Forgive Me? ∞ 1D & JB (pause)

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Den 18-årige Yasmin MeCranie er kendt som den smukke model. Men hvad folk ikke ved er at hun er hemmelig sangskriver. Hun har blandt andet skrevet sangen 'As long as you love me' til den kendte popsanger Justin Bieber og 'I know you were troublel' til sangerinden Taylor Swift. Med hendes smukke udseende har hun efterhånden fået en masse drenge på krogen, men hun har afvist dem alle. Kærlighed mener hun kan rende hende, siden hun som 16 årig blev droppet af sin 'eneste ene'. Hun er bange for at få knust sit hjerte igen, derfor har hun efter en lang beslutning besluttet sig for at flytte til Canada, hvor hun vil starte et helt nyt liv og fokusere på sit sangskriveri. Men sådan blev det ikke, for mødet med en sød ukendt dreng og et uventet møde med hendes ekskæreste ændre det hele. En sang skal skrives til hans band, men vil hun gemnemføre det? Gamle følelser for ekskæresten bliver genoplivet men der er også noget ved den anden ukendte dreng hun finder interessant..

19Likes
8Kommentarer
1211Visninger
AA

3. Unexpected

"Since you left me I landed into a big hole and no one was there to pull me up.."
 

Mine hænder var i fuld takt med at skrive sætningen ned i min sanghæfte, som jeg efterhånden havde sat med i omkring 2 timer. Jeg hader at flyve, men der var ingen anden måde at komme til Canada på. Jeg havde besluttet mig for at tage væk fra det hele, starte forfra - dog tager jeg væk fra mit elskede job som model, men nu har jeg bare tænkt mig at fokusere på mit sangskriveri. 
Og det går også perfekt, jeg har solgt to sange indtil videre til seleveste Justin Bieber og Taylor Swift. Dog var jeg ret skuffet over jeg ikke fik mødt personerne face to face, men istedet skulle jeg bare aflevere papirene med sangene til deres manager. Men de var vel også flinke nok. 
Jeg er stor fan af Taylor, så derfor var det rigtig vildt at hun gerne ville købe min sang. 
Jeg ved ikke hvordan mit liv kan beskrives. Folk vil nok synes at jeg har et vidunderligt liv som model, drengene rendende i røven og rigdom. Men sådan vil jeg dog ikke beskrives det; jeg synes lidt det er lort. 
Og det kan vi takke Niall Horan for, som droppede mig for 2 år siden. Jeg er stadig ikke kommet over ham, fordi han var den bedste kæreste jeg nogensinde havde haft, også den eneste. 
Jeg savner ham, men jeg skal komme over ham. Og jeg prøver, selvom det er umuligt. Hvergang jeg lukker øjnene er han der bare. Hey..? God tekst. 


"Every time I close my eyes, I see you"

Skrev jeg ned og smilede bagefter. Jeg elskede at finde på nye sætninger omkring min hverdag. Selvom faktisk alle mine sange i hemmelighed skrevet til Niall og de er ret sørgelige, men ja .. af en sjov grund lykkes det Justin at gøre en trist tekst super fed og energifuld, med alt det bas han har tilføjet i As long as you love me. 
Men jeg kan lide det, og jeg elsker hvergang den kommer i radioen. Han synger virkelig godt, det må jeg indrømme. 
Og det samme med Taylor, ingen tvivl. Hun er mit idol og det har hun været siden jeg var ni år. Jeg har altid elsket hende, selvom hun har knust en masse drenges hjerter, så er hun bare perfekt. 
Gammel eller ej, hende elsker jeg.
Nja... det ville være ret.. mærkeligt at skrive den ned til en sang. 
Min sangskriveri har efterhånden blevet ret rusten fortiden, derfor har jeg tænkt mig at kun fokusere det nede i Canada. Jeg har købt en lejlighed dernede, og forventer at finde et job i en café så jeg kan betale husleje, selvom det ikke behøves, fordi jeg har penge nok.
At sælge to sange og arbejde som model, så har man penge nok resten af sit liv - det kan jeg godt fortælle dig. 
Det gav et sæt i mig, da der lød et klik over mig, og manden med selen på lyste, hvilket betød vi skulle lande. Jeg havde været i mange forskellige lande, men dog ikke Canada, hvilket jeg undre mig  lidt over. Jeg har altid været lidt vild med miljøet. 
Jeg smed sanghæftet på det tomme sæde ved siden af mig og spændte selen. Jeg tog en dyb indåring. Rolig Yasmin, det skal nok gå. Bare se lyst på det (selvom det er mørk udenfor) du starter snart dit liv forfra på en god måde. 

