En pil gennem hjertet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2013
  • Opdateret: 16 apr. 2013
  • Status: Igang
En pige ved navn Emily mister sin far i en trafik ulykke. I dyb sorg drager hun videre i sit teenage liv med masser af udfordringer. På sin vej gennem sorgen møder hun den søde Jake. (15+)

0Likes
0Kommentarer
163Visninger
AA

1. Ulykken

Jeg vågnede, en kedelig normal tirsdag morgen. Klokken slog 07.30 og snart var jeg på vej i skole. Hurtigt tog jeg min taske pakkede mine bøger, og smuttede ned under hvor min mor stod klar med madpakken. "Kom nu ikke for sent hjem, Camilla, Patrik og Lukas komer senere" sagde hun og kyssede min pande. "Jeg er hjemme omkring klokken 16" snerrede jeg af hende og fortsatte ud i gangen og tog mine gamle slidte converse på. "OMG, MOOR jeg mangler virkelig nogle nye converse, de her er virkelig gamle og grimme" råbte jeg højt og hørte selv hvor diva jeg var. "Rolig skat, du har dine egne penge, du skal snart konfirmeres og far og jeg har ikke så mange penge lige nu". Jeg undskyldte og skyndte mig ud af døren. Min far arbejder i København, vi bor her i Herning. Kedelige 'her-sker-intet-Herning'. Når men han tager toget klokken 06.00 om morgenen og kommer først hjem klokken cirka 19.00. Jeg savner ham virkelig, han er her næsten aldrig. Han arbejder hele tiden. 

Jeg ankom til skolen og så Anna løbe imod mig. Jeg blev glad da jeg så hendes ansigt stråle. Hun er altid glad. "Hej søde" sagde hun. "Vil du med hjem til mig i morgen, også kan vi holde Twilight dag?". "Ja det lyder super fedt". Klokken ringede og vi skulle skynde os, da vi skulle have Hr.Kedelig i første time. Biologi. Den eneste time jeg bare ikke orker da vi høre konstant om at vi ikke må "elske" med hinanden fordi vi får klamydia. Jeg sad og stirrede ud i den tomme luft, tænkte på at jeg har dette kedelige liv. "Emily, EMILY!". "Ja?" Jeg fik et stort chok da min lærer stod lige foran mig. "Hvad gør p-piller godt for? Du har vel hørt efter ikke?" Sagde han og spyttede mig næsten i ansigtet. "Øhm jo selvfølgelig, øh så man ikke bliver gravid?". Og så ringede klokken. Dagen gik, og da jeg skulle hjem fra skole holdte en bil udenfor jeg kendte. En mand steg ud af bilen, så snart han vendte sig om så jeg straks det var min far. Jeg løb så hurtigt jeg kunne over imod ham og omfavnede ham. "Hej snuske" sagde han med et stort smil. "Hej far hvordan kan det være du er så tidligt hjemme?" Spurgte jeg ham og kunne slet ikke lade være med at smile. "Jeg ville hente dig så vi kunne hygge os lidt". Jeg satte mig ind i den blå Peugeot og så kørte vi. Der ligger et lille center lidt uden for Herning, (det er det eneste højdepunkt ved byen) som vi kørte til. Der var meget trafik. Min fars telefon ringede og det var fra hans arbejde så han blev nød til at tage den. Vi kørte endelig videre efter 20 minutter i en lang kø. Vi kørte ned af en smal sidevej til centreret, da jeg pludselig ser en stor lastbil køre lige imod os. "FAR!” var det sidste ord jeg nåede at råbe inden forruden var smadret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...