You don’t know you are my special girl (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
*2'eren til From Denmark to London and back again*
Alt er blevet godt igen! Harry, er ved at være færdig med sin tour, han mangler et par uger og så har han ’fri’. Sarah og Frederikke vælger så derfor at tage på musik- og drama camp, men problemet er bare at Harry ikke er villig til at sende hende af sted. Han er bange for at miste hende. Hvorfor ved Sarah ikke, fordi hun syntes at hendes forhold til Harry er så stærkt! Men efter en del overtagelse, overgiver Harry sig, og så kan Sarah se frem til to uger, hvor hun kun skal tænke på det hun elsker i sit liv, andet end Harry, nemlig musik og drama.
Men Harry savner sin kæreste, og han vælger derfor at tage til campen. Men er det en god ide, da Sarah har fået rodet i noget, hun ikke skulle. Og hvad Harry så, så Harry! Pludselig bliver deres forhold til en kamp om at gøre hinanden mest jaloux, i stedet for at tænke på hinanden.

28Likes
16Kommentarer
2742Visninger
AA

10. Kap. 9

Jeg kunne ikke smile, jeg kunne ingenting. I dag havde jeg dog sagt til mig selv at jeg ville snakke med George, vi skulle jo øve, og hvis jeg skulle være helt ærlig, så havde vi øvet sex-scenen nok, så vi manglede kun det der ’normale’ der skulle øves. Jeg skulle virkelige tage mig sammen for at komme nogen steder. Jeg gad ingenting, andet at ligger mig under min dyne og håbe på at jeg ville forsvinde.

 

”Hvad så smukke?” spurgte Frederikke pludselig. Jeg kiggede bare på hende og trak på skulderne. Hvad skulle jeg svare, andet end at komme med et suk så dybt at selv et dovendyr ville blive jaloux. ”Du skal ud og have noget sol!” smilede hun, og trak gardinerne fra, så en solstråle kunne komme ind. ”Du lyder som min mor, da jeg var 10-15 år!” svarede jeg irriteret. Jeg kunne se på hende at hun syntes det var lidt sjovt, men jeg var ligeglad. Kunne hun ikke lade mig være, og bare passe mit eget liv. Jeg var ligeglad med hende, jeg ville bare gerne lige trække vejret, og så se hvad jeg skulle gøre af mig selv. ”Frederikke, gider du ikke hente noget morgenmad?” Noget skulle jeg bede hende om, så jeg kunne være lidt alene. Hun nikkede og smilede inden hun forlod hytten, og begav sig op til fællesspisning, for så at stikke af igen. Jeg rystede kort på hovedet inden jeg hurtigt nev mig selv i armen, og tog mig sammen.

 