 

 

Jeg havde overnattet på et hotel i nats, fordi jeg ikke kunne flytte ind i min lejlighed allerede. Hvorfor? Fordi der ingen møbler er derinde, og jeg har ikke liiiige lyst til at sove på gulvet. Jeg gik ud af den varme møbelfribrik og gik ned langs gaden og kiggede efter en café, hvor jeg havde tænkt mig at købe noget at drikke, da jeg efterhånden var blevet ret tørstig. 
Solen skinnede ned på mit røde hår og jeg kunne mærke hvordan jeg svedte. Jeg havde taget en stor varm hættetrøje på, hvilket var lidt dum, men ja, nogle gange skal jeg bare lære at tænke mig om. 
Da jeg fik øje på en café lyste jeg op i et smil. Den var åben, fordi der var lys derinde, og det ville også være ret mærkeligt hvis den ikke skulle være åben. Jeg satte kurs hen mod den. 
På vejen derhen så jeg en lastbil køre forbi mig, hvilket fik mig til at smile.
Hvorfor dog det? Har du et crush på lastbiler, eller hvad? 
Nej, fordi det var en lastbil med det mærke fra den møbelbutik jeg var inde i, hvilket betød de var igang med at køre mine ny købte møbler hen til min lejlighed. Jubii.. 
Så kunne jeg indrette når jeg kommer tilbage fra caféen. Jeg elsker at indrette! 
Jeg åbnede døren og en klokke ringede over mig. En duft af kaffe blandet med varm kakao gik mig i møde, hvilket jeg bare smilede endnu mere af. Møblerne, væggene og det hele var holdt i en mørk tone herinde og på væggene hang der billeder af skove, dør, fugle og alt sådan noget. Typisk Canada. 
Her var ingen andre end mig herinde, hvilket jeg bare trak på skulderne over. Jeg gik ned og satte mig ved et bord der var ved vinduet ud på gaden. Canada havde allerede inspireret mig til nye sangtekster, hvilket jo var perfekt. 


"Dark and gloomy, not to mention mysterious, you are, but I love you anyway.." 

"Hey," lød det pludselig og jeg kiggede op fra min sanghæfte ret irriteret. 
Hvorfor står der en dreng med solbriller og glor ned på mig. "Må jeg sidde der?" spurgte han lidt efter og sendte mig et svagt smil. Jeg nikkede langsomt og sænkede brynene forvirret. Hvad vil han mig? 
"Hvad hedder du?" spurgte han interesseret og sendte mig et charmende smil. 
En sjov tvang til at kalde mig Karsten og sige jeg var en dreng røg ind i mit hoved, men det ville bare være ondt. Hey, han prøver jo bare at være sød.. Ikke? "Yasmin," sagde jeg og bed mig i læben.
"Yasmin," gentog han og smagte på navnet. "Fedt navn!"
"Tak," mumlede jeg akavet og nikkede langsomt, "og dig?" 
Han sad og stirrede på mig i nogle sekundter, før hans læber skilte sig og navnet kom ud. "Justin." 
"Haha, ligesom Justin Bieber," fløj det grinede ud af mig, og spørg ikke hvor det kom fra. 
Han løftede op i en sin ene mundvige og trak på skulderne. "Tja, jeg minder ret meget om ham." 
"Mh, dit hår ligner også hans." sagde jeg og pegede på det. 
Vent lidt..
Nye ideer til sangtekster! 


"You're a stranger, but seems so familiar. Who are you? Do you ever tell me?"

"You seem interested, but he did not. What am I saying? Just awkward."

"I'm thirsty."


Hurtig vendte jeg blyanten om og viskede den sidste sætning ud, fordi det ville være ret mærkeligt at tilføje det midt inde i en sang. "I loooove you, and i'm thirsty." nej vel? 
"Hvad er det du skriver ned?" spurgte han og kiggede ned på mit hæfte, som jeg hurtigt klappede sammen og lagde ned i min skuldertaske, som hang på stoles ryglæn. "Ikke noget," sagde jeg langsomt og kiggede ned i bordet.
"Skriver du digte?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, "historier?" 
"Sange." 
"Sange?" sagde han løftede begge bryn, "virkelig?" 
Jeg nikkede langsomt, akavet. 
"Det gør jeg også," sagde han så, hvilket kom en del bag på mig. "Men-" mere nåede jeg ikke at sige, før en blondine kom ned til os. "Hvad skal i best... OMG, DET ER JO JUSTIN BIEBER?!"
Hurtigt sprang jeg op fra min stol og kiggede rundt i rummet, men der var ikke andre end os tre. "JUSTIN BIEBER?! Hvor?" skreg jeg panisk. 
"Ja, det er mig." jeg vendte mig rundt og kiggede på drengen som sad overfor mig. Langsomt formode min mund sig som et o. Er han.. Justin Bieber..? 

 

 

Hej guys! 
Så er Filippas movella blevet skudt rigtig flot igang - og nu tænker du nok.. Hvorfor udtaler du dig selv i 3. person? Og det er fordi det er Laura der skriver. Filippa tvang mig ligesom til at skrive det her kapitel, og fordi jeg så meget er hendes slave, så gjorde jeg det med glæde. x 
Husk og like, kommenter og det hele - det vil gøre hende rigtig glad! 

Obs: Jeg er her kun for at rette hendes kapitler, fordi jeg er super sød

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...