Far

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Et brev til min far, på hans fødselsdag. Min elskede helt.

2Likes
0Kommentarer
194Visninger

1. Far

”Hvad laver du Far?” Jeg læner mig ind over ryglænet i stolen, for at se hvad du læser. Du vender hovedet og smiler varmt til mig.

”Læser bare lidt om Pink Floyd” Beslutsomt sætter jeg mig i skrædderstilling foran dig, som et lille barn der skal høre historie. Klar til at få endnu en time, i musikkens verden.

”Hvad er de for nogle?” Du griner hæst, stadig med et smil spillende om læberne.

”Det er et meget vigtigt band. Lidt ligesom The Cure, Joy Divison, og Coldplay” Som om jeg har trykket på en knap, kører det hele som smør ud af din mund. Selvom jeg godt vidste at det ville gå sådan. Så snart man nævner ordet ”Musik” Er du på pletten. Det er altid så skønt at høre, på grund af man kan høre det er noget du kan. Det er noget du har forstand på. Nogle gange er det endda svært at stoppe dig igen, når du først kommer i gang.

Jeg husker da jeg var lille, at jeg tit sad og studerede coversene på albumsene. Jeg husker især det med David Bowie, selvom jeg troede det var en kvinde dengang.  Musik er en form for connection jeg har med dig. Så længe jeg snakker om musik med dig, kan vi forstå hinanden trods den store aldersforskel. Du lærer mig så meget hele tiden. Mange ting kører så hurtigt ud, at man glemmer halvdelen eller ikke tror på at det er sandt.

Når folk siger at jeg ligner dig, bliver jeg altid så glad og svarer stolt.

”Det er da klart, når han var model, da han var yngre!” Eller når andre siger:

”Du har virkelig nogle pæne og unge forældre!” Jeg aner ikke hvad jeg skal svare, men smiler bare forlegent.  Ja, jeg har nogle pæne forældre, både inde og ude. Og det er jeg stolt af.

”Er du okay?” Jeg træder ind af døren med min mascara løbende ned af kinderne, så du omgående breder dine arme om mig. Hulk runger gennem rummet, mens jeg mærker dine hænder, stryge mig over ryggen.

”Det er okay, han er en dreng, glem ham. Han er ikke det værd” Din faderlige stemme, gør mig tryg. Du har det med at være ret beskyttende for mig. Altid skal du være sikker på at jeg er okay. At jeg ikke har nogle problemer.  Enhver anden teenage pige, ville gå til sin mor, men jeg er ligeglad hvad alle ville gøre. Jeg har det godt med at snakke med dig om det. Du er min far, hvorfor skulle jeg ikke snakke med dig?

Du var og bliver min helt. Den stærke og altid kloge far, der vidste alt. I min verden, ved du stadig alt. Du kan stadig kæmpe mod hele verden, bare du har mor. Du kan alt, det er bare svært at holde fast i, når man løber mod alle odds. Men hvilken triumf ville det ikke være, hvis det endte ud med at være dig, der havde ret? Dig der har løbet længst?

Jeg elsker dig, og tillykke Far. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...