Fri som fuglen!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2013
  • Status: Igang
Stephanie Laaraus er det navn, som mine forældre gav mig. Sheela er det mine venner kalder mig. Jeg bor i Staden, på flugt fra politiet, i min kamp for at være min egen. Jeg er mig! Det er bare ikke helt gået op for dem endnu at de ikke kan sætte mig i en bås..

4Likes
13Kommentarer
450Visninger
AA

3. Burgers! Yes!

Fuck hvor her lugter klamt egentlig. Jeg sidder på gulvet bag den der ekspertions skranke Med udsyn til Tia's solbrændte ben i alt for korte shorts. Jamen det er da også lidt hyggeligt det her. Mig der sidder på det fedtede gulv og gnasker den 10. burger i mig, imens hun står og smiler sødt til alle de morgen-sure kunder der kommer ind og skal have en kop kaffe og en muffin.

Da jeg kigger op, hviler hendes store brune øjne på mit ansigt. 

"hvad?!" Spørger jeg gnavent. Tia smiler bare og går hen til hjørnet, hvor spanden med det halv beskidte vand og moppen står så nydeligt og venter på hende.

Hun hader det her job. Jeg forstår faktisk slet ikke hvorfor hun beholder det? Hendes chef er røv ond imod hende og giver hende alle lorte opgaverne, bare fordi hun er en smule anderledes.

Tia er skam god nok, det er slet ikke det, men på nogle mennesker virker hun en smule irriterende.

”Føj, hvor lyder det musik de spiller nu til dags i radioen egentlig af helveds til?!” Vrisser jeg til Tia, der stadig er i gang med at vaske gulvet foran is maskinerne.

”Er du holdt op med at kunne lide pop?” Spørger hun med et blink i øjet. Vi ved begge hvad hun hentyder til. Mine musik vaner. Ja, undskyld mig, men jeg magter ikke pop mere. Det er så….Overfladisk.

”Vask nu bare det gulv! Det er det du får dine penge for!” Mit ansigt er trukket op i et smil. Det her har jeg savnet. Bare at snakke med Tia. Det er rart.

Hmm, måske burde jeg få et job? Men okay, hvad kan jeg finde ud af som ikke kræver hårdt fysisk arbejde? Egentlig har jeg jo større problemer end at jeg keder mig i dagtimerne. Fx det lille bitte problem at jeg er stukket af hjemmefra, og at de leder efter mig. Måske. Jeg kan ikke bare spankulere rundt på gaden, for hvis jeg bliver set af en af mine forældre, kommer jeg med tilbage og jeg magter fandme ikke det rene, dydsmønsters hul, som de kalder mit hjem.

Mit hjem. Hvor er mit hjem så nu? Der hvor jeg kommer fra er alting rent og godt. Alle er glade. Undtagen mig. Faktisk er det mærkeligt at jeg flygtede derfra, for normalt flygter man fra problemerne og hen til noget bedre, men jeg flygtede fra ’det bedre’, ud til det åbne liv. Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Men indtil videre har det været en anelse kedeligt.

Okaaay? Min hjerne lavede lige endnu et af mine sidespring. Det sker. Ofte.

Nå tilbage til det med jobbet. Hvad kan jeg være? Måske har Bastian en idé.

Jeg stikker hånden ned i lommen på min jakke og mærker noget hårdt. Min ældgamle Nokia. Den er ældre end Tias chef. Og det siger ikke så lidt om min mobil faktisk.

 

Hey Basse!

Hvad skal jeg være? Oo
Kommer du ned til Tia og mig? Vi er på BK.

 

Hvor skulle vi ellers være.

”Skrev du til Bastian?” Tia står op af muren ved siden af mit hjørne under skranken, og glider ned på gulvet ved siden af mig.

Jeg nikker kort. Jeg forstår det stadig ikke. Der er noget imellem dem. Hver gang man nævner den anden af dem, bliver de helt mærkelige, men ingen af dem vil indrømme hvad det er.

Jeg har kun kendt dem i 1½ år eller sådan noget, så det må være noget der er sket før jeg kom til…

Længere når mine tanker ikke, før mobilen der ligger i min hånd vibrere.

 

Hey Prinsesse!

Jeg er på vej.

 

Det irriterende kælenavn blev bare ved med at hænge fast. Seriøst jeg håber at de snart dropper det. Det er da godt nok for træls.

Mobilen vibrere igen og igen bliver mine tanker afbrudt af Bastian.

 

Og ææh, nej?

Jeg ved da ikke hvad du skal være?

   Poledancer, maybe? ;)            

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...