Forgive Me? ∞ 1D & JB (pause)

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 apr. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
Den 18-årige Yasmin MeCranie er kendt som den smukke model. Men hvad folk ikke ved er at hun er hemmelig sangskriver. Hun har blandt andet skrevet sangen 'As long as you love me' til den kendte popsanger Justin Bieber og 'I know you were troublel' til sangerinden Taylor Swift. Med hendes smukke udseende har hun efterhånden fået en masse drenge på krogen, men hun har afvist dem alle. Kærlighed mener hun kan rende hende, siden hun som 16 årig blev droppet af sin 'eneste ene'. Hun er bange for at få knust sit hjerte igen, derfor har hun efter en lang beslutning besluttet sig for at flytte til Canada, hvor hun vil starte et helt nyt liv og fokusere på sit sangskriveri. Men sådan blev det ikke, for mødet med en sød ukendt dreng og et uventet møde med hendes ekskæreste ændre det hele. En sang skal skrives til hans band, men vil hun gemnemføre det? Gamle følelser for ekskæresten bliver genoplivet men der er også noget ved den anden ukendte dreng hun finder interessant..

19Likes
8Kommentarer
1151Visninger
AA

5. Uncertainty

Tænk nu går jeg hjem til selveste Justin Bieber OG han vil høre en af mine sange.
asdfghjk.
Men.. hvad skal jeg mon synge for ham?
For han er jo prof og jeg er jo bare en pige der er så fandes og ikke vil synge, men skriver sange alligevel. Jeg bliver jo nok nød til at synge en sang for ham, sjov nok - han har jo inviteret mig hjem til ham.. så. Hvad skal jeg synge?
Eller tænk hvis han ikke kan lide mine sange. Det vil jo øgelægge det hele jeg jo er kommet med. Jeg vil jo starte et nyt liv.
Men er det mon en god idé at starte et nyt liv, med en verdens kendt som ven. Nej så får jeg jo aldrig fred eller privat liv. Så vil jeg aldrig kunne starte på en frisk.
Well.
Nå men tilbage til sangen. Jeg må jo bare synge noget for ham eller finde på noget..  Jeg kan bare ikke fejle, eller lave a big fail. Tror mig det er sket før, og jeg er stadigvæk ikke kommet helt 100 procent over det endnu. Men hvordan eller hvad, eller. Øhh jeg har stress. Fuck dig forvirrede tanke. Fuck dig sceneskræk. Fuck dig Yasmin.     

"Øhh hallo?"  sagde en stemme ved siden af mig. jeg drejede hoved lidt. Øv, det var bare Justin, nu havde jeg lige håbet på der stod en myresluger. 

"Hvad?"  spurgte jeg. Vent, havde han snakket til mig? Oh my gosh, har gået i mine egne tanker igen. Slå mig venligst i hovedet en eller anden.

"Jeg bor der," sagde Justin og pegede hen til et stort hvidt hus. Jeg nikkede kort og fulgte efter ham hen til hoveddøren.

"Bare lad som om du er hjemme.." sagde Justin og åbnede dobbeltdøren. 

"Okay." svarede jeg lidt usikkert. Nej vent .. meget usikkert. Pis

"Kom vi skal herind!" sagde Justin og gik ind i et rum. Jeg tror det var et studie.
Vent.. har han et mini studie i sit hus?
 Han er jo ikke normal.
Nej men han er jo kendt.
Whatever.

"Hvad skal du spille?" spurgte Justin og vendte sig om mod mig med et smil på læben. Oh gud hvad skal jeg mon svarede til det jeg spiller jo kun Guitar og Klaver? Hey vent, hvordan kan det så være svært for mig et vælge hvad jeg skal spille på. Øhh.

"Jeg spiller guitar.. og klaver" sagde jeg uden at kiggede hen på ham.

"Okay så." svarede han langsomt og kiggede rundt i rummet.

"Bare gå derind, der er en guitar du kan spile på." sagde han med et smil.

Jeg tøvede lidt, før jeg gik ind i den der boks og tog guitarene i hånden. Satte mig på stolen.
Hvad fanden skal jeg spille?