Da Frederikke igen kom tilbage til hytten med to portioner koldskål, havde jeg været i bad og fået tøj på. ”Der er mad!” smilede hun. Jeg nikkede kort og lagde endnu et lag pudder rundt i ansigtet. Jeg var sulten, så jeg skyndte mig at blive færdig, selvom jeg godt kunne mærke at jeg lige skulle tage mig sammen mere end en gang, for ikke at gå helt i stå, og bare tænke på Harry. ”Skal du snakke med Niall i dag?” spurgte jeg Frederikke, der allerede var gået i gang med at spise. ”NEJ! Det kan du tror at det skal jeg bare ikke, for jeg har ikke noget at tale med ham om!” svarede hun bestemt. Jeg nikkede forstående, og pakkede min makeup væk. ”Men hvad skal du lave i dag?” spurgte hun. Jeg trak på skulderne, ”redde mit liv,” sukkede jeg. Hun nikkede og tog en skefuld koldskål i munden, ”det skal nok gå, ellers snakker jeg med Mr. Styles!” svarede hun. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, det var altid dejligt at have en der kunne hjælpe en når man havde det dårligt  og man var selv var ved at opgivet livet.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg kiggede mig omkring, og var godt klar over at jeg nok ikke skulle forvent det helt store af dagen i dag. Det var som om alt var lidt sløret, ligesom jeg havde været til fest, og havde fået lidt for meget, men det var lige meget, fuldstændig ligegyldigt, for jeg var fucking fri som fuglen og alt det der pis. Alt havde pludselig ændret sig, og jeg var ikke sikker på om jeg havde givet mit nummer til to eller tre piger i går, men det kunne vel også være ligemeget, jeg var her nu og ville enlig bare gerne hjem. Skulle jeg være ærlig overfor mig selv… Så måtte jeg indrømme at jeg havde fortrudt at tage hertil, og ikke havde forsat på touren og i den uvished om at Sarah lå og kneppede en anden. Men på den anden siden, det var vel heller ikke fair at jeg skulle leve i en løgn, ligesom Sarah havde gjort, så hvorfor havde hun overhovedet gjort det, når hun jo godt vidste hvordan det var at føle sig fuckt af en anden? Jeg kunne ikke forstå hende, men det var nok heller ikke meningen. Mig og kvinder ville nok ikke få et normalt forhold til hinanden sådan lige. Men hvad skulle man med kvinder, når man har penge. Sex kunne købes eller så var det ikke være end at man kunne få Paul til at besøge en sexshop og finde et eller andet hyggeligt. Min fantasi fejlede i hvert fald ikke noget! Aha!

 

Der var allerede mange mennesker da Niall og jeg skulle til at havde noget mad. For de fleste var det gået op for at de var på den sammen camp som to single fyre fra One Direction. ”Hvad skal du have?” spurgte jeg, Niall. ”Øhh… bare lidt af hvert…” smilede han, og jeg kunne heller ikke lade være med at smile lidt over. ”Selvfølgelig..” svarede jeg, og tog hans tallerken.

Jeg kiggede mig hurtigt omkring, for om jeg kunne se Sarah nogen steder, eller Frederikke, men de var ikke til at se nogen steder, hvilket jeg kun var glad for. Jeg tog et rundstykke, og lagde på min tallerken. Jeg skulle til at rakke ud efter smøren, men i det jeg skulle til at tage den, var der pludselig en der tog den. Jeg kiggede op på vedkommen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, ”først tager du min pige, og nu tager du mit smør?!” Flot Harry, det var ikke mindst det dummeste du nogensinde havde sagt, men også det mest klammeste. Det mindede mig om den gang jeg gik i skole, og vores klasselærer Mrs. Robinson, fortale os at hendes mand var god til at lave sauce og at han var god til det. Lad mig sige, at vi var alle i den face hvor ting blev misforstået.

Hans blik borede sig ind i mig, og jeg var i tvivl om hvordan jeg skulle reager, ”slap af vi øver kun til et skuespil, og du har slet ikke godt af smør, så jeg gør dig faktisk en tjeneste!” Jeg spærrede mine øjne op, for jeg havde ikke set hans kommentar komme. ”Hvor er det sjovt, nogen mennesker er bare rare at snakke med når de er fulde, og du er et af dem!” svarede jeg tilbage, og hældte noget juice op. ”Og nogen er klogere når de er fulde og du er en af dem!” svarede han håndende og pegede ned på den dybe tallerken Niall skulle have ymer i. Jeg kiggede ned, og opdagede at jeg var i gang med at hælde juice i tallerken og ikke i koppen. ”Det er meningen…” svarede jeg, inden han forlod bordet. Flot Harry! Han gjorde mig nervøs, og ikke nervøs på den der kæreste måde – jeg var jo ikke bøsse, ikke fordi jeg havde noget i mod dem, men jeg var altså ikke, men mere på den der, alt-hvad-jeg-gør-kan-blive-brugt-imod-mig måde. Jeg kiggede hurtigt på det jeg havde fået øst op, og trak på skulderne. Niall sagde han kunne spise lidt af hvert, han kunne få et rundstykke uden smør og en tallerken juice, og jeg kunne få et æble og et glas mælk.

