Kofoeds digtsamling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
lidt digte fra min fritid. de er ikke ret gode, men jeg ønsker meget konstruktiv kritik

3Likes
0Kommentarer
187Visninger
AA

2. Forord / Indledning

Denne række af digte, der jævnligt vil blive opdateret er nogle jeg har skrevet i en lille notesbog, der ligger ved min seng. Når jeg føler mig inspireret har jeg et ritual med at skrive et lille digt inden jeg går i seng. Desværre er det ikke så tit, at jeg føler mig så inspireret og derfor er det ikke så tit, at de 'gode' digte kommer.

Jeg krænger mine tanker, følelser og i sidste ende en del af mig selv ud i mine digte, og derfor kan det - for mig - være grænseoverskridende at publicere dem her. Jeg føler mig efterhånden så tilpas her på siden, at jeg har besluttet mig for, at jeg godt kan.

Jeg er ikke ret god til at skrive digte, men jeg eksperimenterer med denne genre, fordi det går ud på at få så meget ind på så få ord som muligt. Det nytter ikke at skrive et digt på tre sider, for så kunne du ligeså godt have skrevet en novelle. Du skal have alle de følelser og beskrivelser med på få ord, og det kan sætte gang i inspirationen, hvis man føler, at man sidder fast.

Jeg håber, at I vil følge lidt med i min digtsamling her, og komme med konstruktiv kritik på det, for det kan jeg virkelig godt bruge!

På forhånd mange tak.

Fortsat go' dag,

~Kofoed

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...