"Bare tag høretelefonerne på." sagde Justin og hentyd til de høretelefoner der hang på en krog derinde. Jeg sendte ham et kort blik - jeg gad sgu ikke have sådan nogle pilot høretelefoner på. Jeg ligner altid sådan en livløs ged med sådan noget på. Puha.

"Bare spil en af dine sange.. Okay?" sagde Justin igennem en mikrofon, som lød virkelig højt i mine høretelefoner, hvilket fik mig til at skære en grimasse og ham til at sende et undskylde blik til mig.

"Du skal ikke være nervøs.. okay?" han smilede kort til mig, hvilket fik mig af en sjov grund til at falde mere til ro. Mine skuldre sank sig og jeg gengældte hurtigt hans smil.

Nu ved jeg hvad jeg skal spille for ham.
 

"We're under pressure,
Seven billion people in the world trying to fit in
Keep it together,
Smile on your face even though your heart is frowning
But hey now, you know, girl,
We both know it's a cruel world
But I will take my chances

As long as you love me
We could be starving, we could be homeless, we could be broke
As long as you love me
I'll be your platinum, I'll be your silver, I'll be your gold
As long as you love, love, love, love me
As long as you love, love, love, love me

I'll be your soldier,
Fighting every second of the day for your dreams, girl
I'll be your whole world
You can be my Destiny's Child on the scene girl
So don't stress, don't cry, we don't need no wings to fly
Just take my hand

As long as you love me
We could be starving, we could be homeless, we could be broke
As long as you love me
I'll be your platinum, I'll be your silver, I'll be your gold
As long as you love, love, love, love me"

 

Da jeg var færdig med at spille den sidste tone kiggede jeg op på Justin der lignede et spørgsmålstegn. Altså ikke bogstaveligtalt, men han så virkelig forvirret ud.

"Jeg troede du ville spillede en af dine egne sange," sagde han lidt forvirret. "Ikke en af mine sange."

Jeg gik ud af boksen og gik hen til Justin der stadigvæk lignede en kopi af et spørgsmålstegn.

"Jo ser du Justin." startede jeg ret usikkert, "det er teknisk set ikke din sang." 

"Hvad mener du?" spurgte han og løftede det ene bryn, hvilket fik en sjov fornemmelse til at køre op gennem mig.

"Jeg har skrevet den sang." sagde jeg og smilede forsigtigt.

"Du laver sjov.. Ikke?" spurgte han overrasket.

"Nå så din mannger har ikke fortalt dig, at jeg har skrevet sangen var?" spurgte jeg lidt irriteret. Tænk at han direkte bare har blidt Justin ind at han selv har skrevet den sang. Hvilket er ret underligt, fordi så ville han nok kunne huske det men.. Whatever.

"Næ...... " tøvede han. "Men hvis du har skrevet sangen, vil jeg gerne se et bevis for, at du har skrevet sangen."

"Okay?" sagde jeg bare.

Det var da ikke så svært at finde et bevis for, at det er mig der har skrevet sangen. Jeg gik ud til min taske og fandt min bog, hvor jeg har skrevet alle mine sangen ned i. Jeg bladrede hen for at finde As Long as you love me.
Der var den. Jeg gik tilbage til Justin og rakte ham bogen.

Han kiggede lidt forbavset på den, og så på mig, og så på den.  Og sådan forsatte det i noget tid, og jeg måtte slå ham i hovedet, for at blive normal igen.

"Jamen hvorfor har du ikke selv karrierer som sanger? Du synger så fantastisk, og kan skrive dine sange selv?" spurgte han forvirret. 

"Det er.. indviklet."  sagde jeg og kiggede usikkert ned i jorden. 

"Forklar, jeg vil gerne vide det"  sagde Justin bestemt og borrede sine øjne ind i mine, hvilket fik min mave til at slå kolbøtter og en tvang til tomatchips kørte igennem mig.

 
Og Filippa takker endnu engang Laura for at havde rettet hendes kapitel. 
Også synes hun også Laura er helt sindssyg sej. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...