 

”Lækkert… mmmh…” smilede Niall skuffet da han rev endnu et stykke brød fra hinanden, og drak af tallerken. ”Det er ikke min skyld, giv den lille møgunge skylden!” svarede jeg, og tog en bid af mit æble af vrede. ”Måske skulle du snakke med Sarah?” spurgte Niall, og jeg kunne fornemme på at den måde han sagde det på, at han faktisk synes det var en helt fantastik ide. ”Jaaa… det er ikke en god ide, ikke lige nu!” svarede jeg, og nikkede kort til ham, og jeg kunne e på ham at han forstod at jeg lige skulle komme mig over at jeg havde taget hende i noget man bare ikke gjorde når man havde kæreste på. ”Men du skulle da må snakke sammen med Frederikk?” spurgte jeg og gnavede noget æble af. ”Jeg har overvejet det!” svarede han. ”Du savner hende, ik’?” spurgte jeg og kunne se at tårerne var på vej ned af kinderne på ham. ”Jeg savner hende mere end alt, og i går læste jeg de beskeder jeg havde skrevet til hende, og jeg kan godt se at det var  måske ikke det pæneste at skive til hende. Jeg var bare frustrer og jeg var sikker på at hun ikke gad mig mere.” ”Jeg tror du har taget fejl, Frederikke elsker dig mere end noget andet, og hun er virkelig blevet knust over at du ikke ville hende mere.”  ”Hvad har jeg dog gjort?!” Jeg trak på skulderne, ”snak med hende.”

 

Sarahs synsvinkel:

Jeg bankede stille på døren indtil den anden hytte. Et svagt ’ja’ bekræftede mig i at George var derinde. Jeg åbnede døren forsigtigt, ”vi skal tale sammen George?” Han nikkede, ”kom ind og lås døren.” Jeg nikkede og låste døren da jeg havde lukket den igen. ”Er du okay?” spurgte jeg, og satte mig på stolen overfor ham. Han nikkede, ”og dig?” Jeg trak på skulderne, ”det kunne være bedre…” Der var en stilhed. Jeg havde lyst til at sige en masse, men jeg kunne ikke. Alt sad bare fast i halsen på mig, og jeg følte at jeg skulle kvæles i mine egne ord. ”Sarah, jeg tror ikke du ved det her, men…” Mit blik fløj fra gulvet og op på ham. ”… Mig og Harry har været gode venner engang, da han havde tid til at gå i byen og feste.” Alt gik pludselig i stå i mig, ”hvorfor sagde du ikke det?!” Han blev pludselig helt trist, og ganske vidst havde jeg ikke kendt George i særlig lang tid, men jeg kunne se på ham at der var noget helt galt. ”Hvad har du gjort?!” var jeg ved at råbe, men jeg beholdte tonen stille og nogenlunde rolig. ”Jeg kom måske til at hånde Harry lidt, til morgenmad i morges…” sukkede han, og jeg kunne se på ham at han fortrød det. ”Du gjorde hvad?! Hvorfor?!” svarede jeg, og kunne mærke at jeg var meget tæt på at slå på et eller andet. ”Jeg er vidste blevet lidt vild med dig, og jeg vil ikke have at han skal have muligheden, for at få dig tilbage!” svarede han. Jeg rystede på hovedet, hvor dybt kunne man synke, ”jamen tak, jeg tror heller ikke at jeg kommer tilbage til ham!” svarede jeg, og sukkede. Tak for lort George! ”Det er jeg ked af, Sarah, men jeg har aldrig følte så meget for en pige før, da jeg mødte dig!” Jeg smilede, hvor sødt, men helt ærligt, det kunne han da ikke bare tillade sig. ”George, jeg havde ikke set det her komme, og derfor vælger jeg at sige til instruktøren, at jeg vil trække mig, og så må de få min suppleant til at spille rollen sammen med dig, jeg kan ikke overskue det lige nu, sorry…” svarede jeg, og tog hænderne op til ansigtet. Alt var gået galt, og jeg gad ikke mere. Først Frederikke og nu mig, amen for fanden da, i helvede! ”Det kan du da ikke bare gøre!” svarede han, og hans blik borede sig ind i huden på mig. ”Jeg har ikke andet valg!” svarede jeg tilbage og rejste mig op. ”Jeg har virkelig været vild med dig, og jeg synes du er en rigtigt dejlig og flik fyr, men her gik grænsen. Vi ses, George!” sagde jeg, og lukkede døren bag mig. Jeg nåede at se at han nikkede forstående inden jeg var helt væk fra hytten. Hvis livet havde en spol frem, stop, play og spol tilbage knap, ville livet være tusind gange bedre, men sådan var det ikke, og lige nu måtte jeg indrømme at jeg ikke kunne se andre muligheder for at ødelægge campen endnu mere, og så sige at jeg ikke ville kunne spille rollen. 

