg havde mere at fortælle ham.

”Men jeg skal være i New York fra januar til juli” Sagde jeg alvorligt, og hans ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, men han smilede stadig svagt. ”Jeg er ked af at du skal rejse søs, men det her er din store chance!” Han tog min hånd, som lå på bordet, og gav den et kærligt klem. Jeg var virkelig lettet over, at han tog det så pænt, for jeg ville selv blive ret ked af det, hvis det var ham, som rejste væk så lang tid.

”Tak Olly, jeg er virkelig glad for at du forstår det” Jeg sendte ham et stort smil, som han hurtigt gengældte. ”Har du sagt det til Harry?” Spurgte han en smule forsigtigt, og jeg nikkede langsomt. ”Kan han ikke komme over og besøge dig i New York?” Jeg trak endnu engang lidt på skulderen, mens jeg bed mig selv blidt i underlæben.

”Jeg ved det ikke. Ham og drengene rejser selv på verdenstourné i januar” Jeg kunne sagtens fortælle Olly om verdenstournéen, fordi jeg vidste, at jeg kunne stole på Olly, og han ville ikke sige det videre. ”Wauw. Verdenstourné.. Det er stort.” Jeg nikkede sammentykkende, mens mit blik faldt på min halvtomme tekop. 

”Jeg er også glad på hans vegne, men jeg ved virkelig ikke, hvordan det her nogensinde skulle kunne fungere..” Sukkede jeg en smule trist. Jeg kunne høre ham sukke ligesom jeg, og det bekræftede bare, at han også kunne se problemet. ”Nej det er heller ikke let, men hvis jeg kender Harry rigtigt, så ville han ikke give op.” Jeg kiggede op på ham med håbfulde øjne.

”Er du sikker? Han var ret oprevet, da jeg fortalte ham det her den anden dag.” – ”Ja, men det er jo også en stor mundfuld for ham.” Olly havde igen ret. Det var en stor mundfuld for os begge, og jeg kunne sagtens forstå Harrys reaktion, da jeg fortalte ham det, hvis jeg ikke selv havdet fået tilbudt den rolle, så havde jeg reageret ligesom ham. 

”Ja det er det. Men jeg ved ikke, hvordan vi skal få tid til hinanden..” Sukkede jeg frustreret, og lænede mig tilbage i den bløde stol. Lige nu havde jeg bare lyst til at græde, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville virkelig gerne have tid med Harry, men jeg ville virkelig også gerne have den rolle.

”Nej det er heller ikke nemt, men i skal nok finde ud af noget.” Forsikrede Olly mig om, og et kort øjeblik troede jeg på det han sagde. ”Men jeg kommer bare sådan til at savne ham” Mumlede jeg en smule opgivende, og tog en dyb vejrtrækning.

”Kommer du slet ikke til at savne din gamle storebror?” Hans ansigt lyste op i et smil, og jeg grinede lidt af ham, og gengældte han smil, selvom jeg var ret nede over det hele. ”Jo selvfølgelig gør jeg det!” Jeg rejste mig fra stolen, og gik rundt om bordet, så jeg kunne give ham et kram. Jeg satte mig på hans skød, ligesom jeg altid havde gjort.

”Har du sagt det til mor og far?” Spurgte han lidt efter, og jeg rystede på hovedet. ”Nej ikke endnu” Smilede jeg lidt. Jeg forventede ikke, at de ville reagere som Harry, men at de ville blive glade på mine vegne. ”De bliver så stolte af dig.” Hans ord varmede virkelig, og det var nok det jeg havde brug for lige nu. Mine forældre har altid bakket mig op i alt det, som jeg har gjort, men jeg vidste også godt, at de tit var skuffet over alle mine dumme fejl. 

”Tror du?” Min stemme lød ret overrasket, over hans sætning. Jeg spurgte ikke, fordi jeg ville have komplimenter, men fordi jeg virkelig gerne ville have det bekræftet. ”Nej, jeg ved det Dani” Hans smil voksede og det nåede hans øjne, som lyste helt op. Jeg omfavnede ham endnu engang, fordi jeg ikke kunne finde ord for, hvad jeg skulle sige.

”Tak Olly!” Mumlede jeg ned i hans skulder, og trak mig væk fra ham lidt efter. ”Ring lige når du har snakket med de gamle, ikke?” Smilede han varmt, og jeg nikkede hurtigt. ”Selvfølgelig”

Det var virkelig rart, at jeg kunne fortælle Olly alt. Han kendte mig bedre end nogen anden, og at han altid ville lytte og hjælpe mig, betød alt for mig. Jeg havde ikke stået her, hvor jeg stod nu, hvis ikke jeg havde Olly. Uden ham havde jeg aldrig mødt Harry, eller opnået alt det, som jeg havde nu. 

Der var kun nogle få måneder inden jeg skulle rejse, og inden Harry skulle rejse, og det hele blev bare ved med at være uoverskueligt. Men jeg ville ikke opgive ham igen, bare fordi at jeg forlod London igen. 

 

___________________________________________________________________________________________

Undskyld ventetiden, men har haft så meget at se til, og sammentidig har jeg haft lidt skriveblokering til dette kapitel, så undskyld, at det ikke er så langt. 

Hvad synes i om Harrys reaktion? Og nu er der jo kun få måneder til det går løs.. :O 

xoxo HorTom

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...