 

Jeg gik op til Ella. ”Hej…” smilede jeg svagt. Hun kiggede på mig og hun kunne se at der var noget galt. ”Hvad så, Sarah?” spurgte hun og lagede en hånd på min skulder. ”Jeg er ked af at måtte sige det her, men jeg kan ikke spille den rolle jeg har fået!” svarede jeg. Hendes blik var bekymerne, ”er det på grund af sex scenen?” spurgte hun. Jeg trak på skulderne, ”både og… jeg kan bare ikke det her, det er en lang forklaring, og jeg vil enlig bare gerne have at Jenna, skal spille den rolle i stedet for mig.” Hun nikkede, ”er det noget vi skal snakke om?” spurgte hun. Jeg rystede på hovedet, ”jeg har ikke lyst til at snakke om det…” svarede jeg. Hun nikkede, ”helt i orden, men husk at du altid kan komme til mig, og så kan vi snakke om det!” ”Det skal jeg huske!” svarede jeg.

Jeg skulle ikke tale med hende, om det der var sket, for hun kendte mig ikke, og om en uge ville jeg aldrig komme til at møde hende mere, så hun behøvede ikke at høre på hvad jeg havde at sige. Jeg havde Frederikke, og Frederikke havde mig, og så var det sådan det skulle gøres. Hun kunne blande sig uden om, være ligeglad, for jeg interesserede mig ikke for hende, og så behøvede hun heller ikke at interesser sig for mig.

 

Frederikkes synsvinkel:

Alt var perfekt, super perfekt! Det kunne simpelthen ikke blive bedre. Niall og Harry var her. Sarry var slut, og Sarah ville nu ikke være med i skuespillet mere. Hvad ville det næste blive? Det eneste der bare gjorde mig en smule glad, var at Luke var der for mig. Han var virkelig dejlig, og jeg følte mig altid elsket når han var der. Han gjorde bare noget ved mig der sagde plask, og at jeg ikke kunne skældne mellem drøm og virkelighed. Lige nu havde jeg virkelige brug for Luke, men vi kunne først ses i aften.

 

En stille banken vækkede mig fra mine tanker. Jeg havde grædt, så jeg tørrede mascaraen væk fra mine kinder, og åbnede døren. ”Hej?” sagde en stille stemme. Pludselig trillede tårerne hurtigere og hurtigere ned af kinderne på mig. Alt begyndte pludselig at ryste og jeg kunne mærke at jeg var ved at falde sammen. Jeg kunne ikke mere, alt gik i sort. Mit greb om håndtaget forsvandt og jeg kunne pludselig mærke trægulvet under mig. ”Frederikke!” råbte han pludseligt, og jeg kunne se to af hans fantastiske ansigt. Jeg kunne lide det jeg så, også selvom der var kommet ting ud af hans skønne mund, som jeg ikke kunne lide. Men at på ham igen, gjorde noget ved mig, noget jeg ikke kunne beskrive…   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...